Alle artikler af Sara Eichel-Illum

Det flotte, levende og læsbare sprog er en kæmpe gevinst, som mange af os behersker, men som vi ikke må drukne i kringlede ordstillinger og tør tekst.

Har du tænkt på din skrift?

Det flotte, levende og læsbare sprog er en kæmpe gevinst, som mange af os behersker, men som vi ikke må drukne i kringlede ordstillinger og tør tekst.

Er du også frustreret over, at ord som ”således”, ”endvidere” og ”yderligere” dukker op overalt i din tekst? Velkommen i klubben! Her på falderebet af bacheloruddannelsen skuer jeg ud over et hav af opgaver og konstaterer – mens flere medstuderende nikker genkendende – at jeg skriver kedeligere end nogensinde før. Kedeligere, men også mere kompliceret.

Kringlet tekst
Jeg ser, at jeg i brugen af indholdsmættede konstruktioner og kringlede forklaringer har glemt det at skrive godt. At jeg har været så fokuseret på besvarelsen af opgavernes problemstilling, at tiden til flotte formuleringer og lækker skrift er røget i ”sidste øjebliks”-travlhed, manglende plads og andre (dårlige) undskyldninger. Det er rigtig ærgerligt, for jeg savner at skrive godt.
Og jeg ved, at jeg får brug for det senere, for flot sprog er en væsentligt del af god formidling.

I valgfaget ”Magt og Kommunikation i Moderne Miljøpolitik” har jeg ladet mig fortælle, at underviser og undervejs i efterårssemestret 2013 også fødevareminister, Dan Jørgensen, flere gange pegede på det paradoksale i, at nyansatte cand.scient.pol’ere ikke kunne skrive en god pressemeddelelse. Dét var ikke på grund af svigtende evner eller for lavt niveau, nej, nyansatte skulle intet mindre end ”omskoles”, når de startede. Omskoles? Væk med oppustede akademikersætninger og ind med et let tilgængeligt, læsbart sprog. Sådan som både arbejdsmarkedet og danskerne efterspørger det!

Vi kan skrive lækkert!
Jeg mener ikke, at CSS skal være et sproglaboratorium eller en lingvistisk højborg. Jeg mener heller ikke, at fagsproget skal vige for catchy tekst og tomme floskler. Der er ingen tvivl om, at fagsproget er en vigtig markør for statskundskaberen, og at der i fagsproget ligger en vidensmæssig autoritet.

”Vi skal passe på med at forfalde til et klistret snoreværk af lange sætninger og virkelighedsfjerne ord, når det, mange af os senere skal leve af, er et vedkommende og levende skriftsprog”

Jeg mener blot, at vi skal passe på med at forfalde til et klistret snoreværk af lange sætninger og virkelighedsfjerne ord, når det, mange af os senere skal leve af, er et vedkommende og levende skriftsprog. Vi kunne jo starte med at overraske alle og vise, at introkurser i notatskrivning og pressemeddelelser ikke behøves at være en del af startpakken som fuldmægtig forvaltningsmus. At vi statskundskabere stadig kan skrive, og at vi er gode til det!

CSS’ernes ømme punkt

Foto: Thor Bjørn Andersen

CSS’ernes ømme punkt

På Facebook har man kunnet læse, at kløften mellem de styrende og de styrede vokser sig større og større. Det vil en flok studerende på CSS gøre noget ved med debatrækken ”Djøfokrati,” hvor føren-de politikere og praktikere gør status over demokratiets tilstand. MED ANDRE ORD var med, da Djøfokrati #1 løb af stablen

Torsdag den 20. marts kl. 17.00. Kommunen er sprudlende fuld af en masse studerende, der klemmer sig sammen på de alt for få stole og bliver budt velkommen af to begejstrede værter.

”Det er meget, meget overvældende og meget opløftende at se så mange mennesker og se, at der er så stor interesse for at tage den her debat,” indleder Gry, der er blandt initiativtagerne til debatrækken. Idéen kom til hende, da hun i forbindelse med sit arbejde i CEVEA opdagede, at hun faktisk ikke rigtigt vidste, hvad der foregik blandt faglærte arbejdere i Danmark. Derfor dannede hun sammen med fire andre studerende fra CSS en studenterforening, som denne torsdag slår dørene op for sin første debat: Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) over for betonarbejder og forfatter Jakob Mathiassen – med ordstyrer Lars Trier Mogensen.

Beretning fra det virkelige liv
Idéen bag valget af oplægsholdere var, at der skulle en person med høj troværdighed og mange års erfaring, altså Mogens Lykketoft, til at gøre det klart, at det vitterligt går ned ad bakke med demokratiets tilstand. Samtidig var Jakob Mathiassen et godt bud på en reflekteret repræsentant fra den ”virkelige verden,” som kunne være i øjenhøjde med målgruppen og sprænge enhver kliché om den faglærte arbejder.

”Politik er blevet en overskudshandling” – Jakob Mathiassen

Som eftermiddagen skrider frem, er det tydeligt, at Lykketoft og Mathiassen taler fra vidt forskellige positioner, men deler drømmen om en mere virkelighedsnær og socialt retfærdig styring. På sin stilfærdige, men skarpe facon, henvender Jakob Mathiassen sig direkte til de mange kommende embedsmænd, der er samlet i Kommunen:

”Når man tager en politisk uddannelse, skal man acceptere, at man mere er en facilitator, end man er dén, der formulerer politikken. De, der formulerer politikken, skal være dem, der har noget på spil. Og så er det skide godt, hvis der kommer en akademiker og finder ud af, hvilke knapper der skal trykkes på. Men man skal passe på med at tro, at man kan sidde i spidsen og styre alle tropperne bag sig, når man ikke selv har prøvet en skid.”

Overskudshandlingen
For Jakob Mathiassen er nøgleordet mobilisering. Han har fokus på handlingen. Det at være aktivist og føle, at man har indflydelse på samfundet. Men hvor det for 150 år siden var bønder og senere arbejdere og husmænd, der ville ind og påvirke beslutningerne på Christiansborg, er idéen om at mobilisere til fælles kamp forsvundet ud af nutidens kulturelle bevidsthed. Og det har haft betydning for måden, hvorpå vi driver politik. ”Den her mobilisering af folk, der taler deres egen sag, er trådt i baggrunden for folk, der taler på vegne af andre eller til andre. Og det, tror jeg, er det væsentligste problem, vi står over for i forhold til akademiseringen, siger Jakob Mathiassen og fortsætter:”

”Politik er blevet en overskudshandling. En teoretisk handling i stedet for at være en mobiliseret handling, hvor man samler folk om i fællesskab at gøre noget ved problemerne.”

At politik er blevet en sport for de veluddannede, står klart, da Jakob Mathiassen fortæller om sit møde med kollegerne i skurvognen, hvor politisk uvidenhed og højrerabiate holdninger ”hang sammen med følelsen af ikke at have en skid at skulle have sagt”. I stedet rettede flere af kollegerne deres vrede mod indvandrere og østarbejdere. Og netop derfor vokser kløften mellem de styrende og de styrede sig større. Fordi de, der formulerer politikken, ikke har en forståelse for almindelige menneskers daglige udfordringer. Jakob Mathiassen sætter fingeren på CSS’ernes ømme punkt: At vide en masse uden at vide noget om ”virkeligheden”.

”Man skal passe på med at tro, at man kan sidde i spidsen og styre alle tropperne bag sig, når man ikke selv har prøvet en skid” – Jakob Mathiassen

”Hvis vi skal have et pyramideformet samfund, hvor dem i toppen ikke har så meget på spil som dem i bunden, så skal dem i toppen af pyramiden spørge dem i bunden, hvordan det går. De skal gøre det jævnligt, og de skal lytte grundigt. Dét bør stå på side 1 i alle lærebøgerne.”

Politikeren og demokratiet
Da Mogens Lykketoft indtager scenen, er han iført en mintgrøn pullover, og med sig har han den særlige karisma, der får folk til at lytte. Mogens Lykketoft indleder med at understrege, at de politiske vilkår i dag er markant anderledes fra dengang, hvor politik var enklere og handlede om, at et stort set besiddelsesløst flertal krævede deres ret til en fair fordeling og en social tryghed.

”Det er meget mere kompliceret med det samfund, vi har skabt i kraft af velfærdsudviklingen, hvor de fleste som udgangspunkt er rimeligt velbjergede. Og hvor det at appellere til solidaritet og social sammenhængskraft i virkeligheden er at appellere til det, der er den brede velpolstrede middelstands lidt mindre umiddelbare interesse – men efter min mening enormt stærke interesse – i at leve i et samfund, hvor der ikke er stor ulighed og hårde sociale problemer.”

Foto: Thor Bjørn Andersen

Foto: Thor Bjørn Andersen

Som den politiske pragmatiker maler Mogens Lykketoft med langt bredere penselstrøg end Jakob Mathiassen, og han tager sig god tid til at opbygge og formulere sine argumenter. Heriblandt, at mennesker uden en lang videregående uddannelse ikke nødvendigvis har mindre at skulle have sagt i det såkaldte teknokratstyre, da problemet er mere kompliceret end som så.

”Man kan ikke sige, at bare fordi der er kommet flere akademikere, er det i sig selv et problem. Men det er jo et enormt stort problem, hvis det er folk, der ikke har den fornødne baggrund og kontakt med det, man kunne kalde det virkelige liv.”

For Mogens Lykketoft afføder den manglende kontakt med ”det virkelige liv” en risiko for, at den information, samfundet skal forholde sig til, leveres fra et meget ensidigt hjørne. Og derfor har elitetænkningen i de administrative lag – i kombination med finanskrisen – skabt en mistro til demokratiets muligheder for at løse almindelige menneskers problemer. Produktet heraf er politisk afmagt og en styrkelse af Europas yderfløje, der postulerer, at de har nogle lette løsninger på både nationale og overnationale problemer. Af den grund understreger Mogens Lykketoft, at der er behov for at genskabe tilliden til systemet – og at det faktisk er noget, samfundsvidenskaben kan.

”Elitetænkningen i de administrative lag har skabt en mistro til demokratiets muligheder for at løse almindelige menneskers problemer” – Mogens Lykketoft

”Når man studerer samfundsvidenskab, er der en masse at tænke over, hvis den samfundsmodel, vi på et tidspunkt udviklede til at være om ikke perfekt så dog én blandt de mest demokratiske, mest sympatiske og mest socialt afbalancerede modeller, skal have en chance for at overleve. Jeg tror ikke, de største udfordringer kommer udefra.”

Hvad skal vi gøre?
”Men hvad pokker skal de unge mennesker dog gøre for at få en mere kropslig fornemmelse af de frustrationer, der hvirvler rundt derude?” spørger Lars Trier Mogensen i den efterfølgende debat. Han slår ud med armene og smiler triumferende i de sekunder, hvor Jakob Mathiassen og Mogens Lykketoft udveksler et stumt blik, inden Jakob Mathiassen tager ordet og leverer svaret. Vi – de unge mennesker, der denne torsdag eftermiddag er mødt op for at debattere kløften mellem de styrende og styrede – skal inkludere. Pointen er selvindlysende, men samtidig det, de studerende på CSS er dårligst til: At være i kontakt med dem, vi senere skal træffe beslutninger på vegne af.

I efteråret 2013 har du som studerende på Institut for Statskundskab haft mulighed for at specialisere dig i organisation og ledelse. Specialiseringen stiller store krav til den studerende, men indsatsen belønnes med undervisning på højt niveau, erfarer MED ANDRE ORD

Ny specialisering i organisation og ledelse

I efteråret 2013 har du som studerende på Institut for Statskundskab haft mulighed for at specialisere dig i organisation og ledelse. Specialiseringen stiller store krav til den studerende, men indsatsen belønnes med undervisning på højt niveau, erfarer MED ANDRE ORD

Adjunkt Caroline Grøn og postdoc Mads Kristiansen er – sammen med de øvrige forvaltningsundervisere – blandt initiativtagerne til den nye specialisering i organisation og ledelse på Institut for Statskundskab. MED ANDRE ORD har sat de to forskere i stævne for at høre nærmere om tankerne bag specialiseringen og gøre status efter første semester. Specialiseringen, der retter sig mod kandidatdelen af Statskundskab, varer ét år, hvoraf det halve udgøres af specialet, som den studerende forpligter sig til at skrive inden for et for- valt-ningstema. Samtidig indebærer specialiseringen, at man som færdiguddannet statskundskaber får tilføjet ” med specialisering i organisation og ledelse” til sin endelige titel.

ORGANISATIONSTEORI, LEDELSE OG STYRING
Semestret er bygget op omkring tre fag: organisation, ledelse og styring. Undervisningen tilrettelægges på tværs af de tre fag, og det skaber god synergi i forløbet. Caroline Grøn uddyber: ”Mulighed for at bestemme alle studieaktiviteter på hele semestret betyder, at vi er sikre på, at de studerende rent faktisk har læst 3600 sider. Og det muliggør en anden progression end ellers. De studerende ved bare meget mere!”

Marie-Louise Frølich Brødsgaard og Leander Isak- sen har som studerende på hhv. 8. og 9. semes- ter fulgt specialiseringen i efteråret. For dem har det været et stort plus, at specialiseringen sætter struktur på kandidaten. De er begge drevet af en interesse for national forvaltning, og motivationen lyser ud af dem. ”Det har været sindssygt godt. Spændende emne, ja, men især strukturen har været god, og Caroline og Mads har været dygtige undervisere,” siger Leander Isaksen, og Marie-Louise F. Brødsgaard tilføjer begej- stret: ”Alle møder velforberedte op, alle rækker hånden i vejret, og der er en reel debat om de ting, man har læst.

mao2_s41

Det er ikke den klassiske med, at man møder op og tænker: Nå her er nogle interessante slides, hvoreft- er man går hjem igen. Der er lagt op til, at alle deltager aktivt.”

HØJT FAGLIGT NIVEAU
Såvel Caroline Grøn som Mads Kristiansen peger da også på, at det faglige niveau har været rigtig højt. Den intensive undervisning har presset de stude- rende længere i både forståelsen og appliceringen af teori, end man normalt kan forvente. Men forberedelsen skal stå mål med udbyttet af undervis- ningen, og fra alle kanter høres det, at den studerende må betragte specialiseringen som et fuldtidsstudium. Caroline Grøn taler eksplicit om en særlig kontrakt mellem underviser og studerende, der nødvendigvis må ligge til grund for undervisning på dette niveau.

”Hvad er præmissen for dette fag? Hvad kan du som studerende kræve af mig, og hvad kan jeg som underviser kræve af dig for at lave denne her slags undervisning? Jeg kan ikke lave pensumnære slides og samtidig give feedback på 20 papers. Der er et trade-off, og det kræver som sagt noget af de studerende.”

Apropos papers er specialiseringen kendetegnet ved ugentlige opgaver, og det faglige niveau samt de mange afleveringer stiller store krav til den studer- endes tid og engagement.

HÅRDT MEN GODT
På spørgsmålet, om arbejdsbyrden har været markant større end tidligere, leverer Marie-Louise F. Brødsgaard og Leander Isaksen et samstemmende ”Ja!”. Begge medgiver, at det har været det travleste semester nogensinde, men de er også blevet mere effektive og hurtige, når de har haft travlt. Det sideløbende studiejob har været en udfordring men ikke umuligt. ”Der er timer nok i døgnet til at klare det, hvis man tager sig sammen. Men det handler om at acceptere, at man er fuldtidsstuderende,” forklarer Leander Isaksen.

Det intensive arbejdspres er dog tænkt sammen med de sociale rammer, der skaber et godt og forplig- tende fællesskab. Mads Kristiansen har fra start haft fokus på betydningen af det sociale:

”For mig er det vigtigt at skabe et trygt miljø, hvor alle fra dag ét føler, at de kan deltage. Det skaber et netværk, man kan nyde godt af ved opgaveskriv- ningen og også senere i den enkeltes arbejdsliv.”

INFORMATIONSMØDE
Specialiseringen, der vil blive evalueret efter år 2014, gøres permanent, hvis erfaringerne er positive. Så er du nysgerrig på en masse organisationsteori, ønsker du mere løbende feedback og tættere kontakt til under- viseren, er der informationsmøde om næste efterårs specialisering i organisation og ledelse den 26. februar 2014. Marie-Louise F. Brødsgaard får det sidste ord: ”Det kan varmt anbefales, men man skal også brænde for det. Det er kun sjovt, hvis man synes, forvaltning er det fedeste i hele verden.”

Den 12. november 2013 slog Cent- er for Resolution of Internation- al Conflicts dørene op på Stat- skundskab. Men hvad er CRIC, og hvorfor skal vi have endnu et center på instituttet? MED ANDRE ORD har mødt professor og centerleder Ole Wæver

CRIC: ”Fred i verden” – men hvordan?

Den 12. november 2013 slog Cent- er for Resolution of Internation- al Conflicts dørene op på Stat- skundskab. Men hvad er CRIC, og hvorfor skal vi have endnu et center på instituttet? MED ANDRE ORD har mødt professor og centerleder Ole Wæver

Center for Resolution of International Conflicts (CRIC) er et opgør med den forskningsdagsorden, der, siden Fogh-regeringen i 2003 lukkede Center for Freds- og Konfliktforskning, har fokuseret på militære tilgange til konflikter. Hos CRIC forsker man nemlig ikke i fred gennem overlegen ildkraft, men i hvordan følelsesdynamikker og kollektiv hukommelse spiller en afgørende rolle for konfliktløsning.

HVAD ER CRIC?
Det er en bevilling på 15,5 mio. kroner fra Det Strategiske Forskningsråd, der har muliggjort opret- telsen af CRIC. Bevillingen skal styrke grundlaget for, at Danmark kan bidrage med ikke-militære løsninger på internationale konflikter, og professor på Institut for Statskundskab, Ole Wæver, er centrets første leder. Da MED ANDRE ORD møder

Ole Wæver, forklarer han, at CRIC kan forstås ud fra to dimensioner. Fagligt-akademisk er CRIC et projekt, der skal forstå konflikter og konflikt- dynamikker, mens det praktisk-politisk er en erkendelse af, at den militære løsning ikke altid virker hensigtsmæssigt.

”Næste gang der opstår konflikter – og vi ser det al- lerede nu i Syrien – er der ikke en militær løsning, som lige ligger på hylden, og som vi griber. På godt og ondt er den lagt død. Og derfor er der i disse år en øget in- teresse for, om man kan bruge nogle andre midler. Om man kan være med til at løse de her konflikter med ikke-militære midler.”

OPTRAPNING OG KOLLEKTIVE ERINDRINGER
Ved åbningsarrangementet den 12. november argumenterede Ole Wæver for, at der generelt har været to missing links i dansk forskning og udenrigs- politik. Dels er optrapningssituationen i konflikter underbelyst, hvilket gør, at politikerne mangler red- skaber til at sætte sig ud over diskussionen om intervention eller ej. Og dels er der behov for et større fokus på den kollektive erindring i konfliktsituationer. Ole Wæver uddyber og forholder sig samtidig ydmygt til chancen for, at Danmark med en konfliktløs- ningsbaseret udenrigspolitik vil blive en spiller på den internationale scene: ”Jeg tror, vi kan styrke danske ak- tørers mulighed for at gøre noget på de her områder. Om vi så også kan få credit for det, dét er noget andet.”

FRED I VERDEN
Da MED ANDRE ORD spørger til ambitionerne, kommer svaret prompte: ”Fred i verden”. Ole Wæver siger det uden at blinke, men han tilføjer samtidig, at Danmark ikke blot skal efterligne Norge og Finland, som begge har satset stærkt på mægling som udenrigs- politisk strategi.

”I forbindelse med Afghanistan-krigen har vi en diskussion om, hvad Danmark har fået ud af det. Og det ender næsten altid med at blive noget i retning af, at statsministeren er inviteret på morgenmad i Det Hvide Hus. Det er bottom-line. Det sjove er, at vi nu snakker så meget om Norge, og dér ender man med den samme konklusion: Altså at deres mæglingsprofil giver dem morgenmad i Det Hvide Hus. Så vores krig i Afghanistan og deres mægling er egentlig to veje til det samme.”

”Mægling er en måde, hvorpå Norge kan varetage sine interesser. Og mægling er en adgangsbillet til indflydelse i det internationale samfund. Man kan få nationale fordele ud af det, men DK må bidrage med noget helt nyt. … Om det så viser sig at have et spin-off, det mener jeg er sekundært. Dér må fred i verden trods alt komme først.”

NYE PERSPEKTIVER PÅ KONFLIKTLØSNING
Ole Wæver er ophavsmand til ”Københavnerskolen”, en anerkendt teori i disciplinen International Politik. Men ”CRIC er ikke Københavnerskole” fastslår Ole Wæver, som gerne vil tage ansvar for den forsknings- mæssige frihed og bredde på centret. Af den grund er Københavnerskolen og spørgsmålet om, hvordan afsikkerhedsliggørelse kan fungere som konflikt- løsningsstrategi blot en delmængde af forsknings- programmet på CRIC.

”Hvis man skal have en overordnet teoriramme, som man skal ud og slå på tromme for, er det ikke Køben- havnerskolen, men bare: Hvad er konflikt som sådan? … Hvad vil det sige, at det er en konflikt? Det er ikke det samme som at sige, nå hvad handler den om?”

Ifølge Ole Wæver er det vigtigt at forstå, at der er forskel på begrebet konflikt og indholdet af en konflikt. Det som CRIC kan, er især at forstå og forske i det særegne ved konflikter som fænomen. ”Hvad er dynamikken i selve konflikten som konflikt?” Det indebærer, at CRIC i høj grad appellerer til sociologien, hvis forklaringsmodeller styrker de politologiske analyser. Centrets viceleder, Poul Poder, er da også lektor på Sociologisk Institut, KU, og han skal bidrage med betydningen af følelses- dynamikker i konfliktløsning, heriblandt frygt som en social kraft.

ET TVÆRFAGLIGT PROJEKT
At tværfagligheden er i højsædet på CRIC stråler ud af de mange forskellige faggrupper, universiteter, organisationer og specialister, der er involveret i projektet. Heriblandt et såkaldt praktikerpanel, der skal være prøverum for forskningen.

”Det er jo ikke fordi, der mangler viden. Vi ved ufat- telig meget om konflikter, men som praktiker har du ikke en chance for at vide, hvad for noget af den viden, du faktisk skal vende dig mod. … CRIC kan måske være med til at gøre, at næste gang vi står i en situation, der ligner optakten til Syrien eller Libyen, så kan vi hurtigere gå sammen og få en proces til at fungere.”

CRIC OG DE STUDERENDE
”Vi vil ikke love noget om undervisning, for vi kan hurtigt komme ud i, at vi både skal lave fred i verden, give et forskningsmæssigt gennembrud, uddannelse osv.” siger Ole Wæver, som da også selv er ærgerlig over, at det er svært for studerende med interesse for konfliktløsning at finde et relevant undervisnings- udbud i Danmark. Til gengæld pointerer han, at oprettelsen af CRIC gør studielivet sjovere, da CRIC fremover vil byde på spændende arrangementer, gæsteforedrag og seminarer. Samtidig er der et par Ph.d’er og en postdoc tilknyttet centret, og de skal undervise. Så mon ikke det bliver til et valgfag eller to i fremtiden? Ambitionerne er i hvert fald tårnhøje på Statskundskabs nye center for konfliktløsning, CRIC.