Mange politiske beslutninger er uundgåelige resultater af kompromisser mellem forskellige partier, men politiske kompromisers betydning og legitimitet er sjældent blevet udforsket. Fire forskere på Institut for Statskundskab tager derfor opgaven op
En forskergruppe bestående af fire politiske teoretikere blev i september 2013 tildelt 5.4 mio kr. af Velux Fonden til forskningsprojektet “COMPROMISE: Democratic Ideals and Real Politics.”
Målet er således at bidrage til udviklingen af en demokrati- teori, der tager den konkrete politiske virkelighed seriøst uden at opgive den politiske teoris normative sigte
Hensigten med projektet er at studere betydningen, brugen og den demokratiske værdi af kompromisser i både politisk teori og faktisk politik. Projektet tager udgangspunkt i, at moderne demo- kratiske samfund er kendetegnet ved en pluralitet af divergerende synspunkter og værdier, hvorfor mange politiske beslutninger er resultatet af kompromisser mellem forskellige politiske parter. På den baggrund vil projektet rette fokus mod samspillet mellem faktiske politiske kompromisser og demokratiske- idealer og diskutere, hvornår kompromiserne giv- er køb på idealerne, og hvornår de udgør en særlig demokratisk værdi. Konkret vil der blive gennem- ført studier af kompromisser i debatter om forholdet mellem politik og religion, i klimaspørgsmål og i spørgsmål om ansvarlighed og offentlighed i den udøvende magts embedsførelse kombineret med generelle studier af forskellige opfattelser af politiske kompromisser og deres legitimitet i politisk, idehistorie og demokratiteori. Målet er således at bidrage til udviklingen af en demokratiteori, der tager den konkrete politiske virkelighed seriøst uden at opgive den politiske teoris normative sigte.
I den internationale litteratur er der i øjeblikket en debat om, hvorvidt normativ politisk teori er blevet for ideel, abstrakt og løsrevet fra faktisk politisk praksis. Et spørgsmål er, hvordan vi kan gøre den politiske teoris analyse af begreber og begrundelse af normer relevant for den måde, hvorpå politik faktisk føres på uden at opgive idealerne. Der ligger et muligt paradoks i, at vi på den ene side må idealisere for at udvikle en kritisk og normativ teori, og på den anden side er en idealiseret teori irrelevant for den politiske virkelighed, den er rettet imod. Studiet af kompromisser er en måde at kombinere en interesse for faktisk politisk praksis og demokratiske idealer. Politiske kompromisser er uundgåelige i moderne pluralistiske samfund, men deres betydning og legitimitet er sjældent blevet udforsket. Både i den empiriske, forklarende statskundskab og i den normative politiske teori finder man kun ganske få systematiske studier af politiske kompromisser.
Studiet af kompromisser er en måde at kombinere en interesse for faktisk politisk praksis og demokratiske idealer
Et kompromis er en form for aftale, hvor alle parter ofrer noget, der er vigtigt for dem, for at opnå noget endnu vigtigere. Der lægges ofte vægt på den første del af denne definition af kompromisser, nemlig at man ofrer noget vigtigt, når man indgår et kompromis. Som sådan kan det virke som om indgåelse af kompromisser altid er noget mindre end ideelt. At indgå kompromis fremstilles på den måde, at man har opgivet – gået på kompromis med – sine idealer. Man taler i denne sammenhæng også om at kompromittere sig selv. Men hvis der er tale om et fornuftigt kompromis, så ofrer alle parter noget frivilligt for at opnå noget andet, er er endnu vigtigere. Dette “andet” kan være et substantielt resultat (en lov, reform, politik), en særlig relation til ens medborgere og/eller demokratisk legitimitet.
Med andre ord (sic!) kan man have ideelle grunde til at indgå kompromisser. Eller rettere, det er et af de emner, vi gerne vil studere – hvorvidt der ikke blot kan være pragmatiske, men også principielle grunde for kompromisser. En grund til, at kompromisser kan have en principiel og ikke blot en pragmatisk begrundelse, er, at det er en form for aftale, som respekterer samfundets pluralitet og uenigheder om grundlæggende spørgsmål. Muligheden for en principiel begrundelse for kompromisdannelse betyder dog ikke, at det altid er godt at indgå kompromis. Der findes også, hvad man har kaldt “rådne kompromisser,” dvs. kompromisser, som ikke bør indgås under nogen omstændigheder. Vores projekt handler blandt om, hvilke typer kom- promisser der henholdsvis fremmer og hæmmer realiseringen af demokratiske idealer.
COMPROMISE er et politisk teoretisk projekt, og bevillingen fra Velux Fonden vil styrke instituttets forskning inden for dette felt. Men det særligeved projektet er, at forsker-gruppen kombinerer politisk teori med undersøgelse af faktisk politisk praksis, særligt kompromisdannelse. Projektet ledes af to lektorer på instituttet, Christian F. Rostbøll og Anders Berg-Sørensen og har muliggjort ansættelse af to post.docs, Theresa Scavenius og Hans B. Dabelsteen, som forventes ansat i løbet af 2014. Forsker- gruppen vil både arbejde sammen om de overordnede spørgsmål og udføre hver deres delprojekter. Vi vil kombinere studier af Kants ideelle normative teori og den nye realisme i politisk teori med rødder tilbage til Machiavelli og Weber samt cases om global klimapolitik, forholdet mellem religion og politik og offentlighed og ansvarlighed i den udøvende magts embedsførelse. I løbet af projektperioden vil vi arrangere en række konferencer og work- shops med deltagelse af topforskere inden for feltet fra ind- og udland. Mange af disse er åbne for offentligheden, og vi håber at se jer til nogle af dem.