Da studiestart meldte sin ankomst, stod det klart for mange studerende på femte semester, at Sammenlignende Statskundskab ville blive en stor mundfuld. Vi har mødt fagkoordinator Julie Hassing til en snak om ECTS-point, ambitionsniveau og forventningsafstemning.

Derfor skal du læse så meget

Da studiestart meldte sin ankomst, stod det klart for mange studerende på femte semester, at Sammenlignende Statskundskab ville blive en stor mundfuld. Vi har mødt fagkoordinator Julie Hassing til en snak om ECTS-point, ambitionsniveau og forventningsafstemning.

Hvordan kan det være, at pensum er blevet sat til 1900 sider? Det virker som meget for et fag på 10 ECTS-point?

”Først og fremmest har de studerende længe efterspurgt mere undervisning. Og i forlængelse af studiefremdriftsreformen, der netop betoner, at studiet skal læses på fuldtid, er vi blevet pålagt at give de studerende mere undervisning. Men det medfører også mere pensum, for ellers har vi ikke noget at snakke om til undervisningen,” lægger Julie Hassing ud.

Hun fremhæver også, at den ekstra undervisning har gjort det muligt at indlægge skriftlige øvelsesopgaver, hvilket de studerende ligeledes har efterspurgt.

Højere ambitioner
Derudover er det øgede pensum også udtryk for et ønske om at det hæve det faglige niveau. Julie Hassing fortæller:

”Faget er blevet udviklet på baggrund af læseplaner fra de bedste universiteter i verden. På KU går de bedste statskundskabsstuderende i Danmark, og derfor skal vi også give dem den bedst mulige uddannelse. Og det gør man blandt andet ved kontinuerligt at udfordre de studerende og sætte dem under pres.”

Julie Hassing lægger vægt på, at tilsvarende fag på Cambridge og Harvard har en langt større læsebyrde. ”Vi skal klæde de studerende på til at kunne matche disse universiteter, for vores kandidater vil i fremtiden komme til at konkurrere med kandidater fra disse universiteter i langt højere grad end i dag.”

ECTS-point ikke lig med læsebyrde
Julie Hassing fortæller videre, at der blandt de studerende har været en forkert opfattelse af, hvad ECTS-point egentlig er et udtryk for.

”Der har været en tendens til, at ECTS tolkes som udtryk for læsebyrde, altså længden af pensum, men det er forkert. ECTS er et fælleseuropæisk udtryk for arbejdsbyrde udtrykt i antallet af timer, man forventes at bruge på faget.”

Konkret betyder dette, at pensummængden skal vurderes relativt i forhold til stoffets sværhedsgrad, og derfor giver pensummængde alene ikke et retvisende udtryk for, hvor stor indsats faget kræver.

Et spørgsmål om forventninger
Mere undervisning og højere ambitionsniveau har tilsyneladende givet faget en vis volumen. Men hvad betyder det for de forventninger, Julie Hassing har til de studerende?

”Jeg forventer, at de studerende læser fuldtid, og jeg forventer, at de studerende bruger omtrent to dage om ugen på forberedelse til undervisning og forelæsning og yderligere, hvis der er opgaver,” udtaler hun.

Men hvis ECTS-point er et udtryk for arbejdsbyrde, og hvis det forventes, at de studerende bruger omtrent to dage om ugen på forberedelse til Sammenlignende Statskundskab, følger det så ikke logisk heraf, at forberedelsen til International Politik løber op i fire arbejdsdage? Hvorved studiet kommet til at fylde mere end et fuldtidsstudie?

”Studienævnet, hvor de studerendes egne repræsentanter sidder, har godkendt fagene ud fra retningslinjerne i Studieordningen. Og der er taget mange hensyn til, at International Politik og Sammenlignende Statskundskab fungerer sammen. Eksempelvis har Sammenlignende Statskundskab en skriftlig eksamen før jul, og International Politik har en mundtlig eksamen efter jul,” siger Julie Hassing.

Ifølge Julie Hassing har flere studerende i egne evalueringer oplyst, at de ikke lægger de timer i studiet, som er krævet af et fuldtidsstudie.

”Hvis vi ønsker de bedste kandidater, bliver vi nødt til at oppe os på det punkt. Så enkelt er det. Så det korte svar er, at cirka to dages forberedelse som tommelfingerregel er yderst rimeligt, hvis faget skal give det optimale faglige udbytte. Som fagkoordinator vil jeg ikke kunne stå inde for andet,” afslutter Julie Hassing.

Slå ørerne ud

Næste artikel

Slå ørerne ud

MED ANDRE ORD var med, da professor i politologi fra Yale University, Bryan Garsten, gæstede KUA og bad de tilhørende om at lukke øjnene og bruge ørerne i stedet. Der ligger nemlig en særlig demokratisk værdi i det at lytte.