Kunsten at sælge sig selv

Kunsten at sælge sig selv

Lær at være autentisk, kend dit produkt og nedlæg arbejdsmarkedet med stil. MED ANDRE ORD har været til personlig branding i Bygning 35.

Ricki Nielsen kigger ud over forsamlingen. Han har været selvstændig coach, foredragsholder og personlig branding-ekspert i næsten fem år, så han kender rutinen. Iført et par lakse­farvede jeans og en tætsiddende lyseblå t-shirt med en V-udskæring, der sladrer om hans fortid som idrætsstuderende, bevæger han sig hjemmevant rundt i lokalet.

Publikum udgøres denne eftermiddag af godt 70 studerende, der er valfartet til Bygning 35 for at deltage i kurset ’Personlig branding’. Et kursus, som ganske gratis er blevet udbudt af Københavns Universitet. På tavlen lyser et powerpoint-slide op, der, udover at afsløre dagens agenda, også viser foredragsholderens kontaktinfo på Facebook og LinkedIn akkompagneret af et diskret #RickiNielsen.

Gennemsnitsalderen blandt de fremmødte er væsentligt højere end til den gængse fest i Kommunen, og der kan endda spottes enkelte hårpragter med grålige nuancer. Mange af de studerende i lokalet flyver formentligt snart fra den akademiske rede og ud på arbejdsmarkedet. Her kan færdigheder inden for person­lig branding måske være den x-factor, der gør, at kursisterne kan snige sig uden om konkurrencestatens skærsild: arbejdsløsheden. Men hvor bogstavligt skal personlig branding-fænomenet egentligt forstås? Og hvis det personlige skal være et brand, hvor går så grænsen mellem det private og det professionelle?

Dig, et produkt
”Skab fokus! Slå igennem!” Der er kraft og styrke i Ricki Nielsens oplæg. Kurset veksler mellem hans personlige fortælling om at springe ud som selvstændig coach og små summeøvelser (”Hvad ønsker DU dig mest af 2015?”). ”Personlig branding handler om personlig gennemslagskraft,” fortæller han, mens hans hænder gestikulerer på en perfekt timet måde.

Om inspirationen er hentet fra oraklet i Delfi vides ikke, men Ricki Nielsen anser selvindsigt og autenticitet som grundpillen i skabelsen af et stærkt person­ligt brand. Hertil nævner han den tilsyneladende selvmodsigende pointe i, at man skal lære at være autentisk. Ifølge Ricki Nielsen kan man dog styrke sin autenticitet ved at lave små tankeøvelser, som dem han bruger på sit kursus. Kursisterne bliver eksempel­vis stillet den opgave, at de på fem minutter skal finde ud af, hvad deres personlige produkt er. Hvilke kompetencer har DU, som kan omsættes til et salgbart produkt?

”Et par af kursisterne kigger opgivende rundt. Til et kursus, der handler om at brande sig selv, er det ikke rart at mangle et produkt at brande”  – Katrine Bundgaard Schow Madsen

Rundt omkring bordene bliver der skriblet på livet løs. Et par af kursisterne kigger opgivende rundt. Til et
kursus, der handler om at brande sig selv, er det ikke rart at mangle et produkt at brande. Nogle modige studerende deler efterfølgende ud af deres personlige produkter, som inkluderer alt fra nytænkning af
folkeskoleundervisningen af tosprogede ordblinde børn til terapisessioner, der trækker på poststrukturalistisk narrativ metode. Ifølge Ricki Nielsen er bevidstheden om eget produkt dog kun det første babyskridt på rejsen. Andre skal også lære DIT produkt at kende.

”I skal vise folk, hvad I kan,” fortæller han, mens han kommer med kursets vigtigste,omend ikke overraskende, pointe: Overlevelse på arbejdsmarkedet handler om netværk, netværk, netværk.

Hvis man vil være god til at networke Ricki Nielsen-style, skal man være opsøgende, lyttende, spørgende, interesseret, og – selvfølgelig – autentisk i mødet med den person, som kan hjælpe én med både at sælge og udvikle ens personlige produkt. At menneskelige relationer bruges til indirekte markedsføring, ser Ricki Nielsen umiddelbart ikke noget problem i, så længe man selvfølgelig er ærlig omkring sin mission. En klar skelnen mellem det personlige brand og personligheden er alligevel ikke mulig, mener han.

mao6_s31

Det salgbare budskab
Ordet ’branding’ i kommerciel forstand stammer fra industrialiseringens England, hvor den øgede vareproduktion skabte et nyt behov for en markedsføring, der gjorde det muligt for forbrugerne at skelne konkurrenternes produkter fra hinanden.

Bygning 35 er både geografisk og tidsmæssigt langt fra industrialiseringen, men hvor meget af ordets oprindelige betydning er stadig intakt? Selvom Ricki Nielsen i alle sine friske farver og motiverende peptalks forsøger at hjælpe de studerende til succes på arbejdsmarkedet, er det så ikke varens fetichkarakter, han står og prædiker? En tilstand, hvor mennesket er et produkt, og alle relationer er instrumenter, som bliver afvejet efter, om de bidrager til den personlige profitmaksimering anno 2015?

”Titlen på kurset er slet og ret et velovervejet salgstrick, der bejler til de studerendes autentiske ønsker” – Ricki Nielsen

Ricki Nielsen genkender bekymringen for, at branding-fænomenet fører til en salgsmentalitet. Han føler selv, at ordet ’branding’ er misvisende for det budskab, som han egentligt vil ud med: Den bedste måde at slå igennem på arbejdsmarkedet er ved at være autentisk. Men salg er, paradoksalt nok, hvad de studerende
efterspørger.

”Da vi først udbød kurset her på Københavns Universitet, kaldte vi det ’Styrk dine menneskelige relationer’. Det måtte vi aflyse, da der var for få tilmeldte. Da vi ændrede navnet til ’Personlig branding’ var der godt 60 stu­derende tilmeldt,” fortæller Ricki Nielsen. De studerende var altså ikke lige så interesserede i at forbedre deres medmenneskelige evner, som de var i at lære, hvordan man gør sit personlige produkt mere eftertragtet. Titlen på kurset er slet og ret et velovervejet salgstrick, der bejler til de studerendes autentiske ønsker.

mao6_s32

Udbud og efterspørgsel
Kurset er ved at have nået sin ende, og de sidste tips er givet videre. Da Ricki Nielsen afslutter sin talestrøm, modtager han et overbevisende bifald. De fleste fremmødte ser ud til at have fået det produkt, de kom efter. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor kursisterne overhovedet ønsker dette produkt. Man kan ligeledes spørge, hvorfor Københavns Universitet vælger at udbyde et sådant kursus med en oplægsholder, hvis dagsløn formentlig kunne sponsere adskillige fagcaféer i makroøkonomi.

Det kan tænkes, at svarene på ovenstående spørgsmål kan findes uden at opsøge oraklet i Delfi. Måske findes svarene i den lige så hellige udbud- og efterspørgselsmodel. Man kunne forestille sig, at ren og skær faglig finesse ikke længere er nok, hvis man skal imødekomme de mange krav, der efterspøges fra et stadigt mere komplekst arbejdsmarked. Og ligesom i industrialiseringens spæde år er gennemslagskraft måske en nødvendighed for at kunne adskille sig fra det store udbud af kandidater. Det synes både Ricki Nielsen, Københavns Universitet og mange studerende i al fald at mene.

Næste artikel

DEN RETTE BALANCE: Har skurken opskriften?

MED ANDRE ORD har været forbi Uddannelses- og Forskningsministeriets HR-afdeling til en snak om studiejobs. Hvordan mener ministeriet bag den udskældte studiefremdriftsreform, at man bør håndtere balancen mellem studie og studiejob?