Tag Archives: Københavns Universitet

HVORDAN UNDGÅR KØBENHAVNS UNIVERSITET EN MILLONBØDE?

HVORDAN UNDGÅR KØBENHAVNS UNIVERSITET EN MILLONBØDE?

Fremdriftsreformen bliver i disse dage genforhandlet, og de studerende har fået en plads ved bordet. Spørgsmålet er så, hvordan kan vi bedst få kvalitet og fleksibilitet i vores uddannelse, uden at universitetet skal betale til statens bødekasse.

Af Uma Mia Lund, studenterrepræsentant i 12-mandsudvalget

Som det eneste universitet i Danmark har Københavns Universitet valgt at invitere seks studerende med til forhandlingsbordet, når fremdriftsreformens interne regler på universitetet fastlægges i foråret. Den ene af dem er mig.

Det begyndte helt tilbage i 2013, hvor fremdriftsreformen så dagens lys. Og det havde store konsekvenser. Meget fleksibilitet forsvandt, og I kender alle sammen til tvangstilmeldingen på 30 ECTS point hvert semester. Også muligheden for at framelde sig fag og eksaminer forsvandt. Uddannelse handler nu om tid og penge, ikke om læring og dannelse.

Fremdrift til forhandling

Reformen har været en del af vores hverdag i snart tre år, men først nu er den rykket fra skiftende uddannelsesministres skrivebordsskuffer til øverst i bunken på rektors kontor. Nu er muligheden endelig opstået for at afmontere dele af reformen. Det er en kæmpe sejr for Studenterrådet ved Københavns Universitet, at vi har tilkæmpet os en plads ved bordet og rent faktisk får noget at sige.

Det var naturligvis aldrig sket uden de hundredevis af studerende, der hver dag kæmper imod reformen. Sammen har vi påpeget reformens udfordringer og stædigt stået fast på, at kvaliteten i vores uddannelser altid bør veje tungest. For selvfølgelig skal se studerende tages med på råd. Det er vores hverdag, som det handler om.

Et af de største slag handler om tvangstilmeldingen. For skal den erstattes af et studieaktivitetskrav? Forskellen på de to er, at tvangstilmelding er krav for, hvor mange point, du skal tilmeldes, mens studieaktivitetskrav er et krav for, hvor mange point, du skal bestå.

Et studieaktivitetskrav på 45 ECTS-point vil ikke være en dans på roser. Her er et eksempel:

Sidste semester havde jeg International Politik. Faget er som bekendt normeret til 20 ECTS-point. I det fag var der 8 procent, der dumpede til eksamen i januar. Med de nuværende regler vil de efter at have dumpet andet eksamensforsøg tvangstilmeldes faget igen til efteråret. Men med et studieaktivitetskrav på 45 ECTS-point om året, så har de, som dumpede International Politik, ’kun’ bestået 40 ECTS-point i løbet af det sidste akademiske år. Konsekvensen er, at de i værste fald bliver smidt ud af studiet. På baggrund af én dumpet eksamen! Frygten for at dumpe en eksamen er i forvejen et stort pres. Hvis konsekvensen af at dumpe ikke er blot er en reeksamen, men at der oveni er en risiko for at blive udskrevet, lægges der et endnu større pres på de studerende.

Jeg vil gerne af med tvangstilmeldingen – ingen tvivl om det. Den vil bringe noget af fleksibiliteten tilbage i vores uddannelser. Men jeg vil lige så gerne have muligheden for fleksibilitet gennem flere sommerskoler i obligatoriske fag som f.eks. Offentlig Ret. Det vil hjælpe mig til at planlægge min uddannelse bedre, og det vil give mig luft i nogle semestre, hvor jeg virkelig har behov for at fordybe mig i nogle få fag.

Jeg så også gerne, at vi havde et introforløb på alle kandidatuddannelser, så vi bliver ved med at have en faglig og social tilknytning til vores studier. Det er det, der får mig op af sengen hver morgen. Og jeg vil have praksiserfaring ind i min uddannelse, så jeg ikke ser mig nødsaget til at studere på deltid for at passe et studiejob. Med andre ord vil jeg have et fuldtidsstudium, der forpligter mig fagligt og socialt gennem hele uddannelsen. Det, ved jeg, vil være vores bedste våben i kampen mod millionbøden.

Pisk eller gulerod

Da jeg skulle have Mikroøkonomi, frygtede jeg det. Jeg kan huske, hvordan jeg i januar efter eksaminerne mentalt forberedte mig på at skulle differentiere ligninger, tegne grafer og tale i tal – totalt ude af min comfort zone. Jeg var bange for at dumpe. Det samme var mange af jer sikkert. Og med god grund.

Faget har en dumpeprocent på omkring de 20. Derfor tog Aktive Statskundskabere kontakt til en frivilliggruppe på økonomi, Økonomer uden Grænser, der sammen med os arrangerede tre frivillige fagcaféer i løbet af forårssemestret for to år siden, så vi alle følte os bedre klædt på til eksamen. Instituttet anerkendte vores behov og betaler i dag for fagcaféer i både mikro- og makroøkonomi.

grafikapr2016-62

Initiativer som disse er med til, at vi studerende kommer bedre – og måske også hurtigere – igennem vores studier. Og vi bliver klogere imens. Det er sådanne initiativer eller gulerødder, der er vores værktøj til at afværge forringelser af uddannelserne på Københavns Universitet.

Bøden for ikke at leve op til reformenes krav om nedsatte gennemførselstider mixet med knap 9 milliarder kroner i nedskæringer på uddannelsessektoren i Finansloven er en sprængfarlig cocktail. Frygten for en endnu værre økonomisk situation består. Besparelserne på Finansloven har kostet dyrt. Flere hundrede ansatte har mistet deres job, bevillingen til rusturen på statskundskab blev sparet væk, og på Sociologisk Institut har de sparet holdtimerne væk på hele bacheloruddannelsen. Fra efteråret vil undervisningen på bacheloruddannelsen i sociologi nærmest udelukkende bestå af forelæsninger.

Det er tydeligt, at Dekan Troels Østergaard Sørensens bekymring er reel. Men er strammere regler den bedste måde at undgå en bøde? Det tror jeg næppe.

Fremdrift for begyndere

Studiefremdriftsreformen er en del af SU reformen, der blev vedtaget i foråret 2013. Formålet med reformen er at få de studerende hurtigere igennem deres studier.

Reformen fastlagde derfor en række krav:

·         Tvangstilmelding på 30 nye ECTS point hvert semester

·         Ingen mulighed for at framelde sig fag eller eksaminer

·         Tvangsmerit ved studieskift

Sanktionen for ikke at opnå de årlige reduktionsmål er en kompliceret udregnet økonomisk bøde. Sidste år fik Århus Universitet en bøde på omkring 20 millioner kroner for ikke at nå deres reduceringsmål for gennemførselstiden.

I november blev forliget genåbnet, og det er nu op til universiteterne selv at fastlægge interne regler for de studerende. Men bøden og reduktionsmålet er uændret.