Billedet som sikkerhedspolitisk udfordring

Foto: Johan Spanner

Billedet som sikkerhedspolitisk udfordring

Images and International Security er et nyt forskningsprojekt med base på Institut for Statskundskab. Professor Lene Hansen har fået tildelt knap 7.5 millioner kroner af Det Frie Forskningsråd til at undersøge billeders rolle i international politik. Vi mødte Lene Hansen og lektor Rebecca Adler-Nissen, som også deltager i projektet, til en snak.

”Vi hører ofte vendingen ’et billede siger mere end tusind ord’. Det understreger, at der er en alment udbredt forestilling om, at visuelle afbildninger kommunikerer på en anden måde end tekst og tale. Men hvordan kædes billeder sammen med ført eller anbefalet udenrigspolitik? Det spørgsmål står centralt for Images and International Security,” fortæller Lene Hansen.

Baggrunden for projektet er også knyttet til de øgede muligheder for at producere og cirkulere billeder, som er opstået gennem de seneste 10-15 år.

”Et af de spørgsmål, som bliver diskuteret inden for studiet af international politik (IP), er, om vi lever i en mere visuel kultur. Er det sådan, at billeder fylder mere, når stats- og regeringschefer træffer beslutninger? Er billeder blevet mere centrale for, hvordan udenrigspolitik ser ud i dag? Betyder sociale medier, at sikkerhedspolitik bliver kommunikeret mere visuelt end tekstligt?” fortsætter Rebecca Adler-Nissen.

Teori og virkelighed
Images and International Security er på den ene side drevet af empiriske spørgsmål om konkrete billeders betydning for militære konflikter, diplomati og ikke-militære trusler.

”Jeg har næsten altid kombineret teoriudvikling med konkrete cases, og Muhammedsagen blev det skub, som fik mig til at gå fra analyser baseret på det tekstlige til at tage det visuelle ind,” siger Lene Hansen.

På den anden side er projektets centrale formål ifølge Lene Hansen at udvikle teori og metode:

”Der er ikke lavet særlig meget forskning omkring billeders betydning for sikkerhedspolitik, så projektet er det, man vil kalde grundforskning. Og når et område er nyt, er behovet for teori og metode stort.
Vores primære succeskriterium er derfor, at vi får skabt et projekt, der kan levere på de fronter.”

København er i forvejen godt placeret på IP-verdenskortet som et sted, hvor ny IP-teori produceres. ’Københavnerskolen’ er et prominent eksempel, og Lene Hansen og Rebecca Adler-Nissen er allerede kendte for deres bidrag til blandt andet diskursanalytisk metode og ny diplomatisk teori.

Delprojekter
Projektet er struktureret omkring tre delprojekter.
Et af dem ser på repræsentationer af menneskelig lidelse under militære konflikter. Selv når sådan billeder bliver mødt med stærke følelsesmæssige reaktioner fra journalister og politikere, er der ikke en entydig kobling til en bestemt udenrigspolitik.

”En grundhypotese i dette projekt er, at billeders mening forhandles politisk,” siger Rebecca Adler-Nissen. Hun fortsætter:

”Vi kan sætte fingeren på den forhandlingsproces, som gør, at et billede rent faktisk bliver til et sikkerhedsproblem og kobles til nogle bestemte politiske svar. Billeder er ikke entydige. Vores fokus på den politiske forhandling adskiller vores projekt fra meget af den forskning, der finder sted inden for eksempelvis medievidenskab eller kunsthistorie.”

Et andet delprojekt undersøger, i hvilken grad ikke-militære trusler understøttes af billeder.

”Vores hypotese er, at der er forskel på, hvor ofte og hvordan nyhedsmedier bruger billeder til at illustrere dækning af ikke-militære trusler. For eksempel kan artikler om klimaforandring trække på det ikoniske billede af isbjørnen, som er strandet på en isflage. Cybersikkerhed har ikke det samme indarbejdede visuelle repertoire.

Foto: Johan Spanner

Foto: Johan Spanner

Men der er ingen, som før har undersøgt systematisk, om den hypotese faktisk holder stik,” siger Lene Hansen.

Det tredje delprojekt fokuserer på den diplomatiske håndtering af billedkriser, særligt kriser der – som Muhammedsagen – udspringer omkring billeder, der ikke på samme måde som pressefotografi og video udspringer af skildringer af ’virkeligheden derude’.

”Vi antager, at der er et andet diplomatisk forhandlingsrum, når der er tale om ikke-dokumentariske billeder. Vi vil undersøge – og teoretisere – om der sker en kumulativ ’billedproces’, hvor diplomater ændrer deres praksis efter store sager som Muhammedsagen,” siger Rebecca Adler-Nissen.

Billedudvælgelse
Lene Hansen fortæller, at billederne i en del af underprojekterne udvælges, fordi de er blevet omdrejningspunkt i internationale kriser og konflikter. Det rejser metodiske udfordringer at identificere, hvordan billeder cirkulerer, og der findes ingen billeddatabaser, som giver én et systematisk datamateriale.

”Man kan godt på ind på Google Images og søge efter billeder,” fortæller Adler-Nissen. ”Men det giver ikke et fuldt overblik over et billedes distribution”.

Lene Hansen tilføjer, at teknologien formodentlig vil udvikle sig i løbet at projektets løbetid, således at billedsporing bliver nemmere. Sker det, kommer der formodentlig en række nye metodiske udfordringer til.

Projektets resultater og fremtiden
Projektet startede i januar 2014, og man har ifølge Rebecca Adler-Nissen fået samlet ”det helt rigtige team” bestående af fem internationalt anerkendte IP-forskere. Foruden Lene Hansen og Rebecca Adler-Nissen indgår Michael C. Williams (University of Ottawa), Iver B. Neumann (London School of Economics) og Megan MacKenzie (University of Sydney). Pr. 1. september er der startet to ph.d.-studerende på projektet, Simone Molin Friis og Alexei Tsinovoi.

Konkret har man lovet Forskningsrådet at publicere 10 artikler og 2 bøger i løbet af de fire år, projektet løber. Lene Hansen og Rebecca Adler-Nissen planlægger begge valgfag på Statskundskab, der direkte udspringer af Images and International Security.

”Vi er i en brydningstid, tror jeg,” afslutter Rebecca Adler-Nissen. ”Regeringer og deres udenrigsministerier er ikke gearet til det store billedflow. Selvom de har oprettet Public Diplomacy-indsatser, er de fleste diplomater mest optaget af tekst. Om 20 år vil man se egentlige udenrigspolitiske strategier, som fokuserer på billeder. Derfor er det også et interessant tidspunkt at lave det her projekt på.”

Om forudsigelsen holder stik, og om billeder kommer til at fylde mere i international politik, må tiden vise. I hvert tages nu nogle af de første spadestik mod en bedre forståelse af det visuelles indflydelse på international politik.

Læs mere på www.images.ku.dk

Næste artikel

Forvaltningens normalitet – eller hvordan skal dyrene slagtes?

Der er meget at hente i skønlitteraturen. Også for en videnskabsmand. For litteraturen kredser om den samme virkelighed, som forskeren beskæftiger sig med. Mens forskningen skaber abstrakte billeder, virker skønlitteraturen levendegørende og horisontudvidende.