Alle artikler af Emil Sikjær Schlosser

Forskerstafetten #5: Hvordan får man folk til at stemme?

Forskerstafetten #5: Hvordan får man folk til at stemme?

Jonas Hedegaard Hansens forskning stiller skarpt på ulighed i valgdeltagelse og effekten af mobiliseringskampagner. MED ANDRE ORD har mødt den nybagte ph.d. til en snak om demokrati, SMS’er og politisk adfærds sociale logik.

Du har samarbejdet med Kasper Møller Hansen, Yosef Bhatti og Jens Olav Dahlgaard og blev tidligere i år færdig med din ph.d.-afhandlling ´Social Influence, Voter Turnout and Mobilization´. Hvad handler den om?

Grundlæggende handler min afhandling om to spørgsmål: Hvorfor nogle mennesker undlader at stemme, og hvad man kan gøre ved det. Hvis man ser demokratiet som en patient, så har min forskning et diagnoseperspektiv i forhold til at undersøge, hvordan demokratiet har det. Og hvis nu nogle dele af demokratiet ikke fungerer, hvad kan vi så gøre ved det? Så vi er inde i livsnerven af det repræsentative demokrati, nemlig valgdeltagelsen.

Og hvad var diagnosen af demokratiet så?

Overordnet ligger valgdeltagelsen i Danmark ret højt. Især ved folketingsvalg går det godt. Der er valgdeltagelsen næsten oppe på 90 %, og det er den ret stabilt. Kommunalvalg ligger også ret pænt. Men  vi dykker ned i vores data kan vi se, at der er store uligheder i valgdeltagelsen. Der er nogle befolkningsgrupper, der virkelig er fraværende. Indvandrere og efterkommere stemmer markant mindre. Unge stemmer markant mindre. Kortuddannede stemmer markant mindre. Der er ret substantielle uligheder i valgdeltagelsen, og det kan vi nu for første gang vise med data for alle vælgere i Danmark. Så selvom overfladen er flot, er der ret store problemer, når man dykker ned under.

Noget af det, jeg er mest fascineret af, er, at folk, der har en partner, stemmer mere end andre.

Går din forskning ind i forklaringer på uligheden, eller handler det mest om at konstatere, at der er et problem?

Det går klart videre end bare at konstatere problemet. Første skridt er at lave diagnosen og finde ud af, hvordan landet ligger, men det er i virkeligheden ikke en særlig stor del af projektet. Meget af det handler om at undersøge årsagerne. Der peger jeg på eksistensen af et meget stærkt socialt element i valgdeltagelse og politisk adfærd generelt. Idéen om at social påvirkning spiller en afgørende rolle for vælgeradfærd havde man allerede i 1950’erne, men den forsvandt ud i margenen af forskningsområdet i 30-40 år. Inden for de sidste 10 års tid er idéen så blevet stor igen. Det, der er forskellen i dag i forhold til dengang er, at vi nu har data og computerprogrammer til at undersøge den. Vi kan analysere netværksmønstre empirisk med data for hele Danmarks befolkning og se, at det påvirker valgdeltagelsen markant, når folk flytter sammen eller går fra hinanden. Og at det smitter af på de øvrige i husstanden, når valgdeltagelsen øges for én person. Mobiliserer man ét ungt menneske, kan det betyde, at de også tager deres forældre med. Det er ligesom en slags virusinfektion, der smitter.

Noget af det, jeg er mest fascineret af, er, at folk, der har en partner, stemmer mere end andre. Det er ikke noget nyt – vi har vidst det i 50 år. Men der har hele tiden været et spørgsmål om, hvorvidt der sker en social påvirkning i forholdet, eller om det kun er fordi folk, der i forvejen minder om hinanden, finder sammen. I vores forskning har vi undersøgt spørgsmålet ved at tage mennesker fra Danmarks Statistiks data og koble det sammen med vores data. Så har vi kunnet sammenligne vælgere, der flytter sammen i måneden op til valget med vælgere, der flytter sammen efter valget. Der kan vi se, at selve det at dele adresse fysisk øger valgdeltagelsen. Så der sker en social påvirkning. Det er et ret markant empirisk fund.

Hvad vil det sige, at det er en social ting at stemme?

Det er nemmest at forstå, hvis man sætter det i kontrast til noget. Man kan måske huske det fra Almen Statskundskab. Der læser man Anthony Downs, der fortæller os, at folk vil stemme, hvis nytteværdien af at stemme er stor nok. Nytteværdien af at stemme er et resultat af, hvor meget man får ud af det, hvis ens kandidat vinder, hvad omkostningerne er, hvor meget tid man skal bruge på det, og hvor stor sandsynligheden er for, at man afgør valget. Hvis man laver den kalkule – det er der nogle statistikere, der har gjort i USA – så er der ingen mennesker, der gider at stemme. Men der er en masse, der stemmer alligevel. Så hvorfor gør de det? Det er fordi, at politik har en social logik, der grundlæggende handler om, at vi er helt vildt påvirkede af vores omgivelser. Vores nære sociale netværk: vores bedste venner og den tætte familie. Ligesom vores smag i musik og tøj bliver vores politiske adfærd påvirket af det miljø, vi er i. Tit uden at vi selv opdager det. Det handler om, at der er nogle normer her i samfundet for, hvordan man bør opføre sig. ”Hvad gør de fleste andre som mig?” ”Hvad tænker andre, at jeg bør gøre i den her situation?” Mennesker ligger ret meget under for, hvad deres sociale omgivelser gør.

Ligesom vores smag i musik og tøj bliver vores politiske adfærd påvirket af det miljø, vi er i.

Er du kritisk over for den rationalistiske skole inden for forskning i politisk adfærd?

Ja og nej. Der er nogle, der mener, at den bør lukkes helt ned – det mener jeg ikke. Jeg synes, at den bidrager med masser af ting, men jeg er helt klart på det hold, der mener, at den er utilstrækkelig. Jeg har utroligt dygtige kolleger, der bedriver forskning, der viser meget overbevisende, at sådan noget som boligpriser påvirker boligejeres partivalg. Det er da super rationelt. Der er bare ret mange ting, man ikke kan forklare med den der økonomiske model. Derfor er vi nødt til at supplere den med en anden model. Men tit vil man fremstille det sådan, at det enten er den ene eller den anden model, der har ret, og det synes jeg ikke er frugtbart. Det er en kompleks verden. Selvom formålet med forskning og teori er at kondensere verden, at kunne begribe den, så synes jeg stadig, at det ville være utilfredsstillende kun at kunne tro på den ene eller den anden model.

Du nævnte før en ambition om at diagnosticere demokratiet. Har du været motiveret af, at din forskning skulle have en positiv samfundseffekt?

Ja, i høj grad. Min ph.d.-afhandling er en del af et større forskningsprojekt, der i høj grad er motiveret af at gå ud i praksis og gøre en forskel. Det ser man blandt andet ved, at vi har lavet de her kortlægninger af valgdeltagelsen. Det har man ikke lavet før på landsplan. Hvordan forskellige befolkningsgrupper stemmer i de enkelte kommuner, er en viden, der bliver brugt meget på lokalt niveau. Der er også hele det element med at øge valgdeltagelsen. Det er første gang, at man på videnskabelig vis undersøger effekten af mobiliseringskampagner i Skandinavien. Når vi laver sådan nogle studier samarbejder vi med rigtige kampagner. Vi har lavet kampagner med Dansk Ungdoms Fællesråd, Socialministeriet, Københavns Kommune, Odense Kommune, Ældresagen og alle mulige andre organisationer over hele Danmark og sendt SMS’er til folk. Hvis folk har fået sådan en SMS om, at de skulle huske at stemme ved det sidste kommunalvalg, så er det sandsynligvis os, der har sendt den.

Hvad var effekten af mobiliseringskampagnerne?

Der var mange forskellige mobiliseringskampagner. Vi har lavet tretten forsøg i alt. Vi kan se, at SMS-beskeder er ret omkostningseffektive. I forhold til at øge valgdeltagelsen, får man mest for pengene ved at sende SMS’er. Det er ikke kæmpe effekter. Det er sådan noget som 1-2 procentpoint alt efter ordlyden, og hvornår man sender beskeden, men det er rigtig meget i valgdeltagelseslitteraturen. Breve virker mindre og er meget dyrere. En af konsekvenserne er, at der til det næste kommunalvalg næsten ikke vil være nogen, der sender breve ud, men en masse, der sender SMS-beskeder.

I forhold til at øge valgdeltagelsen, får man mest for pengene ved at sende SMS’er.

Er det at sende SMS-beskeder til folk ikke bare symptombehandling på et demokratisk problem, der kræver mere fundamentale løsninger?

Det er et godt spørgsmål, som man sagtens kan reflektere over. Mobiliseringskampagner kort før et kommunalvalg løser ikke de dybere demokratiske problemer, men det danske demokrati er heller ikke i krise. Det kunne være bedre, men overordnet set har demokratiet det godt – i hvert fald på valgdeltagelsesparametret. På længere sigt er det muligt, at der skal nogle større, mere systematiske og mere grundlæggende indsatser til. At sende SMS-beskeder løser ikke alverdens problemer, men det er heller ikke bare symptombehandling. Ny forskning fra udlandet viser, at de mennesker, man har mobiliseret, selv begynder at opsøge mere information. De begynder de at læse mere om politik og diskutere politik, fordi de finder ud af, at de vil stemme. Så ja, det er måske symptombehandling, men hvis patienten alligevel bliver rask, er det jo fint. Vi får også en SMS, når vi skal til tandlægen. Det havde vi måske glemt, men vores tænder bliver fikset alligevel. Hvis vi mener, at det er vigtigt at folk stemmer, synes jeg, at det er helt legitimt at bruge påmindelser som et værktøj.

Vil din forskning få nogle samfundsmæssige eller politologiske implikationer?

Ja, det håber jeg. Det er også mit indtryk, at det allerede har fået det, da vi har lavet meget formidlingsarbejde. Det fede ved at lave den her type forskning, hvor man laver eksperimenter ude i den virkelige verden, er, at man laver ting sammen med partnere, der agerer ude i demokratiet. Det betyder, at de er ivrige efter at få resultaterne af deres indsats, som vi hjælper dem med at evaluere på rigid videnskabelig vis. Vi kommer ud til dem og fortæller om det, snakker om, hvad man kan gøre næste gang, og hvad lektionerne er. På den måde gør det en forskel, og vi kan se, at mange af organisationerne skriver eller ringer til os og siger: ”Vi gør noget af det, I skriver i jeres rapport”.

…vi kan se, at mange af organisationerne skriver eller ringer til os og siger: ”Vi gør noget af det, I skriver i jeres rapport”.

Men vi har måske ikke været gode nok til at forklare det til alle. Vi har et studie, hvor vi sammenligner effekten af dør-til-dør-kampagner i Europa og USA. Der er en markant forskel i effekten. Det har vi været ude og snakke med nogle af partierne om, fordi de tit sender en masse frivillige over til Obamas kampagne for at se, hvad amerikanerne gør for så at efterligne det herhjemme. Men vi kan for første gang vise dem med data, at effekten er anderledes i Europa end i USA. Så de kan ikke bare tage derover og sige: ”So ein Ding muss ich auch haben”. Vi kan ikke bare gøre det samme som dem, for det er et helt andet land med en anden kultur, et andet valgsystem, andre mennesker, lavere valgdeltagelse og alle mulige ting. Og det trænger igennem nogle steder. Andre steder falder det igennem.

Er pensum for dyrt på Statskundskab?

Pensum på tredje semester koster mere end dobbelt så meget som på de tilsvarende kurser på Aarhus Universitet. Aktive Statskundskabere mener, at det er for dyrt. Ikke et problem, siger fagkoordinator på National Forvaltning.

Studerende på tredje semester skulle ved studiestart i år slæbe en ekstra stor pose bøger med hjem fra Academic Books. Pensum på semestrets tre fag fordeler sig nemlig på hele 14 fysiske titler, der blandt andet inkluderer hardback-moppedrenge som ”Organisationen af den offentlige sektor” og ”Metoder i statskundskab”. Potentielle rygproblemer efter turen hjem var dog ikke den eneste udfordring for de studerende – det gjorde også ondt i økonomien.

Billigere pensum i Smilets By
Alt i alt løber pensum på tredje semester op i 3.608 kr., eksklusiv en supplerende titel og en bog, der går igen fra Mikroøkonomi. En udeboende universitetsstuderende modtager 5.941 kr. i SU om måneden. Bøgernes pris svarer således til omkring 60 % af en udeboende studerendes månedlige SU-udbetaling. Der er altså grund til at antage, at september har været en måned med overtræk på kontoen og forældretilskud for flere af tredje semesters stud.scient.pol.er på KU.

På Aarhus Universitet ser det anderledes ud. Her kan en statskundskabsstuderende nøjes med 1.976 kr. i pensumudgifter til Makroøkonomi, Metode 1 og Offentlig Forvaltning, som det hedder i Smilets By. Priserne fremgår af de offentliggjorte pensumlister på den aarhusianske boghandel Politologisk Bogformidlings hjemmeside. I Aarhus skal de studerende til faget Offentlig Forvaltning investere i to bøger og en materialesamling. På KU skal der til National Forvaltning købes hele seks bøger og et kompendium. I begge byer udgør faget 1.230 siders pensum, så der er udelukkende tale om en forskel i mængden af fysiske titler, der skal købes og ikke i fagets omfang.

Priserne skal holdes på fornuftigt niveau
Fælles for institutterne er, at der ikke findes hverken regler eller retningslinjer for, hvor meget pensum må koste. I stedet er det begge steder op til medlemmerne af Studienævnet at rejse eventuelle indsigelser, da de skal godkende pensumlisterne inden semesterstart.

Her på instituttet består Studienævnet af fem VIP’ere og fem studenterrepræsentanter, hvoraf de fire er valgt ind for Aktive Statskundskabere, mens den femte repræsenterer Security Risk Management-uddannelsen. Ifølge Sami Carøe Moussa, der er studenterrepræsentant for Aktive Statskundskabere, er det ikke en nem opgave at føre kontrol med udgifterne:

”Vi får desværre ikke oplyst priserne på bøgerne, når vi godkender pensum. Der kan altså nemt snige sig en prisstigning ind, uden at vi lægger mærke til det, eksempelvis når ældre udgaver af bøger opdateres til den nyeste udgave. Vi har alligevel før påtalt det, hvis pensum til et givent kursus er blevet for dyrt, og vi vil også fremover bestræbe os på at presse instituttet til at holde priserne på pensum på et fornuftigt niveau.”

Om den konkrete situation på tredje semester siger Sami: ”En pensumpris på næsten 4.500 kroner er for højt, og vi vil tage problemet op på næste studienævnsmøde d. 26/10. Det er ikke godt nok, at studerende næsten skal bruge en fuld måneds SU på bøger til et semester.”

 

Ulovligt at dele pdf’er
For de studerende, der ikke ønsker at fyre månedens SU af på indkøb af pensum, findes der et alternativ. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbiblioteks semesterhylder kan man finde de fleste af de bøger, der indgår i undervisningen. Bøgerne kan lånes for en enkelt dag eller scannes til videre læsning derhjemme. Beslutter man sig for at give pdf’erne videre til læsegruppen eller resten af stamholdet, skal man dog være opmærksom på, at man bryder loven. Ifølge brancheorganisationen Danske Forlag er det ulovligt at dele digitale kopier af lærebøger med andre end de øvrige medlemmer af ens husstand. Kollegier tæller ikke som husstand. Vælger man derimod at lave en papirkopi af bogen, er det tilladt at dele et til to eksemplarer med sin omgangskreds. Danske Forlag skriver i deres online informationspjece ”Kopiering af lærebøger – Hvad må jeg?”, at den tiltagende deling af pdf-kopier på sigt kan betyde, at lærebøgerne forsvinder, da det ikke vil kunne betale sig at udgive dem. De studerende, der ønsker at spare penge ved at bruge semesterhylderne uden at bryde loven, må altså enten tage bøgerne med på læsesal eller scanne deres egne kopier.

Begrænset hensyn til de studerendes økonomi
Til spørgsmålet om, hvorvidt det er fagligt nødvendigt med seks fysiske titler på pensum, svarer Asmus Leth Olsen, fagkoordinator på National Forvaltning:

”Pensum er sammensat med afsæt i faglige hensyn, som de er defineret i studieordningen og målbeskrivelsen for faget. Når det er sagt, så foregår der en løbende tilpasning af pensum, og vi er opmærksomme på, at de forskellige bøger ikke dækker samme stof. Det vil også indgå i overvejelserne i fremtidige revisioner af faget.”

Han følger med i, hvad der sker på Aarhus Universitet, men mener ikke, at man kan lave en direkte sammenligning:

”Vi tilpasser løbende pensum, og jeg kigger altid på, hvad vores gode kollegaer gør i Aarhus. Nu er det vigtigt at huske på, at National Forvaltning på KU også indeholder elementer af faget ”Offentlig Politik” på Aarhus. Vi kan derfor ikke sammenligne lige over, da National Forvaltning på KU i Aarhus er dækket af to uafhængige fag”.

Skal instituttet overhovedet tage hensyn til de studerendes økonomi? Ikke i væsentlig grad, mener Asmus Leth Olsen:

”Nej, inden for rimelighedens grænser, mener jeg faktisk ikke, at hensynet til studerendes økonomi bør spille en væsentlig rolle i sammensætningen af pensum. De samlede omkostninger, du nævner, for hele 3. semester svarer til under en måneds SU. Livsindkomsten for scient.pol.er er over 25 mio. kr.*, og den gennemsnitlige årsindkomst er 616.000 kr.**. Ingen færdiguddannede scient.pol.er vil nogensinde tænke tilbage med bitterhed på, at de brugte 1.894 kr. på bøger i National Forvaltning. Men hvis man vil gøre sin uddannelse 1.311 kr. billigere, så anbefaler jeg, at man søger ind i Aarhus. Der er snittet også lavere, og boligerne er billigere – jeg har endda hørt, det skulle være en fin by!”

I mellemtiden må de studerende, der nu engang går på instituttet i København, forlige sig med situationen og se frem til den kommende millionløn.

*Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013

**CEPOS, 2016

SIDE 9-VIP’EREN: Bertel Teilfeldt Hansen

Efterårssemestrets Side 9-VIP’er er Bertel Teilfeldt Hansen, postdoc og underviser i Sammenlignende Statskundskab. MED ANDRE ORD har sat den unge forsker i stævne til en snak om punk, bleer og sexede metodebegreber.

Hej Bertel! Lad os bare starte lige på og hårdt. Hvad har du egentlig gang i med den der skægpisk?
Det er ligesom med gode golfspillere, der spiller med handicap – det skal ikke blive for nemt at klare sig gennem karrieren. Ej, det er en reminiscens fra dengang, jeg var meget punk i gymnasiet. Nu er jeg ved at blive gammel, og så hænger det fast. Den er bare aldrig rigtig blevet klippet af. Det bliver den måske nu, for små babyer tager sgu fat. Det gør pisseondt.

Er det rigtigt, at din bror har en endnu længere skægpisk?
Det er korrekt! Men han bor i Canada, så jeg er den herboende, der har den længste pisk.

Hvad laver du for tiden rent arbejdsmæssigt?
Lige nu underviser jeg bare sindssygt meget i Sammenlignende Statskundskab. På forskningsfronten har jeg lige udgivet en artikel sammen med Peter Dinesen og nogle fyre fra Aarhus – blandt andet Peter Dinesens fætter. Det der nørdegen løber åbenbart i familien.

Artiklen handler om terrorangrebet 11. septembers effekt på danskernes psykiske helbred.

Forleden var du i TV2 News for at kloge dig på selvsamme emne. Hvordan var det?
Normalt er de ting, jeg laver, ikke specielt pressevenlige. Det er sådan noget med, at sandsynligheden for borgerkrig stiger med to procentpoint i gennemsnit. Det er jo svært at sidde og sige. Så er det bedre at sige, at Anker Jørgensen også bare var dum eller sådan noget mere konkret om dansk politik. Jeg er ikke så medievant – det var sgu lidt syret.

Først TV2 og nu MED ANDRE ORD! Der er vist en, der har vind i sejlene. Hvor finder man en ung stjerneforsker som dig på en fredag aften?
Det er skiftet markant, for jeg lige fået et lillebitte barn. Så fredag aften finder man mig bare hjemme ved puslebordet, hvor jeg skifter bleer. Tidligere plejede jeg at drikke nogle øller med kammeraterne fredag aften. Ellers var jeg en del ude at spille musik. Jeg har – eller havde – sådan et hiphop cover-band, der hedder ”Pels og pistoler”.

Jeg har hørt, at du af og til sidder og synger passioneret på dit kontor. Er det så også mest hiphop, du kaster dig over?
Det er rimelig forskelligt. Jeg er jo gammel punker, så det er jo selvfølgelig en masse punk. Når vi har skullet spille med bandet, har jeg siddet og øvet mig. Så er det R. Kelly, Nelly og sådan noget. Men mest punk.

Rygtet vil vide, at moderen til din baby er en anden tidligere metodeunderviser på Statskundskab, Bolette Danckert. Var det en julefrokost, der stak af?
Ja, det var det. Det var bogstavelig talt en julefrokost – sådan totalt stereotypt og corny. Det var ikke nødvendigvis der, barnet blev produceret, men det var der, vi ”sealed the deal”, som man siger.

Som man siger. Er det rigtigt, at hun er mest kvalitativ? Du er jo en kvantedreng, så det må give nogle problemer?
Nej, det er hun faktisk ikke. Det er en udbredt myte. Hun laver lige så meget statistik som mig. Jeg dater kun statistikere.

Når vi nu er ved det emne, hvad synes du så, er det mest sexede metodebegreb?
Der er nok nogle, der ville sige, at det er ”contradiction in terms”. Men altså, eksogenitet, det er frækt. Hvis man siger det hurtigt og er lidt fuld, så lyder det lidt som ”sexogenitet”.

Så det er det tætteste, som metodefaget kommer på at være rigtig sexet?
Ja, og det er nok også det tætteste, en metodolog kommer på sex.

Hvordan har det været at være Side 9-VIP’er?
Det har været en stor oplevelse. Jeg ser frem til at blive hædret og glæder mig til al den status, der følger med.

Det kan du roligt gøre. Hypen plejer at være helt enorm. Tak fordi du ville stille op! Det er vi glade for her på MED ANDRE ORD.

SPECIALØL PÅ PRØVE: HVAD SIGER  EKSPERTERNE?

SPECIALØL PÅ PRØVE: HVAD SIGER EKSPERTERNE?

MED ANDRE ORD stiller skarpt på KØS’populære udvalg af specialøl og lader de gyldne dråber danse på to eksperters kritiske smagsløg.

Af Emil Sikjær Schlosser & Sofie Stubkjær Christensen

Hver fredag stimler tørstige studerende fra hele CSS sammen i Kommunen for at runde ugen af med intellektuel stimulus på flaske i form af specialøl til studen­tervenlige priser. Den sorte tavle over baren er tætskre­ven med navne på eksotiske drikke. Ved første øjekast kan den virke uoverskuelig – endda angstprovokerende.

Men frygt ej! MED ANDRE ORD har sat to særdeles erfarne øldrikkere i stævne til en prøvesmagning og en diskussion af fire nøje udvalgte specialøl fra KØS’ sor­timent. Rækker din alkoholiske referenceramme ikke længere end til lunkne gulddamer og bundsjatter af gammel Fernet Branca, så giver vi her et kærligt skub ind i specialøllens berusende univers.

PALE TRAIL: ­ FRA FRUGTSKÅL TIL HESTESTALD

Gypsy Inc.

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.30

Støvet, men frisk? Flabet og drilsk! Her er en Pale Ale med sin helt egen dagsorden. Fra første tår står det klart, at du ikke er andet end en statist i denne søde øls diabolske spil. Det starter godt: En symfoni af overgærede citrusfrugter eksploderer på tungen, og du mærker leveren vride sig af ren lykke. Et øjeblik bli­ver farverne i lokalet lige så psykedeliske og strålende som flaskens tegneserieagtige etikette. Men dette ydre af sommerfarver og sødme er blot en papfacade, der vælter i takt med, at den gærede eftersmag breder sig i munden.

Fra den parfumerede, nærmest ulækkert søde frugt­skål, finder du pludselig dig selv stående i en besk hestestald med hø til op over knæene.

Smagsnoter af halm, knuste hovedpinepiller, våd mar­mor og perlegrus punkterer forestillingen om Pale Trail som en harmløs sommerøl. Har du overskud til en uforudsigelig rutsjebanetur i et legende smagsuni­vers af citrus og gær, er denne parfumerede Pale Ale et spændende valg

RAVNSBORG RØD: IRMASEGMENTET PRØVER NOGET VILDT
Nørrebro Bryghus

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.37

 

En øl, der stinker langt væk af kystbanesocialisme, politisk korrekthed og Copenhagen Jazz Festival. Denne såkaldte Red Ale lover med sin blodrøde eti­kette og fængende navn mere, end den holder. Når man er kommet sig over de uundgåelige associationer til den nu afgåede SR-­regering, må man dog overgive sig til de fængslende smagsnoter af bornholmsk granit, skov­bær og visne mælkebøtter. Rigtig spændende bliver det dog aldrig. Som 1. maj set fra en altan på Østerbro er Ravnsborg Rød øllen, der gerne vil være med, men ikke tør få mudder på skoene. Spørg efter Ravnsborg Rød, hvis du er tørstig efter en kedelig, men politisk korrekt diskussion om udlændingepolitik.

BLACK BALL: DET SORTE SVIN

To Øl

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.53

Se ind i mørket og føl hvordan mørket stirrer tilbage – lige ind i din sjæl. Denne sorte porter emmer af ur­kraft og indebrændt vildskab. Lakrids, svovl, pibetobak – måske endda krudt? Black Ball er en krigserklæring mod svaghed og uskyld. Den brænder håret af brystet og markerer en uigenkaldelig overgang fra barn til vok­sen. Dette er kongeetapen, hvor kun de stærkeste for­mår at sidde med. Voldsomme smagsnoter af vulkansk aske, pimpsten og paniske skrig fra dit indre sender dig direkte tilbage til Pompejis udslettelse. Du bliver konfronteret med din indre masochist – og du kan lide det! At hver mundfuld minder dig om, at du er dødelig, gør de 33 cl svære at komme igennem. På bunden af flasken står du tilbage forandret og forundret. Din balanceevne er ikke intakt, men du er nu en mand.

Det sorte svin er øllen for dig, hvis din hverdag er præ­get af harmoni og lykkefølelse i en sådan grad, at du væmmes.

IT’S ALIGHT: STRAF OG KÆRTEGN

Mikkeller

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.45

Den gyldne, brusende væske sniger sig ned gen­nem dit spiserør, mens noter af gæret syltetøj, jern og cement skiftevis kærtegner og straffer dine smagsløg for til sidst at plante en dybere erkendelse i dig om, at det gode i verden kun eksisterer i kraft af det onde. IT’S ALIGHT smager af alt,  hvad der er bittersødt: De farverige frugtcocktails, du får langet over baren lørdag aften, og fortrydelsespillen du knuser over dine corn­ flakes den følgende morgen; af frihed og det ansvar, der følger med. Denne øl nydes bedst alene og i alvorlig samtale med dig selv.