Måske har du allerede set eller hørt dem, når de i små flokke bevæger sig rundt på CSS? For de er her, og Københavns Universitet huser mange af dem. De udvekslingsstuderende altså.
De kommer – de lærer – de går. En forenklet, men alligevel rammende, beskrivelse af en udvekslingsstuderendes semester på Københavns Universitet. De kommer – fra hele verden af – de lærer – side om side med danske såvel som andre udenlandske studerende – og de går – måske uden at have knyttet nogle bånd af betydning til deres danske medstuderende.
Sidstnævnte fænomen oplevede jeg fra første række af, da jeg sidste semester havde fornøjelsen af et engelsksproget valgfag. Faget var interessant og tiltrak både danske og udenlandske studerende, men desværre viste en tendens sig hurtigt: De danske studerende optog pladserne i den ene side af lokalet, de udvekslingsstuderende pladserne i den anden. Selvom der blev arbejdet på kryds og tværs af nationaliteter, når undervisningen fordrede gruppearbejde, endte lektionen altid som den startede: Adskilt. De danske studerende forlod lokalet sammen, ligesom de udenlandske studerende også fulgtes ad. Uden for klasselokalets tykke vægge havde vi danske studerende altså ringe kontakt med de udvekslingsstuderende.
Jeg har ladet mig fortælle, at dette på ingen måde er et enestående eksempel. Tværtimod oplever en del udvekslingsstuderende at gennemføre et eller flere semestre på Københavns Universitet uden at have nogen synderlig kontakt med danske studerende. Det er rigtig ærgerligt – ikke kun fordi, at vi misser en fremragende mulighed for at få hevet de ellers så hurtigt glemte sprog fra gymnasietiden frem igen. Men også fordi vores viden om politik ligeledes kan blive styrket i mødet med andre politikstuderende fra hele verden. Er House of Cards et retvisende billede af, hvordan amerikansk politik fungerer? Hvorfor kalder tyskerne Angela Merkel for ”Mutti”? Sådanne og måske mere alvorlige spørgsmål kan man blive klogere på i mødet med udvekslingsstuderende. Omvendt kan vi også bibringe dem viden og funfacts om dansk politik og Danmark.
De danske og udenlandske studerende kan dermed gensidigt profitere af hinandens selskab, hvorfor det kan undre, at begge grupper af studerende kan siges at være en smule tilbageholdende over for hinanden. Måske skyldes det, at det kun er de få, som kan overskue at investere tid og kræfter i venskaber, som kan siges at have en udløbsdato. Men i denne teknologiens vidunderalder, hvor dét at holde kontakten ikke er længere end et Facebook-like væk, er hjemrejsen ikke nødvendigvis lig med et farvel, men måske snarere et ”på gensyn”.
Hav det i tankerne næste gang, du støder ind i en af vores udenlandske medstuderende. For ja, det er givende og lærerigt at være i et multikulturelt studiemiljø. Og nej, venskabet behøver ikke ende ved hjemrejsen. Men først og fremmest er det sjovt og spændende at være i selskab med studerende fra alverdens afkroge!