Den gode diplomat er realist

Statskundskab og diplomati går ofte hånd i hånd. Både i pensum og efter endt uddannelse. Men hvad indebærer det at kunne skrive diplomat på visitkortet? MED ANDRE ORD har mødt den danske ambassadør i Israel, Jesper Vahr, for at blive klogere på det spørgsmål.

Siden 2013 har Jesper Vahr bestredet den danske ambassadørpost i Tel Aviv. Han er en hærdet diplomat med over to årtiers erfaring i bagagen. Det er den erfaring, vi er kommet for at høre nærmere om denne sene efterårsdag, hvor vi er inviteret indenfor hos ambassadøren.

Rygtet vil vide, at mange statskundskabere går med en spirende diplomatdrøm i maven, og vi lægger derfor ud med at spørge Jesper Vahr, hvornår han blev klar over, at han skulle gå diplomatvejen.

”Den dag, jeg fik tanken, kan jeg faktisk godt spore. Jeg læste engelsk på universitetet, men var blevet træt af studiet. En aften sad jeg så sammen med min nuværende kone, Ane. Vi drak vin og havde den der samtale om, hvad man vil med sit liv. Og jeg havde tænkt over, at det med at blive diplomat kunne være interessant,” lægger Jesper Vahr ud.

Problemet var bare, at han ikke vidste, hvordan man bliver diplomat.

”Heldigvis var en af Anes veninders far medlem af Folketinget, så midt i rusen ringede vi til ham og spurgte, hvad man skulle læse for at blive diplomat. Han sagde, at man skulle læse statskundskab. Og så gjorde jeg det,” fortæller han videre.

Et spørgsmål om tilfældigheder?
Under sin studietid var Jesper Vahr praktikant på ambassaden i Ankara, hvor han fik fornemmelse for diplomatiets håndværk. Sidenhen er vejen gået gennem forskellige stillinger i Udenrigsministeriet, ligesom han under Anders Fogh Rasmussens generalsekretariat var kabinetschef i NATO. Det får os til at spørge, om hans karriereforløb har været del af en større plan.

”Da jeg blev ansat som ung fuldmægtig, gik jeg målrettet efter at beskæftige mig ad to spor, nemlig klassisk sikkerhedspolitik og Mellemøsten. Det var en del af planen, og det lykkedes,” fortæller Jesper Vahr.

”Men hvis Anders Fogh Rasmussen ikke var blevet generalsekretær i NATO, havde der ikke været en dansk kabinetschef, og jeg ville ikke have fået jobbet. Så er det heller ikke sikkert, at jeg i dag ville sidde som ambassadør i Israel. Overordnet set er der et element af tilfældighed i, hvor man lander. Og så alligevel ikke,” fortsætter han.

Afgørende øjeblikke
Det hævdes, at en diplomat formes af begivenheder i sin samtid. Vi hører derfor Jesper Vahr om, hvilke begivenheder der har været med til at forme ham som diplomat.

”Den gode diplomat er realist. Idealismen kan udtrykke et ønske om, hvor man vil hen, men i sidste ende er det den realpolitiske metode, der skaber resultaterne” – Jesper Vahr

”Jeg mindes en episode, da jeg i 2006 kom tilbage til Danmark efter at have været del af den daværende NATO-generalsekretær Jaap de Hoop Scheffers reformgruppe. Jeg tiltrådte som kontorchef for det sikkerhedspolitiske kontor i København. Jeg kan huske, at jeg nåede at sidde på min stol i omtrent fire timer, før jeg blev spurgt, om jeg kunne tage til Damaskus.”

Jesper Vahr skulle hjælpe med evakueringen af danske statsborgere, der var ofre for den daværende konflikt mellem Israel og Hizbollah.

”Jeg spurgte, hvornår jeg skulle tage af sted, og svaret var, at flyet gik klokken 17.00. Her blev det helt tydeligt, hvor omstillingsparat man skal være som del af den danske udenrigstjeneste,” fortæller han og fortsætter:
”Jeg ringede til Ane og sagde, at jeg ikke kom hjem og spiste, men at jeg kom hjem og hentede mit pas.”

En anden begivenhed, der har sat sine spor i diplomaten Jesper Vahr, er fredsaftalen mellem Jordan og Israel i 1994.

”I 1993 indgik man Oslo-aftalen mellem israelerne og palæstinenserne, og nu sluttede Jordan og Israel så fred ved en højtidelig ceremoni midt i ørkenen, som jeg deltog i. Der var forhåbninger om, at man nu kunne opnå varig fred i Mellemøsten. Jeg kan huske den specielle stemning, der herskede selv i Damaskus. Man fornemmede også der, at tingene kunne blive anderledes. Det gjorde et stort indtryk på mig,” siger Jesper Vahr.

”DEN GODE DIPLOMAT ER REALIST”
Et oplagt spørgsmål melder sig på banen: Hvordan tackler en diplomat de euforiske folkestemninger og afgørende øjeblikke, der melder sig undervejs i tjenesten? Tyer man til idealismen, omfavner dens håb og lader realismen surmule en stund for sig selv?

”Nej, det synes jeg ikke. Den gode diplomat er realist. Diplomati handler om at flytte tyngdepunktet en lille smule. Idealismen kan udtrykke et ønske om, hvor man vil hen, men i sidste ende er det den realpolitiske metode, der skaber resultaterne,” svarer han og fremhæver i samme åndedrag den skuffelse, der senere lagde sig over Damaskus, da forhåbningerne om varig fred brast.

– Men har idealismen ikke en eksistensberettigelse i international politik?

”Det har den bestemt, og i visse situationer er det også vigtigt at udtrykke bestemte holdninger. Men det, der rykker noget, er at skabe ændringer i folks adfærd. Og hvis det er målet, så får man engang imellem snavs på fingrene,” svarer Jesper Vahr.

Den vigtige tillid
Den gode diplomat er altså realist. Men hvilke andre kvaliteter bør en diplomat også besidde?

”Det, der rykker noget, er at skabe ændringer i folks adfærd. Og hvis det er målet, så får man engang imellem snavs på fingrene” – Jesper Vahr

”Jeg vil gerne fremhæve loyalitet og anstændighed. Man kan godt være uenig i visse situationer, men i diplomatiske relationer må man ikke glemme, at man også skal have et givtigt samarbejde i fremtiden. Det kræver frem for alt, at man er nøgtern, og at der ikke snydes på vægten,” svarer han og siger, at han før har oplevet, at uærlighed har været ødelæggende for en diplomatisk relation.

”Ærlighed er vigtigt i en diplomatisk forhandling. Ikke forstået på den måde, at man skal lægge alle kortene på bordet, for det skal man ikke. Men man kan ikke snyde mere end én gang, for så underminerer man den tillid, som er så essentiel i en forhandlingssituation,” siger ambassadøren, der også peger på betydningen af at kunne sætte sig i andres sted og se tingene fra modpartens synspunkt. For som han siger:
”Hvis man ikke forstår, hvorfor folk siger og gør, som de siger og gør, kan det være svært at ændre på, hvad der bliver sagt og gjort.”

GRUNDIGE OVERVEJELSER
Og så tilbage til statskundskaberen og diplomatdrømmen. Hvilke råd har Jesper Vahr til studerende, der går rundt med diplomatdrømme i maven?

”Man skal overveje, om man er indstillet på både det sure og det søde, for der følger også en række afsavn med. Det kan være svært at vedligeholde tætte relationer til venner og familie. Jeg kan især mærke på mine yngre kolleger, at det kan være en udfordring at få privatliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed,” siger Jesper Vahr.

”Men jeg vil så også fremhæve, at statskundskab er en fantastisk baggrund, hvis man ønsker at gå diplomatvejen. Her lærer man at udlede det væsentlige i en enorm stofmængde. Det er netop kernen i diplomatiet, at man så at sige destillerer stoffet og videreformidler det på den rigtige måde til de rigtige mennesker – forhåbentligt tilsat de rigtige vurderinger og råd,” slutter Jesper Vahr samtalen.