Vi får ro til at arbejde i fred

Vi får ro til at arbejde i fred

I juni vedtog Folketinget en ny offentlighedslov. Den nye lov vil ikke blot gøre det sværere for landets borgere at kigge myndighederne over skulderen, men også fratage embedsstanden en vigtig beskyttelse mod politisk armvridning. Det mener P1’s hæderkronede journalist, Jesper Tynell, som MED ANDRE ORD har talt med

”Hvis vi ikke imødekommer ønsket fra Fødevareministeriet, er det ikke utænkeligt, at vi fra Departementet får en ordre om at gøre det.” Sådan konstaterer direktøren for Nordjyllands Statsforvaltning i en mail til sine kollegaer i september 2012. Anledningen er den, at statsforvaltningerne er blevet bedt om at trække et høringssvar tilbage, da konklusionerne tilsyneladende ikke passede ind i Fødevareministeriets kram.

Regeringen har øjnet besparelser og ønsker derfor at nedlægge de regionale jordbrugskommissioner, men de tal, som skulle bakke op om dette tiltag, er forældede og ubrugelige. Det var det budskab i høringssvaret, som statsforvaltningerne gerne ville meddele folketingsmedlemmerne, inden de skulle til stemmeknapperne. Men det var ministeriet ikke med på.

Og sådan går sagerne ofte sin gang. Ministerier, der ikke er tilfredse med det, de underliggende myndigheder kommer med, og som derfor instruerer disse i, hvad der skal stå i svaret. Med styrelsens navn som afsender vel at mærke. Det er der for så vidt heller ikke noget ulovligt i, eftersom vi har ministeransvar i Danmark. Censur eller ej.

Det, der er interessant i denne sag, er, at direktøren for statsforvaltningen i Nordjylland ligeledes meddeler sine kollegaer, at ”svaret er registreret (…) [og] bekendt for mange af vores medarbejdere, og at en tilbagetrækning af det afgivne svar kan give politiske problemer for såvel fødevareministeren som vores egen minister.”

Embedsstandens beskyttelse
Når svaret er registreret, betyder det her, at det er muligt for offentligheden at få indsigt i, at ministeriet har beordret en konklusion sakset ud. Og eftersom ’mange’ medarbejdere er svaret bekendt, kunne man snildt forestille sig, at nogle iblandt ville finde det urimeligt, at fagligheden må vige for et politisk mere passende svar.

Direktøren påpeger altså over for sine kollegaer, at det ikke er utænkeligt, at sagen kommer offentligheden for øre. Men kollegaerne er ikke de eneste, som modtager denne påmindelse. Det gør departementet også – og det er der en oplagt forklaring på: Direktøren forsøger at fremhæve den beskyttelse, som embedsstanden nyder i kraft af offentlighedens ret til at begære aktindsigt.

For hvad gør en embedsmand, der føler sin faglighed trådt under fode af hensynet til et politisk initiativ? Han åbner for eksempel sin mail eller fisker sin telefon op ad lommen og tager kontakt til en journalist, som han opfordrer til at søge aktindsigt. På den måde kan embedsmanden bringe smudset frem i dagens lys.

En erfaren journalist
Sådanne embedsfolk har Jesper Tynell mangen en gang haft i røret. Han er journalist på P1’s Orientering og har bl.a. modtaget Cavlingprisen for en radioserie, der afslørede, hvordan daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen gav Folketinget usande oplysninger og bad kommunerne administrere i strid med loven.

Mange statskundskabere har for vane at ende i forvaltningen, og MED ANDRE ORD har derfor sat Jesper Tynell i stævne for at blive klogere på, hvordan retten til aktindsigt kan siges at være en beskyttelse for den menige embedsmand.

Sagen er den, at aktindsigtsreglerne kommer til at undergå store ændringer. Det sker, når den nye offentlighedslov, som blev vedtaget d. 4. juni, træder i kraft fra årsskiftet. Loven indebærer, at mange af de dokumenter, der i dag er omfattet af aktindsigt, ikke længere vil være det. Det betyder ifølge Jesper Tynell og flere andre kritikere af loven, at borgerne fremover får sværere ved at kigge myndighederne over skulderen. Men det tegner også til at få ganske store konsekvenser for embedsstandens mulighed for at bringe offentligheden en sag for øre.

Mange embedsmænd tager kontakt
Vi lægger ud med at spørge Jesper Tynell, hvilke erfaringer han har med embedsfolk, der kontakter ham med sager, som de mener, han bør kigge nærmere på:

”I de senere år er jeg temmelig ofte blevet kontaktet af embedsmænd, som enten selv ringer eller beder en ven eller kollega om at ringe for at lave en aftale, fordi de har noget på hjerte. Der var for eksempel en person, der ringede og sagde, at der var én, der gerne ville snakke med mig, hvis jeg mødte op på en bestemt café på et givent tidspunkt. Og så sad der en mand dér, som godt ville fortælle mig noget.”

Tynell fremhæver derudover, at han har oplevet embedsfolk, som havde anskaffet sig en taletidskorttelefon for ikke at kunne blive sporet, når de har kontaktet ham, og folk har i tidens løb sendt ham både dokumenter og lydoptagelser fra interne møder.

”Fælles for disse sager har været, at jeg aldrig har brugt det materiale, som jeg modtog fra embedsfolk, direkte i radioen. I stedet har jeg kunnet begære akt-indsigt i de sager, som, de syntes, var interessante.”

”Det har gjort, at jeg har kunnet ringe tilbage og sige, at jeg har fået papirerne ind ad fordøren, og at det ikke længere var den enkelte embedsmand, som så at sige hang på sagerne.”

”Embedsfolkene kommer næsten altid, når der har været tale om en eller anden form for politisk armvridning i sager, hvor det dybest set blot har handlet om at fremstille faglig viden gennem eksempelvis notater eller redegørelser.”

– Og hvad har det så betydet?

”Jeg har i hvert fald kunnet mærke, at skuldrene faldt betydeligt meget ned for de embedsmænd, der havde kontaktet mig. At jeg kunne få papirerne gennem akt-indsigt betød, at der ikke længere var nogen lækage, og at der ikke længere var grund til, at der blev kigget efter, om nogen havde tippet mig om eller ligefrem givet mig noget.”

Politisk armvridning
Jesper Tynell fremhæver altså, at aktindsigtsmulighederne er med til at beskytte den enkelte embedsmand, når han eller hun ønsker at råbe vagt i gevær uden selv at risikere at havne i fedtefadet og således sætte karrieren på spil. Vi spørger ham derfor om, hvilke sager det er, embedsfolkene kommer med:
”Det har næsten altid været, når der har været tale om en eller anden form for politisk armvridning eller forsøg på det i sager, hvor det dybest set blot har handlet om at fremstille faglig viden gennem eksempelvis notater eller redegørelser,” fortæller han.

Sådan lyder budskabet imidlertid ikke, hvis man spørger Justitsministeriet. Her tager man det næsten omvendte argument i brug for at forsvare ændringerne i offentlighedsloven. Det bliver fremhævet, at en af grundene til at ændre i aktindsigtsreglerne er, at det er nødvendigt ”for at sikre fortrolighed i forhold til embedsmændenes betjening af ministre.” Her nævnes der ikke noget om politisk pres.

”I de senere år er jeg temmelig ofte blevet kontaktet af embedsmænd, som enten selv ringer eller beder en ven eller kollega om at ringe for at lave en aftale, fordi de har noget på hjerte.”

Vi sparker åbne døre ind
Netop hensynet fortrolighed er et af hovedargumenterne for, at man fremover vil fratage alle sager, der vedrører ministerbetjening, for aktindsigt. Ændringerne af offentlighedsloven betyder, at næsten al kommunikation mellem statslige myndigheder vil kunne kategoriseres som ministerbetjening. Og så er det så som så med offentlighedens indsigtsmuligheder (se faktaboks).

– Tiderne skifter og myndighederne skal håndtere en hel ny virkelighed, hvor en minister let kan risikere ryge i pressens gabestok, hvis ikke der bliver gået stille med dørene. En lille idé til en fremtidig lov kan skabe stor furore i offentligheden. Det mener fortalerne for ændringerne i hvert fald – og derfor er der behov for mere fortrolighed. Kan de ikke have ret i det?

”Jo, jeg kunne godt se, at det ville være et problem, hvis det rent faktisk var et problem i virkeligheden. Det er værd at bemærke, at kommissionen ikke selv kommer med et eneste eksempel på, at det har været tilfældet”, svarer Tynell og fortsætter:

”En hel anden ting er, at hvis det er tal, notater eller indspil, der knytter sig snævert til den politiske beslutningsproces, så er det allerede muligt at undtage sagerne for aktindsigt med den nuværende lovgivning. Vi sparker åbne døre ind.” Han peger i den sammenhæng på en lang række paragraffer i den gældende offentlighedslov, som beskæftiger sig med undtagelser.

’Sagligheden eroderes’
Så kommissionen har altså ikke fremlagt et eneste konkret og hændt eksempel på det hypotetiske scenarium, som den begrunder et ganske substantielt indgreb i aktindsigtsmulighederne med. Et indgreb, som vel at mærke vil gøre det langt sværere for embedsmænd at råbe offentligheden op, når det politiske niveau forsøger at gå fagligheden på klingen.

At det politiske niveau i fremtiden vil få et langt stærkere greb om embedsapparatet, giver anledning til bekymring. En række forvaltningsforskere skriver i et høringssvar vedrørende offentlighedsloven, at ”idet offentlighedens indsigt i embedsmændenes forvaltning og rådgivning begrænses og dermed ikke kan kontrolleres, er det tilmed en risiko, at sagligheden eroderer, dvs. at de politiserede aspekter dominerer.”

Det fremhæves herefter yderligere, at ”embedsmændene i højere grad [vil] kunne underlægge sig ”selvcensur” og således ikke have den saglige motivation i tjenesten.”

Det brogede embedsværk
Men – kunne man indvende – er det ikke muligt, at nogle i embedsstanden er tilfredse med, at det nu ser ud til, at de kan få ro til at arbejde i fred, uden at offentligheden i tide og utide komme rendende? Det spørgsmål bringer Jesper Tynell ud i en længere redegørelse om forskellige embedsmandstyper, som han baserer på et forskningsprojekt, han har foretaget for Syddansk Universitet, hvor han var fellow et halvt år.

”Det er ingen tvivl om, at der er mange embedsmænd, der synes, at det er rigtig godt med ændringerne. Den helt firkantede version går på, at der er forskel mellem dem, der sidder tæt på det politiske niveau, og dem der sidder langt fra. De, der sidder længere ude, føler så, at de ikke kommer ordentligt igennem med deres faglige viden.”

”Det er ingen tvivl om, at der også er mange embedsmænd, der synes, at det er rigtig godt med ændringerne. Den helt firkantede version går på, at der er forskel mellem dem, der sidder tæt på det politiske niveau, og dem der sidder langt fra.”

”Når det er sagt, har jeg også oplevet embedsmænd, der sad længere ude, og som godt kunne finde på at gå på kompromis med deres faglighed. De syntes, at det var voldsomt interessant at tage del i det politiske spil. Og jeg oplevede også en stor gruppe af folk, der dybest set var ligeglade, og ikke rigtigt bekymrede sig om, hvorvidt deres arbejde blev rettet og skåret til længere oppe i hierarkiet, så længe de havde deres på det rene,” afslutter Tynell.

Et spørgsmål om tid
En time er ved at være gået, interviewet er ved vejs ende, og MED ANDRE ORD forlader P1’s hæderkronede journalist en hel del klogere på, hvordan de gældende aktindsigtsregler kan siges at beskytte embedsstanden og sikre fagligheden i sager, hvor det politiske niveau er kommet lidt for tæt på. Regler, som det er fremgået af interviewet, der i høj grad bliver brugt, og som øger offentlighedens indsigt i forvaltningens arbejde.

Tilbage synes kun at være ventetiden på, at kalenderåret slår om i 2014. Til den tid vil denne vigtige beskyttelse af embedsstanden forsvinde. Og når den forsvinder, må vi se, hvordan det så bliver at have ro til at arbejde i fred. ”I fred for hvem?” kunne man spørge. ♦

Fakta: DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV
*Loven er blevet til på baggrund af Offentlighedskommissionens arbejder
*Den erstatter den gældende lov på området fra 1985
*Mange journalister, forskere og borgere har udtrykt stærk kritik af loven, som blev vedtaget af regeringen samt Venstre og Konservative
*Det er særligt paragraffer 24 og 27, som kritikerne har fæstnet sig ved. De to paragraffer vidtstrakte undtagelsesmuligheder i reglerne for aktindsigt
*Fremover vil dokumenter og oplysninger, hvor “der er en konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand”, kunne undtages aktindsigt. Det samme vil dokumenter, som er blevet udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer i sager om lovgivning eller lign. politiske processer.
*For en uddybende gennemgang af ændringerne af offentlighedsloven, se: http://polsci.ku.dk/sk/tidligere_debatnumre/marts2013/offentlighedslov/
Blå bog: JESPER TYNELL
*Født 1971
*Cand. hist. og cand. comm.
*Rets- og socialpolitisk fagmedarbejder på DR’s P1
*Modtager af Cavlingprisen i 2009 for en række radioindslag i Orientering på P1. Her dokumenterede han, hvordan daværende “beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget,” som Cavlingkomiteen skriver i sin begrundelse for pristildelingen.
*Fellow ved Center for Journalistik, Institut for Stats-kundskab, Syddansk Universitet, 2010
Råd og nævn som statskundskabsstuderende kan stemme til

Næste artikel

Råd og nævn som statskundskabsstuderende kan stemme til

Som studerende på Københavns Universitet kan man hvert år være med til at vælge, hvilke studerende, man ønsker, skal repræsentere os i diverse råd og nævn. Overordnet kan man dele universitet op i tre niveauer: KU’s ledelse, fakulteterne og institutterne. Studerende på stats-kundskab kan således vælge repræsentanter til KU’s bestyrelse, Akademisk Råd på SAMF samt Studienævnet og Institutrådet på IfS.