Alle artikler af Emil Sikjær Schlosser

Er pensum for dyrt på Statskundskab?

Pensum på tredje semester koster mere end dobbelt så meget som på de tilsvarende kurser på Aarhus Universitet. Aktive Statskundskabere mener, at det er for dyrt. Ikke et problem, siger fagkoordinator på National Forvaltning.

Studerende på tredje semester skulle ved studiestart i år slæbe en ekstra stor pose bøger med hjem fra Academic Books. Pensum på semestrets tre fag fordeler sig nemlig på hele 14 fysiske titler, der blandt andet inkluderer hardback-moppedrenge som ”Organisationen af den offentlige sektor” og ”Metoder i statskundskab”. Potentielle rygproblemer efter turen hjem var dog ikke den eneste udfordring for de studerende – det gjorde også ondt i økonomien.

Billigere pensum i Smilets By
Alt i alt løber pensum på tredje semester op i 3.608 kr., eksklusiv en supplerende titel og en bog, der går igen fra Mikroøkonomi. En udeboende universitetsstuderende modtager 5.941 kr. i SU om måneden. Bøgernes pris svarer således til omkring 60 % af en udeboende studerendes månedlige SU-udbetaling. Der er altså grund til at antage, at september har været en måned med overtræk på kontoen og forældretilskud for flere af tredje semesters stud.scient.pol.er på KU.

På Aarhus Universitet ser det anderledes ud. Her kan en statskundskabsstuderende nøjes med 1.976 kr. i pensumudgifter til Makroøkonomi, Metode 1 og Offentlig Forvaltning, som det hedder i Smilets By. Priserne fremgår af de offentliggjorte pensumlister på den aarhusianske boghandel Politologisk Bogformidlings hjemmeside. I Aarhus skal de studerende til faget Offentlig Forvaltning investere i to bøger og en materialesamling. På KU skal der til National Forvaltning købes hele seks bøger og et kompendium. I begge byer udgør faget 1.230 siders pensum, så der er udelukkende tale om en forskel i mængden af fysiske titler, der skal købes og ikke i fagets omfang.

Priserne skal holdes på fornuftigt niveau
Fælles for institutterne er, at der ikke findes hverken regler eller retningslinjer for, hvor meget pensum må koste. I stedet er det begge steder op til medlemmerne af Studienævnet at rejse eventuelle indsigelser, da de skal godkende pensumlisterne inden semesterstart.

Her på instituttet består Studienævnet af fem VIP’ere og fem studenterrepræsentanter, hvoraf de fire er valgt ind for Aktive Statskundskabere, mens den femte repræsenterer Security Risk Management-uddannelsen. Ifølge Sami Carøe Moussa, der er studenterrepræsentant for Aktive Statskundskabere, er det ikke en nem opgave at føre kontrol med udgifterne:

”Vi får desværre ikke oplyst priserne på bøgerne, når vi godkender pensum. Der kan altså nemt snige sig en prisstigning ind, uden at vi lægger mærke til det, eksempelvis når ældre udgaver af bøger opdateres til den nyeste udgave. Vi har alligevel før påtalt det, hvis pensum til et givent kursus er blevet for dyrt, og vi vil også fremover bestræbe os på at presse instituttet til at holde priserne på pensum på et fornuftigt niveau.”

Om den konkrete situation på tredje semester siger Sami: ”En pensumpris på næsten 4.500 kroner er for højt, og vi vil tage problemet op på næste studienævnsmøde d. 26/10. Det er ikke godt nok, at studerende næsten skal bruge en fuld måneds SU på bøger til et semester.”

 

Ulovligt at dele pdf’er
For de studerende, der ikke ønsker at fyre månedens SU af på indkøb af pensum, findes der et alternativ. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbiblioteks semesterhylder kan man finde de fleste af de bøger, der indgår i undervisningen. Bøgerne kan lånes for en enkelt dag eller scannes til videre læsning derhjemme. Beslutter man sig for at give pdf’erne videre til læsegruppen eller resten af stamholdet, skal man dog være opmærksom på, at man bryder loven. Ifølge brancheorganisationen Danske Forlag er det ulovligt at dele digitale kopier af lærebøger med andre end de øvrige medlemmer af ens husstand. Kollegier tæller ikke som husstand. Vælger man derimod at lave en papirkopi af bogen, er det tilladt at dele et til to eksemplarer med sin omgangskreds. Danske Forlag skriver i deres online informationspjece ”Kopiering af lærebøger – Hvad må jeg?”, at den tiltagende deling af pdf-kopier på sigt kan betyde, at lærebøgerne forsvinder, da det ikke vil kunne betale sig at udgive dem. De studerende, der ønsker at spare penge ved at bruge semesterhylderne uden at bryde loven, må altså enten tage bøgerne med på læsesal eller scanne deres egne kopier.

Begrænset hensyn til de studerendes økonomi
Til spørgsmålet om, hvorvidt det er fagligt nødvendigt med seks fysiske titler på pensum, svarer Asmus Leth Olsen, fagkoordinator på National Forvaltning:

”Pensum er sammensat med afsæt i faglige hensyn, som de er defineret i studieordningen og målbeskrivelsen for faget. Når det er sagt, så foregår der en løbende tilpasning af pensum, og vi er opmærksomme på, at de forskellige bøger ikke dækker samme stof. Det vil også indgå i overvejelserne i fremtidige revisioner af faget.”

Han følger med i, hvad der sker på Aarhus Universitet, men mener ikke, at man kan lave en direkte sammenligning:

”Vi tilpasser løbende pensum, og jeg kigger altid på, hvad vores gode kollegaer gør i Aarhus. Nu er det vigtigt at huske på, at National Forvaltning på KU også indeholder elementer af faget ”Offentlig Politik” på Aarhus. Vi kan derfor ikke sammenligne lige over, da National Forvaltning på KU i Aarhus er dækket af to uafhængige fag”.

Skal instituttet overhovedet tage hensyn til de studerendes økonomi? Ikke i væsentlig grad, mener Asmus Leth Olsen:

”Nej, inden for rimelighedens grænser, mener jeg faktisk ikke, at hensynet til studerendes økonomi bør spille en væsentlig rolle i sammensætningen af pensum. De samlede omkostninger, du nævner, for hele 3. semester svarer til under en måneds SU. Livsindkomsten for scient.pol.er er over 25 mio. kr.*, og den gennemsnitlige årsindkomst er 616.000 kr.**. Ingen færdiguddannede scient.pol.er vil nogensinde tænke tilbage med bitterhed på, at de brugte 1.894 kr. på bøger i National Forvaltning. Men hvis man vil gøre sin uddannelse 1.311 kr. billigere, så anbefaler jeg, at man søger ind i Aarhus. Der er snittet også lavere, og boligerne er billigere – jeg har endda hørt, det skulle være en fin by!”

I mellemtiden må de studerende, der nu engang går på instituttet i København, forlige sig med situationen og se frem til den kommende millionløn.

*Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013

**CEPOS, 2016

SIDE 9-VIP’EREN: Bertel Teilfeldt Hansen

Efterårssemestrets Side 9-VIP’er er Bertel Teilfeldt Hansen, postdoc og underviser i Sammenlignende Statskundskab. MED ANDRE ORD har sat den unge forsker i stævne til en snak om punk, bleer og sexede metodebegreber.

Hej Bertel! Lad os bare starte lige på og hårdt. Hvad har du egentlig gang i med den der skægpisk?
Det er ligesom med gode golfspillere, der spiller med handicap – det skal ikke blive for nemt at klare sig gennem karrieren. Ej, det er en reminiscens fra dengang, jeg var meget punk i gymnasiet. Nu er jeg ved at blive gammel, og så hænger det fast. Den er bare aldrig rigtig blevet klippet af. Det bliver den måske nu, for små babyer tager sgu fat. Det gør pisseondt.

Er det rigtigt, at din bror har en endnu længere skægpisk?
Det er korrekt! Men han bor i Canada, så jeg er den herboende, der har den længste pisk.

Hvad laver du for tiden rent arbejdsmæssigt?
Lige nu underviser jeg bare sindssygt meget i Sammenlignende Statskundskab. På forskningsfronten har jeg lige udgivet en artikel sammen med Peter Dinesen og nogle fyre fra Aarhus – blandt andet Peter Dinesens fætter. Det der nørdegen løber åbenbart i familien.

Artiklen handler om terrorangrebet 11. septembers effekt på danskernes psykiske helbred.

Forleden var du i TV2 News for at kloge dig på selvsamme emne. Hvordan var det?
Normalt er de ting, jeg laver, ikke specielt pressevenlige. Det er sådan noget med, at sandsynligheden for borgerkrig stiger med to procentpoint i gennemsnit. Det er jo svært at sidde og sige. Så er det bedre at sige, at Anker Jørgensen også bare var dum eller sådan noget mere konkret om dansk politik. Jeg er ikke så medievant – det var sgu lidt syret.

Først TV2 og nu MED ANDRE ORD! Der er vist en, der har vind i sejlene. Hvor finder man en ung stjerneforsker som dig på en fredag aften?
Det er skiftet markant, for jeg lige fået et lillebitte barn. Så fredag aften finder man mig bare hjemme ved puslebordet, hvor jeg skifter bleer. Tidligere plejede jeg at drikke nogle øller med kammeraterne fredag aften. Ellers var jeg en del ude at spille musik. Jeg har – eller havde – sådan et hiphop cover-band, der hedder ”Pels og pistoler”.

Jeg har hørt, at du af og til sidder og synger passioneret på dit kontor. Er det så også mest hiphop, du kaster dig over?
Det er rimelig forskelligt. Jeg er jo gammel punker, så det er jo selvfølgelig en masse punk. Når vi har skullet spille med bandet, har jeg siddet og øvet mig. Så er det R. Kelly, Nelly og sådan noget. Men mest punk.

Rygtet vil vide, at moderen til din baby er en anden tidligere metodeunderviser på Statskundskab, Bolette Danckert. Var det en julefrokost, der stak af?
Ja, det var det. Det var bogstavelig talt en julefrokost – sådan totalt stereotypt og corny. Det var ikke nødvendigvis der, barnet blev produceret, men det var der, vi ”sealed the deal”, som man siger.

Som man siger. Er det rigtigt, at hun er mest kvalitativ? Du er jo en kvantedreng, så det må give nogle problemer?
Nej, det er hun faktisk ikke. Det er en udbredt myte. Hun laver lige så meget statistik som mig. Jeg dater kun statistikere.

Når vi nu er ved det emne, hvad synes du så, er det mest sexede metodebegreb?
Der er nok nogle, der ville sige, at det er ”contradiction in terms”. Men altså, eksogenitet, det er frækt. Hvis man siger det hurtigt og er lidt fuld, så lyder det lidt som ”sexogenitet”.

Så det er det tætteste, som metodefaget kommer på at være rigtig sexet?
Ja, og det er nok også det tætteste, en metodolog kommer på sex.

Hvordan har det været at være Side 9-VIP’er?
Det har været en stor oplevelse. Jeg ser frem til at blive hædret og glæder mig til al den status, der følger med.

Det kan du roligt gøre. Hypen plejer at være helt enorm. Tak fordi du ville stille op! Det er vi glade for her på MED ANDRE ORD.

SPECIALØL PÅ PRØVE: HVAD SIGER  EKSPERTERNE?

SPECIALØL PÅ PRØVE: HVAD SIGER EKSPERTERNE?

MED ANDRE ORD stiller skarpt på KØS’populære udvalg af specialøl og lader de gyldne dråber danse på to eksperters kritiske smagsløg.

Af Emil Sikjær Schlosser & Sofie Stubkjær Christensen

Hver fredag stimler tørstige studerende fra hele CSS sammen i Kommunen for at runde ugen af med intellektuel stimulus på flaske i form af specialøl til studen­tervenlige priser. Den sorte tavle over baren er tætskre­ven med navne på eksotiske drikke. Ved første øjekast kan den virke uoverskuelig – endda angstprovokerende.

Men frygt ej! MED ANDRE ORD har sat to særdeles erfarne øldrikkere i stævne til en prøvesmagning og en diskussion af fire nøje udvalgte specialøl fra KØS’ sor­timent. Rækker din alkoholiske referenceramme ikke længere end til lunkne gulddamer og bundsjatter af gammel Fernet Branca, så giver vi her et kærligt skub ind i specialøllens berusende univers.

PALE TRAIL: ­ FRA FRUGTSKÅL TIL HESTESTALD

Gypsy Inc.

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.30

Støvet, men frisk? Flabet og drilsk! Her er en Pale Ale med sin helt egen dagsorden. Fra første tår står det klart, at du ikke er andet end en statist i denne søde øls diabolske spil. Det starter godt: En symfoni af overgærede citrusfrugter eksploderer på tungen, og du mærker leveren vride sig af ren lykke. Et øjeblik bli­ver farverne i lokalet lige så psykedeliske og strålende som flaskens tegneserieagtige etikette. Men dette ydre af sommerfarver og sødme er blot en papfacade, der vælter i takt med, at den gærede eftersmag breder sig i munden.

Fra den parfumerede, nærmest ulækkert søde frugt­skål, finder du pludselig dig selv stående i en besk hestestald med hø til op over knæene.

Smagsnoter af halm, knuste hovedpinepiller, våd mar­mor og perlegrus punkterer forestillingen om Pale Trail som en harmløs sommerøl. Har du overskud til en uforudsigelig rutsjebanetur i et legende smagsuni­vers af citrus og gær, er denne parfumerede Pale Ale et spændende valg

RAVNSBORG RØD: IRMASEGMENTET PRØVER NOGET VILDT
Nørrebro Bryghus

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.37

 

En øl, der stinker langt væk af kystbanesocialisme, politisk korrekthed og Copenhagen Jazz Festival. Denne såkaldte Red Ale lover med sin blodrøde eti­kette og fængende navn mere, end den holder. Når man er kommet sig over de uundgåelige associationer til den nu afgåede SR-­regering, må man dog overgive sig til de fængslende smagsnoter af bornholmsk granit, skov­bær og visne mælkebøtter. Rigtig spændende bliver det dog aldrig. Som 1. maj set fra en altan på Østerbro er Ravnsborg Rød øllen, der gerne vil være med, men ikke tør få mudder på skoene. Spørg efter Ravnsborg Rød, hvis du er tørstig efter en kedelig, men politisk korrekt diskussion om udlændingepolitik.

BLACK BALL: DET SORTE SVIN

To Øl

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.53

Se ind i mørket og føl hvordan mørket stirrer tilbage – lige ind i din sjæl. Denne sorte porter emmer af ur­kraft og indebrændt vildskab. Lakrids, svovl, pibetobak – måske endda krudt? Black Ball er en krigserklæring mod svaghed og uskyld. Den brænder håret af brystet og markerer en uigenkaldelig overgang fra barn til vok­sen. Dette er kongeetapen, hvor kun de stærkeste for­mår at sidde med. Voldsomme smagsnoter af vulkansk aske, pimpsten og paniske skrig fra dit indre sender dig direkte tilbage til Pompejis udslettelse. Du bliver konfronteret med din indre masochist – og du kan lide det! At hver mundfuld minder dig om, at du er dødelig, gør de 33 cl svære at komme igennem. På bunden af flasken står du tilbage forandret og forundret. Din balanceevne er ikke intakt, men du er nu en mand.

Det sorte svin er øllen for dig, hvis din hverdag er præ­get af harmoni og lykkefølelse i en sådan grad, at du væmmes.

IT’S ALIGHT: STRAF OG KÆRTEGN

Mikkeller

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.45

Den gyldne, brusende væske sniger sig ned gen­nem dit spiserør, mens noter af gæret syltetøj, jern og cement skiftevis kærtegner og straffer dine smagsløg for til sidst at plante en dybere erkendelse i dig om, at det gode i verden kun eksisterer i kraft af det onde. IT’S ALIGHT smager af alt,  hvad der er bittersødt: De farverige frugtcocktails, du får langet over baren lørdag aften, og fortrydelsespillen du knuser over dine corn­ flakes den følgende morgen; af frihed og det ansvar, der følger med. Denne øl nydes bedst alene og i alvorlig samtale med dig selv.