10 spørgsmål til professoren: Wiebke Marie Junk

af Nadja Christensen
Illustration af Ida Rydahl Thorsen

Sommeren er på vej. Glade og tilfredse førsteårsstuderende er så småt vendt tilbage til CSS’ magiske gange og nyder solskinsdagene i tomme haver, når ikke slud og regn melder sin ankomst i det kaotiske aprilvejr. MED ANDRE ORD havde fornøjelsen af at møde Wiebke Marie Junk på en af de selvsamme solskinsrige dage i april til en snak om ophav, stjernetegn, livet som politologisk forsker og meget, meget mere.

1. Hej Wiebke. Hvad går du og laver for tiden?

»Jeg undersøger, i et nyt forskningsprojekt sammen med nogle kollegaer i Holland og Irland, hvordan coronakrisen påvirker lobbyverdenen. Det handler både om, hvem der har haft nemmest ved at få adgang til at lobbye under pandemien, hvor vigtig timing er for mobilisering, hvilke strategier der bruges, og hvordan strategier har ændret sig med online lobbyisme. Så underviser jeg også en del. Jeg står for bachelorfaget offentlig politik, nogle forelæsninger i DAK2 og så har jeg mit eget fag, der handler om repræsentation og legitimitet i politik. Og så er jeg vejleder – så der er gang i den.«

2. Hvor er du fra og hvilken betydning har det haft for hvem du er i dag?

»Jeg er født og opvokset i Hamborg, men byen virker fjern for mig, da jeg ikke har boet der siden 2008. Jeg føler mig faktisk ikke så præget af min tid i Tyskland, og det er måske også lidt en tysk ting i sig selv. Vi er 80 millioner mennesker, så det er svært at identificere sig med landet. Jeg ser på mange måder bare Hamborg som den tyske version af København. Efter Hamborg flyttede jeg til England for at tage min bachelor i Oxford og så flyttede jeg til Berlin, og kort til Paris. Og så har jeg boet i København lige siden.«

»Jeg føler mig nok mest som europæer fremfor tysker eller noget andet, fordi jeg har boet så mange steder som jeg har. Med det sagt har jeg faktisk søgt dansk statsborgerskab sidste år – det er også vigtigt for mig at være en del af det fællesskab der er, her hvor jeg bor nu. Det er her i Danmark, at jeg føler mig hjemme og ser min fremtid.«

3. Hvad er din bedste oplevelse som professor på IFS?

»Nu er jeg jo blevet ansat som Assistant Professor på KU i 2019/2020, og det har i sig selv været et vildt privilegium.«

»De gange det går godt og ens forskning bliver udgivet, så er det altid et rush.«

»Som ung forsker føles det som en rollercoaster ride med en del skuffelser, afvisninger og langsomme processer, når man gerne vil udgive sin forskning. Nu har jeg selv været ret heldig – eller det er gået ret godt for mig – det sidste år, hvor jeg har modtaget nomineringer og vundet nogle priser. Det er jo rigtig fedt! Men samtidig føles det også lidt random hvornår det ikke går godt, og hvornår det går rigtig godt. De gange det går godt og ens forskning bliver udgivet, så er det altid et rush. Det er en helt unik følelse, når folk ser hvor vigtig ens forskning er, både i forhold til journaler og medieopmærksomhed, og de faktisk gerne vil høre om det.«

»Det er også altid spændende med oplevelser, hvor man får instant response. For mig er det mest undervisningen, fordi det føles lidt mere real når man kan se at folk synes at ens forelæsning er spændende, eller når man læser et fedt bachelorprojekt eller speciale, man har vejledt. Så er effekten lidt tættere på, på den indsats man bidrager med.«

4. Hvad er dine top tre yndlingssange of all time?

»Der må jeg nok svare som en rigtig politolog, og sige at det er kontekstafhængigt – så det afhænger meget af hvilket humør, jeg er i og gerne vil være i.«

»Hvis det skal være lidt melankolsk, så er det Benjamin Clementine med London. Han er også en af de bedste live-acts jeg har set! Jeg oplevede ham lige i starten af hans karriere, hvor der kun var mellem 50-100 mennesker, og ham med et klaver. Det var så vildt, jeg har aldrig set så mange mænd græde. Han har både en emotionalitet og nogle vilde tekster og en vild personlighed.«

»Til noget mere provokerende eller vredt, kan det være Alabama Shakes med Dont Wanna Fight. Det er også en god sang når man er en ung akademiker, så den kan jeg anbefale.«

»Og så til det lidt mere forelskede humør, er det Alt-J med Lovely Day, der er et Bill Withers cover.«

Open in Spotify

5. Hvis du fik muligheden at vælge emne til en bachelor/kandidatafhandling i dag, hvad ville du så skrive om?

»Jeg ville ikke kunne modstå at skrive om hvordan coronakrisen har påvirket et emne jeg synes er spændende. For mig er emnet nok lobbyisme, hvilket også er baggrunden for mit projekt lige nu. Men der er også mange andre spændende aspekter i coronakrisen: hvordan krisen påvirker den grønne dagsorden, ressourcefordeling mellem EU-lande, politisk tillid – der er mange vinkler.«

»For mig hjælper det at være nysgerrig over for hvad man kan lære af den der coronaverden og hvordan globale kriser påvirker forskellige dynamikker i offentlig politik.«

»Jeg tror, at en reaktion jeg selv og mange andre har haft på krisen er, at man bare skal vente indtil, det er overstået – at man er i sådan en ubehagelig venteposition. For mig hjælper det at være nysgerrig overfor hvad man kan lære af den der coronaverden og hvordan globale kriser påvirker forskellige dynamikker i offentlig politik. Der er mange ting der er svære at undersøge i statskundskaben, og nu er det lidt som et naturligt eksperiment. Jeg tror at det ville være dét jeg ville skrive mit speciale om, også bare for at få vendt krisen til noget godt, noget brugbart.«

6. Hvad er dit stjernetegn og hvad er holdning til stjernetegn generelt?

»Jeg er stenbuk. Min mor vil nok sige at jeg er en typisk stædig stenbuk, der har et mål om at nå hele vejen op til bjergets top. Jeg kan godt lide stjernetegn, hvilket måske virker lidt kontraintuitivt, eller i hvert fald overraskende, når jeg arbejder som kvantitativ forsker der kigger på kausalitet. Jeg synes, at det er sjove fortællinger, og det er ikke fordi man skal lade sig begrænse af dem eller finde sig i dem, men de kan alligevel føre til nogle gode refleksioner – f.eks. om hvilke mønstre, man har. Der er meget personlighedspsykologi der gør lidt af det samme ud fra nogle andre, lidt mindre astrologiske præmisser. Men ja, hvorfor ikke snakke om stjernetegn en gang imellem, hvis man tager det med et gran salt.«

7. Hvad synes du er det mest spændende, der rører sig i politologien i øjeblikket?

»Jeg er vildt fascineret af politologi, der tager kausalitet meget alvorligt i nye studier. Der er virkelig nogle seje eksperimenter om diskrimination eller forskellige former for bias, som generer vigtig ny viden. Samtidig er det bekymrende, om det fører til en trend, hvor ting, der ikke kan måles med en kausalitetsstrategi, ikke bliver undersøgt, fordi man ikke længere kan udgive det i de bedste journaler. Der er altid noget der er på mode i politologien og ofte er det godt og skaber ny viden og fremskridt, men det er også vigtigt ikke bare at følge trenden som en lemming, men sikre pluralitet i de metoder og emner vi undersøger.«

»Der er altid noget der er på mode i politologien og ofte er det godt og skaber ny viden og fremskridt, men det er også vigtigt ikke bare at følge trenden som en lemming, men sikre pluralitet i de metoder og emner vi undersøger.«

8. Hvilken tekst mener du alle bør læse?

»En prosa-tekst, jeg har været meget fascineret af da jeg selv var studerende, er Andorra af Max Frisch. Når jeg tænker på den, minder den mig om noget, jeg synes er helt vildt vigtigt og desværre også meget relevant i dagens Danmark. Det er en historie om den unge Andri, der vokser op i et lille fredeligt land, der hedder Andorra. Han vokser op med fortællingen om, at han er en forældreløs jøde, som er blevet reddet af den lokale lærer, men i virkeligheden er han lærerens egen illegitime søn. Alle omkring ham internaliserer historien, og behandler ham anderledes – som en typisk jøde – og gør ham til syndebuk for alt. Til sidst ser han også sig selv sådan. Historien er en skræmmende illustration af at både samfundet og individet er med til at kreere falske billeder om andre – om det er immigranter, “ikke-vestlige indvandrere”, kvinder eller andre – og at disse billeder også kan være selvopfyldende profetier.«

»Historien er en skræmmende illustration af at både samfundet og individet er med til at kreere falske billeder om andre – om det er immigranter, “ikke-vestlige indvandrere”, kvinder eller andre – og at disse billeder også kan være selvopfyldende profetier.«

»Der er en fare i vores behandling af folk, af f.eks. såkaldte indvandrere der ikke kan få statsborgerskab, selvom de er opvokset i Danmark. Det kan gøre folk til nogen de ikke er, bare ud fra de roller som samfundet giver dem. Det er ikke kun skræmmende at folk befinder sig i de situationer, men også at det sandsynligvis ændrer deres syn på sig selv og deres rolle i verden.«

9. Mest over-/undervurderede teoretiker?

»I mit felt er det spændende, hvordan det er pessimistiske teorier, der ofte er ret succesfulde. Indenfor mit fag er Mancur Olson nok den mest kendte med sine teorier om det kollektive handlingsproblem og rent-seeking. Hans bog om Collective Action Problems har 50.000 citationer, selvom man ikke rigtig kan sige, at hans teorier passer vildt godt til den virkelighed og de empiriske mønstre vi ser. Så han har nok ikke ret i alle punkter ift. hvornår vi ser mobilisering og hvornår kollektiv handling er mulig.«

»Jeg synes selv det er spændende, når man kigger på folk som har et mere optimistisk synspunkt. I mit felt er det f.eks. David Truman, der beskriver, at når der er interesser i samfundet og der opstår problemer, så er det naturligt at der opstår mobilisering af interesseorganisationer. Han er dog mindre kendt, og hans vigtigste bog har måske 7.000 citationer. Det er spændende at se hvordan det, at være meget kritisk og advarende, kan føre til så meget berømthed – det ser man ofte, og jeg synes at det er vigtigt at have begge dele med i debatten.«

10. Har du et afsluttende godt råd til de studerende?

»Nyd jeres studium. Som studerende var jeg selv meget fokuseret på altid at gøre alt rigtigt og sikre at CV’et så godt ud med forskellige praktiksteder og studiejobs. Selvfølgelig er det værdifuldt, men man kommer jo sandsynligvis til at arbejde i 40 år. Det med virkelig at have tid til at læse pensum og tænke over ting, diskutere det i dybden, og fokusere på sit eget forskningsprojekt – det er noget ret særligt, man kun oplever, mens man læser. Nogle gange ville jeg ønske at jeg havde nydt det lidt mere dengang. Men jeg kan også høre at jeg lyder lidt som en gammel dame, det må I undskylde. I nyder hvad I har lyst til – men læs pensum hvis det kan lade sig gøre.«