Boganbefaling: Limited Inc

Redaktionen har bedt post.doc Ulrik Pram Gad anbefale en tekst til Instituttets studerende. Valget er faldet på Jacques Derridas ’Limited Inc’, som ifølge Gad nok er den mest tilgængelige introduktion til Derridas tænkning, der foreligger fra tænkerens egen hånd.

MED ANDRE ORD har stillet mig den umulige opgave at anbefale Instituttets studerende én enkelt tekst, som har formet mig som politolog. For 10 år siden var opgaven mindre umulig, da Tidsskriftet Politik bad ti forskere introducere ti bøger, der havde haft stor betydning for dem. Ole Wæver var en af disse forskere, og han fremhævede Jacques Derridas Writing and Difference som et af værkerne*. Med sig på vejen fik værket bemærkningen: ”Not the ideal vacation literature on a beach in Greece”.

Han skulle bare være startet et andet sted. For Derrida kan sagtens tages med på stranden. Jeg læste hans bog Limited Inc i en hængekøje på Sjællands Odde, da jeg i sin tid skrev speciale. Limited Inc er en kort bog. Den er morsom på den ondskabsfulde måde – og samtidig nok den mest tilgængelige introduktion til Derridas tænkning, som foreligger fra hans egen hånd. Og det hænger på mange måder sammen:

Bogen har fire dele.

1) Første del består af et kort paper, hvor Derrida præsenterer en radikal læsning af J. L. Austins talehandlingsteori, der er samlet i How to Do Things with Words.

2) Dernæst præsenteres læseren for et resumé af en afvisende anmeldelse, som Austins selvudråbte arvtager, John Searle, forfattede efter udgivelsen af Derridas paper.

3) Og så kommer hovedattraktionen under overskriften Limited Inc a b c …: En sarkastisk gennemhegling af Searles anmeldelse over 26 afsnit, nummererede d-e-f-g-h…x-y-z.

Afsnit d indleder med at dekonstruere Searles person. Det er sjovt, fordi det er så barnligt – og fordi det samtidig er så sprogligt elegant: Hvert personligt angreb viser sig at formidle en filosofisk pointe. Og det er nyttigt, fordi Derrida åbenbart har følt sig provokeret til for en gangs skyld at skære tingene ud i pap. Han demonstrerer kort sagt sin egen hovedpointe: At man af enhver tekst kan læse desperate forsøg på at afværge konsekvenserne af, at teksten ikke har kontrol – og afsenderen endnu mindre – over, hvordan den bliver forstået. Resultatet er i første omgang en introduktion til Derridas læsning af Austins grundkategorier illokution og perlokution. Den er uomgængelig, hvis man skal forstå Wævers egen udgave af sikkerhedsliggørelsesteorien – og det skal man, uanset om man så vælger at følge dét spor eller i stedet det mere rationalistiske, der følger Searle. Men med i slipstrømmen får man også en forklaring på, hvad det er, Derrida med sin neologisme différance vil udpege ved forholdet mellem identitet og forskel; mellem gentagelse og forandring. Og dermed en forklaring på, hvad  performativitet er for noget. Og man får en ekspliciteret, praktisk introduktion til, hvad det dekonstruktive greb, Derrida foretager igen og igen i sine tekster, egentlig består i.

4) Afslutningsvis har redaktøren på bogen udfordret Derrida til at reflektere over, hvilke etiske fordringer der bør styre akademiske debatter. Tiltrængt i lyset af den harske tone i Limited Inc.

God fornøjelse!