Med Andre Ord følger her op med et interview på baggrund af Rasmus Fonnesbæk Andersens indlæg
Skal det forstås som en kritik af IfS, når du siger, at ambitionsniveauet kunne blive højere?
”Målet må være, at man prøver at bidrage til forskning og gør folk klogere. Jeg ville ønske, at man allerede på bacheloruddannelsen vidste, hvad folk forskede i og var mere empirinær, så det ikke bare er teorier, der spilles op imod hinanden. Her er det også relevant, at vi bliver bedre til at sige, hvor grænsen for viden går; hvad ved vi, og hvad ved vi ikke?”
Forskning er mange ting – hvorfor vægter du lige præcis international publicering så højt?
For det første har det noget at gøre med at formidle sin forskning, idet forskningen kommer ud til den bredest mulige skare, når man publicerer i de mest anerkendte tidsskrifter. Der er simpelthen større sandsynlighed for, at vi har ret i de svar, som vi prøver at give på de store spørgsmål, hvis der er flere der læ-ser vores mulige bud dem, undersøger dem, reflekterer over dem og kritiserer dem. Det er nødvendigt, hvis vi ikke skal begå store fejl, for det er virkeligt vigtige spørgsmål, vi beskæftiger os med.
Skævvrider et fokus på publicering i internationale tidsskrifter ikke vægten på specifikt danske forhold?
Vi har som danske praktikere et ansvar for at forske i eksempelvis kommunale best-practice, fx hvordan vi kan øge valgdeltagelsen blandt indvandrere i Danmark. Men vi har også et ansvar for at se dem som eksempler på mere generelle dynamikker, der gør os klogere generelt og ikke kun på det specifikke område, man lige kigger på.
Betyder prioritering af eksperimenter og kausalitet ikke, at samfundsforskerens samfundskritiske rolle risikerer at forsvinde?
Den mere normative, kritiske rolle, som mange tænker sig selv i som samfundsforskere, er ikke det, som empirisk videnskab handler om. Vores styrke som politologer er ikke, at vi er bedre filosoffer eller mere oplyste på den måde, at vi ved, hvad der er rigtigt. Det er mere, at vi ved, hvad der er korrekt og sandt og falskt, eller kan prøve at blive bedre til at vide, hvad der er det. Så må vi overlade til os selv som privatpersoner eller til politikere at agere på den bedste viden.♦