Tag Archives: på tværs

Hvem kommer de stressede studerende til undsætning?

Hvem kommer de stressede studerende til undsætning?

De studerende på statskundskab har travlt. Alt for travlt. Fremdrift, nedskæringer og forventningspres sætter sine spor. Studielederen siger, at problemet tages alvorligt. Næstformanden for Studienævnet fremhæver det fælles ansvar.

Knap halvdelen af de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er stressede i hverdagen. De oplever hjertebanken, ondt i maven, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, nedtrykthed og – desværre – meget andet i forbindelse med deres uddannelse. Om det er en afledning af fremdrift, nedskæringer og forventningspres er svært at sige – omend plausibelt.

Her på Statskundskab er vi vant til at klare det godt, se blandt andet på adgangskvotienten – 11,2. Når vi starter på universitetet, vil de fleste af os fortsat gerne skabe eminente resultater, og det sætter sine spor på helbredet. Hvis de studerende, som der står skrevet over hvælvingen i studenterforeningen Jacques D, skal kravle hele vejen til samfundets top, må der gøres en indsats for at lette livet for instituttets ihærdige studerende.

Ledelsens tiltag

Studiemiljøundersøgelsen fra 2016 slår fast, at andelen af studerende på fakultetet, der føler sig stressede i dagligdagen er 41,5 %. Konfronteret med tallene fortæller studieleder og formand for Studienævnet, Anders Berg-Sørensen, at stress blandt de studerende er et alvorligt fænomen, og at der er blevet talt meget om det i forbindelse med undersøgelsen af fakultetets studiemiljø. Ledelsen har sat flere initiativer i gang – blandt andet har Studienævnet, i samarbejde med Studenterrådgivningen og Studievejledningen, taget initiativ til oplæg om præstationskultur og stresshåndtering på hvert hold. I øjeblikket afholdes oplæggene for studerende på 1. semester. Der er også planer om at holde flere oplæg til foråret, som vil være åbne for alle bachelorstuderende. Dette er dog ikke endeligt blevet besluttet endnu. Studievejledningen fortæller, at det hidtil har været svært at få information om oplæggene ud til de studerende, og derfor gøres der en særlig indsats i år. Man kan håbe, at de studerende fremover bliver klar over, at der er hjælp at hente på instituttet.

Ansvaret ligger også hos os selv

Ledelsen har tilsyneladende igangsat tiltag for at hjælpe de studerende. Næstformand for Studienævnet, Emilie Kirstine Heide, fortæller, at de studerende også selv har et ansvar.

»Jeg synes, der er rigtig meget ansvar hos ledelsen og måden, vi strukturerer uddannelsen på, men der ligger helt klart også noget ansvar hos os«, siger hun og fortsætter:

»Noget af det, vi har forsøgt at gøre sammen med Jacques D., er at afholde nogle stormøder. Derudover er Selskabelige Statskundskabere blevet til. Ud fra den der idé om, at man godt kan være med, uden at man nødvendigvis skal lave en hel masse arbejde.«

Selskabelige Statskundskabere skaber rammer for at være sammen med sine medstuderende på en social, men uforpligtende måde gennem bl.a. brætspilsaftener. Undersøgelser viser, at dem, der er sociale, har det bedre. Derfor giver det god mening at deltage i sociale foreninger og arrangementer, hvis de studerende skal trives på studiet.

Karakterer på 1. semester

Umiddelbart ser det ud til, at både administration og studentermiljø gør hver deres forsøg på at mildne præstationspresset blandt de studerende på Institut for Statskundskab. Indfaldsvinklen på Statskundskab, der har været at udbyde flere stresshåndteringsoplæg samt at opfordre de studerende til  i højere grad at deltage i foreningslivet, skal suppleres med andre tiltag. Disse tilbud kræver, at den enkelte studerende har både tid og overskud til at deltage. Dette kan betyde, at netop de studerende, der har allermest brug for hjælpen, ikke får den. Et nærmere kig på den handlingsplan, som studiemiljøundersøgelsen affødte, afslører, at stress blandt studerende glimrer ved sit fravær. På trods af problemets alvorlige karakter, har det ikke været alvorligt nok til at blive en del af handlingsplanen for de samfundsvidenskabelige studerende.

I september trådte den nye fagstudieordning for bacheloren i statskundskab i kraft, hvor der bl.a. er blevet indført karakterer på 1. semester i International Politik 1. På den tidligere studieordning var der ingen karakterer på 1. semester.

Ifølge Anders Berg-Sørensen var beslutningen om at indføre karakterer på 1. semester en afvejning mellem den mest hensigtsmæssige uddannelsesstruktur med faglig udvikling og sammenhæng og de krav, statskundskabsstudiet er underlagt i uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen. Det betyder, at alle tredelte fag i den nye studieordning har én eksamen, der er bestået/ikke-bestået, og to eksamener med karakterer, hvoraf den ene er med intern bedømmelse og den anden med ekstern censur.

»For International Politik 1+2+3 var det mest hensigtsmæssigt at placere karakteren med intern bedømmelse på første semester, så puslespillet gik op,« fortæller Anders Berg-Sørensen.

Emilie Kirstine Heide tilføjer, at når der er kommet flere fag på 1. semester, var der nødt til at være karakter på ét af fagene. International Politik 1 er det mindst introducerende kursus på 1. semester, og derfor faldt valget på dette kursus.

»Det var et valg mellem pest eller kolera, men det var den bedste løsning,« bemærker Emilie Kirstine Heide.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt de forskellige tiltag vil hjælpe de stressede studerende, når rammerne for uddannelsen lader til at gå i den modsatte retning.

I det moderne massesamfund kigger din stenalderhjerne stadig frem – særligt, når du forholder dig til politik. Det mener forskere fra Aarhus Universitet, der med afsæt i evolutionspsykologien kigger nærmere på mennesket som politisk dyr.

Størrelsen på dine overarme påvirker din holdning til omfordeling

I det moderne massesamfund kigger din stenalderhjerne stadig frem – særligt, når du forholder dig til politik. Det mener forskere fra Aarhus Universitet, der med afsæt i evolutionspsykologien kigger nærmere på mennesket som politisk dyr.

Dit blodsukker har en effekt på din holdning til omfordeling, og er du en højreorienteret mand, er du tilbøjelig til at foretrække en folketingskandidat med en dyb stemme. Lyder det som konklusioner fra politologisk forskning? Det er det. I The Politics and Evolution Lab arbejder Michael Bang Petersen og Lasse Laustsen med modeller for, hvordan stenalderhjernen bliver aktiveret, når det moderne menneske forholder sig til politik. De mener, at man ved at trække på biologi og psykologi kan komme nærmere en forståelse af, hvad politik og politisk adfærd egentlig er.

»For at vi kan forstå politisk holdningsdannelse, må vi forstå, hvordan hjernen er indrettet,« mener Michael Bang Petersen.

»Og for at vi kan gøre det, må vi forstå evolutionen – for vores hjerne er ikke dumpet ned fra himlen; den er et produkt af en lang evolutionær proces.«

Ens hjerner – samme konflikter

Med evolutionspsykologien som afsæt forsøger forskerne at afdække menneskelig kognition og politisk adfærd som produkt af evolutionen.

»Teoriretningens udgangspunkt er, at vi mennesker har en psykologi, der er forholdsvis universel. Man kan tænke vores psykologi som en samling af forskellige apps –  hvis man skal gøre det lidt farverigt og moderne. Hver app er et psykologisk system, der aktiveres af specifikke typer af information, som trigger korresponderende responser og typer af adfærd, « fortæller Lasse Laustsen.

Det betyder, at der aktiveres en række medfødte psykologiske systemer, der former holdningsdannelsen, når vi skal forholde os til politiske spørgsmål. Præmissen er, at vi er biologiske væsener. Vores hjerne er et produkt af den evolutionære selektion og er indrettet til at tackle de politiske konflikter, der nu har måttet være dengang, vi boede i små grupper på den vestafrikanske savanne.

»Man kan tænke vores psykologi som en samling af forskellige apps…«

»Der er selvfølgelig en del variation mellem mennesker, men i bund og grund er vi udstyret med cirka samme hjerne. Langt de fleste psykologiske mekanismer, som vi har og alle deler, stammer tilbage fra livet som jæger og samler. Det betyder, at der i politik er bestemte typer konflikter, der går igen på tværs af samfund,« siger Michael Bang Petersen.

Stenaldermennesket har skullet forholde sig til, hvem der var en del af gruppen, og hvem der var ude, hvordan ressourcerne skulle fordeles i gruppen, og hvordan de medlemmer af gruppen, der ikke fulgte reglerne, skulle straffes.  Vores hjerne er blevet formet til at tackle disse konflikter. Når vi i det moderne samfund skal forholde os til politiske spørgsmål om omfordeling, indvandring og straf, har vi fra evolutionen nogle indlejrede kognitive processer med os, der underbevidst påvirker vores holdninger.

Komparativ politik i et biologisk perspektiv

At være politisk er et menneskeligt grundvilkår, der rækker ud over krydset i stemmeboksen og langt ind i vores hverdag – fra diskussionen om, hvem, der tager opvasken, til jagten på en forfremmelse på arbejdet. Vi er i det biologiske perspektiv en hypersocial art, der for at kunne fungere sammen er indrettet til at løse politiske konflikter, der ofte knytter sig til relationer.

»Hvordan opfører vi mennesker os i forhold til chimpanser eller kronhjorte?«

»Det evolutionære perspektiv sætter os i stand til at stille nogle mere fundamentale spørgsmål om, hvad politik egentlig er for en størrelse,« mener Michael Bang Petersen.

»Ikke bare i forhold til mennesker, men også i forhold til andre dyrearter. Ressourcekonflikter er i bund og grund noget, vi ser hos alle dyrearter. Ved at se på hvilke politiske taktikker, de bruger, kan vi se, hvad, der er det særligt menneskelige, og hvilke træk ved politik, der går igen ved andre dyrearter. Perspektivet gør os i stand til at bedrive egentlig komparativ politik. Ikke bare at sammenligne Danmark og Sverige, men rent faktisk sige hvordan vi moderne mennesker opfører os i sammenligning med jæger-samlere. Hvordan opfører vi mennesker os i forhold til chimpanser eller kronhjorte?«

Fysisk styrke påvirker politiske holdninger

På baggrund af hvad man ved om livsvilkårene i de første tusinde år af menneskets levetid fra antropologien og arkæologien, opstiller forskerne testbare hypoteser om politisk adfærd. Det evolutionære perspektiv bruges som ramme for at udlede teori på samme måde, som politologer bruger rational choice-antagelser til at opstille hypoteser om politisk adfærd.

»Det er en måde at udvikle hypoteser om, hvad vi skal kunne se i den politiske verden i dag, hvis det, vi ved om menneskets oprindelse, er korrekt,« siger Lasse Laustsen.

Michael Bang og Lasse Laustsen er interesserede i at se om, stenalderhjernen kigger frem, når vi tager stilling til politiske problematikker, der har været aktuelle gennem større dele af artens levetid. Hvordan vi fordeler ressourcer mellem os er et lige så relevant spørgsmål i dag, som det var dengang, vi boede på savannen. Lasse Laustsen forsker derfor i, hvordan mænds holdning til omfordeling påvirkes af deres fysiske styrke. Rationalet er, at hvis mennesker har levet sammen i små grupperinger bestående af 100-200 individer, har den enkeltes fysiske styrke været afgørende for, hvad han har kunnet kræve af andre. Ideen er, at jo stærkere man er, des bedre er man til at få sin vilje igennem. Lasse Laustsens forskningsprojekt skal derfor undersøge om, fysisk styrke udløser en impulsiv og underbevidst mekanisme i hjernen, der gør én mindre villig til at omfordele ressourcer.   

»Hvad vi tænker, at vi kan kræve af andre, er jo i høj grad også relateret til vores moderne samfund. Man kan se relationen til velfærdsstaten som en “Hvad giver jeg, og hvad får jeg”- relation, som vi er udviklet til at have til hinanden i de her små grupper. Hvis man forestiller sig, at vores psykologi projicerer den tankegang op på massesamfundet, så bliver spørgsmålet om, individers fysiske formåen og styrke stadig har en betydning for deres holdninger til omfordeling i det moderne massesamfund? « fortæller Lasse Laustsen.

»Og der ser vi så på tværs af stikprøver, at jo stærkere man er som mand, des mere højreorienteret er man på omfordelingsspørgsmål.«  

»…jo stærkere man er som mand, des mere højreorienteret er man på omfordelingsspørgsmål«

I et andet studie undersøger Lasse Laustsen, hvordan politiske kandidaters fysiologiske fremtoning påvirker vælgere. Her peger han på, at politikere med dybere stemmeleje er mere succesfulde, og at særligt højreorienterede mænd foretrækker en politisk leder med en dyb stemme.

Dog mener han ikke, at det er de fundne effekter i hans studier, der er interessante. »Det er ikke et spørgsmål om at sige, hvor mange procent af en holdning, vi kan forklare med det her. Det handler om at se, hvorvidt der er noget konsistent på tværs af data, som tyder på, at den model, vi udleder på baggrund af evolutionspsykologien, finder støtte og er konsistent.«

Michael Bang, der er stifter af The Politics and Evolution Lab, mener, at forskningsresultaterne bør have implikationer for de klassiske statskundskabsmodeller for holdningsdannelse: »Vi viser, at de her modpoler inden for statskundskabsfeltet med rational choice på den ene side og socialkonstruktivisme på den anden side begge er forkerte og tilbyder et mere stringent alternativ, som har den fordel at være konsistent med, hvad vi ved fra psykologi, antropologi, primatologi og evolutionspsykologi.«

Statskundskab er langt nede i det videnskabelige hierarki

De evolutionspsykologiske modeller stiller ikke kun spørgsmålstegn ved, hvordan vi skal forklare holdningsdannelse og politisk adfærd. Forskningsenhedens resultater åbner op for den klassiske diskussion om, hvordan samfundsvidenskab bedst bedrives.

»Det vigtigste for mig er, at man erkender, at statskundskab er temmelig langt nede i det videnskabelige hierarki«

»Det vigtigste for mig er ikke, at man starter alle sine teoretiske projekter med at tænke over, hvordan der så ud på den vestafrikanske savanne og så deducerer præcise hypoteser derfra. Det vigtigste for mig er, at man erkender, at statskundskab er temmelig langt nede i det videnskabelige hierarki. Vi kan ikke lave teorier inden for statskundskab, der ikke er konsistente med, hvad vi ved fra psykologi. Ligesom at man inden for psykologi ikke kan lave teorier, der er inkonsistente med, hvad vi ved fra biologi,« siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

»Det er ikke sådan, at vi skal ændre den daglige måde at bedrive statskundskab på. Vi skal ændre selvforståelsen af, hvad statskundskab er: Det er egentlig et hjørne af anvendt psykologi.«

For at bedrive statskundskab, der er konsistent med andre videnskaber, er det ifølge Michael Bang institutternes opgave at facilitere tværfaglighed og interdisciplinaritet.

Vi kan mindske de menneskelige ubehageligheder

At vores holdningsdannelse og politiske adfærd er påvirket af nogle medfødte psykologiske prædispositioner bryder med ideen om mennesket som en ‘tabula rasa’. Med andre ord står den fri vilje og det menneskelige handlerum for skud, når modellerne indfanger effekter af underbevidste impulser på holdningsdannelse og politisk adfærd.  Til trods for at biopolitisk forskning kortlægger nogle mekanismer, der måske ikke står til at rykke, er resultaterne ikke mindre anvendelige af den grund.                                    

»Jo mere præcis en forståelse vi har af menneskets indretning, des bedre kan vi lave politikker, hvor vi kan nå vores mål. Hvis det viser sig, at mennesket har tilbøjeligheder til at være etnocentrisk, eller at der hos mænd er indbyggede tilbøjeligheder til at være sexistiske, betyder det ikke, at det er godt at være etnocentrisk eller sexistisk. Der kan vi have nogle helt klare politiske mål om, at vi vil indrette vores samfund, så de her tilbøjeligheder ikke kommer til udtryk,« siger Michael Bang Petersen og uddyber:

»Min pointe er, at jo bedre forståelse vi får af menneskets natur – med alle de ubehageligheder der er – des bedre er vi rent faktisk i stand til at indrette samfundet på en måde, hvor de ubehageligheder ikke kommer til udtryk.«

HVIS STATSKUNDSKABERNE BESTEMTE…

HVIS STATSKUNDSKABERNE BESTEMTE…

Stod det til de statskundskabsstuderende, ville Radikale Venstre og Alternativet sidde tungt på den politiske magt i Danmark, mens Løkke og Co. måtte kigge langt efter regeringskontorerne.

Hvert år besvarer statskundskabere på 3. semester et spørgeskema i faget Metode 1. Her skal de studerende blandt andet svare på hvilket parti, de ville sætte deres kryds ved, hvis der var folketingsvalg i morgen. MED ANDRE ORD har sammenlignet statskundskabernes svar med de danske vælgeres. (Spoiler: Det politiske landskab i statskundskabens navn ville se en del anderledes ud.)



Vælgertilslutningen hos danske vælgere er taget fraBerlingske Barometer, 7. september 2017. Den statistiske usikkerhed er mellem ± 0,2 % og ± 1 %. Spørgeskemaundersøgelsen for Metode 1-studerende blev foretaget i september 2017 oger baseret på 219 besvarelser.* angiver, at statskundskabernes svar er signifikant forskellige fra den samlededanske vælgerskare, p-værdi <0,05.  

En radikal højborg

En udbredt fordom bekræftes, da vi undersøger statskundskabernes all-time darling, Radikale Venstre. De Radikale har de seneste otte år gennemsnitligt fået 34,4 % af de studerendes opbakning. Den massive tilslutning kulminerede i 2011, hvor hele 43,6 % af de studerende støttede op om partiet. I år var 39,3 % af statskundskaberne en del af den radikale vælgerskare, så hvis stud.scient.pol’erne kunne diktere næste folketingsvalg, ville Morten Østergaard og Co. højst sandsynligt få en solid plads i regeringen.

Det vindende alternativ

Alternativet har fluks fået en plads i statskundskabernes hjerter, efter at de debuterede på den politiske scene i 2013. De seneste to år har de haft en tilslutning på 17,4 og 16 % i spørgeskemaundersøgelsen og er dermed det mest populære parti efter Radikale.

Radikale Venstre og Alternativet samler så mange af de statskundskabsstuderendes stemmer i 2017, at de to partier ville kunne samle absolut flertal i en statskundskabs-dikteret regering helt på egen hånd.

Farvel til arbejderpartiet

Socialdemokratiet får til gengæld den kolde skulder. Opbakningen til partiet var relativt god i starten af 10’erne, men nu bakker mindre end én ud af tyve statskundskabere på 3. semester op om det gamle arbejderparti.

Hvor er de blå? 

Statskundskabernes partivalg vidner om en tydelig favorisering af røde partier frem for blå. Hvis man ser bort fra Socialdemokratiet, tilhører alle de mindst populære partier blå blok, og de statskundskabsstuderendes tilslutning til Venstre, DF og Nye Borgerlige  er signifikant forskellig fra den danske befolknings.

Opbakningen til rød blok stemmer godt overens med, at 62,1 % af de metodestuderende i år var meget enige eller enige i udsagnet ”Regeringen bør tage skridt til at reducere forskelle i indkomstniveau”, mens kun 17,3 % var uenige eller meget uenige i udsagnet. Hvis de statskundskabsstuderende skulle bestemme udfaldet af et folketingsvalg i morgen, ville højrefløjen utvivlsomt skulle sige farvel til regeringsmagten. De studerende bliver i spørgeskemaundersøgelsen også spurgt til den evige klassiker  i al valgforskning: Hvor de ville placere sig selv på en økonomisk højre-venstre-skala, hvor 0 er det mest venstreorienterede og 10 det mest højreorienterede. Her ligger de studerendes svar i gennemsnit på 4,2 i 2017. Hvis værdien 5 indikerer midtpunktet mellem venstre- og højrefløjen, placerer de studerende sig dermed gennemsnitligt en smule mod venstre.

Seks DF’ere på otte år 

Siden spørgeskemaundersøgelsens opstart i 2010, er der i alt opsporet seks styks DF-vælgere blandt de statskundskabsstuderende på 3. semester. Faktisk er der i 2017 flere af de studerende, der stemmer på Kristendemokraterne end på Dansk Folkeparti – nemlig én enkelt studerende. Det på trods af, at DF på samme tidspunkt i år ville få 17,8 % af de danske vælgeres stemmer i den føromtalte meningsmåling.

Alt i alt bekræfter analysen fordommen om, hvor homogen en gruppe de statskundskabsstuderende er, når de går til stemmeurnerne. Hvis Morten Østergaard bliver trist til mode over, at de andre partier på Christiansborg slet ikke er enige med ham, har vi en god løsning: Tag det roligt, Morten, du vil altid kunne finde en ven i Jacques D.