Alle artikler af Uma Mia Lund

Den værdige flygtningepolitik findes i Uganda

Pressefoto fra folkekirkens nødhjælp

Den værdige flygtningepolitik findes i Uganda

Siden juli er hundredetusindevis af sydsudanesere flygtet fra borgerkrig i Sydsudan til nabolandet Uganda. I efterårsferien tog vi med Folkekirkens Nødhjælp til Uganda, hvor vi oplevede en progressiv flygtningepolitik.

Siden 1983 har Sudan været præget af konflikt. I 2011 resulterede konflikten i, at den sydelige del af Sudan løsrev sig, hvorefter Sydsudan blev dannet som verdens yngste stat. Dette skabte fornyet håb for fred i området, som dog desværre viste sig at være kortvarig. I december 2013 udbrød den igangværende borgerkrig i Sydsudan. Krigen handler om etnicitet, politik og naturressourcer. Det anslås, at Uganda ved årets udgang vil huse én million flygtninge fra Sydsudan. Vi besøgte en af de mest benyttede grænseovergange mellem de to lande, Elegu Border Point. Hver dag ankommer mellem 1.000-2.000 flygtninge fra det krigshærgede naboland.

Ingen spørgsmål

Netop ved denne grænseovergang kom William Taban på 12 år mandag den 17. oktober sammen med sin bedstemor Cecilia Fonni på 76 år ind i Uganda, hvor vi mødte dem. De erklærede sig straks som flygtninge. Dette blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved, og UNHCR stod sammen med deres partnere klar til at modtage dem. Efter ankomsten gennemgik William og Cecilia 5 stadier på modtagelsescenteret, som alle flygtninge skal gennemgå for at modtage hjælp i Uganda.

Det første stadie mødte de ved porten, hvor de blev tjekket for våben og behandlet mod kolera. Dernæst skulle de gennemgå et lægetjek, hvor de også blev vaccineret. Ved tredje stadie startede de med at få taget deres fingeraftryk og blive registreret, hvorefter de blev spurgt ind til deres rejse til Uganda. I det fjerde stadie fik de udleveret sæbe, og de blev begge registreret som “Person with Special Needs”. Wiliam fik denne registering, da han er rejst uden sine forældre, og Cecilia blev klassificeret således, da hun er over 60 år. Ved det sidste stop fik de udleveret armbånd som tegn på, at de har gennemgået processen, og de fik mulighed for at tale med en socialrådgiver. Herefter var det bare at vente på bussen, der senere på dagen kørte dem til transitcenteret.

En progressiv flygtningepolitik

Det unikke ved Ugandas flygtningepolitik er, at Wiliam og hans bedstemor ikke skal se frem til et liv som flygtning i en tætbeboet teltlejr omringet af hegn. I stedet kan de se frem til et kort ophold på transitcenteret, indtil de får allokeret et stykke land på 30×30 m 2 samt materialer til at bygge et hus. Wiliam og hans bedstemor kommer dermed til at bo i en flygtningelandsby frem for flygtningelejr. Her kan Wiliam med det samme begynde i skole med klassekammerater, der både er flygtninge som ham selv og lokale børn fra Uganda. Når han bliver ældre, kan han bevæge sig frit uden for landsbyen og søge arbejde på lige vilkår med ugandere. Flygtninge i Uganda er nemlig ligestillede med statsborgerne i Uganda. Dette blev tydeligt, da vi mødte ugandiske medarbejdere i flygtningelandsbyerne, der gjorde en stor dyd ud af at behandle flygtninge med den værdighed og respekt, de fortjener. Tidligere blev de nyankomne flygtninge transporteret i lastbiler fra transitcenteret til deres flygtningelandsbyer, men dette mente uganderne ikke var godt nok. Derfor bliver flygtninge i dag transporteret i busser på trods af, at det medfører udfordringer med håndtering af bagage, der skal sorteres og fragtes til den rigtige landsby.

Kan Danmark lære noget af Uganda?

Der er ingen tvivl om, at de mange flygtninge medfører store udfordringer for Uganda. På trods af de mange etniske og kulturelle fællestræk, som de to nabolande deler, eksisterer der også grundlæggende forskelle, der kan være kilde til konflikter. Eksempelvis er børneægteskaber tilladt i Sydsudan, men ikke i Uganda. Derudover kræver Ugandas flygtningepolitik, at de sydsudanesiske flygtninge modtager det omtalte stykke land. Det kræver naturligvis, at enorme jordstykker bliver stillet til rådighed, hvilket sker i forhandling med lokale klanledere og den ugandiske regering. Idéen med at forære et jordstykke på denne størrelse er dog svær at opretholde, når flere sydsudanesiske flygtninge krydser grænsen hver eneste dag. Derudover er den jord, der bliver stillet til rådighed, ofte ikke frugtbart nok til, at flygtningene kan forsørge sig selv, hvilket der ellers er hensigten med politikken.

Når det er sagt, så er flygtningene med til at skabe udvikling og økonomisk vækst i Uganda. I flygtningebyerne bygger donorer både skoler, hospitaler og brønde. På skolerne og hospitalerne ansættes ugandiske lærer og sundhedsfagligt personale. Når flygtningene en dag kan vende tilbage til Sydsudan, overgår de nybyggede enheder til lokalsamfundet. Derudover bygger aftalen mellem donorer og den ugandiske stat på et såkaldt 70:30 princip. Dette betyder, at hvis der bygges syv brønde i en flygtningelandsby, så skal der bygges tre brønde i lokalområdet. Tilstedeværelsen af internationale donorer er derfor hovedårsagen til, at Ugandas flygtningepolitik kan blive en realitet.

Den ugandiske regering har set, at flygtninge bidrager positivt til deres samfund samtidig med, at værdighed og respekt er i højsæde. Vi var overraskede over, at flygtningene blev omtalt som mennesker, der fortjener et værdigt liv fremfor at blive set som et problem, der kan reduceres til et tal i en teltlejr. Den yderst progressive tilgang til flygtninge ser ud til at virke – både for flygtningene og det ugandiske samfund. Wiliam og hans bedstemor behøvede ikke forklare, hvorfor de valgte netop Uganda,. I  stedet blev der taget imod dem med respekt for, hvem de er, og hvad de kan blive til. Det virker ironisk, at vi skulle væk fra det rige Vesten for at finde netop denne behandling af nogle af verdens mange millioner flygtninge.

HVORDAN UNDGÅR KØBENHAVNS UNIVERSITET EN MILLONBØDE?

HVORDAN UNDGÅR KØBENHAVNS UNIVERSITET EN MILLONBØDE?

Fremdriftsreformen bliver i disse dage genforhandlet, og de studerende har fået en plads ved bordet. Spørgsmålet er så, hvordan kan vi bedst få kvalitet og fleksibilitet i vores uddannelse, uden at universitetet skal betale til statens bødekasse.

Af Uma Mia Lund, studenterrepræsentant i 12-mandsudvalget

Som det eneste universitet i Danmark har Københavns Universitet valgt at invitere seks studerende med til forhandlingsbordet, når fremdriftsreformens interne regler på universitetet fastlægges i foråret. Den ene af dem er mig.

Det begyndte helt tilbage i 2013, hvor fremdriftsreformen så dagens lys. Og det havde store konsekvenser. Meget fleksibilitet forsvandt, og I kender alle sammen til tvangstilmeldingen på 30 ECTS point hvert semester. Også muligheden for at framelde sig fag og eksaminer forsvandt. Uddannelse handler nu om tid og penge, ikke om læring og dannelse.

Fremdrift til forhandling

Reformen har været en del af vores hverdag i snart tre år, men først nu er den rykket fra skiftende uddannelsesministres skrivebordsskuffer til øverst i bunken på rektors kontor. Nu er muligheden endelig opstået for at afmontere dele af reformen. Det er en kæmpe sejr for Studenterrådet ved Københavns Universitet, at vi har tilkæmpet os en plads ved bordet og rent faktisk får noget at sige.

Det var naturligvis aldrig sket uden de hundredevis af studerende, der hver dag kæmper imod reformen. Sammen har vi påpeget reformens udfordringer og stædigt stået fast på, at kvaliteten i vores uddannelser altid bør veje tungest. For selvfølgelig skal se studerende tages med på råd. Det er vores hverdag, som det handler om.

Et af de største slag handler om tvangstilmeldingen. For skal den erstattes af et studieaktivitetskrav? Forskellen på de to er, at tvangstilmelding er krav for, hvor mange point, du skal tilmeldes, mens studieaktivitetskrav er et krav for, hvor mange point, du skal bestå.

Et studieaktivitetskrav på 45 ECTS-point vil ikke være en dans på roser. Her er et eksempel:

Sidste semester havde jeg International Politik. Faget er som bekendt normeret til 20 ECTS-point. I det fag var der 8 procent, der dumpede til eksamen i januar. Med de nuværende regler vil de efter at have dumpet andet eksamensforsøg tvangstilmeldes faget igen til efteråret. Men med et studieaktivitetskrav på 45 ECTS-point om året, så har de, som dumpede International Politik, ’kun’ bestået 40 ECTS-point i løbet af det sidste akademiske år. Konsekvensen er, at de i værste fald bliver smidt ud af studiet. På baggrund af én dumpet eksamen! Frygten for at dumpe en eksamen er i forvejen et stort pres. Hvis konsekvensen af at dumpe ikke er blot er en reeksamen, men at der oveni er en risiko for at blive udskrevet, lægges der et endnu større pres på de studerende.

Jeg vil gerne af med tvangstilmeldingen – ingen tvivl om det. Den vil bringe noget af fleksibiliteten tilbage i vores uddannelser. Men jeg vil lige så gerne have muligheden for fleksibilitet gennem flere sommerskoler i obligatoriske fag som f.eks. Offentlig Ret. Det vil hjælpe mig til at planlægge min uddannelse bedre, og det vil give mig luft i nogle semestre, hvor jeg virkelig har behov for at fordybe mig i nogle få fag.

Jeg så også gerne, at vi havde et introforløb på alle kandidatuddannelser, så vi bliver ved med at have en faglig og social tilknytning til vores studier. Det er det, der får mig op af sengen hver morgen. Og jeg vil have praksiserfaring ind i min uddannelse, så jeg ikke ser mig nødsaget til at studere på deltid for at passe et studiejob. Med andre ord vil jeg have et fuldtidsstudium, der forpligter mig fagligt og socialt gennem hele uddannelsen. Det, ved jeg, vil være vores bedste våben i kampen mod millionbøden.

Pisk eller gulerod

Da jeg skulle have Mikroøkonomi, frygtede jeg det. Jeg kan huske, hvordan jeg i januar efter eksaminerne mentalt forberedte mig på at skulle differentiere ligninger, tegne grafer og tale i tal – totalt ude af min comfort zone. Jeg var bange for at dumpe. Det samme var mange af jer sikkert. Og med god grund.

Faget har en dumpeprocent på omkring de 20. Derfor tog Aktive Statskundskabere kontakt til en frivilliggruppe på økonomi, Økonomer uden Grænser, der sammen med os arrangerede tre frivillige fagcaféer i løbet af forårssemestret for to år siden, så vi alle følte os bedre klædt på til eksamen. Instituttet anerkendte vores behov og betaler i dag for fagcaféer i både mikro- og makroøkonomi.

grafikapr2016-62

Initiativer som disse er med til, at vi studerende kommer bedre – og måske også hurtigere – igennem vores studier. Og vi bliver klogere imens. Det er sådanne initiativer eller gulerødder, der er vores værktøj til at afværge forringelser af uddannelserne på Københavns Universitet.

Bøden for ikke at leve op til reformenes krav om nedsatte gennemførselstider mixet med knap 9 milliarder kroner i nedskæringer på uddannelsessektoren i Finansloven er en sprængfarlig cocktail. Frygten for en endnu værre økonomisk situation består. Besparelserne på Finansloven har kostet dyrt. Flere hundrede ansatte har mistet deres job, bevillingen til rusturen på statskundskab blev sparet væk, og på Sociologisk Institut har de sparet holdtimerne væk på hele bacheloruddannelsen. Fra efteråret vil undervisningen på bacheloruddannelsen i sociologi nærmest udelukkende bestå af forelæsninger.

Det er tydeligt, at Dekan Troels Østergaard Sørensens bekymring er reel. Men er strammere regler den bedste måde at undgå en bøde? Det tror jeg næppe.

Fremdrift for begyndere

Studiefremdriftsreformen er en del af SU reformen, der blev vedtaget i foråret 2013. Formålet med reformen er at få de studerende hurtigere igennem deres studier.

Reformen fastlagde derfor en række krav:

·         Tvangstilmelding på 30 nye ECTS point hvert semester

·         Ingen mulighed for at framelde sig fag eller eksaminer

·         Tvangsmerit ved studieskift

Sanktionen for ikke at opnå de årlige reduktionsmål er en kompliceret udregnet økonomisk bøde. Sidste år fik Århus Universitet en bøde på omkring 20 millioner kroner for ikke at nå deres reduceringsmål for gennemførselstiden.

I november blev forliget genåbnet, og det er nu op til universiteterne selv at fastlægge interne regler for de studerende. Men bøden og reduktionsmålet er uændret.