Alle artikler af Theis Mørkøv Holm, fhv. medlem af Studienævnet

Plakatsagen i Jacques D

Plakatsagen i Jacques D

Et tragikomisk indblik i den studenterpolitiske debat – og dens udfordringer

Den 24. marts 2014 skete der noget overraskende og ganske uvant på Studenterforeningen Jacques D’s Facebook-væg. På denne usandsynlige platform opstod der kortvarigt noget så sjældent som en offentlig studenterpolitisk debat med bred deltagelse. Både repræsentanter fra de studerende, det studenterpolitiske miljø og tilmed en enkelt ph.d. var med. Og så endda uden for den årlige uge med universitetsvalg, som ligger i efterårssemestret. Genstanden for debatten var et opslag fra en bekymret studerende, der havde observeret en plakat fra Institut for Statskundskabs fagråd, Aktive Statskundskabere (AS), som ifølge den studerende havde hængt i Jacques D ”i et godt stykke tid”. Tilsyneladende i modstrid med caféens regler.

Reaktionen på opslaget var overvældende, og den følg-ende debat genererede hurtigt intet mindre end 51 kommentarer samt et hav af Facebook-likes. Umiddelbart en positiv begivenhed, skulle man mene. Især hvis man som jeg i flere år har været aktiv i det studenterpolitiske arbejde på Statskundskab og derfor ved, hvor svært det generelt kan være at få den brede gruppe af studerende i tale og til at engagere sig i studenterpolitiske spørgsmål. Kiggede man nærmere på debatten, var der dog ikke meget at fejre. På vanlig vis udviklede tråden sig til et klassisk polemisk studenterpolitisk skænderi proppet med løst krudt og vildfarne missiler.

Facebook-opslaget fra den bekymrede studerende var da også temmelig useriøst og mildest talt polemisk. Ikke kun fordi ophavsmanden var tidligere formand for Jacques D, men personen repræsenterede samtidig De Konservative i diverse fora og havde i forbindelse med sin valgkamp til Københavns Borgerrepræsentation allerede været med til at gennemføre en tilladelse til at uddele politisk materiale i caféen. Opslaget åbnede dermed for flere flanker, og ophavsmanden blev beskudt fra tidligere bestyrelsesmedlemmer i caféen, almindelige studerende og fagrådsaktive og endda tidligere studerende ved Instituttet.
Desværre kom diskussionen aldrig ind på sagens egent-lige kerne, den politiske plakat, der var et produkt af Aktive Statskundskaberes åbne dialogmøde med ledelsen. Til dette møde havde en bred skare af studerende og VIP’ere diskuteret de største udfordringer for uddannelsen på Instituttet og produceret realistiske løsningsforslag – og ja, efterfølgende klasket forslagene op på en papbrun planche.

Set med mine lidt trætte, men erfarne studenterpolitiske øjne, var denne plakat derfor det tætteste, man kommer en guldstandard for, hvad studenterpolitik på Statskundskab kan og bør være: En platform, hvor idéer og forslag bæres frem af de studenterpolitiske repræsentanter, som forhandler med ledelsen i Studienævnet. Ved dialogmødet var det søgt besvaret, hvordan fremtiden for vores statskundskabsstudium skal se ud.

Hvis dialogmødet og plakaten nærmede sig en guldstandard, var den efterfølgende debat snarere et worst-case-scenario. Med optrinnet på Facebook var det med et trylleslag lykkes at få det studenterpolitiske dialogmøde reduceret til at handle om nogle bureaukratiske regler om ophæng af politiske plakater i studentercaféen. Plakatsagen svarer nogenlunde til det generelle debatklima på Statskundskab, som er præget af en afgrundsdyb kløft mellem fagrådet og de partipolitiske lister. Den grundlæggende uenighed mellem de to fronter består – ironisk nok – typisk af en diskussion om, hvorvidt fagrådet eller de partipolitiske lister enten faciliterer eller forhindrer udviklingen af et demokratisk rum på Statskundskab. Denne dybereliggende konflikt har desuden en tendens til at generere meterlange uproduktive Facebook-kommentarer fyldt med retoriske fælder, anklager om populisme samt offerkort ad libitum – desværre ofte uden det mindste spor af studenterpolitisk indhold. I naturlig forlængelse heraf udviklede Plakatsagen sig til en halvhjertet afslutningsforestilling i ’Cirkus Studenterpolitik På IfS’. Den humoristiske tone, som trods alt prægede diskussionen, dækkede samtidig over en studenterpolitisk tragedie: Plakaten blev fjernet, og potentialet for, at yderligere studerende blev engageret i vores studies udfordringer og mulige løsninger, forblev endnu engang urealiseret.

Kan man så lære noget af Plakatsagen? Som nytilkommen på statskundskabsstudiet ville man hurtigt kunne få indtrykket af, at studenterpolitik udgør et aldeles sprængfarligt miljø, hvor Statskundskabs helt store egoer farer i flinten på hinanden over bagateller. Risikoen for, at dette nye publikum tjekker tidligt ud af den politiske debat, bør ikke undervurderes. Man bør dermed gøre sig klart, at når studenterrepræsentanternes skænderier bryder ud, er de studerendes engagement og interesse sandsynligvis det første offer. Hvad angår de mere rutinerede studerende, kan Facebook-tråden i bedste fald ses som en mere eller mindre bevidst protest over det lave debatniveau på Statskundsskabstudiet. I kølvandet på plakatsagen bør man derfor benytte sig af chancen til at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan synes jeg selv, at den politiske debat bør være, og hvordan skal den kunne bidrage til, at vi får skabt ændringer på vores studie, som er i de studerendes interesse? Et godt bud ville være, at alle studerende på Institut for Statskundskab – inklusiv vores kære studenterrepræsentanter – lærer at skelne mellem ’studenterpolitik, der skiller’ og ’studenterpolitik, der samler’. Hvad er politik, og hvad er polemik?

Plakatsagen udviklede sig time for time. Som det fremgår af nedenstående historik fra Facebook-tråden, blev plakaten først fjernet og dernæst erstattet af en satirisk plakat med en fortolkning af det velkendte Margritte-citat´. Teksten lød: ”Ceci n’est pas une studenterpolitisk budskab”

mao3_s41_FB1

mao3_s41_FB2

mao3_s41_FB3

mao3_s41_FB4

mao3_s41_FB5

mao3_s41_FB6

mao3_s41