Alle artikler af Redaktionen

FOTOSERIE: TABUER PÅ STATSKUNDSKAB

Denne serie er tilegnet de tabuiserede stunder på Kommunehospitalet.

Tabu #1: At stemme på Dansk Folkeparti (billede 1 & 2)

Du er i dit stille sind ikke helt så uenig med Kristian Thuelsen Dahl som de andre på dit stamhold – for da slet ikke at tale om din underviser. Men det holder du helst for dig selv. Generation DF er muligvis en succes på DR, men ikke på Statskundskab.

Tabu #2: At fravælge alkohol (billede 3 & 4)

‘-eller sooodavand!’ er den obligatorisk, sarkastiske kommentar fra enhver tutor gennem introforløbet. Overdreven opmærksomhed og latterliggørelse af, at man faktisk kan drikke af flasker uden alkohol, gør det jo meget nemmere at fravælge kirsebærvin og guldøl.

Tabu #3: At være middelmådig (billede 5)

Bølgen af moderne middelmådighed er så småt på vej tilbage, men statskundskabere er ‘eliten’ og er derfor ikke middelmådige. De kan jonglere studie, studierelevant job, fester, den flotte figur og de mange venner. Derfor du synes, at det er lidt svært at sige nej tak til foredrag/forskerfrokost/fredagsbar, når du har en fredagsaftale med resterne af ugens spaghetti bolognese.

Tabu #4: At bryde de kropslige normer (billede 6)

Det er ikke, fordi det er et tabu at snakke om kropsbehåring – tværtimod kan mange debatter ende i en diskussion af netop dette. Men selvom kropsbehåringen lever frit på Sociologi, er der på Statskundskab stadig visse regler. Derfor kan godt blive lidt akavet, hvis du som kvinde kommer til at udstille din ubarberede armhule til frit skue for hele stamholdet.

Tabu #5: At mangle passion for studiet (billede 7)

Du synes, at dagens pensum var intetsigende, og at hele faget er lidt kedeligt. Du er ikke med i International Debat, Suveræn eller Aktive Statskundskabere. Med spirende gru går det op for dig, at du er en inaktiv statskundskaber, for hvem det er nok at diskutere Rosseau i undervisningen.

 

Forsiden af bagsiden: 6

Forsiden af bagsiden: 6

Jeg skulle gerne holde husfolk

Jeg skull’ gerne holde husfolk,
også jeg skull’ fæste piger,
blot de gik med bark for bomuld,
laved’ lækker mad af ler kun,
eller levede af intet,
klared’ sig med ingen klæder.
Sådan fik jeg femten ansat,
tog et bundt at byde over.
Men som nu forstår jeg ikke,
fatter ganske enkelt ikke
hvad der plager vore piger,
hvorfor fanden de vil flytte,
ikke én kan holde ud her,
ingen gå mig her til hånde.

Elias Lönnrot
mao6_bagsidecitat-bogforside

I antologien MED ANDRE ORD har forfatteren Søren Sørensen oversat en række klassiske europæiske digte, bland andet dette digt fra den finske folkemindesamler Elias Lönnrot (1802-1884).

Elias Lönnrot var grebet af tanken om at skabe en national bevidsthed i Finland, der på det tidspunkt kæmpende for at vriste sig fri fra det svenske kulturelle overherredømme, som stadig herskede i den forhenværende svenske provins. På sine lange rejser gennem tyndt befolkede egne nedskrev Lönnrot de sange og fortællinger, som skovbønderne kendte, deriblandt myter om verdens skabelse og heltenes kampe. Disse samlede han sidenhen i sit nationalepos Kalevala. Senere udkom flere digte og fortællinger i Kanteletar elikkä Suomen kansan vanhoja laulija ja virsiä – eller mere mundret dansk Sanggudinden eller Finlands folks gamle sange og salmer.

Ved at dokumentere det finske sprogs rigdom kæmpede Lönnrot for folkesproget og dermed imod det officielle svenske sprog. Det var en kamp for det nationale, men også for underklassens rettigheder over for urimelige arbejdsgivere samt for kvinders rettigheder som i ovenstående digt. Det sociale, det kønspolitiske og det nationale er flettet sammen i Lönnrots Jeg skulle gerne holde husfolk.

Søren Sørensen (født 1937) er forfatter, billedkunstner og foredragsholder med speciale i europæisk litteratur samt nordisk og finsk historie. Han har et omfattende forfatterskab bag sig inden for både faglitteratur, romaner, noveller og digte.

Søren Sørensen kontaktede redaktionen i forbindelse med udgivelsen af sin antologi MED ANDRE ORD, en samling af klassisk europæisk lyrik fra Dante til Rilke. På redaktionen tror vi ikke på sproglige tilfældigheder, og vi blev derfor hurtigt enige om, at vores navnebror skulle omtales på denne side. Vi takker for bidraget.

Antologien kan købes på Det Poetiske Bureaus Forlag.
– Citatvalg og følgetekst af Søren Sørensen

Der blev lagt op til et dialogmøde af internationale dimensioner, da studerende og repræsentanter fra institutledelsen mødtes for at snakke feedback. Som med alle andre store konflikter kan løsningen endnu kun anes i horisonten.

DET SKETE!

FEEDBACK-MØDE
Der blev lagt op til et dialogmøde af internationale dimensioner, da studerende og repræsentanter fra institutledelsen mødtes for at snakke feedback. Som med alle andre store konflikter kan løsningen endnu kun anes i horisonten.

Simply morgenmad
Nu kan du starte dine hårde studiedage med det nye morgenmadsinitiativ fra CSS’ helt egen underjordiske NOMA. Æg, bacon og uspecificeret wienerbrød kan alt sammen blive dit for kun halvdelen af din SU. Mandag morgen bliver aldrig den samme igen.

VI ER VERIFICERET ELITÆRE
De to sociologistuderende Mikkel Torp Thomsen og Yevegeniy Golovchenko konkluderede i rapporten Partier imellem – Et sociologisk blik på uddannelsers forbindende rolle i Folktinget, at Statskundskab på KU er politikerfabrik nr. 1.

ID-DEBAT OM PENGEPOLITIK
Der blev udvist en hidtil uset interesse for økonomi, da International Debat inviterede til diskussion om pengepolitik og kronekurs. En række af dansk økonomis absolutte superstjerner talte for fulde huse, og ID-foreningen blev ugens økonom i skysovs.

(U)AUTOMATISKE DØRE
Frustrationen var stor og reaktionsevnen forbløffende langsom, da flere af de automatiske døre i starten af semesteret blev udskiftet og derfor skulle åbnes manuelt. Flere studerende overvejede at klage til Arbejdstilsynet over denne åbenlyse overbebyrdelse af legemet.

SEMESTERSTARTSFEST
Det festlige startskud på dette semester bød på en sjælden kombination af indie-musikere og beskidte rap-toner, hvilket ikke desto mindre skabte et solidt grundlag for fest og efterfølgende fortrydelse.

Forskning: Hvad skal det nytte?

Forskning: Hvad skal det nytte?

Mener du, at forskning bør spille en aktiv rolle i at forandre, udvikle og nytænke samfundet? Har du en fornemmelse af, at meget af den forskning, der bedrives på Institut for Statskundskab, ikke får en virkning på den anden side af de tykke mure? Hvordan forestiller du dig forskningens rolle i fremtiden?

Hvis du som forsker eller studerende har stillet dig selv ovenstående spørgsmål og mener, at du ligger inde med relevante refleksioner – eller måske endda svar – er du mere end velkommen til at bidrage til temasektionen i næste udgave af MED ANDRE ORD.

Artikler, essays, kommentarer, spørgsmål og ideer modtages med kyshånd på mao@ifs.ku.dk.

Deadline er den 20. august 2015.
Redaktionen glæder sig til at høre fra dig!

Filmaften i Jacques D: The Act of Killing

Filmaften i Jacques D: The Act of Killing

MED ANDRE ORD VISER TORSDAG D. 05/03 KL. 16:00
JOSHUA OPPENHEIMERS PRISVINDENDE DOKUMENTAR
THE ACT OF KILLING

Folkemordet i Indonesien i 1965-66 har efterladt dybe spor i det indonesiske samfund, ligesom folkemord har gjort det i lande som Tyskland og Rwanda. Men den indonesiske historie adskiller sig ved, at samfundet ikke har været igennem en forsonings- og renselsesproces. Derimod er det netop bødlerne fra fortidens uhyrligheder, der i eftertiden har indrettet og defineret det indonesiske samfund.

Bødlerne har skabt et samfund i deres billede. De opfattes ikke som forbrydere, der har udsat hundrede tusinde for forfærdelige overgreb. I stedet opfattes de som helte. I al fald i deres selvbillede.

Joshua Oppenheimer har grebet fat i denne særegenhed ved det indonesiske samfund. I THE ACT OF KILLING giver han tidligere bødlers minder og fantasi frit løb, når han lader fortidens syndere udtrykke deres version af historien. Måske viser det sig, at den historie, som massakrens selvudnævnte helte har skabt, alligevel kan krakelere.

MED ANDRE ORD glæder sig til at vise filmen for alle interesserede. Vi sørger for snacks under filmen.

Ansvarlig: Lasse Raagaard Jønsson

”Lad os starte en diskussion om kvalitet i vores uddannelse og hos vores kandidater. Jeg har givet bolden op, så nu må I – kære læsere – på banen.” – Lars Bo Kaspersen, institutleder, i MED ANDRE ORD #4

Kvalitet & uddannelse

”Lad os starte en diskussion om kvalitet i vores uddannelse og hos vores kandidater. Jeg har givet bolden op, så nu må I – kære læsere – på banen.”

– Lars Bo Kaspersen, institutleder, i MED ANDRE ORD #4

MED ANDRE ORD følger i denne udgivelse op på institutleder Lars Bo Kaspersens artikel Udfylder vi vores potentiale?, som blev bragt i sidste udgave af bladet. I sit indlæg stillede Kaspersen spørgsmålet om, hvorvidt ”vi er i stand til at motivere og udfordre vores studerende tilstrækkeligt til, at en større andel bliver endnu dygtigere og frem for alt mere selvstændigt tænkende?”. Spørgsmålet besvarede han selv:
”Det er vi næppe.” For selvom Institut for Statskundskab i reglen er stolte af sine kandidater, løber man ifølge institutlederen ’’oftere og oftere ind i eksempler, hvor man tænker: Det burde en cand.scient.pol. kunne gøre bedre”. Men hvad er det, der kan gøres bedre på Instituttet? Det har vi her fået en række bud på fra studerende, ansatte og tidligere ansatte. Bolden er hermed grebet.

Hvad har dyresex, aktiv dødshjælp og Grønland tilfælles? Det var såmænd emner, der alle var oppe at vende ved året debatturnering, som løb af stablen den 20. november i et propfyldt Chr. Hansen Auditorium. Andreas Dinesen løb med sejren og kan nu kalde sig Statskundskabs bedste debattør.

DET SKETE!

DEBATTURNERING
Hvad har dyresex, aktiv dødshjælp og Grønland tilfælles? Det var såmænd emner, der alle var oppe at vende ved året debatturnering, som løb af stablen den 20. november i et propfyldt Chr. Hansen Auditorium. Andreas Dinesen løb med sejren og kan nu kalde sig Statskundskabs bedste debattør.

STATS-LIT
Den konservative folketingskandidat og verdensmand, Mads Holger, trak fulde huse, da han indtog CSS med vanlig dekadence, et følge af Konservativ Ungdom samt en opsang til folket om den tabte kultur og den feminiserede folkeskole. Og så nævnte han vist noget om en bog. Vi er ikke helt sikre.

JULEGALLA
Intet efterårssemester uden julegalla. Lige så julefrokost-fesen menuen var (fiskefilet og flæskesteg med masser af tørt brød), lige så festglade var de fremmødte gallaklædte statskundskabere. Årets lanciers var et tilløbsstykke uden lige, og der blev danset ømt og frejdigt til den lyse morgen.

ANDERS FOGH RASMUSSEN
Tidligere statsminister og generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, gæstede CSS og fortalte, at han lever efter følgende ordsprog: “Speak softly and carry a big stick“. Han var så venlig at oversætte for tilhørerne: “Tal sagte, men medbring altid den store kæp”. Redaktionen takker for det gode råd.

SAMMENLIGNENDE STATSKUNDSKAB
Det nyoprettede fag, Sammenlignende Statskundskab, oplevede i efterårssemestret 2014 et meget stort frafald. Deadline for denne udgivelse oprandt, før faget var evalueret fuldt ud. Redaktionen følger selvfølgelig op med kommentarer fra Instituttet i næste udgave af MED ANDRE ORD.

Ny kandidatforening
Hvorfor er der kun sammenhold på bacheloren, og hvordan kan kandidatuddannelsen gøres bedre? I efteråret blev der startet en kandidatforening, der tager livtag med sådanne spørgsmål og forsøger at sparke nyt liv og kvalitet i de to sidste år af studierne.

På redaktionen har vi længe spurgt os selv, hvem der egentlig har magten på Institut for Statskundskab. Efter at have konsulteret politologen Robert A. Dahl for en operationel magtdefinition føler vi os nu klædt på til at udpege en håndfuld relevante aktører.

Hvem har magten?

mao4_s17

Turen gik til Japan, Sverige, USA, Afrika, Frankrig og Rusland, da alle studierne på CSS gik sammen om et brag af en årsfest. Rusland havde forladt Krim for en aften for i stedet at besætte Kommunen, hvor de festglade statskundskabere var at finde til de lyse morgentimer.

DET SKETE!

Årsfesten:
Turen gik til Japan, Sverige, USA, Afrika, Frankrig og Rusland, da alle studierne på CSS gik sammen om et brag af en årsfest. Rusland havde forladt Krim for en aften for i stedet at besætte Kommunen, hvor de festglade statskundskabere var at finde til de lyse morgentimer.

Metode II:
Jens Olav Dahlgaard forelæste om forudsætningstests i forbindelse med lineær regression. En studerende spurgte, hvad robuste standardfejl nu var for noget, og fik at vide, at ”robuste standardfejl er robuste standardfejl”. Ingen tid til småting. Jens Olav høstede hurtigt en tumblr-.gif for niveauaccelerationen i sin forelæsning.

Statslit:
Der var ikke kridtet op til politisk debat, da CSS flere gange dette semester fik besøg af politikere fra Christiansborg. I stedet var fokusset på litteratur, og hvad vi kan lære af denne. Den 10. april var det Bertel Haarder, som gennem Ludvig Holbergs Niels Klims Underjordiske Rejse fik slået fast, at friheden til at ytre sig er vigtigere end folkestyre.

Kommunen fik nye kiks:
Kommunen valgte i det tidlige forår at udvide sit i forvejen store sortiment af kiks. Blandt riskiks, træstammer, Oreos, digestive, tørre kanelkiks og billige cookies spottede vi en god gammel klassisk Mariekiks. Kærlighed til Kommunen herfra.

Kvalitetsstormøde:
Den 12. marts blev Peblinge Sø oplyst af intet mindre end 200 lanterner med fyrfadslys. Baggrunden for dette lysshow var kvalitetsstormødet, som startede i Christian Hansen Auditoriet og sluttede ved Peblinge Sø, hvor de studerende skrev ønskerne for deres uddannelser på lanternerne, inden de satte dem fri på søen.

Dialogmødet:
De studerende holdt dialogmøde med underviserne og ledelsen på Institut for Statskundskab. Arrangementet foregik den 19/3 og mundede ud i en række forslag og konkrete tiltag. Fra næste semester vil Instituttet blandt andet offentliggøre en samlet åben-dør-tider for de ansatte, så de studerende lettere kan stikke snuden forbi.

I en tætpakket forelæsningssal slog Robert Putnam fast, at fællesskaber på tværs af samfundet sikrer demokratiets sammenhængskraft. Putnam finder yderligere korrelation mellem individets antal af venner og dennes levealder. Din friend-count på Facebook har dog ingen positiv sundhedsvirkning, tilføjede han.”

DET SKETE!

“PUTNAM VAR FORBI
I en tætpakket forelæsningssal slog Robert Putnam fast, at fællesskaber på tværs af samfundet sikrer demokratiets sammenhængskraft. Putnam finder yderligere korrelation mellem individets antal af venner og dennes levealder. Din friend-count på Facebook har dog ingen positiv sundhedsvirkning, tilføjede han.”

“MANIFESTATION
Den 27 november viste mange tusinde studerende deres utilfredshed med regeringens ´Fremdrifts-reform´, ved at valfarte til Vor Frue Plads.”

“DEBATTURNERING
Med Simon Lund Jensen, Anna Sophia Hermansen og Lars Trier Mogensen ved dommerbordet lød startskuddet til dette års debatturnering den 7. november. Med emner om alt fra udviklingsbistand til stemmebokse på McDonald’s blev argumenterne vendt og drejet af de otte deltagere, og det var Eric Bonde, som til sidst løb med den endelige sejr.”

“JULEGALLA
Lars Bo Kaspersen mindede os om, at ikke alle, der skider på én, er ens fjender, og ikke alle, der hiver en op af skidtet, er ens venner. Møg kan være gødning og for tidlig afhentning kan forhindre én i at spire.”

“UNIVERSITETSVALG
I uge 48 blev der afholdt uni- versitetsvalg på KU. På IfS løb Aktive Statskundskabere (AS) med samtlige pladser i Studienævnet og Institutrådet. AS gik til valg på 1) fagcaféer i økonomifagene, 2) flere specialiseringer på kandidaten og 3) en frisættelse af offentlig ret og metodevalgfag.”

“JAQUES D’MORGEN
Hver torsdag morgen har syv piger fra første semester mødtes til morgen- jazz, stearinlys og hjemmebag. Derfor har man denne ugedag kunne indtage et delikat og billigt morgenmåltid i Jaques D. Pigerne synes det er en dejlig måde at starte dagen på, og de synes, at Jaques D skal danne ramme om andre typer af samvær end den, der har med øl at gøre. Forhåbent- lig fortsætter initiativet fremadrettet.”

“KU’S ÅRSFEST
Studenterrådsformanden Gwen Gruner-Widding revsede Østergaard og KU’s ledelse: “Dear minister, you are whipping us through our education, like a cowboy whips his cattle to the slaughterhouse. Dear rector, dear deans, you act weak and cowardly,when you so hastily deprives the students of their right to leave of absence from their studies,”

Med Andre Ord følger her op med et interview på baggrund af Rasmus Fonnesbæk Andersens indlæg

Et kritisk blik

Med Andre Ord følger her op med et interview på baggrund af Rasmus Fonnesbæk Andersens indlæg

Skal det forstås som en kritik af IfS, når du siger, at ambitionsniveauet kunne blive højere?
”Målet må være, at man prøver at bidrage til forskning og gør folk klogere. Jeg ville ønske, at man allerede på bacheloruddannelsen vidste, hvad folk forskede i og var mere empirinær, så det ikke bare er teorier, der spilles op imod hinanden. Her er det også relevant, at vi bliver bedre til at sige, hvor grænsen for viden går; hvad ved vi, og hvad ved vi ikke?”

Forskning er mange ting – hvorfor vægter du lige præcis international publicering så højt?
For det første har det noget at gøre med at formidle sin forskning, idet forskningen kommer ud til den bredest mulige skare, når man publicerer i de mest anerkendte tidsskrifter. Der er simpelthen større sandsynlighed for, at vi har ret i de svar, som vi prøver at give på de store spørgsmål, hvis der er flere der læ-ser vores mulige bud dem, undersøger dem, reflekterer over dem og kritiserer dem. Det er nødvendigt, hvis vi ikke skal begå store fejl, for det er virkeligt vigtige spørgsmål, vi beskæftiger os med.

Skævvrider et fokus på publicering i internationale tidsskrifter ikke vægten på specifikt danske forhold?
Vi har som danske praktikere et ansvar for at forske i eksempelvis kommunale best-practice, fx hvordan vi kan øge valgdeltagelsen blandt indvandrere i Danmark. Men vi har også et ansvar for at se dem som eksempler på mere generelle dynamikker, der gør os klogere generelt og ikke kun på det specifikke område, man lige kigger på.

Betyder prioritering af eksperimenter og kausalitet ikke, at samfundsforskerens samfundskritiske rolle risikerer at forsvinde?
Den mere normative, kritiske rolle, som mange tænker sig selv i som samfundsforskere, er ikke det, som empirisk videnskab handler om. Vores styrke som politologer er ikke, at vi er bedre filosoffer eller mere oplyste på den måde, at vi ved, hvad der er rigtigt. Det er mere, at vi ved, hvad der er korrekt og sandt og falskt, eller kan prøve at blive bedre til at vide, hvad der er det. Så må vi overlade til os selv som privatpersoner eller til politikere at agere på den bedste viden.♦

Råd og nævn som statskundskabsstuderende kan stemme til

Råd og nævn som statskundskabsstuderende kan stemme til

Universitetsvalget
Som studerende på Københavns Universitet kan man hvert år være med til at vælge, hvilke studerende, man ønsker, skal repræsentere os i diverse råd og nævn. Overordnet kan man dele universitet op i tre niveauer: KU’s ledelse, fakulteterne og institutterne. Studerende på stats-kundskab kan således vælge repræsentanter til KU’s bestyrelse, Akademisk Råd på SAMF samt Studienævnet og Institutrådet på IfS.

Til universitetsvalget er der en række lister, man kan stemme på, hvoraf nogle er knyttet op på politiske partier. MED ANDRE ORD vil i de kommende udgaver sætte fokus på de forskellige lister på Institut for Statskundskab.

KU’s bestyrelse
Bestyrelsen er Københavns Universitets øverste myndighed og afholder cirka otte møder om året. Her fastlægges bl.a. retningslinjerne for universitetets organisation og langsigtede udvikling. Bestyrelsen er sammensat af seks eksterne medlemmer og fem interne medlemmer. Medlemmerne sidder i en fireårig periode bortset fra  fra studenterrepræsentanterne, der er på valg hvert andet år.

Akademisk Råd
Det Akademiske Råd for det samfundsfaglige fakultet har til opgave at rådgive vores dekan, Troels Østergaard Sørensen, om forskning, uddannelse og vidensudveksling på fakultetet. Det er desuden det Akademiske Råd, der tildeler ph.d.-grader, doktorgrader og diverse priser. Ud over dekanen består rådet af seks medlemmer fra det videnskabelige personale fra fakultetets fem institutter samt tre studerende. Der afholdes cirka fem møder om året.

Mine erfaringer i Studienævnet
At være repræsentant i studienævnet giver indsigt og indflydelse. Det kan jeg skrive under på efter blot et halv år som medlem af nævnet. Her har jeg bl.a. været med til at godkende pensum for alt fra PTI til IP, diskutere nye specialiseringer på kandidatuddannelsen og udvælge kvote-2-ansøgninger. Det har været spændende, lærerigt og udfordrende.

Jeg stillede op til studienævnet som medlem af vores fagråd, Aktive Statskundskabere, som jeg var blevet en del af i begyndelsen af studiet. Sammen med fagrådet og de tre andre repræsentanter herfra har vi i Studienævnet nu gjort det muligt at komme på udveksling på bacheloren, og vi har skaffet os yderligere feedback på skriveøvelser. I Aktive Statskundskabere diskuterer vi studienævnssagerne til fagrådsmøderne, for at alle studerende har mulighed for at komme til orde, og så vi kan fremlægge de studerendes holdninger til studienævnsmøderne og derved sikre os større indflydelse. Dette har givet selv en ny studerende som mig mod på at byde ind til studienævnsmøderne og tale de studerendes sag.

Mathilde Albertsen Winsløw, 3. semester

 

mao1_s5

Råd og nævn på IFS

Studienævnet
Her træffes beslutninger om alt fra pensum og kvote-2-ansøgninger til regler for aktivitetskrav og eksaminer. Eksempelvis kan der i Studienævnet diskuteres, om vi skal hurtigere igennem studiet, om vi skal have mere feedback på vores opgaver, eller skal vi have mere Hegel i PTI! Studienævnet mødes én gang om måneden, og består af fire studenterrepræsentanter og fire VIP’ere (videnskabeligt personale, dvs. undervisere/forskere), heriblandt vores studieleder, Anders Wivel.

Institutrådet
I Institutrådet sidder studenterrepræsentanter, ph.d.-repræsentant, TAP’ere samt VIP’ere og vores institutleder, Lars Bo Kaspersen. Dette råds opgaver består i at udstikke de overordnede linjer for Institut for Statskundskab, herunder instituttets undervisnings- og forsk-ningsstrategier, strategi for fremtidige ansættelser samt budget- og økonomirelaterede opgaver. Institutrådsorganet blev oprettet i foråret 2013 på alle KU’s institutter for at sikre et tættere og mere formelt sam-arbejde mellem studerende, ansatte og institutleder.