Skip to content

DEN RETTE BALANCE: Har skurken opskriften?

MED ANDRE ORD har været forbi Uddannelses- og Forskningsministeriets HR-afdeling til en snak om studiejobs. Hvordan mener ministeriet bag den udskældte studiefremdriftsreform, at man bør håndtere balancen mellem studie og studiejob?

Mange studerende går i disse tider og grubler over, hvordan fremdriftsreformens indgreb i studielivets nuværende fleksibilitet vil påvirke mulighederne for også efter sommerferien at kombinere teori og praksis. I ministeriet er man imidlertid ikke af den opfattelse, at reformen giver anledning til, at ministeriet bør revidere sin ansættelsespolitik, når det kommer til studentermedhjælpere.

Studiejob giver afkast
Studentermedhjælper Heidi Bak sidder i HR-af­de­lingen i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hun fortæller, at ministeriet har mange studerende ansat i vidt forskellige afdelinger. Omkring 10 % af de omtrent 650 ansatte i ministeriet er studerende. Nogle sidder med presse, administration eller lettere analyse, mens andre igen sidder med kundeservice i SU-Slusen. Ministeriet ansætter både studerende på bachelor- og kandidatniveau, og det arbejde, de udfører, afspejler deres kvalifikationer.

Ifølge Heidi Bak er der meget at hente ved at kombinere teori og praksis. Til spørgsmålet om, hvad hun mener, hun får ud af studiejobbet, er svaret prompte: ”I forhold til mit studie vinder jeg helt vildt meget ved at arbejde herinde. Det skaber en synergieffekt, så jeg forstår mit studie endnu bedre.”

Selvom Heidi Bak mener, at studiejobbet giver afkast, får hun ikke lov at arbejde mere end 15 timer om ugen, som ifølge ministeriets ansættelsespolitik er den maksi­male arbejdstid for studerende. Tina Rose Schou, Koncern HR- og Kommunikationschef, fremhæver, at man i ministeriet gør meget ud af at være fleksibel i forhold til studierne, ligesom man gør meget for at sikre, at studierne har førsteprioritet for de studerende. På den måde mener hun, at man sikrer, at de stu­derende får de bedste muligheder for at kombinere studie og studiejob.

Tina Rose Schou og Heidi Bak mener, at de stu­derende såvel som arbejdspladsen har meget at vinde ved ansættelsesforholdet. De studerende kan bidrage med frisk viden direkte fra læsesalen, og den prak­tiske erfaring og idéudveksling med kolleger kan inspirere alle parter.

”Det er altid spændende at få studerende ind i en afdeling. Vi har for eksempel haft en studerende, der holdt oplæg om handikap for vores HR-afdeling. På den måde kan de bringe inspiration ind i ministeriet, ligesom de også får afprøvet deres viden i praksis. Det er noget, der virker motiverende og inspirerende – både for den studerende og for de fastansatte,” siger Tina Rose Schou.

Døgnets 24 timer
For at bruge et udtryk, der anvendes i den konsulentbranche, hvor flere og flere statskundskabere ender, virker studie kombineret med studiejob som en win-win-situation. Men er det stadigvæk et ubetinget gode, når man husker på, at døgnet kun har 24 timer? Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har fremført, at de studerende bør bruge 43 timer om ugen på studierne. I sidste udgave af MED ANDRE ORD rundede tre undervisere dog tallet ned til 40 timer ugentligt. Men er 40 timers studier foreneligt med 15 timers studentertjans i Uddannelses- og Forskningsministeriet?

Studiejobbet er en vigtig ressource for den enkelte studerende, og hvis man som studerende dropper det studierelevante arbejde, er det et stort tab af læring og erfaring – Tina Rose Schou

”Jeg mener, at det er en afvejning, som den enkelte studerende er voksen nok til selv at foretage. Jeg kan blot sige, at vi tilbyder de studerende fleksible og gode arbejdsforhold, og der er også mulighed for at arbejde på nedsat tid, hvis man giver udtryk for, at tingene ikke går op i en højere enhed,” udtaler Tina Rose Schou. Og Heidi Bak er hurtig til at tage tråden op:

”Der er på nuværende tidspunkt rigtig mange af vores studentermedhjælpere, der får fuldtidsstudier og 15 timers arbejde til at gå op i en højere enhed, og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle ændre sig i fremtiden. Det handler i grunden om at kunne sige nej, hvis man føler, at man bliver presset til at arbejde mere, end man har overskud til.”

1. september 2015
Når nye og gamle studerende efter sommerferien går gennem CSS’ porte, følger studiefremdriftsreformen med. Desværre er det kun TV2-vejrets Peter Tanev forundt at spå om fremtiden, og hvordan reformen kommer til at rykke på balancen mellem studie og studiejob står derfor hen i det uvisse. Hverken Tina Rose Schou eller Heidi Bak mener dog, at reformen kommer til at forrykke balancen så voldsomt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i fremtiden vil få sværere ved at rekruttere studentermedhjælpere.

”Desværre er det kun TV2-vejrets Peter Tanev forundt at spå om fremtiden, og hvordan reformen kommer til at rykke på balancen mellem studie og studiejob står derfor hen i det uvisse” – Anders Bencke Nielsen & Marie Lentz-Nielsen

”Studiejobbet er en vigtig ressource for den enkelte studerende, og hvis man som studerende dropper det studierelevante arbejde, er det et stort tab af læring og erfaring. Nogle frygter måske, at det bliver nødvendigt at fravælge studiejobbet for at koncentrere sig om at få højere karakterer. Til det vil jeg bare sige, at karakterer ikke er det eneste, der betyder noget, når man søger arbejde. Det betyder lige så meget, at man har indgået i hverdagen på en arbejdsplads. Studiejobbet er altså et vigtigt aktiv for den enkelte,” slutter Tina Rose Schou.