Alle artikler af Maja Lundgaard

LinkedIn: FORBINDELSER, BLÆR OG  SKJULTE KOMPETENCER

LinkedIn: FORBINDELSER, BLÆR OG SKJULTE KOMPETENCER

På LindkIn taler alle tysk, har kompetencer inden for policy-analyse og er glade for velgørenhed. Men er der overhovedet nogen, som får et job ud fra deres profil, eller er det kun blær? MED ANDRE ORD prøver det professionelle Facebook.

Af Maja Lundgaard

I jagten på et studiejob opretter jeg, ligesom stort set alle mine medstuderende allerede har gjort, en bruger på LinkedIn. Måske vil platformen åbne en helt ny verden for mig.Jeg er dog ikke helt sikker på, at jeg er en velegnet bru­ger. Man skal gerne smide i hvert fald 10 timers arbejde i den. Medmindre man altså vil skylle sin karriere ud i toilettet.

Indtil videre har jeg kun udfyldt mit navn på LinkedIn. Jeg er blevet forbundet med ni personer, hvoraf den ene er min mor. Fedt. Nu modtager jeg dagligt en mail i min indbakke, der minder mig om, at chancen for, at nogen kigger forbi min LinkedIn­profil, er større, hvis jeg tilføjer min erfaring til profilen. Og det er sikkert rigtigt nok.

Problemet er bare, at jeg har lidt svært ved at få mine syv års ansættelse i en bager, mit sabbatårsjob på et kontor, løse tjenerjobs, et halvt år i en institution og et lille år som kontoransat i Københavns Byret til at lyde sofistikeret nok til at lande et cool studiejob i et mini­ terium eller noget lignende.

VAMOS A LA PLAYA!

Der er uendeligt mange forbindelser, som det hedder på LinkedIn, og på min jomfrurejse ind i LinkedIn­ universet kræver det ikke mange klik, før jeg ender på Lars Løkkes LinkedIn-­profil. Der er ikke nogen tvivl om, at hans erfaringer er en del mere imponerende end mine, da ’statsminister’ ikke overraskende pryder hans CV hele to gange. Hvorfor er han egentligt på Lin­kedIn? Leder han allerede efter et nyt job?

Jeg har samtidigt fundet flere af mine medstuderende på platformen, og jeg blev en smule overrasket over, hvor mange af dem, der kan tale tysk, fransk eller spansk med professionel praktisk færdighed, som det hedder på LinkedIn-­lingo.

Jeg har haft fransk i folkeskolen og spansk i gymnasiet, men min kyndighed inden for de to sprog rækker ikke meget længere end omelette du fromage og vamos a la playa. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg mestrede det med professionel praktisk færdighed. To andre profiler, der dukkede op som ’personer jeg måske kender’, er min bankrådgiver fra Nordea samt den elektriker, jeg havde til at sætte en lampe op for mig i sidste uge. Alle er åben­ bart på LinkedIn, og LinkedIn ved åbent alt om mig.

En kunde, der brokker sig over antallet af birkes på sin håndværker, kan vel godt gå som ’erfaring med håndtering af komplekse borgere’

– Maja Lundgaard

KUNSTEN AT OMSKRIVE ERFARING

Hvis jeg skal gå ind i og forhåbentlig vinde LinkedIn kampen, må jeg derfor arbejde med den erfaring, jeg nu engang har. Min store erfaring inden for bager­ verdenen kan slibes til, så den passer til LinkedIn.

En kunde, der brokker sig over antallet af birkes på sin håndværker, kan vel godt gå som ’erfaring med hånd­ tering af komplekse borgere’. Og min erfaring med at fjerne en ært fra en fireårigs næse kan nok godt gå som ’flair for dybdegående arbejde og sans for detalje’.

Ansvarlighed er vel også at sørge for, at alle får den rette mælk i deres café latte til 49 kroner. I hvert fald må jeg benytte alle kneb for at gøre min profil attraktiv for en potentiel fremtidig arbejdsgiver. Jeg kan ikke være den eneste, der må tænke kreativt for at opnå et passende udtryk på min profil.

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.05.37

TÆLLER SKOV­STRATEGO?

Det er formentlig også en god idé at lægge en større indsats i præsentation af mig selv. En præsentation, hvor jeg i unikke vendinger fremstiller min person og mine kompetencer, så det kan mærkes gennem skærmen. Måske med overskriften ’Borgerrettigheds­kæmpende statskundskabsstuderende med ben i næsen og et hjerte, der banker for klimabeskyttelse og bekæmpelse af fattigdom’. Det skal nok blive godt.

På trods af mine få forbindelser dukker der nu nyheder op på min startside, der fortæller mig, at en forbindelse er blevet flyttet til et nyt ministerium eller styrelse på grund af regeringsskiftet, var i spidsen for et super rele­vant humanitært projekt i forbindelse med flygtninge­presset på Europa eller netop har forfattet en kronik om fremdriftsreformens konsekvenser, der skabte debat i Information.

Men altså, jeg har da også lidt nyheder at tilføje. Jeg har for nylig været på begynderkursus i Excel hosDJØF. Jeg har også været til teambuilding med mit job, hvor gennemsnitalderen blandt medarbejderne ligger omkring 50 år. Vi spillede skov­stratego. Det er, hvad jeg kan byde ind med af arbejdsrelaterede ny­ heder på nuværende tidspunkt. Det må da gælde for noget.

 Man giver en ’endorsement’ for en ’endorsement’, som man normalt giver et ’like’ for et ’like’
– Maja Lundgaard

DET PROFESSIONELLE FACEBOOK?

Mest af alt minder LinkedIn mig om et professionelt Facebook. En ny funktion hvor man, under påskud af at ville skabe netværk eller er jobsøgende, virtuelt kan følge med i sine medstuderende og underviseres arbejdsliv.

Man giver en ’endorsement’ for en ’endorsement’, som man normalt giver et’ like’ for et ’like’. LinkedIn er ste­ det, hvor man kan få lov til at fremhæve sine bedste sider, politisk korrekte interesser og kompetencer fuld­ kommen skamløst, uden at nogen vil bebrejde én for det. Det er faktisk meningen.

Jeg kan godt set, at min kreativitet kommer på over­ arbejde, hvis jeg skal stable en interessant profil på benene. Men for at være helt ærlig er jeg ikke sikker på, at det vil være arbejdet værd. Jeg har aldrig hørt om nogen på studiet, der blev headhuntet til en studenter­ stilling et eller andet vildt fancy sted gennem LinkedIn. Findes de derude? Der må jo være en grund til, at vi alle sammen er på LinkedIn. Jeg har dog endnu ikke fundet den.

Som tre undervisere påpegede i sidste udgave af MED ANDRE ORD, er undervisning et fælles projekt. Derfor tager vi deres krav til efterretning og supplerer med vores opfattelse af, hvad underviserne selv kan gøre for at forbedre undervisningen.

To studerende: Hvad udgør en god underviser?

Som tre undervisere påpegede i sidste udgave af MED ANDRE ORD, er undervisning et fælles projekt. Derfor tager vi deres krav til efterretning og supplerer med vores opfattelse af, hvad underviserne selv kan gøre for at forbedre undervisningen.

Blandt vores medstuderende florerer masser af idéer til, hvordan undervisningen kan forbedres. Her kan blandt andet nævnes ligestilling mellem forskning og undervisning, feedback-ordninger samt krav om mindst to holdtimer per forelæsning. Men hvordan kan vi forbedre undervisningen, uden at ledelsen skal ind over?

Forventninger og forudsætninger
I femte udgave af MED ANDRE ORD skriver de tre undervisere Caroline Howard Grøn, Asmus Leth Olsen og Peter Thisted Dinesen, at de studerende skal dukke op til timerne, være velforberedte og deltage aktivt. Det synes at være rimelige krav, og en stor del af ansvaret ligger selvfølgelig hos os studerende. Det er vigtigt, at vi studerende holder os selv og hinanden oppe på, at vi får mest muligt ud af uddannelsen ved at forberede os grundigt og dukke op til timerne. Samtidig skal vi også være bedre til at skabe en kultur, hvor aktiv deltagelse er en selvfølge. Underviserne fremhævede dog også selv, at god undervisning skabes i samspillet mellem studerende og den enkelte underviser. Vi vil derfor komme med vores bud på, hvad underviserne kan gøre for at motivere de studerende til at møde velforberedte op og deltage aktivt.

1. Struktur. Det er fordelagtigt, når pensumlister og under­visningsplaner offentliggøres i god tid, og når der gennem undervisningsforløbet er en klar struktur. Hvis man fra start får et godt billede af, hvad meningen med faget er, vil man også være mere motiveret til at for­berede sig. En fremhævelse af, hvad lærte vi sidst, og hvad vi skal lære i dag, fungerer desuden godt til at skabe en rød tråd gennem forløbet.

”Det er vigtigt, at vi studerende holder os selv og hinanden oppe på, at vi får mest muligt ud af uddannelsen ved at forberede os grundigt og dukke op til timerne” – Signe Illum Lindegren Pedersen & Maja Lundgaard

Struktur i undervisningen handler også om den ­enkelte undervisningsgang, hvor der gerne skal være en vis systematik i forløbet. Vælger underviseren at bruge Pow­erPoint-præsentationer, værdsætter vi et over­skueligt design. Et sidste bud, der måske både vil kunne bidrage til mere forberedelse og mere aktiv deltagelse fra de studerende, er anvendelsen af læsespørgsmål ­eller fokuspunkter. Det handler om at forberede de stu­derende på, hvad det er for en debat, de skal deltage i.

2. Pædagogisk kompetence. På statskundskab er den herskende opfattelse, at vi alle kommer fra nogenlunde ens kår, og at vi derfor minder meget om hinanden. Spørgsmålet er bare, om vi også minder om hinanden, når det kommer til læringsstile? Vi kan ikke personligt bryste os af at vide en masse om indlæring, men vores subjektive opfattelse er, at selvom vi på Statskundskab minder om hinanden på rigtig mange områder, så lærer vi på vidt forskellige måder. Derfor kunne mere under­visningsdifferentiering og mere vekslende under­visningsformer måske være et middel til at motivere flere til at forberede sig og deltage aktivt. Den aktive deltagelse blomstrer sjældent op fra et enkelt spørgsmål ud til forsamlingen eller en kort summeøvelse. Underviserne kan skabe mere aktiv deltagelse ved at lade os deltage på flere forskellige måder end i dag – i hvert fald til holdtimerne.

Nogle undervisere vil mene, at deres dør altid står åben, men ved de studerende overhovedet, hvor døren er? Og tør man banke på? – Signe Illum Lindegren Pedersen & Maja Lundgaard

3. Personligt engagement. Der er ikke noget federe end at komme til undervisning hos en engageret under­viser. Jo mere ellevild en underviser er over netop dét lille hjørne af politologien, personen forsker i, jo mere nysgerrige bliver vi som studerende. Personligt engage­ment kan stort set kun kamme over i de sjældne tilfælde, hvor underviseren forfalder til at bruge en hel forelæsning på at lire eksempler af fra egen forskning uden at relatere det til pensum.

4. Øjenhøjde. Set fra vores perspektiv er det en nødvendig forudsætning for de forudgående forslag, at underviserne møder de studerende i øjenhøjde. Den største forhindring mod dette er den store afstand, der er mellem undervisere og studerende. Skal dette ­ændres, bør de studerende tage mere initiativ til at kontakte underviserne, men samtidigt skal underviserne også være mere åbne og imødekommende. Nogle undervisere vil mene, at deres dør altid står åben, men ved de studerende overhovedet, hvor døren er? Og tør man banke på?

Det er ikke kutyme at spørge sine undervisere til råds uden for selve undervisningen. Gennem en
tættere og mere uformel kontakt ville det være lettere og mere naturligt for både undervisere og studerende at forbedre undervisningen sammen. Herved ville vi studerende bedre kunne forklare, hvad vi præcis mener, der kan forbedres ved en tydelig struktur, personligt engagement og mere vekslende
undervisningsformer. På samme måde kunne studerende og undervisere sammen forsøge at sætte Grøn, Leth og Dinesens ’undervisningens x-faktor’ på formel.

Ledelsens rolle
Indtil nu har vi kun set på samspillet mellem undervisere og studerende. For at opnå de ovenstående forslag kræver det også ledelsens indspark. Hvis studerende skal kunne stille ovenstående krav til
underviserne, er det nødvendigt, at der er afsat ressourcer til det. Vi håber, at underviserne vil tage forslagene op til grundig overvejelse og sammen med ledelsen vurdere, om forslagene er realistiske inden for de nuværende rammer. Hvis det ikke er tilfældet, bør man måske omprioritere ressourcerne. Til slut vil vi påpege, at vores forslag til undervisningen ikke nødvendigvis er repræsentative for vores medstuderende. Derfor vil vi som så mange andre opfordre folk til at bidrage til debatten om, hvordan både undervisere og studerende i samspil kan forbedre under­visningen. Forhåbentligt kan vores idéer, engagement og ambitioner inspirere ledelsen til at prioritere under­visningen endnu højere.