Alle artikler af Jens Olav Dahlgaard, ph.d.-studerende, Institut for Statskundskab

Vi blogger mest af alt, fordi vi ikke kan lade være. Fordi vi bliver super irriterede, når folk behandler data skødesløst. Men i sidste ende er målet at højne den kritiske stillingtagen til datajournalistik og data i det hele taget, skriver Martin Viinæs Larsen og Jens Olav Dahlgaard om deres blog Politisk Kompas

En metodisk vagthund

Vi blogger mest af alt, fordi vi ikke kan lade være. Fordi vi bliver super irriterede, når folk behandler data skødesløst. Men i sidste ende er målet at højne den kritiske stillingtagen til datajournalistik og data i det hele taget, skriver Martin Viinæs Larsen og Jens Olav Dahlgaard om deres blog Politisk Kompas

Data er hot. I alle dele af samfundet stiger både udbuddet af og efterspørgslen efter data. Data, der kan forklare os, hvordan verden ser ud nu, hvorfor den ser ud som den gør, og hvordan den kommer til at se ud i fremtiden. Datadrevne analyser ligger bag alt fra House of Cards på Netflix til den nye betalingsstruktur på netaviserne.

Den politiske journalistisk er et af de steder, hvor datarevolutionen er i fuld gang. I 2013 blev der lavet langt over 100 meningsmålinger af de danske vælgere. Flere end 100.000 gange i løbet af 2013 blev en dansker altså spurgt, hvad hun ville stemme, hvis der var valg i morgen. Og det var vel at mærke uden for et (folketings)valgår.

Så skulle man ellers tro, at den politiske journalistik ikke ville have haft nogle problemer med at sætte skarpt på vælgerhavets bevægelser i det forgangne år.

Sandheden er imidlertid en lidt anden. For selvom der blev lavet mere end 100 politiske meningsmålinger i løbet af 2013, så gjorde de os som oftest ikke meget klogere på, hvordan vælgerne vandrede. Tværtimod. En lang række målinger ledte igen og igen de politiske journalister i den gale retning, fordi journalisterne ikke formåede at sortere den statistiske støj fra det politiske signal. Et eksempel på det var, da Politiken og TV2 i oktober skrev, at Venstre efter Lars Løkkes rejsesag var mindre end ved valget. Baggrunden var, at Venstre i en meningsmåling fra Megafon, havde fået 0,4 procentpoint mindre opbakning end ved valget i 2011. Problemet var bare, at den statistiske usikkerhed på målingen var langt større end de 0,4 procentpoint. Hvis vi antager, at forskellen var reel, skulle de have spurgt 33.000 vælgere for at kunne udtale sig om så små forskelle i vælgernes præferencer. De havde kun spurgt 1.155 personer. Der var med andre ord en betragtelig mulighed for, at Venstre stadig var større end ved valget. Og at udgangspunktet for historien derfor var forkert.

Det er et generelt problem. Yosef Bhatti fra KORA og Rasmus Tue Pedersen fra Institut for Statskundskab finder i en undersøgelse, at journalister ikke tager højde for den statistiske usikkerhed, og i over 50 pct. af tilfældene laver de historier på baggrund af ren statistisk støj.
Historien om de politiske meningsmålinger giver en del af svaret på, hvorfor vi startede Politisk Kompas. Bloggen voksede nemlig ud af en frustration over det grundlæggende misforhold, der er mellem den rolle, datadrevne analyser spiller i den offentlige (og knap så offentlige) debat og så kvaliteten af disse analyser.

Og de politiske meningsmålinger er bare ét eksempel. Alle seriøse nyhedsredaktioner forsøger nu at lave historier, der i et eller andet omfang er baseret på data. De er bare ikke så gode til det.

Politisk Kompas forsøger at tage fat i denne metodiske slaphed, der eksisterer blandt journalister og meningsdannere. Det handler ikke kun om at glemme den statistiske usikkerhed, men også om manglende forståelse for, at kausalitet ikke er lig korrelation, og at mønstre i data, selv når de er meget stærke, kan fortolkes på flere måde.

Vi blogger mest af alt, fordi vi ikke kan lade være. Fordi vi bliver super irriterede, når folk behandler data og analyser skødesløst. Men i sidste ende er vores mål med bloggen at højne den kritiske stillingtagen til datajournalistik og data i det hele taget. At folk tænker sig om én ekstra gang, hvis de læser noget, også selvom der er tal involveret. Og at journalisterne bliver bedre til at være efter hinanden, når de laver historier baseret på data. Så vi ikke behøver at være efter dem.

Politisk Kompas startede i maj 2013, og der kommer typisk to indlæg om måneden. Forfatterne bag er Jens Olav Dahlgaard og Martin Vinæs Larsen. De er begge ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab og underviser i (bl.a.) Metode 1. De er begge svært glade for valg, politisk adfærd, statistik, kausale studier, STATA, grafer og tegneserien xkcd.com.

Kan man få flere borgere til at stemme, hvis man banker på folks døre og opfordrer dem til at bruge deres stemmeret? 28 frivillige og tre forskere fra Statskundskab gjorde forsøget i weekenden op til kommunalvalget 2013

Forskere og studerende banker – måske – valgdeltagelsen op

Kan man få flere borgere til at stemme, hvis man banker på folks døre og opfordrer dem til at bruge deres stemmeret? 28 frivillige og tre forskere fra Statskundskab gjorde forsøget i weekenden op til kommunalvalget 2013

“Hej, hvad vil du?”. En ung mand har netop åbnet sin dør kun iført sin åbne badekåbe og boxershorts. Det er lørdag klokken ca. 10.30, og vi har vist lige vækket manden. “Hej, undskyld hvis vi har vækket dig. Vi kommer fra initiativet ‘Vi stemmer sammen’. Vi kom- mer for at opfordre dig til at bruge din stemmeret til kommunalvalget på tirsdag”, forklarer vi den unge mand. Han virker lettere forvirret, tager imod en flyer, siger pænt tak og lukker døren i.

Det er blot en af de mange oplevelser, som vi får i week- enden op til kommunalvalget, hvor vi går dør-til-dør i udvalgte københavnske opgange for at opfordre folk til at stemme. I alt er vi 31 personer, hvoraf de fleste er nuværende eller tidligere studerende på Statskundskab, som har valgt at bruge fire timer af vores weekend på initiativet. Vi går rundt i par og når at banke på 1.598 døre, hvoraf 535 bliver åbnet.

Der er to centrale formål med vores initiativ: For det første er målet på solid videnskabelig vis at undersøge, om dør-til-dør-kampagner faktisk bidrager til at øge valgdeltagelsen i Danmark. For det andet er der den afledte effekt, at vi potentielt kan være med til at øge valgdeltagelsen i København ved at lave projektet.

En væsentlig årsag til at undersøge dør-til-dør- indsatsen er, at en række partier og organisationer i forvejen gør brug af metoden i Danmark, men vi ved ganske lidt om, hvordan det påvirker valgdel- tagelsen. For at svare på, om dør-til-dør-indsatser virker, benytter vi os af et felteksperiment, hvor vi går ud i virkeligheden, påvirker en gruppe af borgere og bageftermåler effekten. Konkret har vi tilfældigt op- delt en række københavnske boliger i to grupper:

En stimuligruppe, der får besøg af os, og en kontrol- gruppe, hvor vi ikke banker på. Da de to grupper er tilfældigt inddelt, kan vi ved at sammenligne deres valg- deltagelsebageftermåleeffektenafdør-til-dør-indsatsen. Den eneste systematiske forskel mellem de to grupper vil nemlig være, om de har haft besøg af os op til valget.

Og virkede det så? Det kan vi desværre ikke svare på endnu. Men vi har allerede nu gjort os nogle værdi- fulde erfaringer. For det første er det i starten en smule grænseoverskridende at gå rundt og banke på folks døre på denne måde. I hvert fald for os som forskere. Vi er trods alt ikke vant til at være i så direkte kontakt med vælgerne, hvilket leder til den anden pointe: Måske er det sundt for os, der gerne vil blive klogere på borgerne, at vi bevæger os mere ud i samfundet. Det fungerer i hvert fald som en påmindelse om, at det er rigtige og meget forskellige menneskers adfærd, som vi forsøger at forstå.

For det tredje håber vi, at projektet kan inspirere kollegaer og studerende. Felteksperimenter som disse er en rigtig god metode til en række problemstillinger, der omhandler, hvordan tiltag kausalt påvirker en større gruppe mennesker. Vi er særligt interesserede i valgdeltagelse og undersøger effekten af en række kampagneformer som eksempelvis breve, SMS’er, de- batmøder og tegnekonkurrencer. Men logikken kan snildt bruges til at studere andet end valgdeltagelse. Faktisk kan man ofte lave sin undersøgelse relativt simpelt og for få ressourcer samtidig med, at kvaliteten af studiets design er ret høj. Derfor er tilgangen oplagt, hvis man sidder med en kvantitativ problemstilling og skal skrive en opgave af en art.