Alle artikler af Daniel Christensen

Vi tager gerne på os, at vi formulerede os upræcist i vores oprindelige kritik af faget Makroøkonomi i MED ANDRE ORD #3. Vi mener dog stadig, at pensum og undervisning på økonomifaget er unuanceret.

Forundring skaber forandring – så lad økonomidebatten rulle!

Vi tager gerne på os, at vi formulerede os upræcist i vores oprindelige kritik af faget Makroøkonomi i MED ANDRE ORD #3. Vi mener dog stadig, at pensum og undervisning på økonomifaget er unuanceret.

I sidste udgave af bladet kritiserede mikro- og makroøkonomiunderviser Jens Lehrmann Rasmussen os for at fremføre en fejlagtig kritik af økonomifaget. Vi mener dog fortsat, at fagets manglende nuancer skal kommes til livs, og at de studerende – og samfundet som sådan – vil være bedre tjent med, at de økonomiske skyklapper lægges på hylden.

Vi kritiserede oprindeligt undervisningen for (næsten) udelukkende at tage udgangspunkt i neoklassiske modeller, hvilket, vi efter Rasmussens kritik godt kunne se, var misvisende.

Vores beskrivelse af de neoklassiske modeller blev af Rasmussen beskrevet som ”i vidt omfang korrekt”. Det bemærkedes imidlertid, at antagelsen om et marked med udprægede rationelle aktører ”langtfra [er] enestående for ’neoklassisk teori’”. Herefter listede Rasmussen eksempler på anden teori i undervisningen, der ikke er neoklassisk, hvilket altså betød, at vores argument umiddelbart syntes at falde til jorden.

Teorier og antagelser skal udfordres
Lad os dog vende tilbage til vores oprindelige skitsering af de (in)famøse neoklassiske modeller:

”Ifølge de neoklassiske modeller agerer virksomheder, forbrugere og politikere på et marked, hvor de via rationelle overvejelser må allokere deres ressourcer bedst muligt for at tilfredsstille deres præferencer. De neoklassiske modeller (…) betragter samfundet som et aggregat af egennyttemaksimerende aktører…”

At Rasmussen pointerer, at det ikke blot er neoklassisk teori, der anvender antagelsen, men også ”mange andre adfærdsrelationer i makroøkonomiske modeller” understøtter faktisk mere vores oprindelige argument, end det undergraver det. Vores argument var, at makroøkonomiundervisningen var gennemsyret af en ureflekteret antagelse om den fuldt informerede, egennyttemaksimerende aktørs ageren på markedet. Om det så kaldes neoklassisk teori eller noget andet er vores budskab underordnet. Økonomiundervisningen på Statskundskab hviler på nogle bestemte antagelser, der sjældent bliver problematiseret, men teorier og antagelser bør aldrig opfattes som hverken neutrale eller objektive, og de fortjener som minimum at blive udfordret.

”Vi plæderer ikke for en fuldkommen afvisning af mainstream økonomisk teori, men for at pensum og undervisning som minimum må suppleres med reelle alternativer”  – Daniel Christensen, Ebbe Bertelsen & Peter Plesner

Fortsat behov for nytænkning
Vores budskab er fortsat, at makroøkonomiundervisningens teorier og modeller mangler forklaringskraft i forhold til flere af vor tids allerstørste problemstillinger såsom finanskrisen eller klimaudfordringerne. Vi må og skal kunne give bedre svar på nutidens problemstillinger end blot at gentage mantraet om, at markedet går i ligevægt på langt sigt (hvornår det så end er!).

Vi plæderer ikke for en fuldkommen afvisning af mainstreamøkonomisk teori, men derimod for at pensum og undervisning som minimum må suppleres med reelle alternativer såsom postkeynesiansk teori, østrigsk skole og alternative vækstteorier, hvilket Rasmussen også nævner. Det kræver et nyt pensum, der ikke er bygget op om at læse Mankiw & Taylor fra ende til anden, men hvor man derimod læser tekster og teorier fra forskellige økonomiske skoler på deres egne præmisser.

I tråd med vores forslag efterspurgte Rasmussen ”tidssvarende og kompetent undervisning”, men undrede sig over vores kritik. Vi håber, at han og andre med samme undren nu er blevet afklaret omkring, hvad vi mener. Herved kan vi studerende i fællesskab med undervisere begynde at ændre økonomiundervisningen. Det er der fortsat behov for.

Skyklapøkonomi på statskundskab?

Skyklapøkonomi på statskundskab?

Økonomi på Statskundskab er en besynderlig størrelse. Det er ikke bare svært, det er også unuanceret. Manglen på nuancer gør, at økonomifaget står tilbage som en afviger fra den ellers kritiske kultur, som tilstræbes på de andre dele af studiet. Men hvorfor egentlig? Hvor bliver nuancerne af?

På Statskundskab får vi fra dag ét præsenteret ’den gode studerende’ som én, der forholder sig nuanceret og kritisk til det, vi lærer. Forudsætningen for skolingen af den gode studerende er imidlertid, at pensum også er pluralistisk og nuanceret. Dette er også tilfældet for langt de fleste af de fag, vi bliver undervist i. I Almen Statskundskab læser vi således om henholdsvis Dahls pluralistiske og Schumpeters elitistiske demokratiopfattelse. Og i Politisk Teori og Idéhistorie læser vi eksempelvis om både Rawls’ og Nozicks syn på retfærdighed.

Hvorfor skal vi i økonomiundervisningen lægge vores kritiske sans på hylden?

Alsidige tilgange gennemsyrer Statskundskab og alle de fag, vi studerer. Det er noget, vi mener, der bidrager til en bred og nuanceret forståelse af pensum hos de studerende. På Statskundskab er der imidlertid ét fag, der skiller sig ud: økonomifaget, der er delt op i mikro- og makroøkonomi.

Ifølge kompetenceprofilen for makroøkonomi er formålet ”at give de studerende en grundlæggende forståelse af de makroøkonomiske sammenhænge og samspillet mellem disse.”

Til dette formål læser vi i makroøkonomi Mark P. Taylors og Gregory Mankiws Macroeconomics, der fungerer som vores altdominerende grundbog, hvori de neoklassiske modeller præsenteres som en selvfølge. Der efterlades altså ikke meget – om nogen – tid til andre økonomiske teoriretninger.

Ifølge de neoklassiske modeller agerer virksom- heder, forbrugere og politikere på et marked, hvor de via rationelle overvejelser må allokere deres ressourcer bedst muligt for at tilfredsstille deres præferencer. De neoklassiske modeller betragter kort fortalt samfundet som et aggregat af egen- nytte maksimerende aktører med såkaldt fuld information. Det betyder, at eksempelvis normer og værdier ikke spiller en rolle, der er stor nok til, at modellerne vil eller kan tage højde for dem. De neoklassiske modeller, som dominerer grundbogen, lægger således fundamentet for vores forståelse for samfundsøkonomien generelt. Spørgsmålet er dog, om dette er et tilstrækkeligt grund- lag for en nuanceret forståelse af de økonomiske sammenhænge.

mao2_s13

Kritikken af det snævre teoretiske udgangspunkt på økonomifaget går ikke kun på, at vi savner et teoretisk supplement til de neoklassiske modeller, men i ligeså høj grad at vi mangler en bredere diskussion af de aktuelle økonomiske problematikker.

Finanskrisen har vist, hvor stor en betydning udviklingen i aktiemarkedet har for resten af økono- mien – tænk blot på arbejdsløsheden, den førte politik, kulturlivet og folkestemningen i al almindelighed. Imidlertid har vi svært ved at forklare finans- krisen ud fra de modeller, vi bliver præsenteret for i undervisningen i dag, hvor finanskriser blot betegnes som ‘støj’ i en økonomi, der bevæger sig mod en ny ligevægt. De neoklassiske modeller henviser i al enkelhed til, at markedet på lang sigt vil befinde sig i en ligevægt med fuld beskæftigelse og et fuldstændigt match mellem udbud og efterspørgsel.

Kritikken af det snævre teoretiske udgangspunkt på økonomifag- et går ikke kun på, at vi savner et teoretisk supplement til de neoklassiske modeller, men i ligeså høj grad at vi mangler en bredere diskussion af de aktuelle økonomiske problematikker.

Desuden undrer vi os over, at der er et ekstremt lille fokus på så aktuelt et problem som økonomiens stillingtagen til miljøudfordringer. Her bliver vi kun præsenteret for den mainstream miljøøkonomiske tilgang, der bygger på neoklassiske analyser, og som ikke i tilstrækkelig grad tager højde for naturens komplicerede dynamikker. Man medregner ikke, at der kan være grænser for, hvor stor økonomien kan være, eller hvor store mængder forurening man kan udlede. De seneste 20-30 år har der inden for akademia været en stigende skepsis over for det forhold, at de neoklassiske vækst- og miljømodeller simpelthen ikke anerkender, at vores økonomi eksisterer på en planet, som har begrænsede ressourcer. Er den neo- klassiske miljø-økonomi forældet? Og hvorfor bliver man ikke præsenteret for det spørgsmål i økonomi- undervisningen? Vores kritik af økonomifaget er ikke et ønske om at erstatte alt hidtidigt pensum med alternative økonomiske skoler. Og vores kritik er ej heller eller en enlig svale, der begrænser sig til Statskundskab på Københavns Universitet. Blandt andet har Gregory Mankiws egne elever på Harvard University efterspurgt mere teoretisk plural- isme og flere nuancer i undervisningen. De mener, at et nuanceret og kritisk blik giver bedre studerende, og her er vi enige.

Hvorfor skal vi i økonomiundervisningen lægge vores kritiske sans på hylden? Når statskundskabs- studiet netop sigter efter at præsentere de studer- ende for en bred palet af teorier, undrer vi os over, at økonomifaget ikke følger trop og nuancerer debatten. De studerende efterspørger flere nuancer på Harvard, på Manchester University og hos Kritiske Politter på økonomistudiet ved Københavns Universitet. Ja, selv det britiske finansministerium har igangsat en kritisk diskussion af pensum i økonomiundervis- ningen. Hvorfor går vi på Statskundskabsstudiet ikke forrest i debatten? Det er tid til forandring.