Tag Archives: Havel

”Velgennemført og tilpas gådefuldt”

Litteraturforsker og -anmelder Erik Skyum-Nielsen vurderer Vaclav Havels digt The Little Owl Who Brayed

 

The Little Owl Who Brayed

Wisdom’s little owl brayed:
“How beautiful is rot’s decay.”
A pine grove bleated low:
“Come on, easy does it now.”

A serpent hissed: “I love graveyard’s bliss.”
A flower extolled:
“Where ambitions pit your soul?”

Pines gushed: “Wise up.”
Flower hissed: “Let it stink.”

“You should never, it’s true,”
calls motherland insistent,
“in twilight’s advancing gloom
be the least resistant.”

Pines shot: “Reason rots.”
Flower shrieked: “Beauty reeks.”

Serpent hooted: “The graveyard
is paradise, so tranquil and muted.”

You should never, I cry,
in our nation’s interest
beneath twilight’s grimace
ever have to resist.
Dig in. Resist. Persist…

— Václav Havel, 1977 (oversat fra tjekkisk af D. Celone)

 

 Fortalt til Philip Larsen

”Det er et digt, som vi er nødt til at afkode. Et digt, som taler allegorisk – altså at politiske aktører og folkelige kræfter bliver omdøbt til dyr i naturen. Men digtet er også i sig selv velgennemført og så tilpas gådefuldt, at det kan forstås på flere måder.

Jeg har læst en følgetekst til digtet, som er skrevet af ham, der har oversat digtet fra tjekkisk til engelsk. Han giver nogle nøgler til at forstå det. Blandt andet nævner han, at Havels digt er en kommentar til den politiske situation og det politiske klima i 70’ernes Tjekkiet. Et mobiliseringsdigt. Men jeg vil påstå, at Havels digt – ligesom Boris Johnsons – er et digt, der kan stå selv og læses uden den konkrete kontekst.

Den tyske filosof Theodor W. Adorno har sagt, at det samfundsmæssige ved et digt er måden, hvorpå digtet vender samfundet ryggen. Havel leverer for mig at se et stykke veludført politisk poesi, der får skabt et frirum fra den samfundsmæssige kontekst, som det er indlejret i. Og måden, det sker på, er gennem den paradoksale, billedforbrugende tale og gennem allegorien. Havels digt vender samfundet ryggen gennem sine sproglige virkemidler. Det giver på den ene side mulighed for at forstå digtet på flere måder. På den anden side giver det interessant nok også digtet mulighed for at tale tilbage til den samfundsmæssige kontekst, som det har adskilt sig fra i kraft af at være poesi.”

 

DIGTETS OPRINDELSE:
Digtet stammer fra 1977. Oversættelsen er fra 2013. Vaclav Havel var en af de første talsmænd for den tjekkiske menneskerettighedsbevægelse Charta 77. Havel blev Tjekkiets første præsident efter sovjetkommunismens fald. Han tilbragte flere år i fængsel på grund af sine politiske aktiviteter. I 1970’erne var Havel en del af en gruppe forfattere og kunstnere, som forsøgte at undgå den omfattende censur i landet ved at udgive små foldere med forskellige former for undergrundslitteratur.