Martin Marcussen, professor MSO ved Institut for Statskundskab, har som led i et forskningsprojekt om småstatsdiplomatiet rejst rundt til en lang række ambassader, repræsentationer, innovationscentre og generalkonsulater. Målet har været at få et bedre indblik i diplomati i praksis og at komme til en bedre forståelse af, hvad der virker, og hvad der ikke virker i småstatsdiplomatiet

Diplomati i praksis

Martin Marcussen, professor MSO ved Institut for Statskundskab, har som led i et forskningsprojekt om småstatsdiplomatiet rejst rundt til en lang række ambassader, repræsentationer, innovationscentre og generalkonsulater. Målet har været at få et bedre indblik i diplomati i praksis og at komme til en bedre forståelse af, hvad der virker, og hvad der ikke virker i småstatsdiplomatiet

”Her står to repræsentanter for Rockwool i Kina,” fortæller ambassadør Friis Arne Petersen og rækker hånden ud mod to kinesiske kvinder i starten af 30´erne. De er mødt op til en julesamling, som den danske ambassade i Beijing har organiseret. ”Og herovre står en repræsentant for den offentlige myndighed i Kina, der udvikler brandregulativer for boligbygning,” fortsætter ambassadøren med henvisning til endnu en af de fremmødte gæster. ”Og endelig har jeg ved min side en repræsentant for én af de allerstørste kinesiske entreprenører i boligsektoren.”

Friis Arne Petersen vender blikket mod mig og spørger med et glimt i øjet: ”Tror du, at det er tilfældigt, at netop disse fem personer møder hinanden her i ambassaden over et glas gløgg?”

Der er selvfølgeligt intet tilfældigt over dette julearrangement, som er ét blandt mange i løbet af december måned, hvor alle ambassadens kommercielle teams inden for områder som fødevare, energi og sundhed har arrangeret møder mellem kinesiske myndigheder, kinesiske forretningsfolk og danske virksomhedsrepræsentanter. Det er målrettet kommercielt diplomati. Målsætningen er klar: Der skal sælges flere danske produkter i Kina, og der skal trækkes flere kinesiske investeringer til Danmark.

Det økonomiske diplomati siver ind overalt
Handelsafdelingens aktiviteter fylder meget på den danske ambassade i Beijing. Der leveres indtjening til udenrigstjenesten for 19-20 millioner kroner alene i 2013. En betydelig årlig stigning i indtjening skal desuden sikre, at ambassaden vedbliver at være den største bidragsyder til Udenrigsministeriets Eksportråds samlede indtjening.

Støtte til konkrete danske virksomheder i deres aktiviteter i Kina er imidlertid ikke det eneste, der indgår i begrebet økonomisk diplomati, og det er langt fra al økonomisk diplomati, som ambassaden tager sig betalt for at levere. Eksempelvis afsættes meget tid til at forbedre danske virksomheders rammevilkår i Kina. Dette gør man blandt andet ved at indgå en lang række aftaler, der forpligter danske og kinesiske myndigheder til at indgå i formaliserede dialoger om veterinære standarder, opbygning af energinet, dialog om patenter og trademarks og en lang række andre temaer. I 2013 blev der underskrevet 14 af den type aftaler.
Også de mange besøg af ministre og højtplacerede embedsmænd har et betydeligt element af økonomisk diplomati i sig. I 2013 var der afsat over 100 dage til den type besøg. Her underskrives ofte sektorspecifikke samarbejdsaftaler, udvikles seminarer, møder og forhandlinger, hvor dansk know-how præsenteres, og hvor erhvervsdelegationer får lejlighed til at møde kinesiske myndigheder og derigennem relevante kinesiske forretningspartnere.

Endelig er det et centralt element i det økonomiske diplomati, at ambassaden kontinuerligt præsenterer et billede af Danmark, der kan virke fremmende for dansk erhvervsaktivitet i Kina. På den ene side kan der arbejdes med genkendelighedsdimensionen ved at referere til H.C. Andersen og andre historiske figurer, som kineserne har stiftet bekendtskab med i deres opvækst. På den anden side kan der præsenteres nye billeder, der fortæller kineserne, at Danmark er et land, der har løsningerne på nogle af de udfordringer, som de selv står med. Det kunne være på områder, der har med energi, klima, miljø, byplanlægning, vand, fødevare og social- og velfærdsområderne at gøre.

Økonomisk diplomati er politik
Handelsarbejdet i Kina kan ikke tænkes isoleret fra det politiske arbejde i landet. I debatten om økonomisk diplomati får man ofte opfattelsen af, at arbejdet med eksportfremme i stigende udstrækning erstatter det mere klassiske diplomati, der har et politisk indhold. Det er imidlertid ikke tale om et enten-eller. Den bedste måde at anskue dette på er ved at betragte samarbejdsrelationerne med Kina som en række spill-over-processer, der ikke er helt ulig dem, der definerer den europæiske integrationsproces. Samarbejdet mellem Kina og Danmark finder indledningsvist sted som afgrænsede handelsrelationer mellem markedsaktører, der for både kineserne og danskernes vedkommende kan se en helt snæver kommerciel interesse i at interagere. Gradvis vil det kommercielle samarbejde omfatte flere sektorer, der temamæssigt grænser op til hinanden. Med tiden vil dette upolitiserede økonomiske samkvem også komme til at omfatte emner, der har med bredere aspekter af velfærdstaten at gøre, og det vil involvere stadig flere offentlige myndigheder hos begge parter i regulære forhandlinger. Til sidst vil også mere politisk ømfindtlige emner blive omfattet af dialogen mellem Danmark og Kina, inklusiv temaer, der har med rettigheder, demokrati og sikkerhed at gøre. For at kunne udnytte disse spill-over-effekter bedst muligt har ambassaden etableret en tværgående struktur, hvor handel og politik ses som to sider af samme mønt.

Det er ikke kun diplomatiet, der hjælper danske erhvervsvirksomheder frem i Kina. Hvis danske erhvervsvirksomheder er dygtige og formår at tiltrække sig kinesernes interesse, får det også positive konsekvenser for det danske diplomati. Friis Arne Petersensen forklarer: “Når vi går sammen med vores kompetente og konkurrencedygtige virksomheder og præsenterer styrkerne i en række danske politikområder, bliver vi i Kinas øjne et mere interessant land. Det betyder, at vi får bedre adgang til et højt politisk niveau end andre lande, der enten ikke har de ambitiøse danske regeringspolitikker eller virksomheder, der kan levere varen.”

Økonomisk diplomati er det nye sort
I Kina er økonomisk diplomati det nye sort, og noget tyder på, at denne trend for alvor er ved at vinde indpas i udenrigstjenesten som helhed. Også i andre lande – Storbritannien, Holland og Finland, bare for at nævne nogle stykker – har man fået øjnene op for perspektiverne i det økonomiske diplomati. Årsagerne til denne udvikling er mange. Åbenlyst spiller det en rolle, at finans- og gældskriserne har sat især OECD-landenes økonomier under pres. Det retter naturligt opmærksomheden mod udenrigstjenestens bidrag til at løse de hjemlige vækstudfordringer.

Men også andre forhold har spillet ind. Den generelle sektorisering af diplomatiet indebærer, at en række fagministerier gradvist har opbygget en solid udenrigspolitisk ekspertise på en lang række områder af betydning for den danske velfærdsstat. Det har betydet en større efterspørgsel af udenrigsministeriel koordination og styring af denne sektorudenrigspolitik. Hertil kommer, at økonomisk diplomati i stigende udstrækning kan opfattes som en katalysator og måske endda en betingelse for succes i det klassiske diplomati. Der har med andre ord fundet noget nær et paradigmeskifte sted i den måde, man tænker økonomisk diplomati på.

Det er klart, at det økonomiske diplomati ikke kun stiller krav til ambassadernes prioriteringer og opgaveforståelse. Også hjemmetjenesten skal reflektere over, hvordan den bedst muligt kan optimere de tværgående processer i og ud af huset og således bakke op omkring det økonomiske diplomati i praksis.

Sommerskole om økonomisk diplomati august 2014
I samarbejde med Udenrigsministeriet har jeg organiseret en sommerskole for bachelor- og overbygningsstuderende ved Institut for Statskundskab, som tager fat på nogle af de mange paradokser og dynamikker, der opstår, når den traditionelle udviklingspolitik, sikkerhedspolitikken og det klassiske diplomati skal imødekomme danske kommercielle interesser. Opstår der synergier, eller udvandes dansk udenrigspolitik? Har vi også økonomisk diplomati om 10 år, eller er der blot tale om en kortvarig organisatorisk legitimeringsøvelse? Kan økonomisk diplomati anvendes i konflikten med russerne om Krim-halvøen, og hvilken rolle spiller EU’s fælles udenrigstjeneste i det økonomiske diplomati?

Læs mere om Martin Marcussens sommerskole i økonomisk diplomati på: http://polsci.ku.dk/uddannelser/summer_schools/

”De fleste politikere er faktisk blevet politikere for at ændre verden”

Næste artikel

”De fleste politikere er faktisk blevet politikere for at ændre verden”

MED ANDRE ORD har mødt Dan Jørgensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, til en snak om livet der følger, når en ”stud.scient.pol” bliver til ”cand.scient.pol.”