Der er spørgsmål, som enhver statskundskaber stiller sig selv: Burde jeg have læst jura eller IBP i stedet? Vil jeg virkelig beskæftige mig med politologi, eller var jeg bare god til samfundsfag i Gymnasiet? Og vigtigst af alt: Skal jeg forkaste karrieren i embedsværket til fordel for at leve det hurtige konsulent-liv? Et liv, hvor kodeks VII og filterkaffe er erstattet af flyrejser på første klasse og champagne-shower efter hver eneste semi-vigtige arbejdsopgave. Vi valgte at udforske spørgsmålet nærmere og tog derfor i træning som konsulenter ved dette års Political Science Case Challenge.
af Jeppe Lerche, Sille Flach & Benedikte Huber
Illustreret af Thea Skjærbæk
Torsdag kl. 15:00: På udebane
Totalt uvidende om, hvad der venter os de næste 48 timer, mødes vi torsdag d. 28 oktober til et krisemøde i bygning fire. Udenfor er det koldt og gråt og efter en uproduktiv og indholdsløs snak i Forskerkollektivets vante rammer, begiver vi os hen til bygning 35 kl. 16. Lige da vi har formået at tale hinanden mod til aftenens konkurrence, mødes vi af et syn, der slår pusten ud af os: Tre to meter høje fyre fra Århus træder ned ad trapperne iklædt hvide skjorter og med matchende attachemapper i hænderne. Vi er på udebane i egen kantine.
De tre gode mennesker, der står bag arrangement, byder os pænt velkommen i døren: Karl, Max og Marc. Vi træder ind i den ellers velkendte forelæsningssal, som i dagens anledning er dækket til med Boston Consulting Groups smaragdgrønne logo. Roll-ups, goodie-bags, konsulent-bolsjer og kuglepenne fylder rummet. Ansigterne i salen virker genkendelige, men noget er anderledes. Strikveste og jeans er byttet ud mod erhvervsvenlige skjorter, poloer og puritanske pantsuits. Venner fra Jacquen er pludselig fjender i kampen om penge, prestige og den fede praktikplads.
Efter femten sekunders velkomsttale af Mikkel Vedby og et oplæg om, hvorfor BCG er verdens måske bedste arbejdsplads, bliver vi introduceret for konsulentverdenen. Slide-showet er prydet med smarte engelske ord og begreber som storylining, impact, sanity check og action titles. Der er strenge do’s and dont’s til den gode case, og vi hæfter os særligt ved ét af rådene: “Du må ikke virke arrogant”.
Vi bliver desuden præsenteret for konsulentmetoden, som i alt sin enkelthed går ud på at opstille en hypotese, og så finde data, der bekræfter den. Man kan næsten høre 1,5 års metode-undervisning rulle sig i graven, men da vi lufter vores akademiske kritik, bliver vi beroligede med, at der altså ikke er særlig mange, som arbejder på den [akademiske red.] måde ‘i den virkelige verden’.
»Selvom dagene med PSCC står i klimaets tegn, består middagen af ost, spegepølse, skinke og laks – ikke ligefrem den bæredygtige vegetar-middag, som vi havde regnet med. «
Torsdag kl. 18:00: Kantinetapas
Klokken 18 sharp bliver vi kaldt til aftensmad. Så tidligt har vi ikke spist siden børnehaven, men vi glæder os til at mingle med vores konkurrenter, så vi trasker lydigt ud i kantinen til aftenens buffet. Selvom dagene med PSCC står i klimaets tegn, består middagen af ost, spegepølse, skinke og laks – ikke ligefrem den bæredygtige vegetar-middag, som vi havde regnet med. Forlegen tilbyder Max at cykle ud og købe falafel, men casen bliver præsenteret for os om lidt, så vi bider i det sure æble og nedprioriterer klimaet.
Torsdag kl. 20:00: En frivillig eksamen ://
Det sitrer blandt skjorterne i forelæsningslokalet, da casen endelig afsløres: Skal den danske regering satse stort på CCS teknologien for at leve op til klimaloven? Ved hjælp af 24 siders bilag, og henvisninger til seks eksterne rapporter, skal vi snart være i stand til at løse denne case.
Vi får tildelt et grupperum af de søde arrangører, hvor vi slår lejr. Dog bliver vi hurtigt overvældet af kompleksiteten af klimakrisens mange facetter, hvorfor vi tager en kort øl-og-smøger-pause omkring kl. 20:30. Efter en løs snak om, hvad vi skal bruge de 10.000 kroners gevinst på, tager vi hjem. Vi er trætte og har brug for beauty-sleep – konsulentjobbet handler jo primært om appearance.
Fredag kl. 08:30: Show time baby
Jeppe ankommer en halv time forsinket til CSS, men får heldigvis meddelt under morgenmadsbuffeten, at vi mødte ind på campus før kl 7, hvilket afføder et respektfuldt nik fra en træt århusiansk økonomistuderende.
»Sille starter dagen ud med at spilde en hel kande kaffe ned af sit hvide outfit – en meget kritisk situation, da kombinationen af vores outfits var en af de få ting, vi rent faktisk arbejdede på aftenen før. «
De næste mange timer går med et febrilsk forsøg på at løse klimakrisen så vel som vores interne kriser. Sille starter dagen ud med at spilde en hel kande kaffe ned af sit hvide outfit – en meget kritisk situation, da kombinationen af vores outfits var en af de få ting, vi rent faktisk arbejdede på aftenen før. Vi bruger også en halv time på at finde ud af, hvordan vi kan downloade en konsulentet powerpoint-template, fordi presentation is key.
Kort efter udsættes vi for næste krise: En medstuderende mener at grupperummet er hans og forlanger med hævet stemme, at vi straks forlader det. Panikken rammer: Sille løber efter en voksen [Karl red.], mens Benedikte bukker fuldstændig under for ikke at ende på grådens rand.
To millisekunder før fristen afleverer vi vores færdige produkt, som selvfølgelig er et slideshow, der formelt vis sendes på mail. Vi når kun at snakke overfladisk om, hvordan vores fremlæggelse skal foregå, før alle holdene kaldes til samling og rækkefølgen på præsentationerne afsløres: Vi skal fremlægge som første gruppe i vores pulje.
Vi slår koldt vand i blodet og lader overlevelsesinstinktet tage over. To søde dommere fra BCG sidder spændte over for os, og resten er historie.
Fredag kl. 16:00 – Salon K(onsulent)
De tre fantastiske arrangører byder os velkommen i Salon K, hvor aftenens festligheder bliver afholdt. I den officielle plan er der afsat en time til transport fra CSS til Huset i Magstræde, hvilket har fået vores drømme om BCG-sponsoreret partybus og limousine til at spire. Heldigvis for klimaet foregår sceneskiftet dog til fods. Budgettet er nemlig brugt andetsteds. Mens de tre finalegrupper forbereder deres endelige præsentation, kommer en standup komiker og udfylder ventetiden. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt klimakrisen kan løses af en flok studerende, der skipper en nattesøvn, men selvtilliden i rummet er uanfægtelig: Nu er det finaletid. Dommerpanelet består af tre midaldrende mænd, som griller de tre super-grupper i alt fra klimalovens paragraffer til muligheden for at bygge rørledninger i Thy. Vi er lettede over, at vores aften kun står i fejringens tegn – med en stolt 4. plads er vi off-the-hook.
»Vi spiser 5-retters menu og networker over forskellige vine, imens vi udveksler anekdoter med de søde deltagere fra Århus og RUC, som var vi gamle venner. Aftenen ender i ægte statskundskabs manér, med en DIY dør og et klistret dansegulv. «
Fredag 18:00-🤪
Den faglige del af PSCC er nu overstået og vi skal endelig have den bæredygtige vegetarmiddag, som vi er blevet lovet. Men nej. Karl er nemlig faldet lige i klima-fælden og har i sidste sekund takket ja til et tilbud om svinekød. Intet kan dog påvirke vores lykkelige og lidt champagnefulde gemyt mens vi sætter os til bords. Der er tale om langbordsstemning på en high-class måde: Vi spiser 5-retters menu og networker over forskellige vine, imens vi udveksler anekdoter med de søde deltagere fra Århus og RUC, som var vi gamle venner. Aftenen ender i ægte statskundskabs manér, med en DIY dør og et klistret dansegulv.
Vi vandt godt nok ikke de 10.000 kroner, men vi vandrer hjem fra festen med hjerterne fulde af de nye venskaber [Adam red.], som arrangementet har bragt.
Tak for to skønne dage til Karl, Max, Marc og alle de andre stræbere.
