Ditte Maria Brasso Sørensen er ph.d.-studerende på Instituttet. Hun skriver og svarer her på, hvad hendes projekt handler om, hvorfor det er interessant, og ikke mindst hvad hun ønsker at bidrage med.

’Contesting ideologies of the European Public Sphere’

Ditte Maria Brasso Sørensen er ph.d.-studerende på Instituttet. Hun skriver og svarer her på, hvad hendes projekt handler om, hvorfor det er interessant, og ikke mindst hvad hun ønsker at bidrage med.

Hvad undersøger Jeg i mit ph.d.-projekt?
Jeg undersøger, hvordan den eksisterende teori om demokratisk legitimitet – med særligt fokus på den offentlige sfære – spiller sammen med de ændringer i den politiske virkelighed, som den øgede europæiske integration har ført med sig.

Da en sammenslutning af intellektuelle i 2012 offentligt gik ud og støttede et manifest med titlen We are Europe, støttede de samtidig en særlig forståelse af europæisk demokrati og offentlighed. I manifestet forsøgte de desuden at fastlåse bestemte fortolkninger af politiske begreber som ’frivillighed’, ’borger’, ’deltagelse’ og ’demokrati’. Det er underliggende forståelser af europæisk demokrati og offentlighed, som de kommer til udtryk i dette bidrag og andre steder, jeg gennem min forskning ønsker at forstå.

Hvorfor er det interessant?
Spørgsmålet om bæredygtigheden og kvaliteten af den europæiske offentlighed er blevet aktuelt af flere grunde. Det skyldes både den økonomiske integration mellem de europæiske stater, den stigende politiske forbundenhed og de fortsatte udsigter til en europæisk føderal sammenslutning.

I 2012 opfordrede de Europæiske Fagforeningers Sammenslutning til ’a Day of Action and Solidarity’, som resulterede i fællesstrejker på tværs af 40 organisationer i 26 europæiske lande. I 2013 nåede det europæiske borgerinitiativ ”One of Us”, der ønsker, at EU skal ophøre med at støtte forskning, der gør brug af menneskefostre, langt over den million støtteerklæringer, det kræves, for at Kommissionen skal behandle initiativet. Og i dag ses tegn på en gryende europæisk ’Anti-Gender’-bevægelse på tværs af lande som Frankrig, Polen og Italien. Uanset om disse bevægelser opnår sine mål, er er de eksempler på civile grupper, der forsøger at påvirke europæisk politik, og derfor er de med til pege på en forskelligartet, politiseret og aktiv europæisk offentlighed.

Hvordan kan man forstå den offentlige sfære?
Begrebet ’offentlig sfære’ kan både forstås empirisk – som kommunikationskanaler og mediedækning – og normativt-teoretisk. I mit projekt har jeg fokus på den normative teoretiske forståelse. Normative spørgsmål om europæisk offentlighed er tæt knyttet til spørgsmål om demokratisk legitimitet og til det tilbagevendende tema om EU’s demokratiske underskud.

I den normative udlægning er den offentlige sfære rummet, hvor politiske holdninger samles og revideres, og hvor en offentlig holdning kan konstrueres. Det er herigennem, at en offentlig holdning bliver til en politisk kraft, og det er rummet, hvorigennem politikere holdes til ansvar for deres politik. Derfor afhænger det demokratiske politiske systems legitimitet af den offentlige sfæres eksistens, struktur og kvalitet.

Hvad ønsker jeg at undersøge?
Konkret ønsker jeg at sætte fokus på de forskellige opfattelser og ambitioner på vegne af den europæiske offentlighed, som de findes i nuværende politiske debatter. Det europæiske samarbejde er i dag blevet noget, som civilsamfundet aktivt forholder sig til, og man taler i den forbindelse om bruddet med en ”permissive consensus”. I perioden kendetegnet som ”permissive consensus” var det europæiske samarbejde noget, eliter kunne arbejde med uden for offentlighedens søgelys, og samarbejdets legitimitet var i høj grad bundet op på de konkrete resultater, der blev skabt. Det står i kontrast til i dag, hvor det europæiske samarbejde er blevet et tema, der diskuteres offentligt. Senest kom det til udtryk i forbindelse med det nyligt afholdte valg til Europaparlamentet, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved ønskværdigheden af en stigende europæisk integration.

Ved at benytte en ideologi-analytisk linse ønsker jeg at belyse, hvordan forskellige politiske koncepter bliver forstået, fortolket og forsøgt fastlåst og derved opnå en mere nuanceret viden om, hvordan de centrale politiske koncepter fortolkes, når de bruges i en post-national kontekst.

De ideologiske strukturer, jeg ønsker at undersøge i mit projekt, er:

1) ’Anti-Europe’. Her ønsker jeg at fokusere på den ideologiske fællesmængde blandt modstandere af en dybere europæisk integration og deres forståelse af fx direkte versus repræsentativt demokrati, deres fortolkning af, hvad et folk er, og relationen mellem populisme og elitisme.

2) ’Federal Europe’. Viviane Reding har gjort sig berømt ved at advokere for et ’United States of Europe’. Ideen om et føderalt Europa skal ikke blot forstås som et politisk institutionelt ønske, men som en bredere tankestruktur, der rummer ideer med rødder i kosmopolitisk demokrati, rettigheder og et fokus på individet.

3) ’Christan Europe’. Her ønsker jeg at belyse forståelsen af Europa som et kristent fællesskab, hvor de politiske begreber og rettigheder skal forstås via deres konstituering i et kristent fundament. Fokuseringen på et kristent Europa var især synligt i debatten om den europæiske forfatning, men ses i dag videreført i debatter omkring minoriteters rettigheder i Europa.

De ovenstående ideologier har jeg valgt, fordi det er brede ideologiske strukturer, der har været artikuleret på tværs af Europa, og som har haft indflydelse på debatter om europæisk offentlighed og demokrati.

Hvordan ønsker jeg at bidrage?
Med mit forskningsprojekt ønsker jeg at bidrage til en videreudvikling af det teoretiske arbejde omkring demokratisk deltagelse og den offentlige sfære, der tager højde for den ændring i vores politiske virkelighed, som det tættere europæiske samarbejde her medført. Ambitionen er derfor ikke at måle de analyserede ideologier op imod en prædefineret normativ standard, men snarere at informere den eksisterende normative teori ved at berige den med nuancer fra aktuelle debatter. Jeg mener, at det nødvendigt at tage udgangspunkt i den politiske virkelighed, vi lever i, og måden vi forstår den på, for at kunne videretænke teorien om europæisk offentlighed og demokrati og i sidste ende komme tættere på en relevant teoretisk position.

Næste artikel

Det offentlige hus og den skotske (u)afhængighed

I sensommeren tog jeg til Skotland. Folkeafstemningen om uafhængighed var lige om hjørnet, og jeg så derfor nærmere på holdningerne i debatten og skotternes tradition for offentlig debat.