Tidligere ph.d. på Harvard Universitet, Jackie Wang, har skrevet syv essays om bl.a. massefængsling, racial udbytteøkonomi, gæld, biopolitik og fremtidens politi i USA, som udgives d. 18. november 2021 på dansk: Fængselskapitalisme. Bogens analyseramme rækker dog ud over det amerikanske system og helt ind i det, som Mette Frederiksen kalder ‘Et Tryggere Danmark’. Thea, som har anmeldt bogen, kalder den et must-read for alle, der er interesseret i social, racemæssig og økonomisk retfærdighed – i en amerikansk såvel som dansk kontekst.
Af Thea Skjærbæk
Illustreret af Thea Skjærbæk
På pensum har vi læst faderen til antikoloniale tekster, Frantz Fanon, grundlægger af den postkolonialistiske tradition, Edward Said og ikon indenfor sort feminisme, bell hooks. Måske har du på eget initiativ læst Reni Eddo-Lodges ‘Why I’m No Longer Talking to White People about Race‘, lyttet med i nyhederne om Black Lives Matter eller fulgt nogle aktivister på Instagram og liket nogle opslag. Måske føler du, at du har læst nok om anti-racisme, hørt nok om strukturel racisme. Men lige meget hvor meget – eller lidt – du har læst op på (anti)racisme, vil jeg på det største anbefale dig at læse Jackie Wangs Fængselskapitalisme. For hun gør noget nyt og tidsaktuelt. Hun skriver (på skuldrene af Cedric Robinson) racekapitalismen ind i en teknologisk tidsalder: “men en aktuel analyse af fængsler, politi og racial dominans ville være mangelfuld uden en analyse af teknologier og algoritmisk magt”. Og den analyse laver hun så.
Fængselskapitalisme
Forfatter: Jackie Wang
Pris: 239,00,-
Forlag: OVO press
Udvalgt litteratur af samme forfatter: Digtsamlingerne ‘Tiny Spelunker of the Oneiro-Womb’ og ‘The Sunflower Cast a Spell To Save Us From The Void’. Derudover har hun udgivet en lang række punk-zines, blandt andet ‘On Being Hard Femme’.
I de første essays dykker Wang ned i de bagvedliggende strukturer, som vedligeholder og udvikler fængselssystemet i USA. Det gør Wang f.eks. ved at fremhæve, hvordan offentlig gæld i stigende grad kom i finanssektorens ejerskab i kølvandet på finanskrisen i 2008. For at betale denne gæld er statslige organer nødsaget til at trække penge ud af befolkningen via politiet og fængsling, hvilket fører til en regering, der er mere ansvarlig over for sine kreditorer end over for offentligheden. Selv kalder Wang det for en ‘de-demokratiserende effekt’, som opretholdes af determinerende algoritmer, som forudsiger, hvem der er skyldig baseret på tidligere anholdelser. En reproduktion af skyldighed.
Men Wangs analyse slutter ikke dér. Der er et essay, der fortæller historien om hendes egen brors fængsling, et essay om fremtidens politi og et essay om den politiske krop. Måske mest imponerende af alt, lukker Wang ikke sin begrebslige verden om sig selv, men lader sig tage nye steder hen: ikke ved at anskue systemisk vold fra en objektiv position, men ved at undersøge den gennem en række perspektiver. Dette afslører, at Wang er skolet i at tænke kritisk og hele tiden forholde sig reflekteret over sit eget og andre politiske tænkeres ståsteder. For eksempel, som Wang gør, når hun citerer Frederic Jameson: “Det kan være nemmere at forestille sig verdens ende end at forestille sig en verden uden kapitalisme”. Er det også nemmere at forestille sig verdens ende end en verden uden fængsler?
Poesi og politisk teori = wow
Wang er forsker, men værket er ikke en samling af forskningsartikler. Selvom hun inddrager teoretikere som Marx, Fanon, Foucault, Du Bois og Spivak, er bogen ikke en oplistning eller kritik af eksisterende teori. Og selvom hun også er digter, er bogen ikke en litterær undersøgelse. Fængselskapitalisme bevæger sig legende rundt i essaygenren, hvor poesi, teori og selvstændige politiske analyser blandes, blendes og forenes til et samlet værk. Det gør den til en meget smuk og drømmende læsning, som altså berører mange fagdiscipliner – alt fra politisk teori og offentlig forvaltning til makroøkonomi og metode.
Wangs forfatterskab er tydeligt influeret af broderens livstidsdom og af de moderne tænkere, som Wang selv kalder for “en uudtømmelig kilde til politisk og intellektuel stimulans” (tjek selv litteraturlisten). Men selvom hun i sine syv essays bevæger sig mellem personlige fortællinger og akademisk lir, nærmer det sig aldrig anekdotisk videnskab. Og dét er læselige lækkerier.
Især bogens sjette essay “Imod uskyldighed: race, køn og tryghedens politik” er et imponerende bidrag til diskussionen af, hvad vidensproduktion og ‘den anden’ er, og ikke mindst kan være. Gemt bagerst i bogen som det næstsidste kapitel finder læseren noget af den bedste kritik af liberal antiracisme, jeg har læst. Som Wang selv skriver: “liberalen er bange for at fremmedgøre nogen, og derfor er han ude af stand til at præsentere noget klart alternativ“. Wang tvinger os, som læser med, til at tage ansvar for vores egne overbevisninger i sin analyse.
Blå bog: Jackie Wang
Jackie Wang er en amerikansk black-studies-forsker, fængselsabolitionist, digter, performancekunstner og adjunkt ved Southern University of California. Hendes digtsamling “The Sunflower Cast a Spell to Save Us from the Void” er nomineret til at vinde National Book Awards 2021 for Poetry. Hun tweeter på @loneberrywang og blogger på loneberry.tumblr.com.
En dansk fængselskapitalisme?
Når danske anmeldere har kommenteret på amerikanske bøger om (anti)racisme, har de ofte peget på, at man risikerer at få et skævt billede af virkeligheden i Danmark, hvis man ukritisk overtager en amerikansk optik. Det mener jeg bestemt ikke er tilfældet med Fængelskapitalismen. I efterordet har oversætterne Jonas Eika og Nanna Dahler bidraget med et velskrevet udkast til, hvordan man kan bruge Wangs analyseramme til at undersøge en dansk fængselskapitalisme. Desuden har digter Mikas Lang skrevet et meget smukt forord, som gør læseren klar til Wangs syv søjler.
Eika og Dahler, som selv har arbejdet for flygtninges rettigheder, starter deres efterord med at genkende Wangs pointe om, at der eksisterer en dominerende liberal forståelse af racisme, som gør asylsager til et spørgsmål om individuelle intentioner: “når der skulle kæmpes imod en forestående deportation, følte vi os nødsaget til at fremhæve de aspekter af den deportationstruede persons historie og identitet, som kunne bevise at hun virkelig havde noget at flygte fra, eller at hun var en aktiv del af det danske samfund”. At hun var uskyldig. De fremhæver, at når de satte fokus på det enkelte individs uskyld “negligerede vi det faktum, at grænsesystemet i sig selv er kriminaliserende”.
Ellers finder læseren her bl.a. overskrifter som racialiseret ekspropriation i velfærdsstaten, kriminalisering, deportérbarhed og det ‘ikke-vestlige’ og tomme zoner, hvidvaskede ofre. Under overskrifterne finder man vigtige, læseværdige bidrag til en forståelse af en dansk virkelighed med ‘Parallelpakken’ (tidligere ‘Ghettopakken’), smykkelovgivning, udrejsecentre og skyldige subjekter.
Man skal selvfølgelig ikke kun læse værket pga. dets efterord, men hvor er det en genistreg af OVO press at få netop Eika (forfatter til politisk litteratur) og Dahler (ph.d.-studerende på Lunds Universitet i bl.a. den straffende stat) til at skrive dem. Med hver deres baggrunde udgør de et tænksomt og komplimenterende makkerpar.
Og så skal der også lyde en kæmpe klapsalve til OVO press for at printe en bog, som er en æstetisk oplevelse – en direkte fornøjelse – at bladre rundt i. Uden OVO press ingen Wang på dansk, og uden oversætterne ikke noget af al den betagende litteratur fra resten af verden, som er så vigtig i et lille land som Danmark. Tak for det!
Fængselskapitalisme udkommer på dansk torsdag d. 18. november og er udgivet af OVO press, et lille københavnsk forlag, som løbende udgiver læseværdige værker. De ligger på Baldersgade og skulle efter sigende have god kaffe.