Hvem kommer de stressede studerende til undsætning?

Hvem kommer de stressede studerende til undsætning?

De studerende på statskundskab har travlt. Alt for travlt. Fremdrift, nedskæringer og forventningspres sætter sine spor. Studielederen siger, at problemet tages alvorligt. Næstformanden for Studienævnet fremhæver det fælles ansvar.

Knap halvdelen af de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er stressede i hverdagen. De oplever hjertebanken, ondt i maven, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, nedtrykthed og – desværre – meget andet i forbindelse med deres uddannelse. Om det er en afledning af fremdrift, nedskæringer og forventningspres er svært at sige – omend plausibelt.

Her på Statskundskab er vi vant til at klare det godt, se blandt andet på adgangskvotienten – 11,2. Når vi starter på universitetet, vil de fleste af os fortsat gerne skabe eminente resultater, og det sætter sine spor på helbredet. Hvis de studerende, som der står skrevet over hvælvingen i studenterforeningen Jacques D, skal kravle hele vejen til samfundets top, må der gøres en indsats for at lette livet for instituttets ihærdige studerende.

Ledelsens tiltag

Studiemiljøundersøgelsen fra 2016 slår fast, at andelen af studerende på fakultetet, der føler sig stressede i dagligdagen er 41,5 %. Konfronteret med tallene fortæller studieleder og formand for Studienævnet, Anders Berg-Sørensen, at stress blandt de studerende er et alvorligt fænomen, og at der er blevet talt meget om det i forbindelse med undersøgelsen af fakultetets studiemiljø. Ledelsen har sat flere initiativer i gang – blandt andet har Studienævnet, i samarbejde med Studenterrådgivningen og Studievejledningen, taget initiativ til oplæg om præstationskultur og stresshåndtering på hvert hold. I øjeblikket afholdes oplæggene for studerende på 1. semester. Der er også planer om at holde flere oplæg til foråret, som vil være åbne for alle bachelorstuderende. Dette er dog ikke endeligt blevet besluttet endnu. Studievejledningen fortæller, at det hidtil har været svært at få information om oplæggene ud til de studerende, og derfor gøres der en særlig indsats i år. Man kan håbe, at de studerende fremover bliver klar over, at der er hjælp at hente på instituttet.

Ansvaret ligger også hos os selv

Ledelsen har tilsyneladende igangsat tiltag for at hjælpe de studerende. Næstformand for Studienævnet, Emilie Kirstine Heide, fortæller, at de studerende også selv har et ansvar.

»Jeg synes, der er rigtig meget ansvar hos ledelsen og måden, vi strukturerer uddannelsen på, men der ligger helt klart også noget ansvar hos os«, siger hun og fortsætter:

»Noget af det, vi har forsøgt at gøre sammen med Jacques D., er at afholde nogle stormøder. Derudover er Selskabelige Statskundskabere blevet til. Ud fra den der idé om, at man godt kan være med, uden at man nødvendigvis skal lave en hel masse arbejde.«

Selskabelige Statskundskabere skaber rammer for at være sammen med sine medstuderende på en social, men uforpligtende måde gennem bl.a. brætspilsaftener. Undersøgelser viser, at dem, der er sociale, har det bedre. Derfor giver det god mening at deltage i sociale foreninger og arrangementer, hvis de studerende skal trives på studiet.

Karakterer på 1. semester

Umiddelbart ser det ud til, at både administration og studentermiljø gør hver deres forsøg på at mildne præstationspresset blandt de studerende på Institut for Statskundskab. Indfaldsvinklen på Statskundskab, der har været at udbyde flere stresshåndteringsoplæg samt at opfordre de studerende til  i højere grad at deltage i foreningslivet, skal suppleres med andre tiltag. Disse tilbud kræver, at den enkelte studerende har både tid og overskud til at deltage. Dette kan betyde, at netop de studerende, der har allermest brug for hjælpen, ikke får den. Et nærmere kig på den handlingsplan, som studiemiljøundersøgelsen affødte, afslører, at stress blandt studerende glimrer ved sit fravær. På trods af problemets alvorlige karakter, har det ikke været alvorligt nok til at blive en del af handlingsplanen for de samfundsvidenskabelige studerende.

I september trådte den nye fagstudieordning for bacheloren i statskundskab i kraft, hvor der bl.a. er blevet indført karakterer på 1. semester i International Politik 1. På den tidligere studieordning var der ingen karakterer på 1. semester.

Ifølge Anders Berg-Sørensen var beslutningen om at indføre karakterer på 1. semester en afvejning mellem den mest hensigtsmæssige uddannelsesstruktur med faglig udvikling og sammenhæng og de krav, statskundskabsstudiet er underlagt i uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen. Det betyder, at alle tredelte fag i den nye studieordning har én eksamen, der er bestået/ikke-bestået, og to eksamener med karakterer, hvoraf den ene er med intern bedømmelse og den anden med ekstern censur.

»For International Politik 1+2+3 var det mest hensigtsmæssigt at placere karakteren med intern bedømmelse på første semester, så puslespillet gik op,« fortæller Anders Berg-Sørensen.

Emilie Kirstine Heide tilføjer, at når der er kommet flere fag på 1. semester, var der nødt til at være karakter på ét af fagene. International Politik 1 er det mindst introducerende kursus på 1. semester, og derfor faldt valget på dette kursus.

»Det var et valg mellem pest eller kolera, men det var den bedste løsning,« bemærker Emilie Kirstine Heide.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt de forskellige tiltag vil hjælpe de stressede studerende, når rammerne for uddannelsen lader til at gå i den modsatte retning.

Vejen mod et grønnere universitet

Næste artikel

Vejen mod et grønnere universitet

Københavns Universitet har med initiativet 'Grøn Campus' indledt en proces, der skal gøre universitetet mere klimavenligt. Det har ført til udskiftning af vinduerne på CSS og et mål om mere genanvendelse af affald. Ansvaret for den grønne omstilling tilfalder dog også den enkelte studerende.