Midt i sommerens hede eksamensperiode måtte Peter Nykjær fra Kontaktudvalget smide pen og papir for at agere tutorgruppens talerør i medierne. Vi har sat ham stævne for at blive klogere på, hvordan det opleves pludselig at få en tur i den store mediemølle.
I slutningen af sidste semester producerede to antropologistuderende en radioudsendelse, der satte fokus på opvarmningen på introforløbet på Statskundskab i 2012. Opvarmningen blev beskyldt for at være sexistisk og krænkende. Kort efter fulgte en hed debat blandt de studerende, og medierne lugtede en god historie. Før han vidste af det, skulle Peter fra Kontaktudvalget, der er ansvarlig for planlægning og afvikling af introforløbet, stå på mål for introforløbet på Statskundskab.
”I Kontaktudvalget blev vi hurtigt opmærksomme på udsendelsen, og vi vidste, at det ville tiltrække stor opmærksomhed fra de studerende. Men vi havde ikke forestillet os, at sagen også ville tiltrække opmærksomhed udefra,” starter Peter og fortæller videre, hvordan forskellige danske medier fra Metroxpress over Politiken til Universitetsavisen kontaktede udvalgets medlemmer.
Mediernes dagsorden
”Det var en udfordring pludselig at skulle stå på mål for sit studie og et introforløb, som man selv havde taget del i og oplevet positivt – også selvom vi godt kunne se, at visse aspekter af opvarmningen skulle ændres. Men samtidig oplevede vi heller ikke, at omfanget af kritikken altid var berettiget,” siger Peter med henvisning til mediernes håndtering af sagen.
”Den oprindelige kritik, der udgik af radioprogrammet, omhandlede primært opvarmningerne. Men så snart medierne greb historien, kom det hurtigt til at handle om at vende folkestemningen mod Statskundskab. Historiens intention blev altså en anden.”
At medierne havde en dagsorden, kom ifølge Peter til udtryk ved, at dækningen ikke altid var lige nuanceret. ”Journalistisk set er den bedste historie også den dårlige historie. Og når medierne linkede til deres artikler på Facebook og Twitter, var det ikke historien om de 97 % positive evalueringer, der blev fremhævet. Det gjorde derimod den negative historie om tvang og sexisme,” fortæller Peter.
Den svære balancegang
For Peter og Kontaktudvalget var håndteringen af medierne hele tiden en balancegang mellem at lægge sig fladt ned og stå på hælene. ”Vi tænkte meget over, hvordan vi udtrykte os. På den ene side ville vi gerne fortælle en masse positive ting om introforløbet samtidig med, at det ikke skulle lyde som om, at vi ikke tog kritikken til os. På den anden side ville vi dog heller ikke lægge os fladt ned og lade medierne diktere dagsordenen.”
Derudover skulle Kontaktudvalget løbende sikre sig, at de havde både institutledelsens og de studerendes opbakning. Den vej, Kontaktudvalget valgte, faldt ikke i god jord hos alle.
”Der var nogen internt på studiet, der mente, at vi ikke var aggressive nok i vores forsvar af introforløbet. Men for at genvinde folkestemningen og sikre, at de studerende fortsat selv kan forvalte introforløbet, mente vi, at det var nødvendigt at sluge nogle kameler. Vi var hele tiden af den opfattelse, at hvad der udadtil tabes, indadtil skal vindes.”
I bagklogskabens klare lys
Når Peter Nykjær kigger tilbage på forløbet, træder særligt én ting frem, nemlig mediernes egen logik. ”Når først mediemøllen kværner, skal man huske, at ens udtalelser kan tolkes på flere måder. Det nytter ikke at have en naiv tiltro til mediernes vilje til at rapportere og formidle ens udtalelser, for medierne har sin helt egen dagsorden,” siger han.
Har Peter og Kontaktudvalget lært noget af affæren? ”Helt bestemt. Jeg er af den klare overbevisning, at tutorgruppen står klart bedre rustet, hvis der skulle ske noget lignende i fremtiden. Hvilket vi selvfølgelig ikke håber kommer til at ske.”