Rygtet vil vide, at tutorgerningen er fuld af god karma. Så god, at man tager feriefri fra sit job som fuldmægtig i et ministerium for lige at få den sidste rustur med. Lasse Aaskoven var tutor fem år i streg og skriver her et brev til de nyslåede tutorer

”Meningen med livet!”

Rygtet vil vide, at tutorgerningen er fuld af god karma. Så god, at man tager feriefri fra sit job som fuldmægtig i et ministerium for lige at få den sidste rustur med. Lasse Aaskoven var tutor fem år i streg og skriver her et brev til de nyslåede tutorer

Kære tutorer,

I er nu blevet udtrukket til at skulle udføre tutorgerningen på Statskundskab i 2014. I bliver dermed en del af et traditionsrigt fællesskab, der har introduceret Statskundskab til de nye russere og tegnet Instituttets sociale liv siden Søren Kierkegaards tid (og det er længe siden efterhånden!).

Som jeres gamle tutorer sikkert har fortalt jer, er tutorgerningen på Statskundskab et både sjovt, socialt og givtigt led i livet som statskundskabsstuderende ved Københavns Universitet. Men det er mere og større end det: Tutorgerningen er ikke bare guldøl (selvfølgelig ikke før kl. 17!), kapitalismevisen i Christian Hansen Auditoriet, morgenvækning på Rusturen eller gallalancieren på usikre ben i en hytte i den danske provins. For nogle statskundskabere synes den at være selve mening-
en med livet.

Tutorgerningen er også opvågnen til tidlige morgener efter fest i byen til kl. 5, hvor tutortrøjen pludselig vas-ker tømmermænd, træthed og manglende hukommelse fra sig, og man to timer senere møder russerne morgenfrisk og smilende. Den er mødet med så mange nye mennesker fra alle årgange og alle gamle stamhold, hvoraf nogle bliver venner for livet. Det er fornemmelsen af pludselig ikke bare at gå på årgang X, men bare at læse på Statskundskab uden skelen til semester eller hold. Den er fornemmelsen af at kunne tage til fredagsbar alene eller ned i Jacques D spontant, for ”man møder jo alligevel ti mennesker, man kender”. Og den er ikke mindst følelsen af at være med i et fællesskab, hvor det blot at være tutorer giver et unikt sammenhold.

For mit vedkommende har tutorgerningen været den bedste oplevelse på Statskundskab og en væsentligt årsag til, at jeg holdt ved og blev så glad for studiets både faglige og sociale del. Jeg savner det! Kommer til at savne det! Pas godt på hinanden, tutorgruppen og dens traditioner og kære gamle Statskundskab på Københavns Universitet.

Kærligste tutorhilsner
Lasse Aaskoven, cand.scient.pol.
5.-årstutor 2013

Næste artikel

Statskundskab og kvalitet

Vi kan gøre mere ud af vores kandidatuddannelse, skriver institutleder og professor Lars Bo Kaspersen. Vores kandidater er dygtige, men kan blive endnu bedre, lyder det. Studiearbejdstiden for de studerende på overbygningen er generelt for lav, og deri ligger et uudnyttet potentiale, som Instituttet bør gøre brug af