Alle artikler af Sofie Stubkjær Christensen

I det moderne massesamfund kigger din stenalderhjerne stadig frem – særligt, når du forholder dig til politik. Det mener forskere fra Aarhus Universitet, der med afsæt i evolutionspsykologien kigger nærmere på mennesket som politisk dyr.

Størrelsen på dine overarme påvirker din holdning til omfordeling

I det moderne massesamfund kigger din stenalderhjerne stadig frem – særligt, når du forholder dig til politik. Det mener forskere fra Aarhus Universitet, der med afsæt i evolutionspsykologien kigger nærmere på mennesket som politisk dyr.

Dit blodsukker har en effekt på din holdning til omfordeling, og er du en højreorienteret mand, er du tilbøjelig til at foretrække en folketingskandidat med en dyb stemme. Lyder det som konklusioner fra politologisk forskning? Det er det. I The Politics and Evolution Lab arbejder Michael Bang Petersen og Lasse Laustsen med modeller for, hvordan stenalderhjernen bliver aktiveret, når det moderne menneske forholder sig til politik. De mener, at man ved at trække på biologi og psykologi kan komme nærmere en forståelse af, hvad politik og politisk adfærd egentlig er.

»For at vi kan forstå politisk holdningsdannelse, må vi forstå, hvordan hjernen er indrettet,« mener Michael Bang Petersen.

»Og for at vi kan gøre det, må vi forstå evolutionen – for vores hjerne er ikke dumpet ned fra himlen; den er et produkt af en lang evolutionær proces.«

Ens hjerner – samme konflikter

Med evolutionspsykologien som afsæt forsøger forskerne at afdække menneskelig kognition og politisk adfærd som produkt af evolutionen.

»Teoriretningens udgangspunkt er, at vi mennesker har en psykologi, der er forholdsvis universel. Man kan tænke vores psykologi som en samling af forskellige apps –  hvis man skal gøre det lidt farverigt og moderne. Hver app er et psykologisk system, der aktiveres af specifikke typer af information, som trigger korresponderende responser og typer af adfærd, « fortæller Lasse Laustsen.

Det betyder, at der aktiveres en række medfødte psykologiske systemer, der former holdningsdannelsen, når vi skal forholde os til politiske spørgsmål. Præmissen er, at vi er biologiske væsener. Vores hjerne er et produkt af den evolutionære selektion og er indrettet til at tackle de politiske konflikter, der nu har måttet være dengang, vi boede i små grupper på den vestafrikanske savanne.

»Man kan tænke vores psykologi som en samling af forskellige apps…«

»Der er selvfølgelig en del variation mellem mennesker, men i bund og grund er vi udstyret med cirka samme hjerne. Langt de fleste psykologiske mekanismer, som vi har og alle deler, stammer tilbage fra livet som jæger og samler. Det betyder, at der i politik er bestemte typer konflikter, der går igen på tværs af samfund,« siger Michael Bang Petersen.

Stenaldermennesket har skullet forholde sig til, hvem der var en del af gruppen, og hvem der var ude, hvordan ressourcerne skulle fordeles i gruppen, og hvordan de medlemmer af gruppen, der ikke fulgte reglerne, skulle straffes.  Vores hjerne er blevet formet til at tackle disse konflikter. Når vi i det moderne samfund skal forholde os til politiske spørgsmål om omfordeling, indvandring og straf, har vi fra evolutionen nogle indlejrede kognitive processer med os, der underbevidst påvirker vores holdninger.

Komparativ politik i et biologisk perspektiv

At være politisk er et menneskeligt grundvilkår, der rækker ud over krydset i stemmeboksen og langt ind i vores hverdag – fra diskussionen om, hvem, der tager opvasken, til jagten på en forfremmelse på arbejdet. Vi er i det biologiske perspektiv en hypersocial art, der for at kunne fungere sammen er indrettet til at løse politiske konflikter, der ofte knytter sig til relationer.

»Hvordan opfører vi mennesker os i forhold til chimpanser eller kronhjorte?«

»Det evolutionære perspektiv sætter os i stand til at stille nogle mere fundamentale spørgsmål om, hvad politik egentlig er for en størrelse,« mener Michael Bang Petersen.

»Ikke bare i forhold til mennesker, men også i forhold til andre dyrearter. Ressourcekonflikter er i bund og grund noget, vi ser hos alle dyrearter. Ved at se på hvilke politiske taktikker, de bruger, kan vi se, hvad, der er det særligt menneskelige, og hvilke træk ved politik, der går igen ved andre dyrearter. Perspektivet gør os i stand til at bedrive egentlig komparativ politik. Ikke bare at sammenligne Danmark og Sverige, men rent faktisk sige hvordan vi moderne mennesker opfører os i sammenligning med jæger-samlere. Hvordan opfører vi mennesker os i forhold til chimpanser eller kronhjorte?«

Fysisk styrke påvirker politiske holdninger

På baggrund af hvad man ved om livsvilkårene i de første tusinde år af menneskets levetid fra antropologien og arkæologien, opstiller forskerne testbare hypoteser om politisk adfærd. Det evolutionære perspektiv bruges som ramme for at udlede teori på samme måde, som politologer bruger rational choice-antagelser til at opstille hypoteser om politisk adfærd.

»Det er en måde at udvikle hypoteser om, hvad vi skal kunne se i den politiske verden i dag, hvis det, vi ved om menneskets oprindelse, er korrekt,« siger Lasse Laustsen.

Michael Bang og Lasse Laustsen er interesserede i at se om, stenalderhjernen kigger frem, når vi tager stilling til politiske problematikker, der har været aktuelle gennem større dele af artens levetid. Hvordan vi fordeler ressourcer mellem os er et lige så relevant spørgsmål i dag, som det var dengang, vi boede på savannen. Lasse Laustsen forsker derfor i, hvordan mænds holdning til omfordeling påvirkes af deres fysiske styrke. Rationalet er, at hvis mennesker har levet sammen i små grupperinger bestående af 100-200 individer, har den enkeltes fysiske styrke været afgørende for, hvad han har kunnet kræve af andre. Ideen er, at jo stærkere man er, des bedre er man til at få sin vilje igennem. Lasse Laustsens forskningsprojekt skal derfor undersøge om, fysisk styrke udløser en impulsiv og underbevidst mekanisme i hjernen, der gør én mindre villig til at omfordele ressourcer.   

»Hvad vi tænker, at vi kan kræve af andre, er jo i høj grad også relateret til vores moderne samfund. Man kan se relationen til velfærdsstaten som en “Hvad giver jeg, og hvad får jeg”- relation, som vi er udviklet til at have til hinanden i de her små grupper. Hvis man forestiller sig, at vores psykologi projicerer den tankegang op på massesamfundet, så bliver spørgsmålet om, individers fysiske formåen og styrke stadig har en betydning for deres holdninger til omfordeling i det moderne massesamfund? « fortæller Lasse Laustsen.

»Og der ser vi så på tværs af stikprøver, at jo stærkere man er som mand, des mere højreorienteret er man på omfordelingsspørgsmål.«  

»…jo stærkere man er som mand, des mere højreorienteret er man på omfordelingsspørgsmål«

I et andet studie undersøger Lasse Laustsen, hvordan politiske kandidaters fysiologiske fremtoning påvirker vælgere. Her peger han på, at politikere med dybere stemmeleje er mere succesfulde, og at særligt højreorienterede mænd foretrækker en politisk leder med en dyb stemme.

Dog mener han ikke, at det er de fundne effekter i hans studier, der er interessante. »Det er ikke et spørgsmål om at sige, hvor mange procent af en holdning, vi kan forklare med det her. Det handler om at se, hvorvidt der er noget konsistent på tværs af data, som tyder på, at den model, vi udleder på baggrund af evolutionspsykologien, finder støtte og er konsistent.«

Michael Bang, der er stifter af The Politics and Evolution Lab, mener, at forskningsresultaterne bør have implikationer for de klassiske statskundskabsmodeller for holdningsdannelse: »Vi viser, at de her modpoler inden for statskundskabsfeltet med rational choice på den ene side og socialkonstruktivisme på den anden side begge er forkerte og tilbyder et mere stringent alternativ, som har den fordel at være konsistent med, hvad vi ved fra psykologi, antropologi, primatologi og evolutionspsykologi.«

Statskundskab er langt nede i det videnskabelige hierarki

De evolutionspsykologiske modeller stiller ikke kun spørgsmålstegn ved, hvordan vi skal forklare holdningsdannelse og politisk adfærd. Forskningsenhedens resultater åbner op for den klassiske diskussion om, hvordan samfundsvidenskab bedst bedrives.

»Det vigtigste for mig er, at man erkender, at statskundskab er temmelig langt nede i det videnskabelige hierarki«

»Det vigtigste for mig er ikke, at man starter alle sine teoretiske projekter med at tænke over, hvordan der så ud på den vestafrikanske savanne og så deducerer præcise hypoteser derfra. Det vigtigste for mig er, at man erkender, at statskundskab er temmelig langt nede i det videnskabelige hierarki. Vi kan ikke lave teorier inden for statskundskab, der ikke er konsistente med, hvad vi ved fra psykologi. Ligesom at man inden for psykologi ikke kan lave teorier, der er inkonsistente med, hvad vi ved fra biologi,« siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

»Det er ikke sådan, at vi skal ændre den daglige måde at bedrive statskundskab på. Vi skal ændre selvforståelsen af, hvad statskundskab er: Det er egentlig et hjørne af anvendt psykologi.«

For at bedrive statskundskab, der er konsistent med andre videnskaber, er det ifølge Michael Bang institutternes opgave at facilitere tværfaglighed og interdisciplinaritet.

Vi kan mindske de menneskelige ubehageligheder

At vores holdningsdannelse og politiske adfærd er påvirket af nogle medfødte psykologiske prædispositioner bryder med ideen om mennesket som en ‘tabula rasa’. Med andre ord står den fri vilje og det menneskelige handlerum for skud, når modellerne indfanger effekter af underbevidste impulser på holdningsdannelse og politisk adfærd.  Til trods for at biopolitisk forskning kortlægger nogle mekanismer, der måske ikke står til at rykke, er resultaterne ikke mindre anvendelige af den grund.                                    

»Jo mere præcis en forståelse vi har af menneskets indretning, des bedre kan vi lave politikker, hvor vi kan nå vores mål. Hvis det viser sig, at mennesket har tilbøjeligheder til at være etnocentrisk, eller at der hos mænd er indbyggede tilbøjeligheder til at være sexistiske, betyder det ikke, at det er godt at være etnocentrisk eller sexistisk. Der kan vi have nogle helt klare politiske mål om, at vi vil indrette vores samfund, så de her tilbøjeligheder ikke kommer til udtryk,« siger Michael Bang Petersen og uddyber:

»Min pointe er, at jo bedre forståelse vi får af menneskets natur – med alle de ubehageligheder der er – des bedre er vi rent faktisk i stand til at indrette samfundet på en måde, hvor de ubehageligheder ikke kommer til udtryk.«

NEKROLOG: DE DÅRLIGE IDEERS KIRKEGÅRD

NEKROLOG: DE DÅRLIGE IDEERS KIRKEGÅRD

Vi bringer her en nekrolog over de dødfødte og misdannede idéer, som aldrig nåede bladets dyrebare sider. MED ANDRE ORD trækker fire skeletter ud af skabet, som måtte lade livet for din skyld.

Af Sofie Stubkjær Christensen & Rasmus Hjorth

På Institut for Statskundskab arbejder nogle af landets bedste hjerner på højtryk, når de ikke er beskæftiget med konsulentarbejde og rekrutarbejde i partierne. Det er åbenlyst, at så dybt begavede mennesker forlanger kompromisløs dybdegåede journalistik af klar og indiskutabel relevans for studiet. Redaktionen på MED ANDRE ORD sætter derfor en tårnhøj standard for bladets trykte artikler for at værne mod de studerende og ansattes kognitive forfald.

Ikke alle artikelidéer er levedygtige. I bestræbelsen på at levere kritisk og samfundsrelevant journalistik fødes der sommetider ideer på redaktionsbordet, som er forkrøblede, deforme og afgår ved døden efter få krampetrækninger. Oftest har disse været præget af en hæmmet videnskabelighed, men har samtidig været født med en stærk appel til de laveste reproduktive instinkter i læseren. Heldigvis har Redaktionen siden bladets start udført medlidenhedsdrab på disse kreative afvigelser, så deres fordummende smitte aldrig har nået forskergangen eller læsesalene.

1. Politisk teori omskrevet til erotiske noveller

En erotisk dannelsesrejse med udgangspunkt i Rousseaus Ulighedens oprindelse. Fra udskejelser i en kostald i Tønder til et besidderisk parforhold på Østerbro følger vi hovedpersonens seksuelle opblomstring og forfald. Gennem malende beskrivelser af naturtilstandens idylliske dyresex og ejendomsrettens forpurring af menneskets seksuelle forhold beskrives ikke bare seksualitetens, men også den samfundsmæssige udvikling.

Dødsårsag: Idéen blev elsket ihjel.

   Redaktionsmøde 12/02-2016

2. Hvis dit fag var en scorereplik

En udformning af bemærkninger, der tager udgangspunkt i dit kendskab til pensum. Bemærkningens karakter gør dem anvendelige i sociale situationer, hvor afsenderen besidder et ønske om at forplante sig med modtageren. Deres afsæt i de enkelte fag gør dem særligt brugbare til at opbygge relationer på tværs af årgange. En mikro-studerende kan i sit møde med en studerende, som har metode på skemaet, sige: “Hej! Jeg tror, at vores nyttekurver er forenelige – skal vi gå hjem og finde en Pareto-optimal stilling?”. Omvendt kan den metodestuderende kontakte den mikro-studerende med bemærkningen: “Hej! Skal du hjem og have med ”the Standard D”?”

Dødsårsag: Den sov stille ind under akavet tavshed.

Redaktionsmøde 13/10-2015

3. Danmark og EU – En parterapeut giver råd

Danmarks forhold til EU har siden begyndelsen været en stormfuld affære. Tillidskriser, manglende kommunikation, afstand og uforenelige forventninger har tæret på begge parter. Men når den økonomiske afhængighed er stor, kan en skilsmisse virke uoverskuelig. Hvordan kan man så komme tættere på sin partner? Idéens skribent opsøger en parterapeut for at kaste lys over problematikken. Måske er det ikke for sent at genfinde kærligheden?

Dødsårsag: Æresdrab.

Redaktionsmøde 23/4-2015

4. Undervisere som Pokémonkort

Undervisere er som snefnug – de er alle smukke på deres egen unikke måde. Deres uendelige diversitet kan være svær for det menneskelige sind at rumme, da det eneste disse store personligheder har til fælles er akademikerens medfødte frygt for sollys. Med udgangspunkt i de såkaldte Pokémon-kort ville skribenten på en grafisk og kognitivt overskuelig måde indkapsle undervisernes styrker og special abilities. Spillekortserien kunne f.eks indeholde et kort med en underviser, der har 9/10 i “diskret selvsmagning” og “at nasse cigaretter fra studerende” som special ability. Eller et mindre anvendeligt kort kunne være en underviser med 2/10 i “nutidsendelser på PowerPoint” og “at være født i det forkerte århundrede” som special ability. Håbet var at fylde CSS’ gangarealer op med dystende studerende. Den erfarne kandidatstuderende kunne eksempelvis trænge en prøvende førsteårsstuderende op i en krog ved at spille et kort med 8/10 i “ungdommeligt tøj”, for derefter at blive slået tilbage af 10/10 i “naturlig autoritet” samt “overdreven udtale af fremmedord” som special ability.

Dødsårsag: Ideen kvaltes i selvcensur og smagløshed.

Redaktionsmøde 26/9- 2015

SPECIALØL PÅ PRØVE: HVAD SIGER  EKSPERTERNE?

SPECIALØL PÅ PRØVE: HVAD SIGER EKSPERTERNE?

MED ANDRE ORD stiller skarpt på KØS’populære udvalg af specialøl og lader de gyldne dråber danse på to eksperters kritiske smagsløg.

Af Emil Sikjær Schlosser & Sofie Stubkjær Christensen

Hver fredag stimler tørstige studerende fra hele CSS sammen i Kommunen for at runde ugen af med intellektuel stimulus på flaske i form af specialøl til studen­tervenlige priser. Den sorte tavle over baren er tætskre­ven med navne på eksotiske drikke. Ved første øjekast kan den virke uoverskuelig – endda angstprovokerende.

Men frygt ej! MED ANDRE ORD har sat to særdeles erfarne øldrikkere i stævne til en prøvesmagning og en diskussion af fire nøje udvalgte specialøl fra KØS’ sor­timent. Rækker din alkoholiske referenceramme ikke længere end til lunkne gulddamer og bundsjatter af gammel Fernet Branca, så giver vi her et kærligt skub ind i specialøllens berusende univers.

PALE TRAIL: ­ FRA FRUGTSKÅL TIL HESTESTALD

Gypsy Inc.

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.30

Støvet, men frisk? Flabet og drilsk! Her er en Pale Ale med sin helt egen dagsorden. Fra første tår står det klart, at du ikke er andet end en statist i denne søde øls diabolske spil. Det starter godt: En symfoni af overgærede citrusfrugter eksploderer på tungen, og du mærker leveren vride sig af ren lykke. Et øjeblik bli­ver farverne i lokalet lige så psykedeliske og strålende som flaskens tegneserieagtige etikette. Men dette ydre af sommerfarver og sødme er blot en papfacade, der vælter i takt med, at den gærede eftersmag breder sig i munden.

Fra den parfumerede, nærmest ulækkert søde frugt­skål, finder du pludselig dig selv stående i en besk hestestald med hø til op over knæene.

Smagsnoter af halm, knuste hovedpinepiller, våd mar­mor og perlegrus punkterer forestillingen om Pale Trail som en harmløs sommerøl. Har du overskud til en uforudsigelig rutsjebanetur i et legende smagsuni­vers af citrus og gær, er denne parfumerede Pale Ale et spændende valg

RAVNSBORG RØD: IRMASEGMENTET PRØVER NOGET VILDT
Nørrebro Bryghus

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.37

 

En øl, der stinker langt væk af kystbanesocialisme, politisk korrekthed og Copenhagen Jazz Festival. Denne såkaldte Red Ale lover med sin blodrøde eti­kette og fængende navn mere, end den holder. Når man er kommet sig over de uundgåelige associationer til den nu afgåede SR-­regering, må man dog overgive sig til de fængslende smagsnoter af bornholmsk granit, skov­bær og visne mælkebøtter. Rigtig spændende bliver det dog aldrig. Som 1. maj set fra en altan på Østerbro er Ravnsborg Rød øllen, der gerne vil være med, men ikke tør få mudder på skoene. Spørg efter Ravnsborg Rød, hvis du er tørstig efter en kedelig, men politisk korrekt diskussion om udlændingepolitik.

BLACK BALL: DET SORTE SVIN

To Øl

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.53

Se ind i mørket og føl hvordan mørket stirrer tilbage – lige ind i din sjæl. Denne sorte porter emmer af ur­kraft og indebrændt vildskab. Lakrids, svovl, pibetobak – måske endda krudt? Black Ball er en krigserklæring mod svaghed og uskyld. Den brænder håret af brystet og markerer en uigenkaldelig overgang fra barn til vok­sen. Dette er kongeetapen, hvor kun de stærkeste for­mår at sidde med. Voldsomme smagsnoter af vulkansk aske, pimpsten og paniske skrig fra dit indre sender dig direkte tilbage til Pompejis udslettelse. Du bliver konfronteret med din indre masochist – og du kan lide det! At hver mundfuld minder dig om, at du er dødelig, gør de 33 cl svære at komme igennem. På bunden af flasken står du tilbage forandret og forundret. Din balanceevne er ikke intakt, men du er nu en mand.

Det sorte svin er øllen for dig, hvis din hverdag er præ­get af harmoni og lykkefølelse i en sådan grad, at du væmmes.

IT’S ALIGHT: STRAF OG KÆRTEGN

Mikkeller

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 12.09.45

Den gyldne, brusende væske sniger sig ned gen­nem dit spiserør, mens noter af gæret syltetøj, jern og cement skiftevis kærtegner og straffer dine smagsløg for til sidst at plante en dybere erkendelse i dig om, at det gode i verden kun eksisterer i kraft af det onde. IT’S ALIGHT smager af alt,  hvad der er bittersødt: De farverige frugtcocktails, du får langet over baren lørdag aften, og fortrydelsespillen du knuser over dine corn­ flakes den følgende morgen; af frihed og det ansvar, der følger med. Denne øl nydes bedst alene og i alvorlig samtale med dig selv.