Skip to content

Folketingsvalgkampen 2011: En kedelig foboldkamp til 137 milioner kroner?

MED ANDRE ORD var med, da bogen ”Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv”, der er redigeret af Kasper Møller Hansen og Karina Kosiara-Pedersen, blev lanceret i Fællessalen på Christiansborg den 9. april 2014

Lige under folketingssalen på Christians-borg finder man Fællessalen – en gigantisk og pompøs festsal oplyst af store lysekoner, omkranset af marmorsøjler og med et knirkende paketgulv. De store marmorsøjler understøtter loftet, der samtidig udgør folketingssalens gulv. Det var således med det danske folkestyre over hovedet, at dagens boglancering udfoldede sig.

Lidt efter klokken ni fløjtede politisk redaktør på DR og dagens ordstyrer, Uffe Tang, kampen i gang og gav ordet til Folketingets formand, Mogens Lykketoft. Med sin rolige røst indledte han dagens program med en tale om de udviklingstendenser, han havde været vidne til efter at have deltaget i elleve valgkampe og iagttaget mange flere. Ifølge Mogens Lykketoft er der to helt centrale tendenser, der har ændret valgkampens udseende: dels tv-mediets stigende betydning for udfaldet, dels udhulningen af partiernes base i form af menige medlemmer.

Det er denne bog, du skal kigge efter hos boghandleren, hvis du ønsker at blive klogere på folketingsvalget 2011. Foto: Nanna Honoré

Disse udviklingstendenser har ifølge Folketingets formand resulteret i, at vælgerne ikke længere er forankret i et bestemt parti, men derimod er til salg på det store stemmemarked. Et marked der, ifølge Mogens Lykketoft, i stigende grad styres af penge. Måske endda i for høj grad, lod han antyde.

Den dyreste valgkamp nogensinde…
Efter tilhørernes klapsalver havde lagt sig, spillede Mogens Lykketoft bolden videre til Kasper Møller Hansen og forlod derefter Fællessalen i al stilhed. Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab, tog bolden op, og for tilhørerne udlagde han formålet med ”Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv,” nemlig at komme et spadestik dybere og opnå indsigt i, hvordan en valgkampagne rent faktisk fungerer og formidle dette til en bred skare af journalister, politikere og offentligheden i al almindelighed.

Han fremhævede en række af bogens primære pointer, blandt andet at valgkampen har en uddannende effekt på vælgerne, der bliver mere oplyste, som valgkampen skrider frem, og at en valgkamp gør politikerne mere lydhøre over for vælgernes ønsker.

Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab, overtog og fortalte, hvordan valgkampen i 2011 var den dyreste nogensinde. Alene de poster på partiernes budgetter, der knyttede sig til valgkampsaktiviteter, løb samlet op i 137 millioner kroner. Hertil kommer et ukendt beløb fra andre kanter, der også knytter sig til valgkampen, men som er sværere at opgøre.

… men også en kedelig én af slagsen?
I forlængelse af de to forfatteres oplæg fortalte en af bogens bidragydere, postdoc Rasmus Tue Pedersen, om negative kampagner – dét, at en kampagne kritiserer modstanderen – og kampagneformens tilstedeværelse i den danske valgkamp. Han tog udgangspunkt i de citater fra dagspressen, der skildrer valgkamp som en kontaktsport fyldt med beskidte kneb, men konklusionen blev dog, at negative kampagner ikke fylder nævneværdigt i den danske valgkamp. Det fik Uffe Tang til at spørge, om den danske valgkamp egentlig er en smule kedelig og gammeldags, når man sammenligner med den amerikanske.

Det politologisk spændende svar på spørgsmålet skal findes i forskellen mellem valgsystemerne. Hvis Demokraterne kritiserer Republikanerne i USA, og vælgeren erklærer sig enig i kritikken, kan vælgeren reelt set kun støtte Demokraterne i stedet. Men hvis Socialdemokraterne kritiserer Venstre, kan vælgeren godt erklære sig enig i kritikken, men vælgeren har stadig mange andre alternativer end Socialdemokraterne. Det betyder, at gevinsten ved negative kampagner langtfra er sikker.

Kaffepause og opskriften på succes
Efter tre vidtfavnende og oplysende indlæg var tiden inde til spørgsmål fra salen, og dagens kritisk indstillede tilhørere var ikke længe om at udnytte chancen for at gå i dybden med de præsenterede analyser. Spørgetimen blev udnyttet til fulde, og bogens metoder og vinkler blev gået grundigt efter i sømmene. En enkelt fremtidig folketingskandidat udtrykte sågar nogen skuffelse over at måtte erkende, at hans planlagte primære kampagnemiddel, valgplakater, ikke havde nogen dokumenteret effekt på vælgertilslutning.

En enkelt fremtidig folketingskandidat udtrykte sågar nogen skuffelse over at måtte erkende, at hans planlagte primære kampagnemiddel, valgplakater, ikke havde nogen dokumenteret effekt på vælgertilslutning.

Efter godt halvanden time fløjtede ordstyrer Uffe Tang til pause, hvor der var te og kaffe til de fremmødte. Her lykkedes det MED ANDRE ORDs udsendte at fange den ene af bogens forfattere, Karina Kosiara-Pedersen, for en kort bemærkning. Udsendtes spørgsmål gik på, hvad hun som forfatter og forsker i grunden ønsker, at læserne kan lære af bogen. Skal den læses som en opskrift på succes?

Spørgetimen blev flittigt udnyttet af tilhørerne.
Spørgetimen blev flittigt udnyttet af tilhørerne. Foto: Nanna Honoré

”Det, vi ønsker at undersøge med dette projekt, er, hvad der reelt får kandidaterne valgt ind. Vi spørger: Hvad er det demokratiske bidrag af valgkampen egentlig? Og vi spørger: Hvad virker, og hvad virker ikke? Mange partier foretager sådanne analyser, men det er langt fra sikkert, at dét, der virker for Socialdemokraterne, også virker for Venstre. På dette område går vores under-søgelse mere systematisk til værks,” lød svaret. Karina Kosiara-Pedersen fortsatte: ”Og til spørgsmålet om, hvorvidt bogen er en opskrift på succes, kan jeg kun sige, at hvis jeg kendte den, ville jeg ikke stå her.”

Hvordan vindes vælgerne?
Mogens Lykketoft havde så flot indledt arrangementet med at påpege tv-mediets store betydning i den moderne valgkamp, og det var netop tv-debatter, der var udgangspunktet for anden halvleg af boglanceringen. Bidragsyder og ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Jonas Hedegaard Hansen, samt Kasper Møl-ler Hansen indledte spillet med en analyse af, hvordan partilederdueller på tv primært flytter stemmer i starten af valgkampen, hvor tvivlerne stadig tvivler for alvor. Som valgkampen folder sig ud, sker der en polar-isering af vælgerne. De røde vælgere bliver mere røde, de blå vælgere bliver mere blå, hvilket gør det sværere at flytte stemmerne – især på tværs af blokkene – og det formindsker den stemmemæssige effekt af duellerne.

Men, hvis partilederdueller ikke er en stor stemmeflytter, hvad virker så? Daniel Witt Jason, der er politisk konsulent i Socialdemokraternes analyse- og informationsafdeling, udførte under valgkampen 2011 et dør-til-dør-forsøg med den socialdemokratiske folketingskandidat Simon Kollerup. Resultatet var en signifikant fremgang til Socialdemokraterne, men der skulle alligevel stemmes 25 dørklokker, før én stemme var i hus. Og nok var effekten signifikant, men den var også dyrt købt, for det kræver mange ressourcer at føre den slags valgkamp.

Som den opmærksomme læser nok har gættet, er der ingen umiddelbar opskrift på, hvordan man vinder et folketingsvalg. Og MED ANDRE ORDs udsendte måtte da også sande, at han ikke fik opskriften på sejr med hjem, men derimod måtte nøjes med en laksesandwich til cykelturen.

Hvis du tørster efter mere viden om den danske valgkamp i 2011 og gerne vil blive klogere på, hvordan du (måske) kan vinde vælgernes gunst, når du engang selv stiller op til Folketinget, kan bogen købes på Djøfs Forlag for 396,- for medlemmer og 495,- for ikke-medlemmer.