Vi tager gerne på os, at vi formulerede os upræcist i vores oprindelige kritik af faget Makroøkonomi i MED ANDRE ORD #3. Vi mener dog stadig, at pensum og undervisning på økonomifaget er unuanceret.
I sidste udgave af bladet kritiserede mikro- og makroøkonomiunderviser Jens Lehrmann Rasmussen os for at fremføre en fejlagtig kritik af økonomifaget. Vi mener dog fortsat, at fagets manglende nuancer skal kommes til livs, og at de studerende – og samfundet som sådan – vil være bedre tjent med, at de økonomiske skyklapper lægges på hylden.
Vi kritiserede oprindeligt undervisningen for (næsten) udelukkende at tage udgangspunkt i neoklassiske modeller, hvilket, vi efter Rasmussens kritik godt kunne se, var misvisende.
Vores beskrivelse af de neoklassiske modeller blev af Rasmussen beskrevet som ”i vidt omfang korrekt”. Det bemærkedes imidlertid, at antagelsen om et marked med udprægede rationelle aktører ”langtfra [er] enestående for ’neoklassisk teori’”. Herefter listede Rasmussen eksempler på anden teori i undervisningen, der ikke er neoklassisk, hvilket altså betød, at vores argument umiddelbart syntes at falde til jorden.
Teorier og antagelser skal udfordres
Lad os dog vende tilbage til vores oprindelige skitsering af de (in)famøse neoklassiske modeller:
”Ifølge de neoklassiske modeller agerer virksomheder, forbrugere og politikere på et marked, hvor de via rationelle overvejelser må allokere deres ressourcer bedst muligt for at tilfredsstille deres præferencer. De neoklassiske modeller (…) betragter samfundet som et aggregat af egennyttemaksimerende aktører…”
At Rasmussen pointerer, at det ikke blot er neoklassisk teori, der anvender antagelsen, men også ”mange andre adfærdsrelationer i makroøkonomiske modeller” understøtter faktisk mere vores oprindelige argument, end det undergraver det. Vores argument var, at makroøkonomiundervisningen var gennemsyret af en ureflekteret antagelse om den fuldt informerede, egennyttemaksimerende aktørs ageren på markedet. Om det så kaldes neoklassisk teori eller noget andet er vores budskab underordnet. Økonomiundervisningen på Statskundskab hviler på nogle bestemte antagelser, der sjældent bliver problematiseret, men teorier og antagelser bør aldrig opfattes som hverken neutrale eller objektive, og de fortjener som minimum at blive udfordret.
”Vi plæderer ikke for en fuldkommen afvisning af mainstream økonomisk teori, men for at pensum og undervisning som minimum må suppleres med reelle alternativer” – Daniel Christensen, Ebbe Bertelsen & Peter Plesner
Fortsat behov for nytænkning
Vores budskab er fortsat, at makroøkonomiundervisningens teorier og modeller mangler forklaringskraft i forhold til flere af vor tids allerstørste problemstillinger såsom finanskrisen eller klimaudfordringerne. Vi må og skal kunne give bedre svar på nutidens problemstillinger end blot at gentage mantraet om, at markedet går i ligevægt på langt sigt (hvornår det så end er!).
Vi plæderer ikke for en fuldkommen afvisning af mainstreamøkonomisk teori, men derimod for at pensum og undervisning som minimum må suppleres med reelle alternativer såsom postkeynesiansk teori, østrigsk skole og alternative vækstteorier, hvilket Rasmussen også nævner. Det kræver et nyt pensum, der ikke er bygget op om at læse Mankiw & Taylor fra ende til anden, men hvor man derimod læser tekster og teorier fra forskellige økonomiske skoler på deres egne præmisser.
I tråd med vores forslag efterspurgte Rasmussen ”tidssvarende og kompetent undervisning”, men undrede sig over vores kritik. Vi håber, at han og andre med samme undren nu er blevet afklaret omkring, hvad vi mener. Herved kan vi studerende i fællesskab med undervisere begynde at ændre økonomiundervisningen. Det er der fortsat behov for.