Alle artikler af Liva Sylvester Polack

ESSAY: KÆRESTESORGER OG EKSAMEN

ESSAY: KÆRESTESORGER OG EKSAMEN

At slå op med en kæreste kan føles som om, at hjertet går i tusind stykker, og at verden styrter sammen. Der er endda studier, der viser, at man kan dø af hjertesorger. Men hvordan kombinerer man et break-up med en benhård eksamensperiode?

Af Liva Sylvester Polack

Forestil dig, at dit forhold sluttede for en uge siden. Du er fuldstændig rundt på gulvet af følelser og tanker. Det sidste, du kan koncentrere dig om, er at studere, men eksamen er lige rundt om hjørnet. Hvad gør du?

Den situation har jeg stået i. Jeg befandt mig i en tilstand, hvor mit liv blev spaltet i to. Den ene del kogte over af følelser, selvmedlidenhed og snot, mens den anden del, studiet, krævede effektivitet og god notatteknik.

Det behøver ikke være et brud med en kæreste, der hiver en væk fra det systematiserede studieliv. Jeg genkender det fra mine venner, hvor det drejer sig om alt fra sygdom over dødsfald i nærmeste familie til en stormende forelskelse. Ens indre verden er i opbrud, mens den ydre verden fortsætter, som intet var hændt. Og hvad gør man så? Det er selvfølgelig meget forskelligt, men her er nogle betragtninger fra min mini-livskrise, og hvad den lærte mig.

To uger til eksamen: Tiden læger alle sår

Mine venner, min mor og selv min 18-årige lillebror pointerer, at det eneste, der hjælper, er tid. I de dårlige romantiske komedier, som jeg har set siden mine teenageår, bliver denne kliché altid hamret fast. Men jeg har ikke tid til at vente på, at tiden gør sit arbejde. Min hjernetumult har akut brug for et plaster, da der lige nu er mindre end to uger til, at jeg skal sidde og svede til Metode 1-eksamen på Peter Bangs Vej i fire timer.

Kampen mod tiden er begyndt, og jeg har i sinde at vinde. Jeg har brug for at få mentalt overskud skudt direkte ind i min blodbane, men hvordan? Jeg kunne gennemtæske Svend Brinkmanns Stå Fast eller få mig en life-coach? Ellers kunne jeg kontakte studievejledningen og høre, om de har nogle studietekniske råd, når man har hjertesorger helt ind i knoglerne. Jeg gør det sidste.

En uge til eksamen: Studievejlederen er ikke psykolog

Når jeg hører om folk, der går til studievejledningen, er det på grund af rigtige problemer som for eksempel stress og sygdom. Et knust hjerte falder vel ikke helt i samme kategori? Men jeg føler mig faktisk ude af stand til at tænke en eneste studierelevant tanke, så det kan vel ikke skade at kigge forbi. Jeg håber bare ikke, at de synes, at jeg er fjollet.

Da jeg står foran døren, kan jeg mærke, at jeg ikke er klar til at give mine inderste følelser til kende. Så jeg camouflerer mit behov for råd ved at tage rollen som undersøgende journalist på mig: ”Hej, jeg kommer fra MED ANDRE ORD. Jeg skal skrive om kærestesorger, og hvordan man koncentrerer sig. Er det noget I kender til her i studevejledningen?”.

Studievejlederen ser lidt stift på mig og svarer: ”Vi har tavshedspligt, så det kan jeg desværre ikke udtale mig om”.

Som enhver anden stædig journalistspire omformulerer jeg spørgsmålet, men denne gang er svaret: ”Altså vi er jo ikke psykologer – vi kan ikke hjælpe med koncentrationsbesvær.”

Måske skulle jeg bare have krøbet til korset og have indrømmet mit knuste hjerte. Men som studievejlederen også sagde, så er de jo ikke psykologer. Så hvad gør jeg nu?

Jeg bliver nok bare nødt til at sætte mig ned med bøgerne på bordet, kaffe i termokanden og blive ved med at læse den samme sætning igen og igen, indtil den sidder fast. Men det virker som rent Sisyfos-arbejde.

Skal jeg give op? Hvad er jeg egentlig bange for? Den yderste konsekvens af min situation er vel bare, at jeg dumper. Og hvad så? 12-tals pigen inden i mig krymper sig af skam bare ved tanken, men hun skal ikke have lov at diktere.

grafik2016apr-28

To dage til eksamen: Behøver jeg at kunne STATA?

Jeg sidder i computerlokalet i bygning 2. Der er to dage til eksamen. Jeg skal i gang med min første øve-eksamen, hvor jeg bare skal smadre igennem STATA, og koderne skal flyve ud af ærmet, som var jeg en tryllekunstner. Men kunne jeg trylle, ville jeg stoppe tiden og dykke ned under vandet i den hemmelige svømmehal, som er gemt et sted på Kommunehospitalet. Der ville jeg ligge lige under overfladen af vandkanten og se op.

Jeg bliver trukket ud af min drømmetilstand, da den italienske udvekslingsstuderende ved siden af mig bander og svovler over, at printeren endnu engang er i stykker. Det gør mig bevidst om, at det eneste magiske i dette gudsforladte computerrum, er mysteriet om, hvorfor min kaffe fra Café Kommunen nu igen er drukket, selvom jeg lige har købt den.

Jeg stirrer hårdt på mit STATA-output og overvejer et øjeblik, om det er nødvendigt at kunne foretage substantielle konklusioner, men begynder så: ”Givet at H0 er sand….”. Det skal nok gå.

5 minutter til eksamen: Træk vejret

Peter Bangs Vej. Det er nu, det gælder.

Den IT-kyndige har lige foretaget sin velkendte intro, og nu rejser en ældre kvinde med grå page og farverige briller sig op og siger, at vi kan begynde. Med det samme begynder larmen fra tasterne at fylde det indelukkede lokale. Det lyder som regn mod et sommerhustag.

Jeg kigger rundt og ser, at alle er gået i gang. Mine håndflader bliver fugtige, og spyttet samler sig i min mund. 12-tals pigen er på vej op gennem halsen på mig. Jeg trækker vejret ind gennem næsen, og husker stilheden under vandet i min drømmetilstand. Puster luften ud gennem munden, og får i det samme øjenkontakt med den ældre dame, der introducerede eksamen. Hun smiler og nikker til mig. Jeg smiler prøvende tilbage og tager en dyb indånding igen. Puster ud. Klokken er 10 minutter over, og jeg lægger mine svedige hænder på det bølgede tastatur og begynder at skrive.

Hvad har jeg lært?

Som studerende lever vi to liv. Der er det skemalagt studieliv med rationelle krav og en klar tidsplan. Og så er der det uforudsigelige menneskeliv med forelskelse, sygdom, død, knuste hjerter og dårlige dage.

Jeg troede, at jeg kunne speede helingsprocessen af mit hjerte op, hvis jeg bare fandt den rigtige metode. Men selvfølgelig havde min mor ret. Den eneste kur er tid, og den kan man ikke kontrollere.

Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden og give mig selv et råd, så ville det være: Giv efter for de irrationelle impulser lige nu – du kommer alligevel ikke til at kunne forstå en eneste sætning med et lixtal over 24. Og det skal nok gå over, tiden læger alle sår.

Så selvom tiden virkede som min værste fjende i starten af min mini-krise, er jeg gået hen og blevet helt glad for den.

FAR, MOR OG PENSUM

FAR, MOR OG PENSUM

For de fleste unge er studietiden forbundet med læsning, fest og eksamenspres. Enkelte vælger dog at tilføje bleer og veer til hele puljen. MED ANDRE ORD har mødt en stud.scient.far til en snak om økonomi, karriere og frygten for at gå glip af alt det sjove.

Af Liva Sylvester Polack & Katrine Bundgaard Schow Madsen

Carl Frederik Kirchmeier, tredjesemesterstu­ derende på Statskundskab, tog sidste år en stor be­slutning. Det var november, det første semester var ved at være ovre, og sammen med sin læsegruppe var han så småt begyndt på eksamensopgaven til faget Videnskabsteori og Metodologi. Modsat en del andre studerende havde Carl Frederik og hans kæreste gennem syv år, Julie, tidligere talt om at få børn, men de var endnu ikke helt sikre. De havde boet sammen i to år, var begge studerende og delte en fælles for­tid og intimitet, som kun ungdomskærester kan. Da Carl Frederik en aften tog en pause fra Popper og Wienerkredsens demarkationsprincip, endte Julie og ham med at snakke fra klokken 20.00 til klok­ken 03.00 om natten. Ved samtalens slutning blev de enige om, at det var tid til at udvide familien.

”Jeg sagde til mig selv: Okay, nu tager du dig sammen og gør det,” siger Carl Frederik, mens han tager en vindrue fra den skål, han har stillet frem til os. Til den sidste time i faget Politologisk Grundkursus modtog Carl Frederik et billede af en positiv graviditetstest. Inden han satte kursen hjem, snuppede han dog lige en øl til fredagsbaren i Kommunen.

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.50.55

TID OG TRYGHED

På gulvet ligger der et rundt, lyseblåt tæppe, der agerer underlag for et tårn af legetøj. Den treværelses lej­lighed i Skovlunde, som danner ramme om den unge familie, er lys, har en altan og scorer med sin enkelte indretning og tremmeseng i soveværelset højt på voksenskalaen. Over stuens grå flyd­ud-sofa hænger der en plakat fra et teater på Nørrebro, mens man på boghylden finder Karl Marx’ samlede værker, en teoretiker som Carl Frederik ynder at læse. Mens vi sidder ved spisebordet, bærer Julie rundt på resultatet af den syv timer lange samtale, de havde for 9 måne­der og 8 uger siden: Abel, der med spørgende øjne ob­serverer de to fremmede i sit hjem.

Jeg sagde til mig selv: Okay, nu ta­ ger du dig sammen og gør det
– Carl Frederik Kirchmeier, statskundskabsstuderende.

”Det er vigtigt for mig at få tid sammen med ham – jeg kan godt sidde herhjemme og læse, og så kan man jo tage en pause og lege og nusse,” fortæller han og nævner en af de væsentligste fordele ved at få børn, mens man studerer: tiden.

At 8-­16-­jobbet endnu lader vente på sig, betyder for Carl Frederik, at han er mere fleksibel, end det gængse post­universitetsarbejde ville tillade.

”Jeg vil jo også gerne kunne trøste ham og føle, at han er tryg ved mig,” tilføjer Carl Frederik og viser ubevidst, at det ikke kun er de matchende glas, det høje spisebord og de historiske romaner i bogreolen, der gør, at lejligheden emmer af exceptionel moden­hed. Som ung forælder har Carl Frederik måtte ofre nogle af ungdommens glæder for at kunne opfyldefaderrollen. Playstation, øl med vennerne og natte­ søvn er der blevet skruet væsentligt ned for.

SU TIL SUTTER

De fleste studerende kender formentligt følelsen af at kigge opgivende på dystopiske kontotal på Net­bank, når måneden er ved at være omme. Så hvordan er det overhovedet muligt at holde en husholdning avec baby kørende, når SU­-kontoret er den primære indtjeningskilde?

”Der er rigtig gode muligheder for at få hjælp fra systemet,” fortæller Carl Frederik. Gratis institutions­ plads, dobbelt SU­klip i en periode, ekstra boligstøtte og økonomisk støtte til unge forældre er med til at holde økonomien oven vande.

”Vi blev jo ikke forældre på grund af disse støttemulig­ heder, men det var helt klart det, som var det sidste skub for projektet,” fortæller Carl Frederik, som dog samtidigt understreger, at de generelt prøver at leve billigt.

Mens Carl Frederik fortæller, er Abel begyndt at klynke en smule, og Julie tager ham med ind i sove­værelset for at berolige ham.

Af de to forældre er det kun Julie, der holder barsel fra sit studie, selvom Carl Frederik egentlig er beret­tiget til seks måneder. Barsel og børn er i øvrigt noget af det eneste, som kan bryde igennem fremdrifts­reformsmuren, da det er muligt at framelde sig fag og eksamener, når man har en baby under armen.

Til den sidste time i faget Politologisk Grundkursus modtog Carl Frederik et billede af en positiv graviditetstest. Inden han satte kursen hjem, snuppede han dog lige en øl til fredagsbaren i Kommunen.

“HAR DU TALT DINE ÆG I DAG?”

Selvom Carls valg om at få barn som 21­å-rig vir­ker som et brud med ungdomskulturen, er det samtidig et ideal for Københavns Kommune, der med en ny kampagne opfordrer unge til at få børn tidligere. Kampagnens overskrifter, ‘Har du talt dine æg i dag?’ og ‘Svømmer de for langsomt?’, henvender sig til henholdsvis kvinder og mænd og påpeger, at fertiliteten er væsentligt bedre, når man er midt i tyverne kontra midt i trediverne. Københavns Sund­heds­ og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) mener, at det er vigtigt at pointere biologiens faktor i familiedannelsen, som de unge altså lige så godt kan begynde at planlægge med det samme. I samme forbindelse havde Politiken spurgt en række stu­derende, hvad de mente om kampagnen. Langt de fle­ste var negativt stemte og mente, at det er den unges egen sag, hvornår man får børn, og altså ikke noget Københavns Kommune skal blande sig i. Alle, der har kendskab til sociologi og særligt Foucault, skal ikke krølle deres hjerne særligt længe, før begrebet bio­politik dukker op. Spørgsmålet er så, om kampagnen overhovedet vil have en indflydelse på de studerende. Vil flere gøre som Carl Frederik og få børn, mens de er unge og studerende?

Som én af de adspurgte studerende fra Politikens artikel under­ stregede, er der langt fra kampagne til faktisk hand­ling. Det kan også være svært at forestille sig, at den selvrealiserende og karrieremindede ungdomskultur vil ændre sig over natten på baggrund af en opfor­drende kampagne fra Københavns Kommune.

KARRIEFORSPRING?

At få et barn som ung studerende er givetvist et bio­logisk fornuftigt valg, men mange studerende, og især mange statskundskabsstuderende, er også optagede af at få en spændende karriere efter studiet. Hvordan gør man lige det, når man samtidig skal jonglere med et barn på hoften?

For nogle kan det at få et barn egentligt være et ganske klogt karrieretræk. Stine Bosse, den mangeårige chef for Tryg og én af de angiveligt 423 mest magtfulde danskere, udtalte til september­udgaven af HK­bladet i 2010, at hendes valg om at få børn i en alder af 22 år, var det mest afgørende valg for den senere karriere. Det tillod hende at lægge en stor del arbejdstimer i arbejdet, da hun i start ­30’erne havde børn, som ikke behøvede hendes konstante omsorg. Især for unge, kvindelige studerende kan det at få børn, inden man træder ind på arbejdsmarkedet være profitabelt. I år 2015 svirrer der endnu rygter om, at barnløse kvinder i den fødedygtige alder får færre jobtilbud, da arbejds­giveres latente frygt for en kommende barsel måske kan trumfe meriter.

Men at være forælder som studerende handler na­turligvis om mere end kommunale tilskud og even­tuelle forspring på arbejdsmarkedet. Fra Studenter­ rådgivningen i København kan socialrådgiver Nanna Boysen ligeledes berette til MED ANDRE ORD om udfordringerne for unge med studiekort og børn. De vedrører alt fra gruppearbejde på studiet til en stram økonomi. Dog pointerer hun, at det især er de enligeforældre, der sidder stramt i det, og nogle af dem mø­der endda problemer med at gennemføre deres ud­ dannelse.

Indtil videre er det ikke en beskrivelse, Carl Frederik kan identificere sig med, og han føler omvendt, at Abels ankomst har fået ham til at tage statskundskabs­ studiet endnu mere til sig.

”Han (Abel red.) har motiveret mig til at få en ordent­lig uddannelse og virkelig gå ind i mit studie,” for­ tæller Carl Frederik.

FOMO: ­ FEAR OF MISSING OUT

Der virker langt fra Stine Bosses succeshistorie om en ung mor med en strygende karriere til den almene studerende, når man ser på den moderne ungdoms­ kultur, der i høj grad er præget af selvrealisering og FoMO.

Fænomenet beskriver en allestedsnærværende følelse af angst, som er tilvejebragt af bevidstheden om alle de potentielle muligheder, man som mo­derne ung risikerer at gå glip af. Man kan eventuelt tænke på Giddens begreb ontologisk usikkerhed, der er møntet på individet i forhold til det sociale fælles­ skab anno 2015. Følelsen understøttes af de sociale medier som Facebook, Snapchat og Twitter, hvor man altid kan følge med i sine venners liv. Så hvis ikke man allerede havde følelsen af, at man havde backpacket i for få sydamerikanske lande, været til for få alternative rock­koncerter og danset til for få undergrundsfester, så vil en tur op og ned af ens newsfeed helt sikkert give én FoMO.

Det er dog ikke alle, der er ramt af vores generations sociale stress. Bekymringer om altid at være der, hvor det sner, kan man ikke sige, at Carl Frederik lider under. At få en baby ville helt sikkert skabe den ultimative følelse af FoMO hos de fleste 21­-årige, men altså ikke hos Carl Frederik. Når snakkenfalder på, om han ikke går glip af alle de fede rejser, siger han: ”Rejse, det kan man jo også godt gøre med børn”.

Herudover mener Carl Frederik, at oplevelserne som ung forælder kan mere end måle sig med, hvad den gængse unge oplever:

”Man kender mange, der rejser, men ikke så mange der tager en beslutning om at få børn. En beslutning, der har konsekvenser resten af ens liv”.

Han understreger dog, at der helt sikkert er oplevel­ ser, der venter på ham, men det er oplevelser, der netop godt kan vente:

”Når jeg er 40 år gammel, så er Abel 20 år, og så har jeg flere penge til at gøre alt det sjove, som jeg gerne vil”.

Så hvornår passer det egentlig at få børn, hvis man da overhovedet kan tale om et ’rigtigt’ tidspunkt?

Bør man begynde familiedannelsen, når man er færdig med at studere og skal i gang med karrieren, eller først når karrieren rigtigt kører? Eller skal man som Carl Frederik få børn tidligt, mens man studerer, som Københavns Kommune pt. plæderer for? Svaret er ikke entydigt, men en god retningslinje er, at man skal gøre det, når man er klar og har lyst. Man har naturligvis også muligheden for bare at ignorere Københavns Kommunes biologiske disciplinering, den heteronormative matrix og ens barnebarns­-hungrende forældre og vælge slet ikke at få børn.

Alt andet lige er idéen om at være i 30’erne og fuld­ stændig sat med villa, Volvo og vovse, inden man overvejer at stifte familie, måske ikke det rigtige for alle unge. Se bare på den nybagte familie i Skovlunde, der viser, at børn også kan være en del af studielivet anno 2015.