På Statskundskab er der fællesskaber omkring alt mellem himmel og jord. Også et for dem, der vil samles om kærligheden til Herren med stort H. MED ANDRE ORD fik kigget både opad og indad, da vi var til æbleskiver og fællesbøn hos Kristeligt Forbund for Studerende.
Det er en torsdag formiddag i december. Vejret er gråt, eksaminerne står for døren, og der er kun riskiks tilbage i Kommunen. På det, der umiddelbart kunne virke som endnu en triviel torsdag, indtræffer der dog en begivenhed af en anden (himmelsk) dimension: I dag afholdes det månedlige møde i CSS-afdelingen for Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) – en forening for kristne studerende over hele lande.
Umiddelbart kunne man mene, at et kristent fællesskab på det samfundsvidenskabelige fakultet ikke ligefrem skriger sin åbenlyshed til himlen. Et sted, hvor det indgår i pensum, at menneskets handlinger enten er egennyttemaksimerende eller socialt betingede, udgør KFS måske den mest alternative forening. Af den grund har jeg sat mig for at undersøge, hvordan man på en enkelt time forener kirke med kommunehospital.
Den salige stilhed
I dagens anledning er lokale 2.0.40 blevet omdannet fra indelukket grupperum til et åndeligt åndehul for medlemmerne af foreningen. På tavlen kan der endnu øjnes kridt efter den forrige gruppe af studerende, og selvom den lukkede dør ikke helt formår at holde den højlydte summen fra gangen ude, er der en ro i lokalet, som er ulig nogen anden på fakultetet. Hvor der normalvis plejer at ligge et virvar af computere, kompendier og kaffe, er det nu en læderindbunden Bibel og nogle lune æbleskiver, som optager bordet.
”Vi håber da, at flere af vores medstuderende, som vi jo holder af, må lære Jesus at kende. Det, tror jeg, er det bedste, der kan ske for mennesket” – Anton Braüner, statskundskabsstuderende
Pladsen er trang, og der skal hentes ekstra stole ind i flere omgange. Vi er otte mennesker i lokalet. Enhver fordom, man kunne have om, at kristne unge klæder sig efter temaet kysk & konservativ, bliver hurtigt gjort til skamme: Der er både hornbriller, piercinger og fuldskæg til stede i lokalet.
Efter at der er blevet delt et par praktiske informationer omkring foreningen, bliver mødets egentlige seance indledt med, at et medlem læser et tekststykke højt fra Det Gamle Testamente. I forlængelse heraf fortæller oplæseren om sine tanker om netop dette stykke, og en sagte eftertænksomhed lægger sig over lokalet.
Vi sidder alle i stilhed og lytter. Men modsat mange andre sociale arrangementer på CSS er tavsheden ikke pinlig i dette selskab. Den synes i højere grad at være nødvendig for, at man virkelig kan tage ordene ind og for alvor tænke over dem. Og det er måske på dette punkt, at KFS synes at adskille sig mest fra andre fællesskaber på studiet: Her er der plads til at tale om og tænke over de emner, der rækker længere op i himlen end Kommunehospitalets kuppel.
En åndelig bro
Selvom den kristne samtale udgør en væsentlig drivkraft bag Kristeligt Forbund for Studerende, er et af foreningens hovedformål også at ’hjælpe de kristne på studiestederne’. Dette kan dog fremkalde en smule undren, for er de danske universiteter virkelig så religionsfjendtlige, at der er brug for reel hjælp til de kristne studerende? Er det så svært som kristen statskundskaber at forene Gud med Gadamer og Helligånden med Honneth?
Ifølge Anton Braüner, en 5. semesterstuderende og flittig KFS-gænger, kan livet som studerende og kristen sagtens forenes. Men KFS kan alligevel hjælpe med at bygge bro mellem disse to sfærer:
”Vi ønsker at være kristne i hele vores liv – også når vi er på universitetet,” fortæller han.
”Vi ønsker at være kristne i hele vores liv – også når vi er på universitetet” – Anton Braüner, statskundskabsstuderende
Det er samtidigt en hjælp til de kristne studerende, at KFS er et forum, hvor man kan tro på én sandhed, hvilket pensum på Statskundskab ikke altid lægger op. Selvom Anton understreger, at hovedparten af undervisningen fint kan forenes med troen på Gud, kan der alligevel forekomme visse brydninger. Dette var særligt præsent for ham i faget Videnskabsteori og metodologi på 1. semester, hvor meget af pensum netop forkaster idéen om sand viden.
Disse udfordringer, påpeger Anton, bliver ofte diskuteret i foreningen, og det er især herigennem, at det kristne fællesskab på CSS finder sin eksistensberettigelse.
Selvom den kristne forening udgør en lille skare, er det på ingen måde et lukket fællesskab. Tværtimod. Foreningen afholder regelmæssigt arrangementer på landets universiteter, herunder et oplæg på CSS i uge 10, som har til formål at videregive evangeliets budskab og skabe dialog om kristendommen. Det er dog ikke et ønske om direkte at konvertere studerende, der driver disse oplæg, men derimod det oprigtige ønske om at ville det bedste for andre.
”Vi håber da, at flere af vores medstuderende, som vi jo holder af, må lære Jesus at kende,” fortæller Anton.
”Det, tror jeg, er det bedste, der kan ske for mennesket.”
”Herre, tak for…”
Det er nu blevet tid til at gå videre til fællesbønnen. Der bliver spurgt ud i lokalet, om der er noget særligt, som vi skal bede for og vise taknemmelighed for i dag. Til at starte med er det meget jordnære sager, der bliver budt ind med: at en betændelse snart må gå over, og at en forestående julefrokost må forløbe godt. Hurtigt begynder bønnerne i højere grad at dreje sig om alle andre end dem, som er til stede i lokalet. Der bliver bedt for, at en tilskadekommen studiekammerat må komme sig, og at ens medstuderende må klare sig igennem den hårde eksamenstid. Der ytres håb om, at Guds kærlighed også må komme til dem, som endnu ikke kender Ham. Og så bedes der for fakultets bestyrelse, ledelse og de ansatte om, at de må få den nødvendige visdom til at træffe de rette beslutninger. Hver enkelt bøn bliver fremsagt med en sådan nænsomhed og oprigtighed, at det er svært ikke at kåre KFS som studiets mest sympatiske forening.
Der bliver også udtrykt taknemmelighed over undertegnedes tilstedeværelse, hvilket efterlader mig lige dele beæret og akavet. Det er samtidigt svært ikke at vende blikket indad, og pludselig har jeg ubehageligt svært ved at huske, hvornår jeg sidst har vist oprigtig taknemlighed over for noget i mit eget liv.
Mens der endnu bliver sendt himmelske tanker ud i verden, banker det på døren, og en ny gruppe gør krav på lokalet. En time er gået, der bliver pakket sammen, og efter en hurtig afsked tømmes lokalet. I takt med at KFS-medlemmerne igen forsvinder ud i mængden af studerende, bliver det tydeligt, at der alligevel er højere til loftet på CSS, end man umiddelbart tror.