Alle artikler af Liv Rossander Sørensen

Jacques D´et var da noget af en valgkamp

Jacques D´et var da noget af en valgkamp

 

Andreas og Caroline har været til valgnat i Jacques D. – Og sikke en valgnat!

Stemmeudvalget måtte ud i en omtælling, inden det endelige resultat kunne afsløres. Årets kandidatfelt var ufatteligt stærkt og valgkampen var både uforudsigelig – og usædvanlig beskidt.
Hør optakten og den knivskarpe politiske analyse af IfS´ svar på Ask Rostrup, følg med i den superhemmelige stemmeoptælling og mød topkandidat Ida Brix´ særlige rådgiver, når han kigger tilbage på en valgkamp hvor målet har måtte hellige midlet.

 

@AC produktion
Episode 3
Med fare for floskel: Foreningslivet på statskundskab er helt unikt

Med fare for floskel: Foreningslivet på statskundskab er helt unikt

Kommentar: Mathilde ”lille T” Nilsson på vegne af Jacques D.’s bestyrelse.

Jeg er vild med foreningslivet. Specielt statskundskabs foreningsliv – det kan altså noget helt særligt. Denne lille enklave af frivillige og engagerede mennesker, venner faktisk, har båret mig gennem mit første år på studiet.

Det har støttet mig, mens jeg læste op til mine første eksaminer, rakt mig en reparationsbajer efter at have givet mig årtiets største tømmermænd og dulmet selv den mest nervepirrende fremtidstvivl.

Foreningsfællesskabet på Institut for Statskundskab rækker på tværs af hold og årgange. Min beslutning om at dykke ned i det head first er en af de bedre beslutninger, jeg har taget.

Store Jacques og lille T

Når man starter på studiet, er der en million ting at forholde sig til, og det med også at være med i en forening kan virke uoverskueligt.

Jeg havde ikke rigtig været aktiv i nogle udvalg eller foreninger, da jeg gik i gymnasiet. Da jeg startede på statskundskab, kunne jeg godt mærke, at det var noget, jeg fortrød. Kort tid efter jeg var startet, prikkede min tutor Mette Marie mig på skulderen. Hun fortalte mig, at jeg burde stille op til bestyrelsen i studenterforeningen Jacques D. Faktisk opfordrede hun mig – kraftigt – til det. Så det gjorde jeg. I verdens dejligste kælder trådte jeg op foran et Jacques D., der var fyldt til bristepunktet, og fortalte dem, at jeg var fed, og at jeg havde nye ideer og ungdommelig gejst. Og selvom der kun sad en lille håndfuld nede i hjørnet, som rent faktisk vidste hvem jeg var, valgte de mig til deres bestyrelse.

Jacques D., hele statskundskabs studenterforening, har smidt både hårdt arbejde og fantastiske venner min vej. Der er ingen tvivl om, at vi er utrolig glade for fest og guldøl – og har sin del af mærkelige ritualer – men jeg har ikke et øjeblik fortrudt det.

Som bestyrelsesmedlem i Jacques D. har jeg været med til at opretholde studiemiljøet på statskundskab. I disse besparelses-, effektiviserings- og omprioriteringstider støtter Jacques D. alle de andre studenterforeninger og fede tiltag på instituttet – både økonomisk og moralsk. Vi snolder nemlig ikke bare dine penge væk, men sørger for at de kommer os alle sammen til gode.

Med mig ind i mit 2. studieår tager jeg gode venner, der – syv-ni-tretten – kommer til at følge mig gennem livet og et helt nyt sæt kompetencer. Det kan godt være, at jeg ikke er den studerende der har nået at læse den supplerende litteratur i mikroøkonomi eller brugt alle mine lørdage på læsesalen – men jeg har lært en masse, som man kan bruge på det store arbejdsmarked og haft det pisse sjovt imens.

Og ja – mit studie handler om politologi, men mit studieliv handler om så meget mere.

Ta´ springet – du lander i Ice og Porter

Derfor synes jeg også, at du skal være med. Personligt synes jeg jo, at du skal starte hos Jacques D´morgen, Jacques D Sport eller i verdens bedste bestyrelse, men heldigvis har statskundskab en forening for alle.

Har du en dansemus eller sangfugl i maven? Revy. Er du den næste Clement Kjærsgaard eller Søren Bidstrup? Studiebladet. Vil du engagere dig i studenterpolitik? Start hos Aktive Statskundskabere. Du kan også kigge forbi CSS´ cykelværksted, være med hos International Debat, tage til foredrag med Policyforum og Suveræn eller realisere din indre Mikkel Hansen hos Institut for Håndboldkundskab.

Jeg har sådan set kun ét råd til dig, der overvejer at starte i en af foreningerne på statskundskab: Gør det!

  • - Jacques D. afholder generalforsamling fredag d. 27. oktober.
  • - Det sker i 35.01.44 fra kl. 16.30.
  • - Kandidater skal meddele deres kandidatur senest 10 døgn før generalforsamlingen.
  • - Alle er velkomne!

Idé og budskab af: Mathilde Nilsson

Tekst og redigering af: Liv Rossander

Studiestart på Statskundskab

Studiestart på Statskundskab

 

I denne, aller første podcast, har Andreas og Caroline fået besøg af tutorerne Astrid og Joakim.

Lyt med når de diskuterer gode råd til en god studiestart. Find ud af hvordan du stopper med at sammenligne dig selv med andre, hvad du skal gøre for at være dit autentiske selv og hvorfor det er altafgørende, at du ejer et joggingsæt:

En @AC Produktion
Episode 1

Jagten på magten

”Nå, skal du så være politiker?”, er et spørgsmål, som de fleste statskundskabsstuderende er blevet konfronteret med en gang eller to.  Oftest er svaret vagt, efterfulgt af et lettere nervøst grin eller et hurtigt emneskifte. Men for nogle er det lige præcis det, der både er drømmen og planen. MED ANDRE ORD har opstøvet nogle af de studerende med politiske ambitioner og snakket med dem om at være stud.scient.politiker.

 

Laura Rosenvinge, 5. Semester
Kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
Medlem af Socialdemokratiet

Hvorfor har du valgt at stille op?
“Der ligger flere ting i det. Men jeg tror, at min største motivation er Husum. Jeg elsker Husum, og jeg elsker København. Her har jeg gået i folkeskole og i gymnasium. Det er her, jeg har boet hele mit liv. Jeg elsker virkelig denne by, og jeg synes faktisk, at lokalpolitik er rigtig interessant.

Har studiet haft indvirkning på din beslutning om at stille op?
“Jeg tror, at jeg ville være stillet op lige meget hvad. Men statskundskab giver mig nogle redskaber og noget selvtillid til at turde gøre det. Ellers tror jeg ikke, at jeg som 22 årig ville turde gøre det, hvis jeg ikke vidste, at jeg faktisk vidste hvordan skattesystemet fungerer. Det er meget at kaste sig ud i som ungt menneske.”

Har du nogle særlige talenter, som du gerne vil dele med vores læsere?
”Altså jeg er rigtig god til at drikke rødvin. Hjemme hos os har vi sådan en boks-rødvin stående, og den drikker jeg på en uge. Jeg er også god til at drikke øl hurtigt! Jeg kan ikke åbne svælget, men jeg kan gøre det ret hurtigt uden at åbne svælget. Man må gerne udfordre mig!”

Hvis du havde en superhelteevne, hvad skulle den evne så være?
”Jeg ville have en evne, så jeg kunne gøre folk, der var kede af det, lykkelige. Min evne ville være at sprede glæde! Ligesom hvis de havde røget en joint.”

 

Frederik Münster, 3. semester
Kandidat til Folketingsvalget i Sydjyllands storkreds
Medlem af Det Konservative Folkeparti

Hvad motiverede dig til at stille op?
”Jeg tænkte: Lad mig stille op og se om vi ikke kan få vendt den her skude, for det tror jeg sagtens, vi kan.”

Føler du, at studiet har rykket ved dine politiske overbevisninger?
”Der er jo nogle her på studiet, der startede ud som venstrefolk og nu er blevet radikale. Så jeg føler mig mere og mere som ham der, der skal repræsentere den borgerlige side i alle debatterne. Det bliver man altså træt af i længden. Men jeg tror, at dem omkring mig forstår, at jeg ikke gider tale politik hele tiden. Jeg vil også gerne bare nogle gange tale om at drikke bajere.”

Hvordan har du det med fremstillingen af statskundskabere som onde DJØF’ere?
”Jeg tror, at især folk ude på landet tænker på DJØFere som de der onde skrankepaver. Men vi behøver jo ikke alle få en kommunal stilling, som konsulenter for kultur og fritid i Assens Kommune. Man kunne jo godt tænke sig, at statskundskabere i højere grad kunne komme ud i det private erhvervsliv i stedet for. Vi har alle sammen et fælles ansvar for at vise, at vi godt kan bruges til noget i samfundet.”

Har du nogle særlige talenter, du vil dele med vores læsere?
”Hvad fanden er det jeg kan? Nåh ja, jeg kan binde en selvbinderbutterfly på 20 sekunder!”

Hvis dit liv skulle have en sang, hvilken sang skulle det så være?
“Det må næsten være “I´m Blue” med Eiffel 65.”

 

Isabella Arendt
Kandidat til folketingsvalget i Østjyllands storkreds
Medlem af Kristendemokraterne

Hvordan har studiet påvirket dine politiske overbevisninger?
”Jeg tror, at fordi jeg begyndte i politik, før jeg læste statskundskab, så forholder jeg mig enormt kritisk til faget. Man lærer på statskundskab. at ting følger en opskrift á la “Weber sagde, og sådan blev det”. Men i virkeligheden er der tusind faktorer, der spiller ind i det virkelige liv, som slet ikke er medtaget i statskundskab.”

Har du en holdning til debatten om antallet statskundskabere i Folketinget? Og hvordan har du det med selv at skrive dig ind i den tradition?
“Det er ikke et plus at have cand.scient.pol stående på CV´et i Folketinget, men lige netop i Kristendemokraterne er det faktisk positivt, fordi der ikke er særlig mange akademikere. Jeg giver ikke en rød reje for brok over, hvordan Folketinget er sammensat. Alle kandidater melder deres uddannelse, alder, køn og alt det der ud – det hele er offentligt tilgængeligt. Hvis det var vigtigt for vælgeren, havde de nok stemt en håndværker eller en kvinde ind. I virkeligheden synes jeg, at det er godt, at det ikke er vigtigt. Jeg vil jo langt hellere have, at man stemmer efter det politiske og er ligeglad med køn, alder og uddannelse.”

Hvordan har din alder påvirket din beslutning om at stille op?
”Der er en forventning om, at når du er 23 år gammel, så tæller ens holdninger næsten ikke, men aldersdiskriminationen går jo ikke den anden vej. Det er en enormt nedværdigende holdning at have, at min holdning som 18 årig, 23 årig eller 64 årig ikke er lige god. Måske har ham på 50 år mere erfaring, men til gengæld har jeg måske flere visioner.”

 

Sigurd Agersnap, 5. Semester
Kandidat til folketingsvalget i Københavns Omegns Storkreds
Medlem af Socialistisk Folkeparti

Hvad motiverede dig til at stille op?
“Uddannelsesbesparelserne motiverede mig ret meget. For altså, jeg tror egentlig ikke på, at der er nogle unge mennesker, som mener, at det er en god ide at spare på uddannelse. Man er jo nødt til på den ene eller anden måde at kæmpe for sine egne idealer. Jeg tror ikke på, at vores generation er blevet meget mere højreorienteret. Jeg tror på, at vi er lige så venstreorienterede, som vi var i tresserne eller halvfjerdserne, og det skal vi tilbage til.”

Hvordan har statskundskab påvirket din beslutning om at stille op?
”Det giver noget selvtillid at læse statskundskab, for man får en faglighed på mange forskellige områder, som bliver diskuteret politisk. Samtidigt får man også nogle metoder til at kunne sætte sig ind i meget forskellige problemstillinger. At læse statskundskab giver nok især selvtilliden til at tro på, at det, man siger, er godt nok. Det er ikke altid sådan, at de etablerede politikere har mere styr på fakta end en selv.”

Hvordan har du det med at skrive dig i ind traditionen omkring statskundskabere i politik?
“Det er faktisk ikke særlig fedt at være statskundskaber og politisk aktiv. Man skal tit undskylde for sig selv. Men de to ting hænger jo sammen, for man har jo valgt statskundskab, fordi man er politisk interesseret i et vist omfang, og man er jo politisk aktiv, fordi man er politisk interesseret. Så det går selvfølgelig hånd i hånd, men det er ikke et plus ude i landet at være statskundskaber.”

 Har du nogle særlige talenter, du vil dele med vores læsere?
”Djævlespil! Djævlespil med to pinde har jeg trænet meget om sommeren. Djævlespil er nok det, jeg er bedst til.”

 

Katrine Robsøe, 9. Semester
Kandidat til folketingsvalget i Østjyllands storkreds
Medlem af Radikale Venstre

Hvad motiverede dig til at stille op?
“Jeg har den tilgang til tingene, at man selv må gøre noget for at ændre tingenes tilstand, hvis man er utilfreds. Man er jo nødt til at stille sig selv til rådighed, ellers så kan man ikke rigtig tillade sig at blive ved med at brokke sig. Der er lige nu brug for, at der er nogle unge der også stiller op. Selvom Pia Kjærsgaard tordner lidt imod det, så synes jeg, at det er meget vigtigt.”

Hvordan har studiet påvirket din beslutning om at stille op til folketingsvalget?
”Jeg synes, at der er for meget papirnusseri inde på studiet, og så har det i hvert fald været godt for mig at have politikken også. Det giver studiet mere mening. Jeg kender en masse, der også er inde i politik, men som bare læser noget andet. Men jeg må nok sige, at det bare er lidt nemmere, når man har et studie, hvor man taler om BNP som en naturlighed.”

Har du en holdning til debatten, om hvorvidt statskundskabere er overrepræsenterede i Folketinget?
“Helt ærligt, så har jeg det nok sådan, at hvis der er flest, som stemmer på statskundskabere , så er det dem, der kommer ind. Når det så er sagt, så er jeg helt enig i, at det er skidt, hvis vi får et system, hvor du nærmest skal være statskundskaber for at kunne klare dig i politik. Men det kan også være en ulempe at have læst statskundskab, for du sætter virkelig dig selv i en boks.”

Hvis du var en superhelt, hvilken superhelteevne ville du så have?
”Jeg ville vildt gerne kunne flyve! Eller kunne læse folks tanker. Det, tror jeg, kunne være ret brugbart.”

 

Julie Frølich, 5. Semester
Kandidat til borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
Medlem af Socialdemokratiet

Har du altid vidst, at du ville ende i politik?
“Jeg har ikke altid tænkt, at det var det, jeg skulle – nærmere tværtimod. Jeg synes, at det var fedt at føre kampagne for andre, men at se sit eget ansigt på en plakat eller i en flyer virkede enormt grænseoverskridende. Og det er det stadig!”

Hvordan har studiet påvirket dine politiske overbevisninger?
“Jeg har været medlem af DSU og Socialdemokratiet siden jeg var 16 år. Studiet har ikke rykket ved mine politiske overbevisninger. Det har gjort mig klogere på, hvad jeg selv mener og måske især, hvorfor jeg mener det.”

Hvordan har du det med, at der er forholdsvist mange statskundskabere i Folketinget?
”Som statskundskaber og akademiker i almindelighed er det vigtigt at være bevidst om, at vi er en gruppe. Statskundskabere i offentlige embeder skal tage deres ansvar meget seriøst både i forhold til inddragelse i almindelighed, men især også i inddragelsen af andre, der ikke ligner en selv.”

Har du nogle særlige talenter, der ikke nødvendigvis har noget med statskundskab at gøre?
“Altså jeg kan twerke, det er jeg meget glad for. Jeg danser også jitterbug. Generelt danser jeg rigtig meget.”

BARN AF KVOTE 2

Kvote 2-studerende på Statskundskab kommer let til at gemme sig i skyggerne, fordi karakterræset er blevet så stor en del af kulturen på studiet. Jeg mener, at kvote 2-studerende skal frem i lyset og anerkendes.

Af Liv Bruun Rossander Sørensen

Der er aboslut ingen lyd sødere end den af min egen stemme. Man er vel statskundskaber.

Men som mit netværk på CSS forgrenes, er der også ting jeg helst undgår at snakke om, emner jeg mere eller mindre elegant viger udenom. Et af dem er, hvordan jeg er endt på statskundskab. Jeg er stolt af at være her –  ingen tvivl om det. Men det gør lige ondt på stoltheden hver gang,  man stilles overfor antydningen af medynk og den overbærende stemme, der fortæller en, at det da ikke gør noget. At det er helt okay. At jeg ikke skal være ked af at være barn af kvote 2.

Mere end et tal

Jeg er både komfortabel og absolut hjemmevant her, men det at være optaget via kvote 2 er ikke noget, man snakker højt om. I hvert fald ikke i starten af hverken studiet eller venskabet. Til undervisning deler man lokale med 40 mennesker, der hver især er vant til at ligge komfortabelt i de tocifrede karakterer, og det er på denne baggrund, at man siden syvende klasse har defineret sin egen og andres intelligens.

Det element af karaktersnobberi, som man finder på studiet, er ikke nødvendigvis bevidst. Men det er uendeligt svært at favne ideen om, at medstuderende, venner endda, der har fået betydeligt lavere karakterer end en selv, er lige så intelligente, når det er karakteren i fristilen, til eksamen og i huen, der så længe har spillet en stor rolle i at forme ens selvværd. Når det er tallet, der har defineret, hvorledes man passede ind i det sociale hierarki.

Kvote 2 henover brystet

Mit optag er ingen hemmelighed. Men uden at være klar over det, har jeg altid gjort et stort nummer ud at forklare, hvorfor jeg er kommet ind gennem kvote 2 og derved understrege, at jeg altså ikke er uden evner. Og at jeg under andre omstændigheder kunne have opnået samme gennemsnit som så mange andre af mine studiekammerater.  Det har været afgørende for mig at bevise mit værd, og selv herefter har jeg oplevet en vis forsigtighed omkring emnet. Mine veninder har spurgt ind til, om det er noget, de godt må fortælle til andre, og bekendte har, med frygt for at tage fejl, spurgt ind til, om det passer, at jeg kom ind via kvote 2. For det ville da absolut være pinligt for alle, hvis de tog fejl…

Når næste udgave af MED ANDRE ORD rammer Institut for Statskundskab, er det ikke længere noget, jeg kan vente med at fortælle folk. Og det burde jo heller ikke være en snusket hemmelighed, man gemmer væk. Det burde tværtimod stå med store fede blokbogstaver henover brystet på alle trøjer i klædeskabet.

Et nåleøje uden lige

Dette indlæg handler ikke om, at alle andre på studiet ikke også er beundringsværdige. Men her er altså min hyldest til de 30 af jer på hver årgang, der er blevet målt, vejet og alligevel er sluppet igennem nåleøjet. De tre eller fire af jer på hvert hold, som måske blot lader venner og verden antage, at I ikke bare deler endestation, men også har taget samme rute hertil.

Det er ti procent af de studerende på Statskundskab, der er kvote 2-ansøgere. Kun ti procent af kvote 2-ansøgere kommer rent faktisk ind. Det er altså et nåleøje uden lige, og det kræver livserfaring, nogle-og-tyve bilag og en motiveret ansøgning, der får hundredevis af ansøgeres baggrund og kompetencer til at blegne i sammenligning. Det er altså sejt!

En hyldest til de 10 procent

At blive optaget gennem kvote 2 er således noget af en præstation. Hvorvidt den tavse kultur omkring kvote 2-optag er et resultat af selv-stigmatisering eller ydre fordomme, er svært at konkludere på, selvom begge faktorer med al sandsynlighed spiller en rolle. Jeg skal heller ikke gøre mig klog på, hvilken gruppe der er de bedste studerende.  Det er dog ganske sikkert, at man kun er på et studie som Statskundskab, fordi man har gjort sig fortjent til det og på den ene eller anden måde har fået tilkæmpet sig en af de eftertragtede pladser. Så lad os gøre, hvad statskundskabere gør bedst. Lad os tale, snakke og vrøvle indtil det står tydeligt for alle, at man som studerende er så meget mere end sine karakterer fra gymnasiet.

Personligt ville jeg ønske, at man vægtede motivation og livserfaring højere og ikke bare definerede de studerende på gymnasiekarakterer, der ærlig talt er mere end almindeligt subjektive. Men kvote 2-barnets ønsker til side. Jeg skriver blot dette indlæg for at hylde en lille del af os, der slet ikke bliver hyldet nok:

Kvote 2’ere: (FUCK) HVOR ER I SEJE. TAK FORDI I ER JER!

Den politisk korrekte rustur

Den politisk korrekte rustur

Fårehovederne var pist væk på årets rustur. Den politiske korrekthed satte dagsordenen. Men er rusturen blevet kedeligere af den grund? MED ANDRE ORD rapporterer fra Visby.

Af Julie Damgaard Mikkelsen, Liv Rossander Sørensen & Drude Morthorst Rasmussen
Det er mandag eftermiddag. 170 spændte russere og tutorer er samlet i en spejderhytte i det meget autentisk duftende Visby. ‘Hvad er dit Danmark?’ er temaet for årets rustur, og russerne er allerede ind­ delt i politiske partier på tværs af de tre deltagende hold. Årets værter, Bubber og Linse, skal styre de næste par dages partirunder. Midt i forvirringen over Linses kæmpe talenter og Bubbers entusiasme (der muligvis i denne sammenhæng har nydt et løft) ankommer royalt og særdeles uventet selskab til festlighederne i Visby. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, iklædt smøg og højt humør, meddeler de ventende partier, at der netop er udskrevet valg, og sætter dermed gang i legene.

POLITIK OG PROMILLE

De næste par dage står i konkurrencens navn. Par­ tierne kæmper i velkendte partidicipliner som høvdingebold, citronmånefrådning, kyllingekast og svenskersnak. Og der er i dagenes løb også tid til stolte traditioner. Dagen starter bedst med morgen­ badning i selskab med en Fernet Branca, og gallaaf­ tenen skydes for alvor i gang med en særdeles velud­ ført lanciers i silende regnvejr. Regnvejret udfordrer dog på ingen måde det høje humør, der er opstået efter de traditionelle drenge­ og pigeopvarmninger. Men kampen om valgsejren er ikke den eneste på
rusturen. Der foregår også en anden kamp, nemlig mellem politik og promille.

HVOR BLEV FÅREHOVEDET AF?

Afskårne fårehoveder og nutella­knytnæver. Vi star­ter på Statskundskab med en forudindtaget holdning formet af Politiken. Nogle i frygt, andre i forvent­ ningsfuld spænding. Det sociale liv på studiet er be­ rygtet og tiltrækker efter sigende Danmarks bedste og mest festglade studerende. Og der bliver virkelig festet igennem – efter klokken 17 vel at mærke. De senere år er rusturen nemlig ændret betydeligt. Tøj­ kæder og natte­vækninger er erstattet af sætninger som ”Har du på nogen måde følt dig presset?” og ”drik en øl ELLER en sodavand”.

Men er Statskundskabs rustur blevet for politisk kor­rekt? Alkohol er en del af vores kulturarv, om vi vil det eller ej. Enhver lejlighed er tildelt en form for spiritus: fra snaps til gløgg til gravøl. Det er et pro­blem for dem, som ikke drikker, fordi de føler sig udenfor; de går glip af noget. Men går vi også glip af noget, når traditioner må vige for politisk kor­ rekthed? Blandt russerne diskuteres det, hvorvidt de to nyeste årgange på Statskundskab til evig tid er ekskluderet fra ældre studerendes indforståethed, fordi to mennesker valgte at stille spørgsmålstegn ved vores tradition? Måske var der rent faktisk noget sandt i de anklager. Hvad gavner druk i døgndrift egentlig? For nylig forsvarede en af undertegnedes DTU-­venner sin alkoholiserede rustur med, at der samtidig var oprettet alkoholfri rusture for de ædru. Det fremstår som en misforståelse af hele konceptet om rusturen, der netop skal lægge grund for åre­ lange venskaber medstuderende imellem. Modsat andre bør vi ikke være et studie, der bare accepterer, at studerende skal være ekskluderet fra fællesskabet.

 

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 05.04.12

OVERANALYSENS OFFER

Man kan diskutere, hvorvidt ændringerne er vidt­ rækkende nok. Vi kan forsøge at overanalysere et reelt optrin: Når Oliver står indsmurt i madolie og salt på køkkenbordet, overskrider han så en seksuel
grænse? Når vi råber ”Hey kælling, vis mig dine pat­ter” og banker på en crowdsurfende dør til Thomas Helmigs skønsang, er det så et udtryk for en proble­matisk heteronormativitet? Er pigeopvarmningens pølsehalskæde ligeledes underlagt en undertryk­kende, paternalistisk dominans? En del af vores traditioner kan nedbrydes til undertrykkende del­ elementer. Men det er at misforstå deres reelle be­tydning. Traditioner er vigtige, fordi de binder os sammen og skaber venskaber. Det betyder dog ikke, at de alle sammen er lige sjove, og derfor har der væ­ret behov at sætte grænser og rydde op.

Er pigeopvarmningens pølsehalskæde ligeledes underlagt en undertryk­ kende, paternalistisk do­minans?
– Julie Damgaard Mikkelsen, Liv Rossander Sørensen & Drude Morthorst Rasmussen

Som følge heraf er der nu også trukket en streg i sandet. Hertil og ikke længere. Det har sandsyn­ligvis været nødvendigt at overskride grænsen for at finde den, men nu er den altså fundet. Ifølge Mathias Hamburger Holm, der har været med til at arrangere rusturen som en del af K­udvalget, er de nye ændringer langt fra afgørende:
“Der er hovedsageligt blevet ændret i nogle grænse­ overskridende ting, der tidligere har været en del af herre­ og dameopvarmningen. Indholdet er ændret, så man får samme fællesskabsfølelse, uden at folk efterfølgende skal have det dårligt med det, der er foregået”.

Der er hovedsageligt blevet ændret i nogle grænseover­ skridende ting, der tidligere har været en del af til herre­ og dameopvarmningen
– Mathias Hamburger Holm, tutor og K-udvalgsmedlem

Han understreger også, at han personligt synes, “at rusturen er virkelig fed, og måske federe end den hidtil har været”.

HVOR ER GRÆNSEN?

Hvornår bliver vi for politisk korrekte? Faren er, at ændringerne er overfladiske, produceret ude­ lukkende for omverdenens skyld; at vi undgår at drikke os fulde inden klokken 17, fordi dekanen synes, at det tiltrækker forkert opmærksomhed i pressen. På baggrund af en diskussion mellem stu­derende og ledelse er man blevet enige om at ændre i forløbet. Fra en russers synspunkt kan ændringernedog synes for radikale og virke som et resultat af po­litisk korrekthedssyge.
Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at man kan sagtens have det sjovt, selvom man ikke er fuld. En forfærdeligt gennemtæsket, men sand sætning. Ædru minder huskes bedst. Det er her, vi får lov til at vise, at vi er andet end vores guldøls­rekorder og twerking­skills. Vi danner mange venskaber, når vi er fulde, men dagen efter er de hurtigt glemt igen. Man går akavet forbi hinanden på gangene, fordi sidste tequila­eskapade gik lidt over gevind. Og her skal det understreges, at rusturen stadig var vanvittig sjov, selvom det kun var nattetimerne, der indebar alkohol. Vanvittig sjov.
Når alt kommer til alt, kan vi som studerende være taknemmelige for vores, måske, mere fintfølende kammerater. Vi synes selv, det kan være svært at sige pænt nej tak til øl. Men det bør vi gøre en gang imellem for at cementere denne uddannelses værd. Statskundskab er meget mere end Fernet Branca, guldøl og fårehoveder. Statskundskab har Københavns bedste tutorer og de gladeste russere, og det det skal vi alle kunne være enige om. Det betyder, at rusturen skal være en god oplevelse for alle.