”De fleste politikere er faktisk blevet politikere for at ændre verden”

MED ANDRE ORD har mødt Dan Jørgensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, til en snak om livet der følger, når en ”stud.scient.pol” bliver til ”cand.scient.pol.”

”Egentligt ville jeg helst have været dyrlæge.” Ordene er – måske overraskende – Dan Jørgensens, som denne tidlige formiddag har budt os velkommen på sit kontor. Han endte dog som bekendt med at lave en sand karriere-uvending.

”Jeg fandt ud af, at det at blive dyrelæge kunne være meget spændende, men så skulle jeg jo sidde med næsen dybt begravet i tykke kemi- og biologibøger i mange år på universitetet. Hvorimod det her med at læse statskundskab meget mere var noget, jeg gjorde af lyst.”

Jørgensen beskriver det som den klassiske historie, hvor en dygtig og engageret samfundsfagslærer fik åbnet hans øjne for en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse. Hans endelig valg faldt på Statskundskab i Århus.

”Jeg elskede faktisk at læse, og vi lavede – på bedste duksemanér – selvstændige studiegrupper, hvor vi talte om ting, som vi ikke nødvendigvis skulle til eksamen i,” fortsætter Dan Jørgensen, der beskriver sin studietid som værende god, men også travl. Ud over at være studievejleder fyldte foreningsarbejdet også meget.

”Jeg stod tidligt op om morgen, tog op på universitetet og var der sådan set hele dagen.”

Vejen til Europa-Parlamentet
Drømmen om at blive politiker kom dog først senere ind i billedet, da Dan Jørgensens og Svend Aukens veje krydsede hinanden. Jørgensen stod for Aukens valgkamp, men det blev hurtigt til mere en blot et kollegialt forhold – de endte med at blive venner, og det var også Auken, som opfordrede Jørgensen til at gå ind i politik.
”Hans argument var: I stedet for at blive sådan én, som skal rådgive én som mig, er det så ikke bedre at blive sådan én som mig? Og det kunne han da egentligt have lidt ret i. Så da der kom en mulighed for at blive kandidat til Europa-Parlamentet, og han opfordrede mig til at stille op, tænkte jeg, at det kunne jeg da egentlig godt tænke mig at prøve,” fortæller Jørgensen.
At stille op til Europa-Parlamentet var på mange måder det naturlige valg for Dan Jørgensen, da både en specialisering i EU på studiet og ønsket om indflydelse på de sager, som lå ham nærmest, trak mod Bruxelles.

”De politikområder, som jeg har interesseret mig mest for, har været miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og forbrugerpolitik. Det er jo ikke det eneste, jeg interesserer mig for, men det har været fokusområderne, og dér ligger rigtig meget af lovgivningen jo i Bruxelles, ikke?” siger Jørgensen, men tilføjer dog med et næsten drillende smil: ”Med mindre, at man lige er heldig nok til at få det her kontor.”

Statskundskaberen Dan Jørgensen
”Det lyder som en kliché, fordi alle siger det, men måske siger alle det, fordi det er rigtigt: Statskundskabere er bare ekstremt gode til at bearbejde og analysere store mængder information,” fortæller Jørgensen, da samtalen falder på statskundskab.

Og hvis man gerne vil kunne sætte hak ved ”blive minister” på sin to-do-liste, er statskundskab måske ikke helt hen i vejret som uddannelsesvalg. Dan Jørgensen gør i hvert fald stadig brug af værktøjskassen fra studietiden den dag i dag.

”På en typisk dag for mig kan der nemt være 8, 10, 12, 15 møder om fuldstændigt forskellige områder. Jeg skal – med hjælp fra mine rådgivere – kunne nå at sætte mig ind i det hele og kunne systematisere informationen. Jeg bruger stadig min uddannelse hver eneste dag. Faktisk bruger jeg også megen faktuel viden, om hvordan politik og de politiske systemer fungerer. Det brugte jeg i særdelshed i EU, men jeg bruger det stadig, eksempelvis i forhold til statsadministrationen.”

Som politiker er evnen til at debattere uvurderlig, og denne evne, mener Jørgensen, blev forbedret i studietiden.

”Altså, dengang man var knægt, var det jo sådan, at hvis man fik et to-minutters frikvarter, så kunne man alligevel godt nå ud og spille fodbold i tredive sekunder, selvom det tog halvandet minut at komme frem og tilbage. Sådan var det også lidt på Statskundskab. Selvom der kun var tre minutters tissepause, så kunne man godt nå at tage en diskussion om Israel og Palæstina, ikke?” griner Dan Jørgensen.

”Jeg har lært lige så meget ved at sidde ved kantinen og drikke kaffe og diskutere med mine holdkammerater, som jeg har lært inde i undervisningslokalet!”

Der er dog også områder, hvor Jørgensen mener, at studiet kunne have klædt ham bedre på til efterlivet. Især efterlyser han mere fokus på det skriftlige samt generelt at gøre studiet mere anvendelsesorienteret.

Villa Villekulla?
I en alder af blot 39 år har Dan Jørgensen fået opbygget sig et imponerende CV, og der er der da heller ingen tvivl om, at karrierens højdepunkt er det nuværende ministerjob. Men lige så anvendelsesorienteret, som han er med synet på statskundskaben, lige så resultatorienteret er han ved et tilbageblik på karrieren.

”Det, jeg er mest stolt af, er nok de konkrete resultater, jeg har været med til at lave i Bruxelles. Det er især på miljøområdet, hvor jeg i dag simpelthen ved, at der er nogle pesticider og kemikalier, som ikke længere findes, og som før gav mennesker – endda i nogle tilfældeogså børn – kræft. Det er ret motiverende at tænke på. De fleste politikere er faktisk blevet politikere for at ændre verden, og det gør vi da heldigvis næsten hver dag.” Fremtidsplanen for Dan Jørgensen er da også at blive i politikken – på den ene eller den anden måde.

”Jeg regner med at skulle sidde her – på det her kontor – i hvert fald i 25 år, og så må vi se, hvad der sker derefter,” griner han. Ud over at pønse på flere forskellige bogprojekter er Dan Jørgensen desuden også opstillet til Folketinget.

Oven på dette indblik i fremtidsplanerne rejser vi os for at få et hurtigt snapshot af Danmarks fødevare-, landbrug- og fiskeriminister. Han stiller sig foran vinduet, så vi kan få kontorets flotte udsigt med. Klik. Blikket forstyrres dog af et billede af ingen ringere end Pippi Langstrømpe, der pryder vindueskarmen. Dan Jørgensen følger vores forundrede blikke.

”De store skal jo passe på de små,” siger han med et gådefuldt smil, inden han lader sig falde ned i lænestolen og smilende kigger ind i kameraet. Klik.