Alle artikler af Liv Rossander Sørensen

Det skete!

DKP eller DAK

Et friskt kuld stud.scient.pol´ere og en ny studieordning er rullet ind over Institut for Statskundskab. De nye studerende er nu kommet (nogenlunde) helskindede gennem introforløbet og er blevet introduceret til de fem (!) fag, de skal jonglere. Et af fagene hedder noget så uinspirerende som ´Dansk og Komparativ Politik´, men gemmer på den absolut pragtfulde forkortelse ´DKP´. Men ak, DKP var åbenbart lidt for prekært, så derfor må alle nu mindes rustur og Randersbar, når de i stedet tager til undervisning i DAK 1, 2 og 3. #dakkedak

You´ve got mail

Eureka! Mangt en studerende havde nok aldrig troet, at dagen skulle komme! Men nu er den her – den dag, I alle sammen har ventet på (og ikke vidste allerede har været her, fordi I ikke tjekker jeres KUmail). Uniavisen sender ikke længere nyhedsbreve via KUnet! Hermed har Uniavisen sparet sig selv for flere tragikomiske mail-kæder og optrædener i diverse studenterrevy´er. Det er vi vist flere, der er glade for.

Urbant planteliv

Pludselig en morgen dukkede et mindre gartneri op på CSS og ikke mange timer senere, var atrium iklædt blomsterkasser fra top til tå. Ingen er helt klar over hvorfor, men når nu der stod “Jydsk Planteservice” på siden af lastbilen, er der nok nogle, der er drejet forkert ved Fredericia. Konklusion: Der er altid penge til pæne planter.

“Festskrift” substantiv, intetkøn

Kvinden, legenden, professoren. Instituttets egen Hanne Foss Hansen fyldte for nyligt 60 år – og det gik bestemt ikke stille for sig. Dagen blev selvfølgelig fejret i frokoststuen på CSS, og der blev i anledningen udgivet et regulært festskrift med titlen “Styring og Evaluering i den Offentlige Sektor”. Lige hvad man ønsker sig.

Den store brand på polit

Kommentarfeltet var glødende og bølgerne gik højt. Vi skal ikke grave (alt for meget) i det, men bare lige komme med en kort kommentar til de kære økonomer: Humor eksisterer ikke i et vakuum løsrevet fra den virkelige verden. Skulle nogle af jer i fremtiden få en ustyrlig lyst til at smide en medstuderende over skulderen, arrangerer vi gerne et seminar i samtykke. Og hvis I, igen i år, har underskud i kassen, skal vi nok klare regningen.

NPM-paradigmet

Institut for Statskundskab har fået ny strategi. Desværre er den skrevet på DJØFsk og i mylderet af lidt vage budskaber om synergi, problem-solving og empowerment fremstår det relativt uklart, hvad meningen egentlig er. Man kommer hurtigt til at tænke på New Public Management. Selvom instituttet bruger megen tid på at undervise i styringsparadigmer og effekterne af NPM, formår man altså ikke at se ud over dem.

Som en hyldest til den nu hedengangne studieordning anno 2012 bringer vi her et udpluk af platte, lumre og akademisk luskede scorereplikker inspireret af alle de fag, vi nu må sige farvel til.

På tværs af årgange: Sådan scorer du de gamle studerende

Som en hyldest til den nu hedengangne studieordning anno 2012 bringer vi her et udpluk af platte, lumre og akademisk luskede scorereplikker inspireret af alle de fag, vi nu må sige farvel til.

Til alle de russer, der gerne vil score scient.pol’ere fra de ældre årgange, men mangler den rigtige ice breaker, er der nu hjælp at hente. Vi håber hermed at kunne facilitere en øget kontakt mellem årgangene og måske åbne op for en fælles dyrkning af de gamle fag på floor. Derudover skal det selvfølgelig understreges, at alle scorereplikkerne helt og holdent lever op til det habermasianske princip angående det gode arguments tvangsløse tvang. AKA: Du er home safe.

Politologisk Grundkursus: Hey, er det ikke snart på tide, at vi får lavet en kommunal sammenlægning og får flyttet nogle grænser?

Politisk Teori og Idehistorie: Du er udseendets kategoriske imperativ – du burde være universel.

Videnskabsteori og Metodologi: Ifølge Dreyfus’ læringsmodel er jeg mere end bare en proficient performer.

Almen Statskundskab: Ikke for at lyde som en skandinavisk velfærdsstat, men jeg tror på stor omfordeling, jeg er ret fleksibel, og du har universel adgang til mine ydelser.

Mikroøkonomi: Jeg ville ønske, at jeg var en budgetlinje, så jeg kunne tangere dine kurver.

Sociologi: Lad os komme ud af denne falske bevidsthed, jeg er dit alternativ.

Makroøkonomi: Jeg håber, dine renter er høje, for jeg vil investere (min tid) i dig.

National Forvaltning: Kan du godt lide at have styringen? For så kan vi tage hjem til mig og lege principal-agent.

International Public Administration: Lobbyistens iskolde scoreguide:

  • Timing is everything
  • Consider multiple venues
  • Have personal contacts – who is the relevant official (friend) to talk to?
  • Survey the agenda

Metode 1: Du må være p > 0,05, for jeg kan ikke afvise dig.

Metode 2: Jeg tror, vores f-test er signifikant – for vi har et fantastisk fit.  (Bonus: Du skal ikke bekymre dig om multikollinearitet, jeg er uafhængig af mine x’er.)

Sammenlignende Statskundskab: Nu når du siger nej, er du så sikker på at, det ikke er en præferencefalsificering?

International Politik: Selvfølgelig er jeg rationalist: Jeg kan ikke tro, at vores kærlighed er en social konstruktion!

En stor tak til alle, der har bidraget! 

»Der skal en revolution til«

»Der skal en revolution til«

Kommunismen er mere relevant end nogensinde før, og det er kun et spørgsmål om tid, før kapitalismens indre spændinger får den til at bryde sammen. Det mener Magnus fra studenterorganisationen Marxistiske Studerende.

Kapitalismen er gået sin sejrsgang verden over. Efter Berlin-murens fald har der ikke været andre rentable alternativer, og i liberalismen og demokratiets navn har markedets behov i mange år været altoverskyggende. Ikke desto mindre nyder Karl Marx i disse dage stadig større opmærksomhed, og bekymringerne over den globale kapitalismes triumf luftes på både venstre- og højrefløjen. Selvom de socialistiske stater kom og gik, står Das Kapital og dens kommunistiske budskab stadig centralt i den teoretiske debat. I disse usikre dage har foreningen Marxistiske Studerende fremgang, og i efteråret 2017 indtog de også det gamle Kommunehospital.

»Vi kæmper for de marxistiske ideer og deres eksistens på universiteterne. Vi deltager i kampen mod nedskæringer, og i sidste ende kæmper vi for at ændre verden til et socialistisk samfund fri fra kapitalisme,« fortæller Magnus, der er en del af det marxistiske netværk på Center for Sundhed og Samfund (CSS).

Sammen med studenternetværket fandt Magnus vej til CSS i dette efterår, hvor han startede på økonomi-studiet. Den unge økonom-in-spe har været med til at puste liv i den marxistiske bevægelse på sit nye campus, som også har netværk på Roskilde Universitet og Søndre Campus. Magnus startede sit politiske virke i Socialistisk Ungdomsfront(SUF), men rykkede hurtigt videre til Marxistiske Studerende. Et skifte han ikke har fortrudt.

»Das Kapital…er endnu mere relevant nu.«

»Det jeg oplevede i SUF var, at den politiske samtale var rimelig ureflekteret. Der var en meget aktivistisk tilgang til tingene, der som sådan er fin nok, men jeg savnede en mere grundlæggende forståelse af, hvorfor man er utilfreds med tingene. Således at man ikke bare kæmper imod, men også forstår hvorfor tingene er, som de er – og det synes jeg marxismen kan give mig,« fortæller Magnus.  

Marxistisk analyse i dag 

Det sidste århundrede har ført radikale ændringer med sig. Vestlige landes fortsatte demokratisering, industrialisering og kapitalisering har forandret mange af de grundlæggende levevilkår, men det har ikke nødvendigvis medført en ændring i måden, som marxismen griber det kapitalistiske samfund an på.

»Selvfølgelig skal teorien aktualiseres, men den gamle teori giver stadig rigtig god mening. Hvis vi for eksempel kigger på Das Kapital, der er en grundlæggende analyse af kapitalismen, så synes jeg, at den er endnu mere relevant nu. Den beskriver de grundlæggende modsætninger i kapitalismen, og når nu den har vokset sig langt større, så er modsætningerne også meget tydeligere,« siger Magnus.

Kapitalismen er grænseoverskridende, og den kan mærkes af befolkninger verden over. De kritiske røster bliver højere, men det betyder ikke at en revolution står for døren. Kapitalismen er – på godt og ondt – dybt indlejret i det internationale samfund. Derfor mener Magnus heller ikke, at man kan tale om ideen om »et kommunistisk Danmark«:

»De problemer, vi står i, skal løses globalt. Det ville ikke give mening at revolutionere Danmark og udråbe en socialistisk republik. Vi ville blive mast i kapitalismen og af de kapitalistiske lande rundt omkring os,« fortæller Magnus.

»Det skyldes ikke fejl, og det er ikke noget, man kan lave om på – det er bare sådan, kapitalismen er«

Revolutionen må altså også antage international karakter. Magnus fortæller med spirende optimisme, at der allerede er tegn på utilfredshed med det kapitalistiske samfund. Bernie Sanders er det amerikanske eksempel og Jeremy Corbyn det britiske. Det engelske arbejderparti har præsenteret et af deres mest venstreorienterede programmer og har mobiliseret en stor mængde unge mennesker, der støtter op om de alternative løsninger på samfundets problemer.

»Jeg synes, at det viser, hvordan folk hurtigt kan ændre deres opfattelse af systemet. Jeremy Corbyn har altid været meget venstreorienteret, men lige pludselig fik han enormt meget opbakning. Når folk ønsker et mere fællesskabsorienteret samfund, har marxismen rigtig mange gode løsningsforslag, og selvom man kan diskutere om, vi kan ændre samfundet under kapitalismen og om, vi kan reformere os ud af det, synes jeg jo, at vi er nødt til at bryde med kapitalismen fuldstændigt. Der skal en revolution til,« siger Magnus.

En af marxismens mest centrale kritikpunkter er, at kapitalismen i sin kerne har nogle grundmodsætninger, der er årsagen til mange af de problemer og kriser, som samfundet står med i dag. Blandt andet har der været en bemærkelsesværdig knaphed på fyldestgørende forklaringer på den nylige finanskrise. Her har flere eksperter, blandt andet Saxo Banks cheføkonom Steen Jakobsen, måttet ty til marxismen som forklaring.

»Det er allerede noget, Marx skriver. At kriserne er tilbagevendende i kapitalismen og indlejret som en del af den. Det skyldes ikke fejl, og det er ikke noget, man kan lave om på – det er bare sådan, kapitalismen er,« fortæller Magnus.

Det internationale

De nationale grænser er trukket hårdt op. Samfundsproblemer antager grænseoverskridende karakter, og mange borgere og lønmodtagere har vendt sig mod nationalistiske partier med håb om, at man ved at afgrænse nationen fra de omkringliggende lande kan løse disse alvorlige problemer. Marxismens alternative løsning beror på eksistensen af en international arbejderklassebevidsthed i en tid, hvor selve arbejderklassens eksistens er til debat. Men arbejderklassen er der – vi kalder den bare noget andet i dag, siger Magnus.

»Der findes den her opfattelse af, at vi ikke længere har en arbejderklasse, og jeg tror, at hvis du spørger rigtig mange almindelige lønmodtagere, om de er en del af arbejderklassen, vil de svare ´nej´, men de ligger jo inden for definitionen. Det kommer ned til om, du ejer dine egne produktionsmidler eller ej – og det er de færreste, der gør det.«

Magnus fortæller, at hvis man som lønmodtager skal søge noget mere, bliver man nødt til at se ud over de konstruerede grænser og samarbejde. Argumentet for den internationale arbejderklassebevidsthed hviler på, at vi må forstå, hvem vi i virkeligheden har fællesinteresser med.

»…dér lever vi jo i et samfund, hvor vi bliver oplært til at tænke egoistisk og individualistisk…«

»Arbejdere på tværs af grænser har mere tilfælles end kapitalister og arbejdere i ét land, fordi de har nogle fælles interesser, og det er at få et samfund, der i højere grad bidrager til deres velfærd,« forklarer Magnus.  

Hvis arbejdere verden over formår at bryde fri af nationalstatens snærende bånd, går det stærkt mod revolution – og spørger man Magnus, er der intet, der står i vejen for, at vi kan se en gennemgribende revolution i det enogtyvende århundrede. Men marxismen er central for revolutionen, fordi den tydeliggør, at der er brug for nogle ledere, der kan vise vejen, og det er netop det, dette århundredes revolutionære har manglet.

»Der har, også indenfor de seneste 50 år, været mange revolutionære tilstande, og jeg tror, at det er vigtigt, at man kigger på de revolutioner og lærer af dem. Det Arabiske Forår er jo sindssygt interessant. Fra den ene dag til den anden samledes en masse, som ikke var særligt politiske bevidste for at kræve noget andet. Det lykkedes så ikke rigtig, og det vil jeg mene er fordi, de manglede nogle i spidsen af bevægelsen, som var klar til at tage det sidste skridt og bryde fuldstændigt med kapitalismen. Det er ligesom studenteroprøret i Frankrig i ´68. Arbejderne stod faktisk med magten i hånden, men fagforeningen havde ingen intentioner om at bryde med kapitalismen – de ville blot have det lidt bedre under kapitalistiske kår,« siger Magnus.

Muligheden for og succesraten af sande revolutioner afhænger altså i høj grad af viljen hos arbejderklassen. Men menneskets natur er ikke altid sådan at tage bestik af – blandt andet viser flere behavioristiske studier, at mennesket altid forsøger at give sig selv en fordel. Alligevel stræber kommunismen efter et samfund, hvor man udelukkende producerer til det fælles bedste.

»Jeg mener ikke, at mennesket af natur er egoistisk, men jeg mener, at det i høj grad er de materielle omstændigheder, der er med til at forme den bevidsthed, man har, og dér lever vi jo i et samfund, hvor vi bliver oplært til at tænke egoistisk og individualistisk, og hvor man skal tænke på sine egne behov og sit eget liv før andres. Man har set samfund uden klasser. I tidlige stammesamfund producerede man til det fælles gode i en form for primitiv kommunisme. Det var selvfølgelig på et helt andet grundlag, hvor man blev nødt til at producere fælles, men det mener jeg sagtens, at vi kan genskabe. I dag må man gå sammen på en ny måde om at skabe samfund, hvor alle kan få, hvad de har behov for.«

Efter revolutionen 

Hvis vi, som individer, er formet af de materielle omstændigheder, er det svært at gennemskue, hvordan man kan gøre oprør mod det samme system, der har skabt ens bevidsthed. Men med eksempler på tidligere samfund, hvor det fælles kom før individet, har vi noget at stræbe efter.

»Jeg mener, at man sagtens kan overkomme kapitalismens bevidsthed og lave revolution. Kapitalismen er ikke et endegyldigt samfund – og det mener jeg også, at historien viser. Ligesom feudalismen blev afløst af kapitalismen, da dens produktionsmåde blev en begrænsning, vil kapitalismen også have sin tid. For mig at se vil samfundsformerne ændre sig, og kapitalismen vil ikke være evig. For mig er det vigtigt, at man kæmper for et efterfølgende samfund, der antager en mere solidarisk karakter.«

»Kapitalismen er ikke et endegyldigt samfund – og det mener jeg også, at historien viser.«

Et af de større kritikpunkter mod Marx er hans determinisme i forhold til kapitalismens fremtid. Ifølge Magnus er det svært at pege på om, det er et kommunistisk samfund, der er den naturlige afløser for det kapitalistiske. Dog mener han, at det er et godt bud. Han siger, at det er langt mere oplagt at undersøge, i hvilken retning samfundet naturligt bevæger sig hen, og hvilke modsætninger i kapitalismen, der er nødt til at blive brudt. Selvom kapitalismen måske har udtjent sin værnepligt, betyder det ikke, at den har været entydigt dårlig.     

»Kapitalismen har også udviklet samfundet helt vildt meget, og det skal man ikke tage fra det. Det var enormt progressivt for den tid og voksede ud af, at samfundet holdt udviklingen tilbage. Jeg mener, at man kan se nogle af de samme ting i dag. På nogle punkter er kapitalismen ved at blive en lænke for udviklingen og produktionen. Jeg har i min levetid kun oplevet nedskæringer, og jeg tror, at der er rigtig mange mennesker, der har den samme oplevelse. Den vækst og udvikling, kapitalismen skaber, er kun til kapitalist-klassen selv,« siger Magnus.

»Der er ikke skrevet særlig meget om, hvordan vi skal bygge det socialistiske samfund…«

Når kapitalismen ikke længere kan udvikles, vil der opstå store kriser. Om en kommunistisk revolution er uundgåelig, kan Magnus ikke sige, men han ser flere tendenser, der tyder på, at kapitalismen er ved at nå til et punkt, hvor den ikke længere kan udvikle samfundet. Når kapitalismen rammer det punkt, vil bevidstheden hos befolkningen ændre sig, og man vil begynde at lede efter alternative måder at konstruere et samfund på. Hvis samfundet skal konstrueres efter kommunistiske principper, må der være nogle tanker og forestillinger om, hvordan det kommunistiske samfund helt lavpraktisk kommer til at se ud.  

»Das Kapital er jo ikke en guide til et kommunistisk samfund. Det er i meget høj grad en analyse af kapitalismen og dens problemer. Der er ikke skrevet særlig meget om, hvordan vi skal bygge det socialistiske samfund, men der er en række pejlemærker for, hvor vi skal bevæge os hen,« fortæller Magnus.

Med udgangspunkt i den historiske materialisme og arbejderens kår virker det oplagt at undersøge om, vi kommer til at arbejde efter revolutionen. Magnus siger ´ja´.

»Jeg har oplevet, at folk har haft svært ved at sætte sig ind i, at man bare vil arbejde, fordi man har lyst – og det tror jeg heller ikke, at man kan fra den ene dag til den anden. I dag er vi opvokset med tanken om, at man arbejder for at tjene penge, og så kan man bruge de penge på at have det sjovt. For langt de fleste er det at gå på arbejde et middel til frihed, og derfor bliver der nødt til at være en overgangsfase, hvor man opretholder nogle af de kapitalistiske grunde til at arbejde. Når man har udviklet bevidstheden til ikke kun at handle om at skabe profit til kapitalismen, men i stedet producere for det fælles bedste, så tror jeg også, at man vil arbejde for fællesskabet frem for sig selv. Men det er helt sikkert en længerevarende proces.«

Magnus ser også det kommunistiske samfund som ét med markant lavere arbejdsløshed. I dag ser man, at dele af befolkningen arbejder så meget, at de bliver syge, mens andre må gå forgæves.

»Det er jo helt absurd,« fortæller Magnus og fortsætter:

»Hvis man planlægger produktionen ud fra menneskets egentlig behov, kan man også komme ud over stressepidemien og lade mennesket bruge tid på det, der egentlig interesserer dem – blandt andet deres familie og den kreative udfoldelse.«

Det sker: Uge 50

Det sker: Uge 50

Mandag

Mandagen byder på en mulighed for at få indblik i to af tidens helt store debatter. Den internationale #metoo kampagne, hvor millioner er stået frem med personlige fortællinger om chikane og seksuelle krænkelser, efterlader et altoverskyggende spørgsmål, der denne mandag søges besvaret i dansk kontekst: Hvad gør vi nu? Politikens hus er vært for et samarbejde mellem KVINFO, Institut for Menneskerettigheder og Politiken Live, der spørger repræsentanter for fagforeninger, politiske partier og arbejdsgivere, hvordan de vil reagere som følge af #metoo. Bølgerne i netop denne debat plejer at gå ekstremt højt, og mens nogle taler om den potentielt største forandring i forholdet mellem kønnene i mange år, frygter andre en heksejagt, hvor magtfulde mænd hænges ud, og der stilles spørgsmålstegn ved retssikkerheden. Èn ting er helt sikkert – det bliver spændende. Samme aften slår MellemRummet også dørene op, når den syriske kulturcafé diskuterer den syriske situation post 2011. Steve Niva, der er professor på Roskilde Universitet, kommer for at diskutere hans research i ´urbicide´ (ikke at forveksle med det engelske udtryk: genocide) som militaristisk strategi. Han vil blandt andet fortælle, hvordan han ser den overlagte ødelæggelse af by-materialet som en central grund bag den tvangsmæssige migration i og ud af Syrien og give andre eksempler på, hvor samme strategi er blevet brugt. Så hvis du har lyst til at flygte fra eksamensland med god samvittighed, har du her to destinationer. 

Hvad nu #metoo? Pressen, Politikkens Hus. Kl. 16.30 – 18.00

Syrisk kulturcafe. MellemRummet. Kl. 16.00 – 19.00

Tirsdag

Verdens Bedste Tirsdag inviterer for sidste gang i år til morgensang i Kommunen. Denne morgen kan du langsomt vågne til duften af Kommunens kaffe og lyden af julesange. Så ta’ din flotteste julesweater på og din bedste studieven under armen og kom afsted! Når dagen starter med musik skal den naturligvis også slutte med musik. Traditionen tro spiller The University of Copenhagen Funky Big Band julen ind i Studenterhuset med funky og jazzy numre. Det er gratis, det er chillern, og det er bigbandmusik. What´s not to like?

Årets sidste morgensang. Kommunen. Kl. 7.50 – 8.10

Julekoncert med The University of Copenhagen Funky Big Band. Studenterhuset. Kl. 19.00 – 22.00

Onsdag

Denne onsdag kan du blive himmelfalden over det store univers, vi svæver rundt i. Månen giver nemlig plads til en af årets mest imponerende meteorsværme, Geminiderne, som er allerkraftigst lige netop denne dag. Tycho Brahe Planetariet og de gode astrofysikere giver alle interesserede mulighed for at komme forbi og låne det imponerende teleskop til en hyggelig omgang stjernekig. Der er også mulighed for at snakke med en astrofysiker om dette og mange andre af de imponerende himmelfænomener, vi kan se her fra vores blå planet. Hvis stjernekiggeri og fantasteri ikke trækker, kan du i bedste kulturradikale husk-at-instagramme-det-her-stil i stedet bruge aftenen sammen med Ræson på Frederiksberg. Özlem Cekic og Ræson snakker, med udgangspunkt i hendes bog ‘Hvorfor hader han dig, mor?’, om hendes visioner og ønsker for Danmark og dets demokrati. Özlem Cekics bog handler om talens magt, og hvad samtaler kan gøre for at binde stærke forskelligrettede overbevisninger sammen.

Observationsaften – Geminderne. Tycho Brahe Planetarium. Kl. 21.00 – 23.00

RÆSON med Özlem Cekic. Biblioteket Frederiksberg. Kl. 19.00 – 21.00

Torsdag

George Orwells dystopiske værk ‘1984’ er den perfekte vinterlæsning. Det er både Stats-lidt og SUVERÆN enige om, og derfor er det netop også dette litterære værk, der er blevet udvalgt til vinterens bogklub hos de to foreninger. Hvis du har lyst til at læse et værk, der har sat præg på både litteraturhistorien og den politologiske terminologi er dette et oplagt valg. Denne aften mødes de to foreninger og spiser aftensmad, mens de taler om oplevelsen med at læse bogen. I et andet hjørne af den samfundsskildrende litteratur finder vi Tove Ditlevsen, der i år ville være fyldt 100 år. Skuespiller Dinna Ophelia har sammensat en eksklusiv forestilling, der skildrer Tove Ditlevsens kvindeliv med udgangspunkt i hendes liv og tekster. Kom og vær med til at hylde en af de helt store danske forfattere.

Stats-lit og SUVERÆN læser Orwells 1984. Suveræn. Kl. 17.30 – 19.00

Tove Ditlevsen 100 år: En rejse ind i et kvindeliv. Biblioteket Frederiksberg. Kl. 17.00 – 18.00

Fredag

Fredag kan du enten holde fast i tirsdagens julehygge eller ryste ugen af dig. I Natkirken på Strøget synger Julepopkoret julen ind med, ja, julepopsange som ‘War is over’ eller ‘Thank God it´s Christmas’. Hvis du ikke er så meget for julesange og blafrende stearinlys, kan du danse weekenden i gang i Absalon. Det er lækker musik og glade moves, det er groove og Gaga, og det er en fest.

Julepopsgudtjeneste – vi synger julen ind. Natkirken på Strøget. Kl. 19.30 – 21.00

Dans weekendens igang. Absalon. Kl. 17.00 – 18.00

Side 9-VIP´er: Asmus Leth Olsen

Foto: Liv Rossander

Side 9-VIP´er: Asmus Leth Olsen

Mød efterårssemestrets side 9-VIP´er Asmus Leth Olsen. Vi tog en snak med Asmus om projekter i pipeline, foragten for Aarhus og domænet asmusolsen.com. En unik mulighed for at lære et af instituttets velkendte ansigter lidt bedre at kende.

Nå Asmus, tak fordi vi måtte kigge forbi. Vil du ikke fortælle lidt om, hvad du går rundt og laver for tiden?

Forskningsverdenen er sådan en pipeline. Man sidder og skriver ansøgninger for at få penge til at forske. Når man så har foretaget en undersøgelse, skriver man papirer, som man gør klar til at sende ind til tidsskrifter. Så får man måske noget igen fra tidsskrifterne, fordi de publicerer papiret, gerne vil publicere, eller fordi de gerne vil publicere om noget andet, man har lavet. Jeg er lidt overalt i den mølle lige nu.

Jeg ved, at du har travlt med implementeringen af den nye studieordning lige nu. Vil du ikke knytte nogle ord til det?

Det med implementeringen er faktisk ikke bare en dårlig undskyldning for ikke at vejlede specialer. På den nye studieordning får vi to forvaltningsfag, Offentlig Forvaltning 1 og 2, og jeg vil gerne lave faget fuldstændig om. Populært sagt sprænger jeg hele lortet i luften og starter forfra. Det er man simpelthen nødt til, fordi rammerne har ændret sig så meget. Vi har valgt det, som jeg kalder en Aarhus-model. Det må man ikke kalde det, men det betyder, at Offentlig Forvaltning og Offentlig Politik er to forskellige kurser.

Apropos Aarhus, så er du før kommet med nogle lidt spydige kommentarer om Aarhus Universitet. Hvad sker der lige med dig og Aarhus?

Jeg hader ikke Aarhus Universitet, men det er rigtigt, at der nok er faldet en kommentar eller to. Der var faktisk også en studerende, der var meget træt af al min snak om Aarhus i en evaluering. Jeg har ikke noget imod Aarhus. Men dansk statskundskab er jo bygget op af institutterne i Aarhus og København, og der er sådan en lidt hyggelig drilleri-rivalisering. Her i København har vi lidt mindreværdskomplekser over, at de i Aarhus er det ældste statskundskabsstudie. Men vi er stadig hovedstaden, så vi synes jo, vi er lidt bedre. Jeg elsker Aarhus.

Du og Frederik Hjorth har skrevet bogen POLIGAK for et par år siden. Vil du ikke fortælle lidt om den, og hvordan Frederik Hjorth er at skrive en bog med?

Nu troede jeg, at det handlede om mig det her, men ja, vi skrev Poligak – som I gerne må lave lidt product placement for (hermed gjort) – og der tilbragte vi ret meget tid sammen. Vi tog til Berlin, hvor jeg har en lejlighed, og sad og skrev dernede. Man kan komme væk fra hverdagen, skrive meget koncentreret og få maden bragt ud.

Så i virkeligheden slap I bare for madlavningen?

Ja, præcis, det var virkelig rart. Da Frederik og jeg var i Berlin, brugte vi ret meget tid sammen, og han er meget perfektionistisk. Han kan godt lide at få det sidste ord, og når man sidder og skriver en bog, nærmest på skødet af hinanden, kan det godt blive lidt irriterende. Vi synes jo begge to, at vi er den klogeste, men jeg ved, at Frederik fik flere 13-taller i gymnasiet, end jeg gjorde. Det var lidt anti-ros, når nu du spørger efter det. Og så er det vildt irriterende, at han ikke drikker rødvin!

Da jeg lige skulle tjekke dig ud på Google, fandt jeg domænet AsmusOlsen.com. Hvorfor har du en hjemmeside opkaldt efter dig selv?

Det er sådan noget, de store stjerner har. Nu kan det godt være, at jeg ikke er en helt stor nok stjerne til at have min egen hjemmeside endnu, men … Ej, forskere flytter jo oftere og oftere rundt til forskellige jobs og institutioner, og derfor er det meget rart at have noget andet end bare sin institut-side, som jo fjernes, når man ikke længere arbejder her. KU har også en masse mærkelige regler for, hvad man må skrive på sin side, hvad man må linke til, og hvordan billeder skal se ud, så det er egentlig bare rart at have sin egen side uden alle de regler.

På et tidspunkt havde du Larry Bartels og på et andet tidspunkt en SunLolly som profilbillede på Facebook. Hvaee´?

Det var jeg slet ikke klar over, at man kunne se! Det bekymrer mig, at folk kan se det her. Jeg troede, at min profil var meget privat, men det er den åbenbart ikke. Jeg havde Bartels, fordi han er en klassiker inden for politisk adfærd, og noget af hans forskning kom under kritik. Det var sådan en solidaritetsting, ligesom at man ser andre skifte deres profilbillede, når de vil støtte op om noget. Det var nu mest for sjov, og jeg kender ham ikke personligt. Og pointen med SunLolly? Det var ikke en solidaritetserklæring. Altså, jeg er utrolig glad for at spise SunLolly, men jeg kan faktisk ikke huske, hvorfor jeg har haft det.

Og så lidt til noget andet. Hvilken karakter fra Game of Thrones identificerer du dig med?

Ja, det er godt, du spørger. Jeg ser serien, så jeg burde kunne svare på det. De fleste vil jo gerne være seje og sige Jon Snow. Jeg tror, jeg er en lidt mere teknokratisk person. Jeg tror, jeg er ham den lidt ældre mand med skægget, som lærte at læse af hende pigen, der blev brændt på bålet. Hvad er det, han hedder?

Og helt afslutningsvist, Asmus. Hvordan har det været at være side 9-VIP’er? Hvad håber du, artiklen kan bidrage med?

Jeg synes, det vigtigste er, at folk finder ud af, at jeg virkelig ikke har noget imod Aarhus. Og alle, der kommer fra Aarhus, er velkomne! Sidst jeg var i Aarhus, havde de fået en Mikkeller, så vi Københavnere behøver ikke længere drikke deres skrækkelige Ceres øl, når vi bevæger os derover. Hvis det her interview har gjort noget godt for min offentlige profil eller aflivet Asmus som den store anti-Aarhus-professor, så har jeg opnået alt, jeg kan.

Det sker: Uge 49

Det sker: Uge 49

MANDAG

Diverse valg er nu overståede, og vi er trådt ind i den sagnomspundne december måned. Jovist, det er både koldt og mørkt, og eksamensopgaver koloniserer igen i år din julede livsverden, men heldigvis står julemåneden også på pebernødder, julebryg og gløggholdige begivenheder i massevis. Hvis du allerede er træt af julebryg (bare rolig, vi er flere), kan du jo passende skifte tilbage til en ganske almindelig Tuborg på fad. Det kan du for eksempel gøre, når det politiske kandestøberi, Toga Vinstue, holder 25 års jubilæumsreception. Toga er et samlingssted for politikere og politikere-in-spe, og gennem årene er meget øl løbet gennem åen, mange politiske viser er sunget, og mangt en diskussion er forsvundet ind i Togas tobakståger. Og det skal naturligvis fejres! Under receptionen vil både folketingets formand og oppositionslederen indfinde sig bag baren, og når tiden er til det, kan du jo tage Mette og Pia under armen og med videre ud i den københavnske nat. Hvis I lander på Studenterhuset, er I garanteret højt humør, billige øl og store præmier. Denne mandag aften holdes der nemlig quiz, hvor du og dine venner kan dyste i mere eller mindre ubrugelig viden.

25-års-jubilæumsreception for “Det Politiske Kandestøberi”. Toga Vinstue. Kl. 16.00 – 19.00

Studenterhusets Quiz Night. Studenterhuset. Kl. 19.00 – 21.00

TIRSDAG

I 1990 fremsatte Fremskridtspartiet et forslag om at indføre maskeringsforbud. I dag, 27 år senere, raser debatten igen og folkene bag kampagnen ´Stop Rettighedsrøverne´ inviterer i denne anledning til debat på Studenterhuset. De har samlet et panel der både består af Chris Bjerknæs fra DFU, Sigrid Friis fra RU, Søren Nielsen fra LAU og folketingsmedlem Mads Fuglede fra V, så der skulle være lagt i ovnen til en højstemt og spændende debat. Blot et stenkast fra Studenterhuset sker der andre og mindst lige så spændende, ting. Københavns Hovedbibliotek inviterer til sort jul i Krampus´ ære. Hvis du ikke kender Krampus, så er han en mytisk figur meget lig julemanden, men i stedet for at give de gode børn gaver, så bortfører og spiser han dem, der ikke har opført sig pænt. Arrangementet kommer med opfordringer om at iklæde sig en eller anden form for djævelsk udklædning, at drikke rigeligt med øl og at ryste både pebernødder og julekugler. Der er også oplæsning og fortællinger om juledjævle og -monstre, og hvis man dukker op i “en hedensk mundering”, kvitteres der med iskold øl. Det er jul på ægte bestialsk vis.

Maskeringsforbuddet: Hvor går grænsen for frihed? Studenterhuset. Kl. 18.30 – 20.00

Sort jul: Krampus i Krystalgade. Københavns Hovedbibliotek. Kl. 18.30 – 20.30

ONSDAG

Onsdag morgen gnider det kulturelle København for alvor søvnen ud af øjnene og byder på et eventyrligt tapasbord af begivenheder, der lover at efterlade forvaltningstermonologien som blot et støvet minde. Rul onsdagen i gang hos Gyldendal til forfattermorgen. Jens Andersen vil fortælle om UNDER BJÆLKEN, hans nye biografi om Danmarks kommende konge, og forskeren Anette Sams slår sig sammen med journalist Anja Bertelsen i en introduktion til SANDHEDEN OM SUKKER, en tidstypisk livsstilsbog om at forebygge diabetes og få styr på blodsukkeret. Der kvitteres som sædvanlig med kaffe, croissant og rabat på bøgerne. Der er også gratis morgenbrød og -tjære at finde andre steder i København. Hip Hop Hub og RAPOLITICS sparker onsdagen i gang, når Hovedbiblioteket indtages af MorgenBeats. DJ MorUgle spiller omfavnende hiphop, Fabeldyret leger ordsmed, og du kan danse dig varm og klar til dagens strabadser med en kop skoldhed kaffe i hånden. Når dagen lakker mod enden, åbner dørene hos Huset KBH. Musikparlamentet inviterer til ‘Genklang’ – et event hvor to bands, fra hver deres genre, fortolker hinandens musik. Denne gang er det det elektrofoniske folk orkester Mallebrok og lo-fi folk bandet Death Machine, der tørner sammen, og vi er high-key opstemte. Men hvad er en onsdag uden art? Absalon inviterer indenfor til midnats-croquis. Denne aften byder på en særlig udgave af den faste onsdags-croquis, og du kan tegne til klassisk livemusik, leveret af pianisten Phillip Skjærup Bach og violinisten Kaya Møller fra det Kgl. Dansk musikkonservatorium.

Forfattermorgen: Jens Andersen & Anette Sams. Gyldendal. Kl. 8.30 – 9.00

MorgenBeats på Hovedbiblioteket. Københavns Hovedbibliotek. Kl. 7.00 – 9.30

Genklang: Death Machine+ Mallebrok – Musikcaféen. Huset-KBH. Kl. 20.00 – 23.00

Midnats Croquis – til klassiske toner. Absalon. Kl. 22.00 – 00.00

TORSDAG

Efter en travl onsdag i det kulturelle København, vender vi hjem til CSS. International Debat har samlet et stærkt panel til at diskutere konflikterne omkring Arktis, og hvordan Danmark skal navigere i farligt farvand.  Steffen Gram, der er international korrespondent for DR, er ordstyrer, og der serveres både kaffe og aftensmad til arrangementet. I Etnografisk Exploratorium foregår der også spændende ting. Antropologiforeningen har inviteret Matthew Carey forbi til en snak om hans nye bog ´Mistrust – An Ethnographic Theory´. Matthey Carey fremlægger en etnografisk og konceptuel undersøgelse af mistillid som samfundsopbyggende eller -formende element. Han undersøger hvordan mistillid påvirker samtale- og kommunikationspraksisser, venskaber og samfund samt politik og samarbejde og demonstrerer, at tillid ikke er den eneste base, der organiserer samfund og menneskeligt samarbejde. Denne konceptuelle diskussion om, hvordan negativer også har deres egen distinkte påvirkning krydres med både vin, øl og snacks.

Kampen om Arktis. CSS lokale 35.01.44. Kl. 17.15 – 19.00

Monographic Happy Hour with Matthew Carey. CSS lokale 4.1.12. Kl. 16.00 – 18.00

FREDAG

Denne fredag aften byder på et forunderligt hul i CSS´ fest-kalender. Det er ikke til at opdrive festinvitationer fra hverken politter, sociologer eller folkesundhedsvidenskabere, så måske får Kommunens floor sig et veltrængt hvil inden julens trængsel og alarm? Dog regner vi med, at KØS som altid er på pletten og opfylder alle dine våde specialølsdrømme. Men bare rolig, det betyder ikke, at du må se dig nødsaget til at (gud forbyde det) betale for at tage til fest eller må ofre mormors julegave for at få råd til en bajer. Støberiet byder indenfor til fredagshiphop af den dansable slags og lover, at baren også er SU-venlig. Mellemrummet er også  en studenterdarling og netop denne fredag sparker de gang i et nyt koncept, der byder på rebelsk livemusik. De lover at servere cocktails, der passer til det rebelske humør.

Rimfrost: Fredagshiphop på støberiet. Støberiet. Kl. 19.00 – 01.00

Launch af Club Rebel Music. Mellemrummet. Kl. 20.00 – 02.00

LØRDAG OG SØNDAG

Weekend i december er lig julemarkeder på hvert et gadehjørne. I øjeblikket bugner byen af hæklede nisser, hjemmelavet kunsthåndværk, og boder med sønderjyske specialiteter – alt sammen naturligvis både fairtrade og økologisk. Vi ved godt, at du tænker ‘når man har set én kravlenisse, så har man set dem alle’, men nej! Weekenden byder heldigvis også på julehygge af den lidt mere alternative karakter. Dansk Forfatterforening holder julebogmarked på Hovedbiblioteket. Her er varmt, rummeligt og ikke en nisse i syne. Du kan høre oplæsninger fra nogle af årets bedste bøger, få signeret dine boggaver og møde både skøn(litterær)e forfattere, lyrikere, fagbogsforfattere og illustratorer. Hvis lørdagen skal sluttes af med et brag har du to valg. Det første hedder ‘Jul på Märkbar’, og indebærer at du, sammen med alle Københavns rockhoveder, valfarter til den lille tilrøgede bar på Vesterbrogade, og drikker dig i hegnet i Fernet Branca. Aftenen byder på: “…klippe-klistre helvede, Gustavs döds glögg … og sidst men ikke mindst Vesterbros helt egen narko-julemand.”. I en lidt anden, men mindst lige så festlig genre, er der julefrokost med Drag Extravaganza i Absalon, og det lyder til, at det ikke er nisserne, men dig, der kommer til at hænge i lysekronen inden aftenen er omme. Men skynd dig! Drag-events i Absalon bliver som regel udsolgt hurtigere end, du kan nå at sige ‘No T, no shade’. Søndag kan du, og dine galoperende snapse-tømmermænd tage et smut forbi Onkel Dannys Jule Loppemarked. Konceptet er enkelt: Det er genbrug, der er meget, og det er billigt.

Dansk Forfatterforenings Julebogmarked. Københavns Hovedbibliotek. Kl. 11.00 – 14.00

Julefrokost Drag Extravaganza. Absalon. Kl. 18.00 – 02.00

Jul på Märkbar. Märkbar. Kl. 17.00 – 05.00

Onkel Dannys Jule Loppemarked. DGI-byen. Kl. 10.00 – 15.00

Jacques D´et var da noget af en valgkamp

Jacques D´et var da noget af en valgkamp

 

Andreas og Caroline har været til valgnat i Jacques D. – Og sikke en valgnat!

Stemmeudvalget måtte ud i en omtælling, inden det endelige resultat kunne afsløres. Årets kandidatfelt var ufatteligt stærkt og valgkampen var både uforudsigelig – og usædvanlig beskidt.
Hør optakten og den knivskarpe politiske analyse af IfS´ svar på Ask Rostrup, følg med i den superhemmelige stemmeoptælling og mød topkandidat Ida Brix´ særlige rådgiver, når han kigger tilbage på en valgkamp hvor målet har måtte hellige midlet.

 

@AC produktion
Episode 3
Med fare for floskel: Foreningslivet på statskundskab er helt unikt

Med fare for floskel: Foreningslivet på statskundskab er helt unikt

Kommentar: Mathilde ”lille T” Nilsson på vegne af Jacques D.’s bestyrelse.

Jeg er vild med foreningslivet. Specielt statskundskabs foreningsliv – det kan altså noget helt særligt. Denne lille enklave af frivillige og engagerede mennesker, venner faktisk, har båret mig gennem mit første år på studiet.

Det har støttet mig, mens jeg læste op til mine første eksaminer, rakt mig en reparationsbajer efter at have givet mig årtiets største tømmermænd og dulmet selv den mest nervepirrende fremtidstvivl.

Foreningsfællesskabet på Institut for Statskundskab rækker på tværs af hold og årgange. Min beslutning om at dykke ned i det head first er en af de bedre beslutninger, jeg har taget.

Store Jacques og lille T

Når man starter på studiet, er der en million ting at forholde sig til, og det med også at være med i en forening kan virke uoverskueligt.

Jeg havde ikke rigtig været aktiv i nogle udvalg eller foreninger, da jeg gik i gymnasiet. Da jeg startede på statskundskab, kunne jeg godt mærke, at det var noget, jeg fortrød. Kort tid efter jeg var startet, prikkede min tutor Mette Marie mig på skulderen. Hun fortalte mig, at jeg burde stille op til bestyrelsen i studenterforeningen Jacques D. Faktisk opfordrede hun mig – kraftigt – til det. Så det gjorde jeg. I verdens dejligste kælder trådte jeg op foran et Jacques D., der var fyldt til bristepunktet, og fortalte dem, at jeg var fed, og at jeg havde nye ideer og ungdommelig gejst. Og selvom der kun sad en lille håndfuld nede i hjørnet, som rent faktisk vidste hvem jeg var, valgte de mig til deres bestyrelse.

Jacques D., hele statskundskabs studenterforening, har smidt både hårdt arbejde og fantastiske venner min vej. Der er ingen tvivl om, at vi er utrolig glade for fest og guldøl – og har sin del af mærkelige ritualer – men jeg har ikke et øjeblik fortrudt det.

Som bestyrelsesmedlem i Jacques D. har jeg været med til at opretholde studiemiljøet på statskundskab. I disse besparelses-, effektiviserings- og omprioriteringstider støtter Jacques D. alle de andre studenterforeninger og fede tiltag på instituttet – både økonomisk og moralsk. Vi snolder nemlig ikke bare dine penge væk, men sørger for at de kommer os alle sammen til gode.

Med mig ind i mit 2. studieår tager jeg gode venner, der – syv-ni-tretten – kommer til at følge mig gennem livet og et helt nyt sæt kompetencer. Det kan godt være, at jeg ikke er den studerende der har nået at læse den supplerende litteratur i mikroøkonomi eller brugt alle mine lørdage på læsesalen – men jeg har lært en masse, som man kan bruge på det store arbejdsmarked og haft det pisse sjovt imens.

Og ja – mit studie handler om politologi, men mit studieliv handler om så meget mere.

Ta´ springet – du lander i Ice og Porter

Derfor synes jeg også, at du skal være med. Personligt synes jeg jo, at du skal starte hos Jacques D´morgen, Jacques D Sport eller i verdens bedste bestyrelse, men heldigvis har statskundskab en forening for alle.

Har du en dansemus eller sangfugl i maven? Revy. Er du den næste Clement Kjærsgaard eller Søren Bidstrup? Studiebladet. Vil du engagere dig i studenterpolitik? Start hos Aktive Statskundskabere. Du kan også kigge forbi CSS´ cykelværksted, være med hos International Debat, tage til foredrag med Policyforum og Suveræn eller realisere din indre Mikkel Hansen hos Institut for Håndboldkundskab.

Jeg har sådan set kun ét råd til dig, der overvejer at starte i en af foreningerne på statskundskab: Gør det!

  • - Jacques D. afholder generalforsamling fredag d. 27. oktober.
  • - Det sker i 35.01.44 fra kl. 16.30.
  • - Kandidater skal meddele deres kandidatur senest 10 døgn før generalforsamlingen.
  • - Alle er velkomne!

Idé og budskab af: Mathilde Nilsson

Tekst og redigering af: Liv Rossander

Studiestart på Statskundskab

Studiestart på Statskundskab

 

I denne, aller første podcast, har Andreas og Caroline fået besøg af tutorerne Astrid og Joakim.

Lyt med når de diskuterer gode råd til en god studiestart. Find ud af hvordan du stopper med at sammenligne dig selv med andre, hvad du skal gøre for at være dit autentiske selv og hvorfor det er altafgørende, at du ejer et joggingsæt:

En @AC Produktion
Episode 1

Jagten på magten

”Nå, skal du så være politiker?”, er et spørgsmål, som de fleste statskundskabsstuderende er blevet konfronteret med en gang eller to.  Oftest er svaret vagt, efterfulgt af et lettere nervøst grin eller et hurtigt emneskifte. Men for nogle er det lige præcis det, der både er drømmen og planen. MED ANDRE ORD har opstøvet nogle af de studerende med politiske ambitioner og snakket med dem om at være stud.scient.politiker.

 

Laura Rosenvinge, 5. Semester
Kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
Medlem af Socialdemokratiet

Hvorfor har du valgt at stille op?
“Der ligger flere ting i det. Men jeg tror, at min største motivation er Husum. Jeg elsker Husum, og jeg elsker København. Her har jeg gået i folkeskole og i gymnasium. Det er her, jeg har boet hele mit liv. Jeg elsker virkelig denne by, og jeg synes faktisk, at lokalpolitik er rigtig interessant.

Har studiet haft indvirkning på din beslutning om at stille op?
“Jeg tror, at jeg ville være stillet op lige meget hvad. Men statskundskab giver mig nogle redskaber og noget selvtillid til at turde gøre det. Ellers tror jeg ikke, at jeg som 22 årig ville turde gøre det, hvis jeg ikke vidste, at jeg faktisk vidste hvordan skattesystemet fungerer. Det er meget at kaste sig ud i som ungt menneske.”

Har du nogle særlige talenter, som du gerne vil dele med vores læsere?
”Altså jeg er rigtig god til at drikke rødvin. Hjemme hos os har vi sådan en boks-rødvin stående, og den drikker jeg på en uge. Jeg er også god til at drikke øl hurtigt! Jeg kan ikke åbne svælget, men jeg kan gøre det ret hurtigt uden at åbne svælget. Man må gerne udfordre mig!”

Hvis du havde en superhelteevne, hvad skulle den evne så være?
”Jeg ville have en evne, så jeg kunne gøre folk, der var kede af det, lykkelige. Min evne ville være at sprede glæde! Ligesom hvis de havde røget en joint.”

 

Frederik Münster, 3. semester
Kandidat til Folketingsvalget i Sydjyllands storkreds
Medlem af Det Konservative Folkeparti

Hvad motiverede dig til at stille op?
”Jeg tænkte: Lad mig stille op og se om vi ikke kan få vendt den her skude, for det tror jeg sagtens, vi kan.”

Føler du, at studiet har rykket ved dine politiske overbevisninger?
”Der er jo nogle her på studiet, der startede ud som venstrefolk og nu er blevet radikale. Så jeg føler mig mere og mere som ham der, der skal repræsentere den borgerlige side i alle debatterne. Det bliver man altså træt af i længden. Men jeg tror, at dem omkring mig forstår, at jeg ikke gider tale politik hele tiden. Jeg vil også gerne bare nogle gange tale om at drikke bajere.”

Hvordan har du det med fremstillingen af statskundskabere som onde DJØF’ere?
”Jeg tror, at især folk ude på landet tænker på DJØFere som de der onde skrankepaver. Men vi behøver jo ikke alle få en kommunal stilling, som konsulenter for kultur og fritid i Assens Kommune. Man kunne jo godt tænke sig, at statskundskabere i højere grad kunne komme ud i det private erhvervsliv i stedet for. Vi har alle sammen et fælles ansvar for at vise, at vi godt kan bruges til noget i samfundet.”

Har du nogle særlige talenter, du vil dele med vores læsere?
”Hvad fanden er det jeg kan? Nåh ja, jeg kan binde en selvbinderbutterfly på 20 sekunder!”

Hvis dit liv skulle have en sang, hvilken sang skulle det så være?
“Det må næsten være “I´m Blue” med Eiffel 65.”

 

Isabella Arendt
Kandidat til folketingsvalget i Østjyllands storkreds
Medlem af Kristendemokraterne

Hvordan har studiet påvirket dine politiske overbevisninger?
”Jeg tror, at fordi jeg begyndte i politik, før jeg læste statskundskab, så forholder jeg mig enormt kritisk til faget. Man lærer på statskundskab. at ting følger en opskrift á la “Weber sagde, og sådan blev det”. Men i virkeligheden er der tusind faktorer, der spiller ind i det virkelige liv, som slet ikke er medtaget i statskundskab.”

Har du en holdning til debatten om antallet statskundskabere i Folketinget? Og hvordan har du det med selv at skrive dig ind i den tradition?
“Det er ikke et plus at have cand.scient.pol stående på CV´et i Folketinget, men lige netop i Kristendemokraterne er det faktisk positivt, fordi der ikke er særlig mange akademikere. Jeg giver ikke en rød reje for brok over, hvordan Folketinget er sammensat. Alle kandidater melder deres uddannelse, alder, køn og alt det der ud – det hele er offentligt tilgængeligt. Hvis det var vigtigt for vælgeren, havde de nok stemt en håndværker eller en kvinde ind. I virkeligheden synes jeg, at det er godt, at det ikke er vigtigt. Jeg vil jo langt hellere have, at man stemmer efter det politiske og er ligeglad med køn, alder og uddannelse.”

Hvordan har din alder påvirket din beslutning om at stille op?
”Der er en forventning om, at når du er 23 år gammel, så tæller ens holdninger næsten ikke, men aldersdiskriminationen går jo ikke den anden vej. Det er en enormt nedværdigende holdning at have, at min holdning som 18 årig, 23 årig eller 64 årig ikke er lige god. Måske har ham på 50 år mere erfaring, men til gengæld har jeg måske flere visioner.”

 

Sigurd Agersnap, 5. Semester
Kandidat til folketingsvalget i Københavns Omegns Storkreds
Medlem af Socialistisk Folkeparti

Hvad motiverede dig til at stille op?
“Uddannelsesbesparelserne motiverede mig ret meget. For altså, jeg tror egentlig ikke på, at der er nogle unge mennesker, som mener, at det er en god ide at spare på uddannelse. Man er jo nødt til på den ene eller anden måde at kæmpe for sine egne idealer. Jeg tror ikke på, at vores generation er blevet meget mere højreorienteret. Jeg tror på, at vi er lige så venstreorienterede, som vi var i tresserne eller halvfjerdserne, og det skal vi tilbage til.”

Hvordan har statskundskab påvirket din beslutning om at stille op?
”Det giver noget selvtillid at læse statskundskab, for man får en faglighed på mange forskellige områder, som bliver diskuteret politisk. Samtidigt får man også nogle metoder til at kunne sætte sig ind i meget forskellige problemstillinger. At læse statskundskab giver nok især selvtilliden til at tro på, at det, man siger, er godt nok. Det er ikke altid sådan, at de etablerede politikere har mere styr på fakta end en selv.”

Hvordan har du det med at skrive dig i ind traditionen omkring statskundskabere i politik?
“Det er faktisk ikke særlig fedt at være statskundskaber og politisk aktiv. Man skal tit undskylde for sig selv. Men de to ting hænger jo sammen, for man har jo valgt statskundskab, fordi man er politisk interesseret i et vist omfang, og man er jo politisk aktiv, fordi man er politisk interesseret. Så det går selvfølgelig hånd i hånd, men det er ikke et plus ude i landet at være statskundskaber.”

 Har du nogle særlige talenter, du vil dele med vores læsere?
”Djævlespil! Djævlespil med to pinde har jeg trænet meget om sommeren. Djævlespil er nok det, jeg er bedst til.”

 

Katrine Robsøe, 9. Semester
Kandidat til folketingsvalget i Østjyllands storkreds
Medlem af Radikale Venstre

Hvad motiverede dig til at stille op?
“Jeg har den tilgang til tingene, at man selv må gøre noget for at ændre tingenes tilstand, hvis man er utilfreds. Man er jo nødt til at stille sig selv til rådighed, ellers så kan man ikke rigtig tillade sig at blive ved med at brokke sig. Der er lige nu brug for, at der er nogle unge der også stiller op. Selvom Pia Kjærsgaard tordner lidt imod det, så synes jeg, at det er meget vigtigt.”

Hvordan har studiet påvirket din beslutning om at stille op til folketingsvalget?
”Jeg synes, at der er for meget papirnusseri inde på studiet, og så har det i hvert fald været godt for mig at have politikken også. Det giver studiet mere mening. Jeg kender en masse, der også er inde i politik, men som bare læser noget andet. Men jeg må nok sige, at det bare er lidt nemmere, når man har et studie, hvor man taler om BNP som en naturlighed.”

Har du en holdning til debatten, om hvorvidt statskundskabere er overrepræsenterede i Folketinget?
“Helt ærligt, så har jeg det nok sådan, at hvis der er flest, som stemmer på statskundskabere , så er det dem, der kommer ind. Når det så er sagt, så er jeg helt enig i, at det er skidt, hvis vi får et system, hvor du nærmest skal være statskundskaber for at kunne klare dig i politik. Men det kan også være en ulempe at have læst statskundskab, for du sætter virkelig dig selv i en boks.”

Hvis du var en superhelt, hvilken superhelteevne ville du så have?
”Jeg ville vildt gerne kunne flyve! Eller kunne læse folks tanker. Det, tror jeg, kunne være ret brugbart.”

 

Julie Frølich, 5. Semester
Kandidat til borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
Medlem af Socialdemokratiet

Har du altid vidst, at du ville ende i politik?
“Jeg har ikke altid tænkt, at det var det, jeg skulle – nærmere tværtimod. Jeg synes, at det var fedt at føre kampagne for andre, men at se sit eget ansigt på en plakat eller i en flyer virkede enormt grænseoverskridende. Og det er det stadig!”

Hvordan har studiet påvirket dine politiske overbevisninger?
“Jeg har været medlem af DSU og Socialdemokratiet siden jeg var 16 år. Studiet har ikke rykket ved mine politiske overbevisninger. Det har gjort mig klogere på, hvad jeg selv mener og måske især, hvorfor jeg mener det.”

Hvordan har du det med, at der er forholdsvist mange statskundskabere i Folketinget?
”Som statskundskaber og akademiker i almindelighed er det vigtigt at være bevidst om, at vi er en gruppe. Statskundskabere i offentlige embeder skal tage deres ansvar meget seriøst både i forhold til inddragelse i almindelighed, men især også i inddragelsen af andre, der ikke ligner en selv.”

Har du nogle særlige talenter, der ikke nødvendigvis har noget med statskundskab at gøre?
“Altså jeg kan twerke, det er jeg meget glad for. Jeg danser også jitterbug. Generelt danser jeg rigtig meget.”

BARN AF KVOTE 2

Kvote 2-studerende på Statskundskab kommer let til at gemme sig i skyggerne, fordi karakterræset er blevet så stor en del af kulturen på studiet. Jeg mener, at kvote 2-studerende skal frem i lyset og anerkendes.

Af Liv Bruun Rossander Sørensen

Der er aboslut ingen lyd sødere end den af min egen stemme. Man er vel statskundskaber.

Men som mit netværk på CSS forgrenes, er der også ting jeg helst undgår at snakke om, emner jeg mere eller mindre elegant viger udenom. Et af dem er, hvordan jeg er endt på statskundskab. Jeg er stolt af at være her –  ingen tvivl om det. Men det gør lige ondt på stoltheden hver gang,  man stilles overfor antydningen af medynk og den overbærende stemme, der fortæller en, at det da ikke gør noget. At det er helt okay. At jeg ikke skal være ked af at være barn af kvote 2.

Mere end et tal

Jeg er både komfortabel og absolut hjemmevant her, men det at være optaget via kvote 2 er ikke noget, man snakker højt om. I hvert fald ikke i starten af hverken studiet eller venskabet. Til undervisning deler man lokale med 40 mennesker, der hver især er vant til at ligge komfortabelt i de tocifrede karakterer, og det er på denne baggrund, at man siden syvende klasse har defineret sin egen og andres intelligens.

Det element af karaktersnobberi, som man finder på studiet, er ikke nødvendigvis bevidst. Men det er uendeligt svært at favne ideen om, at medstuderende, venner endda, der har fået betydeligt lavere karakterer end en selv, er lige så intelligente, når det er karakteren i fristilen, til eksamen og i huen, der så længe har spillet en stor rolle i at forme ens selvværd. Når det er tallet, der har defineret, hvorledes man passede ind i det sociale hierarki.

Kvote 2 henover brystet

Mit optag er ingen hemmelighed. Men uden at være klar over det, har jeg altid gjort et stort nummer ud at forklare, hvorfor jeg er kommet ind gennem kvote 2 og derved understrege, at jeg altså ikke er uden evner. Og at jeg under andre omstændigheder kunne have opnået samme gennemsnit som så mange andre af mine studiekammerater.  Det har været afgørende for mig at bevise mit værd, og selv herefter har jeg oplevet en vis forsigtighed omkring emnet. Mine veninder har spurgt ind til, om det er noget, de godt må fortælle til andre, og bekendte har, med frygt for at tage fejl, spurgt ind til, om det passer, at jeg kom ind via kvote 2. For det ville da absolut være pinligt for alle, hvis de tog fejl…

Når næste udgave af MED ANDRE ORD rammer Institut for Statskundskab, er det ikke længere noget, jeg kan vente med at fortælle folk. Og det burde jo heller ikke være en snusket hemmelighed, man gemmer væk. Det burde tværtimod stå med store fede blokbogstaver henover brystet på alle trøjer i klædeskabet.

Et nåleøje uden lige

Dette indlæg handler ikke om, at alle andre på studiet ikke også er beundringsværdige. Men her er altså min hyldest til de 30 af jer på hver årgang, der er blevet målt, vejet og alligevel er sluppet igennem nåleøjet. De tre eller fire af jer på hvert hold, som måske blot lader venner og verden antage, at I ikke bare deler endestation, men også har taget samme rute hertil.

Det er ti procent af de studerende på Statskundskab, der er kvote 2-ansøgere. Kun ti procent af kvote 2-ansøgere kommer rent faktisk ind. Det er altså et nåleøje uden lige, og det kræver livserfaring, nogle-og-tyve bilag og en motiveret ansøgning, der får hundredevis af ansøgeres baggrund og kompetencer til at blegne i sammenligning. Det er altså sejt!

En hyldest til de 10 procent

At blive optaget gennem kvote 2 er således noget af en præstation. Hvorvidt den tavse kultur omkring kvote 2-optag er et resultat af selv-stigmatisering eller ydre fordomme, er svært at konkludere på, selvom begge faktorer med al sandsynlighed spiller en rolle. Jeg skal heller ikke gøre mig klog på, hvilken gruppe der er de bedste studerende.  Det er dog ganske sikkert, at man kun er på et studie som Statskundskab, fordi man har gjort sig fortjent til det og på den ene eller anden måde har fået tilkæmpet sig en af de eftertragtede pladser. Så lad os gøre, hvad statskundskabere gør bedst. Lad os tale, snakke og vrøvle indtil det står tydeligt for alle, at man som studerende er så meget mere end sine karakterer fra gymnasiet.

Personligt ville jeg ønske, at man vægtede motivation og livserfaring højere og ikke bare definerede de studerende på gymnasiekarakterer, der ærlig talt er mere end almindeligt subjektive. Men kvote 2-barnets ønsker til side. Jeg skriver blot dette indlæg for at hylde en lille del af os, der slet ikke bliver hyldet nok:

Kvote 2’ere: (FUCK) HVOR ER I SEJE. TAK FORDI I ER JER!

Den politisk korrekte rustur

Den politisk korrekte rustur

Fårehovederne var pist væk på årets rustur. Den politiske korrekthed satte dagsordenen. Men er rusturen blevet kedeligere af den grund? MED ANDRE ORD rapporterer fra Visby.

Af Julie Damgaard Mikkelsen, Liv Rossander Sørensen & Drude Morthorst Rasmussen
Det er mandag eftermiddag. 170 spændte russere og tutorer er samlet i en spejderhytte i det meget autentisk duftende Visby. ‘Hvad er dit Danmark?’ er temaet for årets rustur, og russerne er allerede ind­ delt i politiske partier på tværs af de tre deltagende hold. Årets værter, Bubber og Linse, skal styre de næste par dages partirunder. Midt i forvirringen over Linses kæmpe talenter og Bubbers entusiasme (der muligvis i denne sammenhæng har nydt et løft) ankommer royalt og særdeles uventet selskab til festlighederne i Visby. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, iklædt smøg og højt humør, meddeler de ventende partier, at der netop er udskrevet valg, og sætter dermed gang i legene.

POLITIK OG PROMILLE

De næste par dage står i konkurrencens navn. Par­ tierne kæmper i velkendte partidicipliner som høvdingebold, citronmånefrådning, kyllingekast og svenskersnak. Og der er i dagenes løb også tid til stolte traditioner. Dagen starter bedst med morgen­ badning i selskab med en Fernet Branca, og gallaaf­ tenen skydes for alvor i gang med en særdeles velud­ ført lanciers i silende regnvejr. Regnvejret udfordrer dog på ingen måde det høje humør, der er opstået efter de traditionelle drenge­ og pigeopvarmninger. Men kampen om valgsejren er ikke den eneste på
rusturen. Der foregår også en anden kamp, nemlig mellem politik og promille.

HVOR BLEV FÅREHOVEDET AF?

Afskårne fårehoveder og nutella­knytnæver. Vi star­ter på Statskundskab med en forudindtaget holdning formet af Politiken. Nogle i frygt, andre i forvent­ ningsfuld spænding. Det sociale liv på studiet er be­ rygtet og tiltrækker efter sigende Danmarks bedste og mest festglade studerende. Og der bliver virkelig festet igennem – efter klokken 17 vel at mærke. De senere år er rusturen nemlig ændret betydeligt. Tøj­ kæder og natte­vækninger er erstattet af sætninger som ”Har du på nogen måde følt dig presset?” og ”drik en øl ELLER en sodavand”.

Men er Statskundskabs rustur blevet for politisk kor­rekt? Alkohol er en del af vores kulturarv, om vi vil det eller ej. Enhver lejlighed er tildelt en form for spiritus: fra snaps til gløgg til gravøl. Det er et pro­blem for dem, som ikke drikker, fordi de føler sig udenfor; de går glip af noget. Men går vi også glip af noget, når traditioner må vige for politisk kor­ rekthed? Blandt russerne diskuteres det, hvorvidt de to nyeste årgange på Statskundskab til evig tid er ekskluderet fra ældre studerendes indforståethed, fordi to mennesker valgte at stille spørgsmålstegn ved vores tradition? Måske var der rent faktisk noget sandt i de anklager. Hvad gavner druk i døgndrift egentlig? For nylig forsvarede en af undertegnedes DTU-­venner sin alkoholiserede rustur med, at der samtidig var oprettet alkoholfri rusture for de ædru. Det fremstår som en misforståelse af hele konceptet om rusturen, der netop skal lægge grund for åre­ lange venskaber medstuderende imellem. Modsat andre bør vi ikke være et studie, der bare accepterer, at studerende skal være ekskluderet fra fællesskabet.

 

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 05.04.12

OVERANALYSENS OFFER

Man kan diskutere, hvorvidt ændringerne er vidt­ rækkende nok. Vi kan forsøge at overanalysere et reelt optrin: Når Oliver står indsmurt i madolie og salt på køkkenbordet, overskrider han så en seksuel
grænse? Når vi råber ”Hey kælling, vis mig dine pat­ter” og banker på en crowdsurfende dør til Thomas Helmigs skønsang, er det så et udtryk for en proble­matisk heteronormativitet? Er pigeopvarmningens pølsehalskæde ligeledes underlagt en undertryk­kende, paternalistisk dominans? En del af vores traditioner kan nedbrydes til undertrykkende del­ elementer. Men det er at misforstå deres reelle be­tydning. Traditioner er vigtige, fordi de binder os sammen og skaber venskaber. Det betyder dog ikke, at de alle sammen er lige sjove, og derfor har der væ­ret behov at sætte grænser og rydde op.

Er pigeopvarmningens pølsehalskæde ligeledes underlagt en undertryk­ kende, paternalistisk do­minans?
– Julie Damgaard Mikkelsen, Liv Rossander Sørensen & Drude Morthorst Rasmussen

Som følge heraf er der nu også trukket en streg i sandet. Hertil og ikke længere. Det har sandsyn­ligvis været nødvendigt at overskride grænsen for at finde den, men nu er den altså fundet. Ifølge Mathias Hamburger Holm, der har været med til at arrangere rusturen som en del af K­udvalget, er de nye ændringer langt fra afgørende:
“Der er hovedsageligt blevet ændret i nogle grænse­ overskridende ting, der tidligere har været en del af herre­ og dameopvarmningen. Indholdet er ændret, så man får samme fællesskabsfølelse, uden at folk efterfølgende skal have det dårligt med det, der er foregået”.

Der er hovedsageligt blevet ændret i nogle grænseover­ skridende ting, der tidligere har været en del af til herre­ og dameopvarmningen
– Mathias Hamburger Holm, tutor og K-udvalgsmedlem

Han understreger også, at han personligt synes, “at rusturen er virkelig fed, og måske federe end den hidtil har været”.

HVOR ER GRÆNSEN?

Hvornår bliver vi for politisk korrekte? Faren er, at ændringerne er overfladiske, produceret ude­ lukkende for omverdenens skyld; at vi undgår at drikke os fulde inden klokken 17, fordi dekanen synes, at det tiltrækker forkert opmærksomhed i pressen. På baggrund af en diskussion mellem stu­derende og ledelse er man blevet enige om at ændre i forløbet. Fra en russers synspunkt kan ændringernedog synes for radikale og virke som et resultat af po­litisk korrekthedssyge.
Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at man kan sagtens have det sjovt, selvom man ikke er fuld. En forfærdeligt gennemtæsket, men sand sætning. Ædru minder huskes bedst. Det er her, vi får lov til at vise, at vi er andet end vores guldøls­rekorder og twerking­skills. Vi danner mange venskaber, når vi er fulde, men dagen efter er de hurtigt glemt igen. Man går akavet forbi hinanden på gangene, fordi sidste tequila­eskapade gik lidt over gevind. Og her skal det understreges, at rusturen stadig var vanvittig sjov, selvom det kun var nattetimerne, der indebar alkohol. Vanvittig sjov.
Når alt kommer til alt, kan vi som studerende være taknemmelige for vores, måske, mere fintfølende kammerater. Vi synes selv, det kan være svært at sige pænt nej tak til øl. Men det bør vi gøre en gang imellem for at cementere denne uddannelses værd. Statskundskab er meget mere end Fernet Branca, guldøl og fårehoveder. Statskundskab har Københavns bedste tutorer og de gladeste russere, og det det skal vi alle kunne være enige om. Det betyder, at rusturen skal være en god oplevelse for alle.