Skip to content

Kvalitetsstormøde: Da Ralf Hemmingsen dukkede op

Universiteterne nedprioriterer erhvervsrelevansen, mener Produktivitetskommissionen, Akkrediteringsinstituttet og Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen. Som modsvar arrangerede Studenterrådet ved Københavns Universitet i det tidlige forår et kvalitetsstormøde, som forsøgte at bringe kvalitets- og erhvervsrelevansdiskussionen tilbage på universitetet

Peblinge Sø satte rammerne for de sidste timer af kvalitetsstormødet. De studerende havde medbragt forslag til forbedringer af kvaliteten på universitetet, som blev skrevet på siden af lanterner. Lanternerne blev siden sat på flydende træplader med fyrfadslys i midten og søsat i Peblinge Sø som et symbol på de budskaber, Studenterrådet havde frigivet. Kvalitetsstormødet skabte dog kun små bølger i et ellers oprørt hav: Der er ingen forestilling om, at lanterner med påskrevne forslag om flere holdtimer, mere forskerkontakt og opgavefeedback samt tid til faglig fordybelse, bliver gennemført. KU har ikke pengene.

Fokus på erhvervsrelevans i Chr. Hansen Auditoriet
Kvalitetsmødet startede dog et helt andet sted – nemlig bag de tykke mure i Chr. Hansen Auditoriet. Her var erhvervsrelevans diskussionens nøgleord, da DSF-formand Jacob Ruggard og rektor Ralf Hemmingsen debatterede.

”Der har været en spin-lignende sammenblanding af kvalitet og erhvervsrelevans,” udtalte Ralf Hemmingsen. Han fastslog, at kvalitet og erhvervsrelevans er to forskellige størrelser, og at ordet ”kvalitet” fra politisk hold misbruges i debatten om den høje dimittendledighed. Herigennem øges presset for yderligere tilpasning til erhvervslivet.

Universiteterne svarer igen på det politiske pres for øget erhvervsretning ved at forsøge selv at tage kontrollen med dimittendledigheden. For at komme politisk styring i forkøbet har rektorerne på de otte danske universiteter indgået en fælles aftale, hvor de koordinerer reduktionen i antallet af studiepladser på uddannelser med høj dimittendledighed. Beslutningens konsekvenser for optaget på de berørte uddannelser er stadig uvist. Aftalen mellem de otte rektorer er, ifølge Ralf Hemmingsen, affødt af frygten for et beskæftigelsestaxameter, hvor betalingen til universiteterne relateres til de konkrete uddannelsers afsætningen på arbejdsmarkedet.

Ifølge Ralf Hemmingsen er kvalitet og erhvervsrelevans forskellige størrelser. Hemmingsen mener, at ordet ”kvalitet” fra politisk hold misbruges i debatten om den høje dimittendledighed

Et sådant beskæftigelsestaxameter vil gøre uddannelsers optag direkte dikteret af arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig kan det frygtes, at universiteterne vil nedprioritere kvaliteten på uddannelsesretninger med relativ høj dimittend ledighed, da disse giver færre taxameterpenge. Et beskæftigelsestaxameter, som skal øge erhvervsretningen på universiteterne, kan have store følger for både kvalitet og optag på visse uddannelser. Nødvendigheden af en tilpasning for at afbøde politisk styring og undgå fundamentale ændringer i taxameter systemet, blev formuleret overbevisende af Ralf Hemmingsen i det halvtomme Chr. Hansen Auditorium.

Foto: Thor Bjørn Andersen
Foto: Thor Bjørn Andersen

Universiteternes tilpasning er nytteløs
Men kunne man måske forestille sig, at rektorernes netop indgåede aftale om koordineret reguleret optag på bestemte uddannelser ikke begrænser kommende politiske stramninger? Måske legitimerer rektorernes initiativ blot den nuværende politiske diskurs, hvor erhvervsretningen er i fokus?

Jacob Ruggard såede på mødet tvivl om, hvorvidt universiteternes tilpasningsstrategi vil forhindre ændringer i det nuværende taxameter system:

”Jeg synes, at der har været en ensartet måde at kommunikere på mellem Produktivitetskommissionen og tidligere uddannelsesminister Morten Østergaard, og nu Sofie Carsten Nielsen, som er bekymrende. Denne handler muligvis om, at man mister viljen og lysten til at finansiere SU og taxametrekroner langsigtet. Den nuværende konjunkturbestemte ledighed bliver således brugt i en sådan nedskæringslogik.”

Kun fremtiden vil vise, om Ralf Hemmingsens tilpasning vil forhindre større omstrukturering af taxametersystemet, eller om Jacob Ruggaard har ret i, at det politiske pres er et tegn på kommende nedskæringer.

Kampen for kvalitet som parameter
Jacob Ruggaard og Ralf Hemmingsen synes at være enige om, at universiteterne ikke skal være fuldstændig uafhængige af arbejdsmarkedet. Men en uddannelse skal ikke vurderes udelukkende på den efterfølgende beskæftigelse. Et beskæftigelsestaxameter vil redefinere universiteternes funktion i samfundet ved at gøre erhvervsrelevans et altdominerende parameter for en uddannelses kvalitet for samfundet.

Tilbage ved Peblinge Sø fik lanterne med fyrfadslysene og kvalitetsbudsaberne en hård medfart i den dunkle forårsaften.

Med hjælp fra redaktionsmedlem Thor Bjørn, hans excentriske entusiasme og Søpavillonens robåd fandt lanternerne alligevel vej ind til Peblinge Søs midte. Desperat, ja. Men for Studenterrådet og studerende er kampen for, at kvalitet og erhvervsrelevans ikke forveksles, en kamp, der er værd at kæmpe.