Alle artikler af Bjørn Ubbe Ebbesen

Aftagerpanelet: din jobagent fra virkeligheden

To gange om året mødes repræsentanter fra arbejdsmarkedet med institutledelsen og Studienævnet for at drøfte indholdet af statskundskabsstudiet. Forsamlingen bærer navnet Aftagerpanelet, og de er trætte af Fremdriftsreformen, magtesløse over for dit stressniveau og nysgerrige efter, hvordan de kan skaffe dig et job, når du er færdig.

Hvis jeg fortalte dig, at der på Institut for Statskundskab er nedsat et Aftagerpanel, hvor repræsentanter fra arbejdsmarkedet mødes for at diskutere, hvad du skal lære på studiet, så ville du måske rynke lidt på brynene. Og hvis jeg fortalte dig, at Metroselskabet sidder med til møderne, og at de sætter pris på, at vi har sociologi, så ville du nok afkræve mig en forklaring. Det kan jeg godt forstå, for de færreste studerende kender til aftagerpanelerne, som siden 2007 har været en lovpligtig del af universiteternes opbygning. Faktisk har Institut for Statskundskab haft sit eget aftagerpanel lige fra starten, og i øjeblikket mødes medlemmerne to gange om året for at drøfte udviklingen på instituttet. Så hvem er disse repræsentanter fra arbejdsmarkedet?

En broget flok rådgivere
Baggrunden for medlemmerne af IFS’ Aftagerpanel spænder bredt. Ud over ledelsen på instituttet deltager repræsentanter fra organisationer så forskellige som it-virksomheden KMD, Beredskabsstyrelsen og Danske Regioner. Selv hos Metroselskabet, som også er en del af Aftagerpanelet, er der behov for statskundskabere, omend der da også skal lidt ingeniører til at få skabt fremtidens metrosystemer. Og så er du naturligvis også repræsenteret. For blandt ministerier, institutledelse og konsulentvirksomheder sidder din repræsentant fra Studienævnet, Rikke Regitze Nøhr Nielsen. Spørger man hende, er der ingen grund til at frygte, at erhvervslivet gennem Aftagerpanelet får magt over studiet.

”Vi bruger Aftagerpanelet til at få input. Vi går ind til dem og siger, at det kunne være en idé med de her fag, og så kommer de med deres kommentarer, så på den måde bruger vi dem lidt som rådgivere,” fortæller Rikke.

Det syn på Aftagerpanelets rolle finder man også hos Metroselskabets direktør, Henrik Plougmann Olsen, der selv tog sin statskundskabsuddannelse i starthalvfemserne:

”Vi skal sørge for, at man ikke glemmer, at det er en universitetsuddannelse, og at man på den anden side også har blik for, at folk selvfølgelig ikke skal uddannes til ingenting. Aftagerpanelet skal give nogle input, der ikke underminerer fagligheden, men sørger for, at der kommer flere jobmuligheder bagefter,” siger han.

Generalist versus fremdrift
Et emne, der det seneste års tid har fyldt meget i Aftagerpanelet, er Fremdriftsreformen. Og selvom man kunne mistænke repræsentanterne fra arbejdsmarkedet for at presse på for at få os hurtigere igennem studierne, så er det en helt anden holdning, som formanden for Aftagerpanelet, rektor ved Frederiksborg Gymnasium, Peter Kuhlman, tager med ind til møderne.

”Samfundet har vel andre mål end bare, at bruttonationalproduktet skal stige. Vi skal vel også gerne have nogle mennesker, der trives med deres uddannelse og job. Aftagerpanelet kan jo ikke råbe Folketinget op i forhold til nedskæringerne på uddannelse. Vi kan kun se på, om de kandidater, vi sender ud, er tunet godt ind i det arbejdsmarked, de skal ud på. Samtidig skal vi fastholde den identitet og kvalitet, der er i statskundskabsstudiet,” fortæller Peter Kuhlman.

Og kvaliteten i studiet er mere end bare god forståelse for metode, selvom man ofte har den opfattelse, at gode Stata-egenskaber er det eneste, som erhvervslivet efterspørger.

”Fag som Sociologi er også vigtige for statskundskabsstudiet, og vi er meget opmærksomme på vigtigheden af spændvidden i uddannelsen. Mit arbejdsliv har krævet, at jeg både kunne bruge statistik, og at jeg også har haft en forståelse for de gruppedynamikker, som jeg har lært om i Sociologi,” forklarer direktør for Metroselskabet, Henrik Plougmann Olsen.

Ansættelsessamtaler og karakterkomplekser
Men det kan være svært at finde overskuddet til at gå i dybden med Stata og Goffmann, når man ved siden af 12-talsambitioner på normeret tid skal skabe plads til et flot studiejob ved siden af. Det understreges blandt andet af studiemiljøundersøgelserne på instituttet. Undersøgelserne viser, at de studerende er pressede, og Henrik Plougmann Olsen er da også glad for, at hans studieliv ikke lå i Fremdriftsreformens skygge.

”Jeg er egentlig glad for, at jeg ikke er studerende mere. Jeg synes, at det er en smule kompliceret for jer. På den ene side har I en Fremdriftsreform, som siger, at I skal blive hurtigt færdige og nå nogle bestemte ting. På den anden side har jeg næsten aldrig siddet til en ansættelsessamtale med en nyuddannet, hvor man ikke har kigget til, hvilken erhvervserfaring vedkommende havde. Det er et dilemma, som den enkelte studerende nok er bedst til at navigere i,” fortæller han.

Heller ikke hos formanden for Aftagerpanelet finder man meget håb for, at Aftagerpanelet kan bidrage til at løse de studerendes kattepine. Peter Kuhlman mener dog, at de statskundskabsstuderendes høje ambitionsniveau er en af de knapper, som de studerende selv kan justere på for at komme problematikken til livs.

”Jeg sidder jo også i Ankenævnet og ser, at nogen klager over, at de har fået et 7-tal. Men et 7-tal er jo en glimrende karakter. De studerende på Statskundskab forventer hele tiden en tocifret karakter, men måske skal de skrue ambitionsniveauet lidt ned,” siger Peter Kuhlman.

Statskundskab A/S
Aftagerpanelet kan kun give gode råd til institutledelsen og Studienævnet. Men hvilke observationer i samfundet baserer de deres inputs på? En af de grundlæggende tendenser på statskundskabernes jobmarked er ifølge Aftagerpanelets formand, at det private erhvervsliv i fremtiden kommer til at tage flere friske kandidater, end det offentlige gør i dag.

”Instituttets største udfordring er, at den offentlige sektor skrumper, og det vil sige, at arbejdsmarkedet for kandidaterne skifter. Tidligere har 60 % været i den offentlige sektor og 40 % i den private sektor, men man kan forestille sig, at de to tal skal byttes rundt, hvis vi vil bevare den høje beskæftigelse for kandidaterne i fremtiden,” siger Peter Kuhlman.

Skal man tro den udvikling, så bliver Institut for Statskundskab i fremtiden også nødt til i højere grad at orientere sig efter erhvervslivets efterspørgsel. Og at lytte til den virkelig verden er generelt en dyd for universiteterne, mener direktør for Metroselskabet Henrik Plougmann Olsen.

”Jeg tror, at det er vigtigt, at man tilstræber, at universitetet er åbent mod omverdenen. Og det gør man med Aftagerpanelet. Den større udveksling mellem universitet og omverden, synes jeg, er en god ting. Også af hensyn til kandidaterne. For det er en måde at sikre sig, at de kommer ud og får job og bliver brugt. Det er vel også derfor, man lader sig uddanne,” fortæller han.

Og leder man efter indsigelser hos Studienævnet mod dette perspektiv, skal man lede længe.  Studienævnets repræsentant i Aftagerpanelet er nemlig enig i, at den inddragelse af arbejdsmarkedets interesser, som Aftagerpanelet er udtryk for, kan bidrage til den løsning af sociale og politiske problemer, som udgør instituttets målsætning.

”Der er jo også problemer i det private, og det er jo også en del af samfundet. Jeg synes, at det er en skam, hvis man gør studiet endnu mere teoretisk og fjerner praksis endnu mere,” siger Studienævnets næstformand Rikke Regitze Nøhr Nielsen.

Næste år kan universiteternes aftagerpaneler fejre 10 års jubilæum. På Institut for Statskundskab er medlemmerne af panelet lykkedes med at sætte fokus på den kvantitative metode, og de har også forsøgt at værne om statskundskabens identitet som generaliststudie. Og selvom de færreste studerende i dag kender til Aftagerpanelet, så er der god grund til at lytte. Især hvis statskundskabernes fremtidige arbejdsgiver oftere vil have et navn, der slutter på A/S.

Regeringsgrundlag udhuler ministrenes magt

Siden det første offentlige regeringsgrundlag så dagens lys i 1993 er det blevet fast procedure for nye regeringer at skrive et regeringsgrundlag. Men i takt med, at regeringsgrundlagene er blevet længere og mere detaljerede, har ministrene mistet magt.

Over de sidste 23 år er der opstået en tradition for, at nyvalgte regeringer starter deres periode med at skrive et regeringsgrundlag. Det gør lederne af de nye regeringspartier for at sikre en fælles retning, og for at skabe tillid regeringspartierne imellem. Men traditionen med at skrive et regeringsgrundlag betyder også, at de nye ministre, som ikke har siddet med ved tasterne, da regeringsgrundlaget blev skrevet, mister manøvrerum i deres ministerier. Det mener professor emeritus ved Institut for Statskundskab Tim Knudsen: ”Regeringsgrundlaget har haft store konsekvenser, og en af dem er, at regeringen i langt højere grad end tidligere køres af en inderkreds,” siger han.

Regering uden retning
Regeringsgrundlagene har udviklet sig siden dengang i 1993, da Socialdemokraterne skrev det første offentlige regeringsgrundlag sammen med De Radikale, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Indtil da havde regeringsprogrammer, i det omfang de blev skrevet, udelukkende været interne arbejdspapirer. Men i 1993 insisterede den daværende gruppeformand for De Radikale, Marianne Jelved, på, at regeringspartierne satte sig sammen og udformede et officielt program for, hvad den nye regering skulle have gennemført i sin periode. Fem år tidligere havde hun nemlig fået en chokerende melding fra De Radikales formand, Niels Helveg Petersen. Hun havde dengang spurgt ind til retningen for den Schlüter-regering, De Radikale var blevet en del af i 1988. ”Jeg kørte over til Niels Helveg i Økonomiministeriet for at høre ham, hvad der nu skulle ske, og til min store rædsel havde han ikke noget program. Vi havde ikke engang diskuteret det i folketingsgruppen. Da jeg kørte hjem derfra, var jeg helt rystet over, at vi sad i regering og ikke vidste, hvad vi skulle,” siger Marianne Jelved.

I årene efter besøget frem til regeringsdannelsen i 1993 arrangerede hun derfor møder mellem partierne, hvor der blev diskuteret politik. På den måde var man klar til at skrive regeringsgrundlaget, når tiden kom.

Regeringsgrundlaget bliver tykkere
Mens det udelukkende var politikere, der arbejdede på regeringsgrundlaget i 1993, så det noget anderledes ud, da Venstre, Konservative og Liberal Alliance i sidste måned mødtes for at skrive regeringsgrundlag. Her var også departementscheferne repræsenteret, og spørger man journalist Kaare R. Skou, så kan embedsmændenes plads omkring regeringsgrundlagsbordet være med til at forklare, hvorfor regeringsgrundlaget i 1993 var 23 sider, mens det seneste var 86 sider. ”Jo længere man kommer op mod i dag, jo mere kan man se, at det sprog, der anvendes, er blevet embedsmandssprog. Det er nok lige så meget embedsmændenes formuleringsevne, der kommer til udtryk i de længere regeringsgrundlag, som det er det, at indholdet er blevet større,” siger han.

Embedsmandens regeringsmanual
Regeringsgrundlaget blev i 1993 primært brugt til at holde styr på koalitionspartierne og til at vise baglandet, at man havde fået politik igennem. I dag er regeringsgrundlaget dog i høj grad også brugbart for embedsmændene i ministerierne. Det kan være med til at forklare, at departementscheferne var repræsenteret ved regeringsforhandlingerne i statsministerens repræsentationsbolig Marienborg i sidste måned.

”Nogen anser regeringsgrundlaget som et vindue ud til befolkningen, men jeg ser mere på det sådan, at der i virkeligheden er meget få mennesker, der læser dem igennem. Jeg synes snarere, det er vigtige dokumenter internt i regeringen og i forhold til ministerierne. Selve det, at der sidder nogle embedsmænd med til at skrive det, må man formode trækker i retning af, at man får nogle mere praktiske retningslinjer,” siger professor emeritus Tim Knudsen.

Han mener, at årsagen til, at regeringsgrundlagene er blevet mere interessante for embedsværket, er, at ministerierne ikke længere kan få en ide om en ny regerings retning fra de steder, man tidligere brugte som anvisning.
”Da Fogh trådte til i 2001, blev det efterhånden så operationelt, at også embedsmændene fik mulighed for at studere regeringsgrundlaget for at få hints om, hvilken retning man skulle arbejde i. Når embedsmændene sad med ministre, der ikke havde beskæftiget sig med området før, så tyede man tidligere til partiprogrammer for at finde ud af, hvad regeringspartierne ville. Men i takt med, at de partiprogrammer blev kortere, blev regeringsgrundlagene mere operationelle og konkrete op gennem nullerne,” forklarer Tim Knudsen.

Ministrene låses fast
Mens regeringsgrundlagene er blevet længere, mere anvendelige for embedsværket og mere detaljerede, har gruppen, der skriver regeringsgrundlaget, fået mere indflydelse på bekostning af ministrene, mener Tim Knudsen. ”Etableringen af regeringsgrundlaget forrykker balancen i regeringen internt. I og med at man skriver regeringsgrundlaget, inden ministrene er udpeget, så er kredsen af politikere, der er med til at lave regeringsgrundlaget, jo meget mere kurssættende end de enkelte ministre, der bliver lirket ind bagefter. De får nemlig de bundne opgaver, som er beskrevet i regeringsgrundlaget. Fagministrene er mere perifere og de har mistet magt gennem de sidste 20-30 år, hvor man har udviklet regeringsgrundlagene,” siger professor emeritus Tim Knudsen.

Han refererer blandt andet til en udtalelse, som daværende kulturminister Bertel Haarder kom med til Kristeligt Dagblad den 6. oktober i en artikel om hans erfaringer fra de mange ministerposter. ”Som minister har man i dag slet ikke samme frihed, som dengang jeg begyndte, til at improvisere og prøve at finde løsninger, og det finder jeg uheldigt. Hvis man insisterer på at følge det, der står i regeringsprogrammet til punkt og prikke, risikerer man slet ikke at opnå noget,” sagde den daværende minister.

Fra papir til tradition
Selvom regeringsgrundlaget kun har 23 år på bagen, så har det stykke papir, Marianne Jelved i 1993 var med til at præsentere, alligevel ændret en del i dansk politik. For selvom et regeringsgrundlag ikke er juridisk bindende eller egentligt forpligtende for den regering, der laver det, så er det i dag utænkeligt, at danne en regering uden et regeringsgrundlag. ”I 1993 ændrede regeringsgrundlaget sig på den måde, at det blev offentliggjort, og derfra er det blevet til fast praksis. Det nye for regeringsgrundlagene siden da er, at de bliver længere, og de bidrager altså til, at regeringer i større grad bliver kørt af en inderkreds,” siger professor emeritus Tim Knudsen.

DET SKETE!

THE WAR AGAINST KOMMUNEPENGEKASSETYVERI

Der er mørke kræfter, der vil os det ondt. De hader vores kultur og de værdier, som er betegnende for vores fællesskab. Hver og en af os, der studerer på CSS, er nødt til at tage stilling: Either you’re with us or you’re with the kommunepengekassetyve! Vi vil bekæmpe og overvinde de onde kræfter, hvor end de  er.

EN ANDERS GIK, EN ANDERS KOM

Instituttet fik ny studieleder i starten af det nye år, da Anders Berg-Sørensen afløste Anders Wivel. MED ANDRE ORD ønsker ham hjerteligt velkommen på posten og konkluderer tørt, at man udover at være en hvid mand åbenbart også skal bære navnet Anders for at komme i betragtning til stillingen.

IND TIL BENET 1

Ovennævnte nytiltrådte studieleder kan ikke beskyldes for populisme, da han nedlagde rusturen som seneste skud på stammen af besparelser . En såret og fortørnet tutorgruppe må dog kunne indse, at valgflæsk naturligvis ikke uddeles i begyndelsen af valgperioden.

HVO INTET VOVER, INTET PLAGIERER

Den tidligere uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen, kom hurtigt i modvind på grund af anklager om plagiat i forbindelse med sin ph.d.-afhandling. Med udnævnelsen af Ulla Tørnæs som ny minister tager man ingen chancer. På trods af flere forsøg har hun nemlig været langt fra at færdiggøre en videregående uddannelse – ingen risiko for plagiat der.

IND TIL BENET 2

Ansatte på KU blev i starten af året opfordret til at foreslå ikke-personalerelaterede økonomiske optimeringer. Et forsinket forslag fra os er, at Fakultetet køber Kommunehospitalet, ombygger bygning 2 og 7 til liebhaverlejligheder, etablerer 3D-biograf i Chr. Hansen-auditoriet og åbner (permanent) stripklub i Kuplen.

DUMME SPØRGSMÅL I HØJ KURS

”Danskerne er klar til at lade sig overvåge.” Sådan lød overskriften oven på Megafons måling, der viste, at 53 procent af danskerne ville opgive privatliv for mere sikkerhed. Samtidig er de studerende klar til at skære i SU’en for at fastholde uddannelsesinstitutionernes budgetter. MED ANDRE ORD lykønsker meningsmålingsinstitutterne med opdagelsen af markedet for målinger med falske præmisser. Vi ser frem til at høre, hvor mange danskere der vil opgive tandsmør for fred i verden.

Det skete!

MAGTELITEN HOLDT OPSTARTSMØDE
Den populære klub Magteliten holdt op­ startsmøde, og hundredevis af håbefulde statskundskabsstuderende mødte op for at få en plads i top 500. De blev dog alle slået af fagforeningsfolk og erhvervsledere med utroligt tætte bånd til Kongehuset og Prins Henrik.

BIJOB I STATENS TJENESTE
Regeringens udenrigsgransker, Peter Taksøe­Jensen, nedsatte et grublerhold med blandt andre seks lektorer og profes­ sorer fra KU, der skal lægge den nye linje for dansk udenrigspolitik. MED ANDRE ORD ser samtidig frem til en kommission, som skal undersøge, hvorfor universitetets undervisere bruger så lidt tid på at under­ vise.

FØDSELSDAGSFEST
Institut for Statskundskab fyldte 50 år. Det blev fejret med en stor fest for forsk­ ere, øvrige ansatte og personer med til­ knytning til studiet. Undtagen de stu­ derende. Vi går ud fra, at invitationen gik tabt i posten.

”DON’T THINK OF A GRISEHOVED”
Et nyt kuld af stud.scient.pol.’er fik en tur gennem introforløbet. Det foregik uden grisehoveder, kunne man efterfølgende læse i Uniavisen. MED ANDRE ORD anbefaler i den forbindelse bogen Don’t Think of an Elephant til alle studerende på Instituttet.

WWW.MEDANDREORD.DK
Dit yndlingsstudieblad trådte d. 1. okto­ ber ind i den digitale tidsalder. De gamle udgaver er tilgængelige for nostalgikere (mest os selv), og man kan skrive et deba­ tindlæg til debatsektionen MED FÅ ORD, hvis man er vred over gentagelserne i Sammenlignende Statskundskabs pen­ sum.

LÆSEFERIE LIGHT
Alle statskundskabsstuderende havde en afslappet efterårsferie. Undtagen Knud ­ han var kommet bagud. Meget bagud. Adskillige hundrede sider.

Jeg var så stiv i fredags!

Jeg var så stiv i fredags!

Du kender det godt. Det er blevet fredag, og du har siddet på læsesal i adskillige timer. Klokken slår 14:30, og du er så småt ved at færdiggøre de sidste tændstiksmænd i marginen, så du med ro i sjælen kan vende ølsnuden mod KØS. Men ak – noget er helt galt. Ryggen værker, og knæene knirker. Det går pludselig op for dig, at din krop i løbet af de mange timers søvn på læsesalen er blevet lige så stiv som det strygebræt, din skjorte aldrig har set. Der er næppe noget mere bittert, end når kroppen bliver stiv, men heldigvis er der hjælp at hente!

MED ANDRE ORD bringer dig her fem øvelser, der modvirker stivhed i kroppen og sikrer, at du kan gennem­føre det ugentlige specialølsmaraton.

mao6_s16

Øvelse #1 – Hils på Mikkel Vedby
Indtag en oprejst position med samlede håndflader ind mod brystet og buk dybt. Forbliv foroverbøjet i omkring 15 sekunder og sørg for, at ryggen er ret, så længe du hilser på institutlederen. Øvelsen gentages fem gange og løsner op i rygsøjlen. Denne øvelse sikrer, at du kan blive stående i baren uden at din ryg kommer til at ligne et spørgsmålstegn.

 

Øvelse #2 –Flygt fra læsesalen i slowmotion
Tag din taske i favnen og stil dig med front mod Kommunen. Tag nu langsomt fem dybe skridt fremad, hvor du ved hvert skridt bøjer så dybt i knæene, at dine fingerspidser kan kærtegne det inspirerende ­linoleumsgulv. Øvelsen har til formål at opstramme de akademiske lårmuskler, så du ikke giver efter under vægten af dine medstuderende på dit skød.

mao6_s17_a

 

mao6_s17_bØvelse #3 – Snøvsen læser statskundskab
Dyk nu dybt i din rygsæk og find en bog, der har særlig lav affektionsværdi for dig. Åbn bogen på en tilfældig side, stil dig på ét ben og læs to sider, før du opgiver at forstå den ontologiske forskel på konstruktivisme og poststrukturalisme. Skift nu ben og gentag øvelsen, mens du endnu engang lader dig overvælde af alt det, du ikke forstår. Denne øvelse træner balanceevnen og din evne til at modstå søvn – det kan både gavne på læsesalen og til festen.

 

mao6_s18_aØvelse #4 – Stoledans  
Find en bar væg og placér dig med ryggen mod den. Gå nu ned i knæ, så du støtter ryggen mod væggen og spænder godt i de lårmuskler, som du allerede har aktiveret. Du ender nu i en utrolig ubehagelig og uvant position for en ellers magelig statskundskaber. Du overvinder imidlertid smerten og holder positionen i 45 sekunder. Øvelsen sikrer, at du kan klare dig til KØS, når alle stole er optaget.

Øvelse #5 – Kommunal Øvelses-Service
Denne øvelse foretages i Kommunen. Du bestiller først en utroligt bitter specialøl, hvorefter du for et øjeblik lader dine statskundskabstrænede talegaver forstumme og fører øllen til munden. Øvelsen træner armmusklerne, og – hvis øllen er bitter nok – trænes også næsens rynkemuskler. Denne øvelse gentages så længe lager haves og kan derefter gentages andetsteds i København og omegn.

mao6_s18_bDu har nu gennemført de fem øvelser, der sikrer, at du undgår stivhed i kroppen. Glædelig fredag og husk at hjælpe dine venner, så de heller ikke bliver stive. I leddene.

Tegninger af Daniel Krajewski

//Artiklen er oprindeligt bragt i MED ANDRE ORD #6 og opdateret september 2017//.
Fire typer du skal løbe fra til Kommunefest

Fire typer du skal løbe fra til Kommunefest

Uanset anledningen, så er deltagelse i Kommunefester ikke uden risici. Vi bringer her de fire farligste typer, du kan risikere at løbe ind, og hvem ved – måske kan du genkende lidt af dig selv i beskrivelserne.

#1: Nasseren
Enten ser du ham for sent, eller også er du for lang tid om at gennemskue ham. Nasseren er en Judas i forklædning, og afhængig af hans promille vil han afsløre sin fordækte dagsorden mere eller mindre subtilt. Der findes således forskellige afarter af Nasseren:

Fest-Nasseren er den famøse festryger, der har problemer med at erkende sit nikotinmisbrug. Derfor ender Fest-Nasseren gang på gang til fest uden de cigaretter, som hun behøver for at kunne køre håndbajere ned med vellyst. Når du mærker prikket på skulderen og vender dig om for at møde en smuk piges blik, så er det med tydelig skuffelse, at den genkendelige replik rammer dig: ”Undskyld, men kan jeg ikke låne en smøg af dig?” Du står ansigt til ansigt med Fest-Nasseren, og for en rigtig gentleman er der kun én måde at redde sig ud af kniben, nemlig svaret: ”Desværre, jeg har lige røget den sidste…”

Den Snedige Nasser er ham, der dunker dig i ryggen i baren og siger, at du ligner én, der lige trænger til 10 shots Fernet. Denne udspekulerede appel, der spiller på Fernets stærke renommé i baren og din egen lyst til at være en del af festen, går typisk lige ind. Først efter fem gibbernakker indser du, at du er gået lige i den store 10-shots-fælde, da du er nødt til at bede Den Snedige Nasser om assistance. Den Snedige Nasser forsøger at undertrykke en gnæggende latter, mens han med hovene slynger fem gratis shots Fernet i svælget, inden han stamper tre gange i jorden og forsvinder i en røgsky – fy for en skefuld!

mao5_s35

#2: Mandestripperen
Klokken er typisk omkring 01.30, når Mandestripperen gør sin entré. Ofte har Kommunens standhaftige DJ Pastiche lige scratchet sig igennem fjerde Medina-nummer, da Twerk It Like Miley brager ud gennem højtalerne. Et sted på dansegulvet krydser de to nyttekurver for testosteron og promille hinanden, og i en vanvittig forløsning river en hulbrystet fyr sin sorte T-shirt af for at fejre det utrolige equilibrium, der netop er opstået. Mandestripperen lever hverdagen i anonym forklædning som ham på dit hold, der tager hjem for at læse umiddelbart efter forelæsningen, men når Kommunen byder op til dans, og bassen begynder at vibrere i gulvet, så afslører dette stærkt berusede og storsvedende mandfolk sin sande identitet.

#3: Den Ansvarlige
Vi kender alle mindst et par stykker af denne type. De er guld værd, og uden dem ville det sociale fællesskab på studiet hænge i en tynd tråd. Den Ansvarlige er den, som trofast møder op på CSS klokken 11 lørdag formiddag for at tørre dit bræk op, mens du hjemme i din seng overvejer selvmord ved hovedpude for at slippe for de bragende tømmermænd, du erhvervede dig aftenen forinden i Kommunen. Men lige så smuk og skøn Den Ansvarlige er, når du er ædru, lige så livstræt en heks anser du vedkommende for at være, når du i en knædyb rødvinsbrandert bliver stoppet i at danse can-can med en sjatspand fra baren. Den Ansvarlige er den, der ser klart, hvor alle andre ser dobbelt, og er der noget, som kan sætte en stopper for en god fest, så er det, når nogen forsøger at forhindre én i at eyeballe en Grøn Tuborg.

#4: DJ Youtube
Festen har ikke været længe i gang, før du kan begynde at observere denne særlige type til Kommunefester. Typen fås i forskellige varianter afhængig af musikalsk tilhørsforhold, men navnet for typen er det samme, nemlig DJ Youtube. DJ Youtube kan højst være med til festen i en time, før vedkommende afslører sig selv. Der er jo lige den sang dér, som vi bare skal høre. Straks farer DJ Youtube mod pulten, hvor den altid stabile, kommunale pladevender, DJ Pastiche, må håndtere en højtråbende pige, der insisterer på at høre ”den der med ham der… øh, du ved nok!” Og hvorfor så undgå DJ Youtube? Fordi ingen vil associeres med DJ Youtube. Der går endda rygter om, at DJ Pastiche gemmer en sort, læderindbunden notesbog med navnene på alle dem, der gennem tiderne har skreget elendige musikønsker i øret på ham. At blive associeret med personerne i den bog er lig med musikalsk fredløshed – don’t go there!