EFTERLYSNING: HVOR ER  KØNSFORSKNINGEN PÅ  STATSKUNDSKAB?

EFTERLYSNING: HVOR ER KØNSFORSKNINGEN PÅ STATSKUNDSKAB?

 

På Statskundskab udbydes der ikke kønspolitiske fag, selvom ligestilling stadig er en samfundsmæssig problemstilling. Er det et potentielt samfundsproblem, eller er køn bare ikke længere relevant for politologien?

Af Katrine Bundgaard Schow Madsen

Når de studerende på Statskundskab har pløjet sig igennem de obligatoriske fag som Almen Statskundskab og International Forvaltning, har de på sidste del af deresbachelorstudium og på hele deres kandidat mulig­ hed for at studere netop det nichefelt, som de finder mest interessant. I forårssemesteret 2015 kunne studerende eksempelvis vælge at gå i dybden med enkelte politiske teoretikere i fag som Foucault som Politolog eller udvikle kompetencer inden for én specifik problemstilling som Kinas klimapolitik i faget ‘China’s Energy Policy ­ Implications for the Future of Chinese Power’.

Men studerende på Statskundskab må kigge forgæves i kursuskataloget, hvis de leder efter fag, der har et direkte køns­ eller ligestillingsfokus. Samtidig udbydes der ’kønnede’ fag på de humanistiske, teo­ logiske, naturvidenskabelige og juridiske fakulteter, som er udarbejdet i samråd med Koordinationen for Kønsforskning, der søger at fremme og udvikle køns­ studier på tværs af fakulteterne på Københavns Uni­versitet.

At Statskundskab ikke tilbyder lignende fag kan fremkalde en smule undren, da køn og ligestilling alt andet lige stadig er politiske problemer uden for uni­ versitets mure.

Barselslovgivning, lønkløft, den socioøkonomiske betydning af ubetalt omsorgsarbejde, kvindekvoter og implementering af ligestillingsloven er alle eksempler på kønsproblematikker anno 2015. Det er problemstillinger, som politologien kunne tænkes at give et relevant perspektiv på, men som samtidigt ikke finder plads i undervisningen på Stats­kundskab.

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 11.27.34

LIGESTILLING PÅ PENSUM?

Kønsproblematikker og politologi er historisk set ikke fremmede for hinanden, og dette skyldes ikke kun, at 1970’ernes BH­afbrændende rødstrømper yndede at proklamere, at det private i den grad er politisk. Inden for den politiske teori kan man finde perspek­ tiver på køn og feminisme hos både klassiske og mo­ derne teoretikere som John Stuart Mill, Michel Fou­ cault og Chantal Mouffe.

Det manglende kønsperspektiv på Statskundskab kan især siges at være problematisk, når de studerende forlader hønsegården på CSS og drager mod nye him­ melstrøg på arbejdsmarkedet. En stor andel af de fær­ diguddannede cand.scient.pol.’er vil højst sandsyn­ ligt finde beskæftigelse i den offentlige forvaltning, hvor de vil stifte bekendtskab med Ligestillingsloven. Kapitel 3, § 4 af denne lov foreskriver, at ”offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning”. Man må dog stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt statskundskabsstuderende i løbet af deres uddannelse opbygger de rette kompetencer til at varetage denne opgave, når deres akademiske be­ kendtskab med køn er 2 x 1,5 times undervisning i Judith Butler på det første år af bacheloruddannelsen samt en enkelt undervisningsgang med fokus på køn i International Politik på 5. semester. Så hvorfor er det ikke en mulighed for de studerende at inkorporere kønsstudier på Statskundskab, når de i den virkelige verden vil møde et behov for at kunne arbejde med og forstå køn og ligestilling?

Offentlige myndigheder skal inden for deres område ar­ bejde for ligestilling og indar­ bejde ligestilling i al planlæg­ ning og forvaltning

– Ligestillingsloven, kapitel 3, §4.

NYBORG KOMMUNE SOM FORGÆNGER

Et eksempel på, hvorfor kombinationen af statskund­ skab og kønsforskning og ­undervisning er særlig nødvendig, kan netop findes i den offentlige forvalt­ ning. Ifølge Ligestillingsredegørelsen fra 2013, der er udarbejdet af Ligestillingsministeriet med data fra samtlige 98 danske kommuner, halter det med imple­menteringen af Ligestillingslovens kapitel 3, § 4.

Det fremgår af rapporten, at 75 % af samtlige danske kom­muner ikke arbejder med ligestillingspolitikker eller ­målsætninger i deres borgernære kerneydelser. Kun fem kommuner har nedsat et decideret ligestillings­udvalg, herunder København, Aarhus og Aalborg. Det kan selvfølgelig være, at de fleste kommuner ikke behøver et sådant udvalg, fordi de allerede har indar­bejdet kapitel 3, § 4 i deres drift. Men samtidig viser et eksempel fra Nyborg Kommune, at et gennemgående kønsperspektiv kan føre til flere initiativer, der kanvære med til at nedbryde tabuer og dogmer om køn.

I 2007 oprettede Nyborg Kommune et ligestillings­udvalg, der havde til formål at sætte ligestilling på dagsordenen i hele organisationen. Vibeke Ejlertsen, forkvinde for Ligestillingsudvalget i Nyborg Kom­mune, fortæller i en mailkorrespondance med MED ANDRE ORD, at ligestilling er blevet en integreret del af andre udvalg i kommunen, hvilket har påvir­ ket Nyborg Kommunes fortolkninger af den almene lovgivning.

Dette ses eksempelvis i forbindelse med de danske kommuners forpligtelse til at gøre en indsats for at fremme sundheden blandt borgerne. Hertil lan­ cerede Nyborg Kommune i januar 2015 kampagnen Men’s Health Week, der havde til formål at sætte fokus specifikt på mænds sundhed, da nogle mænd anser sundhedsfokus og helsekost for feminint og i konflikt med deres maskuline identitetsforståelse. Yderligere arbejder Nyborg kommune med et så­ kaldt ’charter’ for kvinder i ledelse, mens de samtidig har kørt kampagner for at tiltrække flere mænd til omsorgssektoren og modvirke idéen om såkaldte mande­ og kvindejobs. I 2010 var der fem gange så mange mandlige dagplej­ ere som i 2007, mens der i 2010 var 50 mandlige SOSU­assistenter mod de 37 i 2008. Selvom kau­saliteten mellem kampagner og jobvalg kan være svær at påvise, kan det samtidig heller ikke afvises, at ligestillingsinitiativer kan medføre mærkbare re­sultater. Selvom Nyborg Kommune er ’best in test’, når det kommer til ligestilling, er Vibeke Ejlertsen ikke i tvivl om, at en cand.scient.pol., der er blevet undervist i køn og ligestilling, ville være en gevinst for arbejdet. ”Det ville være rart med nogen, som kan tænke køn på embedsmandsniveau, hvilket jeg som ’fritidspolitiker’ ikke altid kan,” afslutter hun.

FORTIDENS FORSKNING

Hvis Nyborg Kommune leder efter statskundskabere med kvalifikationer inden for køn, burde de måske lede efter en noget ældre kandidat. Der har nemlig tidligere været udbudt kønsfag på Institut for Stats­ kundskab. Den nu pensionerede lektor Lis Højgaard har arbejdet indgående med køn, mens lektor Hanne Nexø Jensen tidligere har udbudt fag som Kvinder i Organisationer, hvori hendes egen kønsforskning indgik. Sidste gang, hun udbød de fag, var dog i 1989 og det på trods af, at hun endnu er underviser og for­ sker ved IfS. Men hvorfor er køn så ikke længere en del af pensum, når der stadig er behov for kønskom­ petencer?

Hanne Nexø Jensen fortæller til MED ANDRE ORD, at årsagerne til det manglende kønsperspektiv er mange. Dog pointerer hun, at kønsforskningen sta­dig er eksisterende, men blot lever et stille liv. For hendes vedkommende har der været andre arbejds-­ og undervisningsopgaver, som har trukket hendes opmærksomhed et andet sted hen og væk fra den kønnede undervisning.

Derudover melder Hanne Nexø Jensen om en mindre interesse blandt de nuværende studerende end tidligere. Der er dog stadig nogle studerende, der vælger at skrive deres bachelor og speciale inden for kønsfeltet. Af den grund mener Nexø Jensen, at stu­derende trods alt stadig er i stand til at sammenkoble køn og politik.

Ifølge Hanne Nexø Jensen var den tidlige køns­forskning på Statskundskab et resultat af en studenter­ og kønspolitisk kamp for at sætte fokus på emnet på studiet. Hun opfordrer selv til, at interesserede stu­ derende gør en indsats for at indlede den akademiske kønskamp 2.0.

Feminisme handler om samfunds­ strukturer og forestillinger om, at køn går forud for den måde, poli­ tikudvikles på

– Rebekka Blomqvist, studerende

KØNSSTUDIER FOR EGNE EUROS

Der findes dog allerede studerende, som efter­ spørger et større fokus på køn og ligestilling. En af dem er den 25­-årige kandidatstuderende Rebekka Blomqvist. ”Jeg mener, at køn er et vigtigt perspektiv for politologien, både teoretisk og metodisk,” for­ tæller hun, da MED ANDRE ORD møder hende på CSS. ”Feminisme handler om samfundsstrukturer og forestillinger om, at køn går forud for den måde, politik udvikles på.” Da hun for nogle måneder siden holdt sommerferie fra livet på Kommunehospitalet,var det derfor ikke kun lyse nætter, kroatiske kyster og den midlertidige følelse af uendelig frihed, der optog hendes sommer. I august rev hun en uge ud af kalenderen for at tage af sted på et sommerskole­kursus, der netop havde fokus på køn. Kurset fandt sted på det hollandske Radboud University. Sammen med de andre studerende fulgte hun kurset’ Gender: A Core Concept in Society and Science’, hvor hun blev introduceret til køn som et teoretisk og meto­dologisk fænomen i socialvidenskaben, herunder politologien.

Det kan naturligvis være, at Rebekka Blomqvist til­ hører en minoritet af køns­- og ligestillingsentusiaster på Statskundskab, som aldrig vil kunne trække et helt fagudbud selv. Men måske kan det også tænkes, at der rundt omkring på Kommunehospitalets gange findes flere studerende med interesse for køn og ligestilling, end man umiddelbart lige tror.

KVINFO: ”DET ER VILDT UHELDIGT”

Hvis politologer ikke har en be­vidsthed om ligestillingsproblemer, er der ikke stor sandsynlighed for, at de vil udvikle politik, der kan ændre på disse problemstillinger

– Jette Sandager, Kvinfo

Hvilke konsekvenser har det så, at statskundskabs­ studerende ikke trænes i at tænke i køn? Ville det stå bedre til med ligestillingen i lovplanlægningen og forvaltningen, hvis politologer lærte mere om emnet, eller er statskundskabsstuderende fint i stand til at forbinde køn og politik? Spørger man Kvinfo, det nationale forskningscenter og ­bibliotek om køn, falder svaret prompte: Det er en seriøs problem­ stilling, at politologer ikke trænes i kønskompetencer.

”Hvis politologer ikke har en bevidsthed om lige­ stillingsproblemer, er der ikke stor sandsynlighedfor, at de vil udvikle politik, der kan ændre på disse problemstillinger,” fortæller Jette Sandager fra Viden og Udviklingsafdelingen i Kvinfo, da MED ANDRE ORD møder hende på Kvinfos kontorer ved Knip­pelsbro. At ’køns­mainstreame’ politikområder, så­dan som Ligestillingsloven lægger op til, er ifølge Jette Sandager et vigtigt element i at opnå ligestilling. ”Det er derfor uheldigt, at der ikke udbydes kønsfag, eftersom der stadig eksisterer ligestillingsproble­mer,” afslutter hun.

Uanset om man erklærer sig enig i Kvinfos syn eller ej, er det svært at se bort fra Ligestillingsministeriets rapport, der understreger, at der i forvaltningen er behov for et større fokus på køn og ligestilling. Hvis flere kommuner og andre offentlige organisationer skal følge i Nyborg Kommunes fodspor, og hvis andre ligestillingsmæssige problemstillinger anno 2015 skal kunne løses, synes de rette kompetencer på feltet nødvendige. Kompetencer, som meget vel kunne udvikles på Statskundskab på Københavns Universitet. For når der findes komplekse, politiske problemstillinger uden for universitetsmurene, er det så ikke universitetets, forskningens og de studerendes opgave at medvirke til at finde en løsning?

NB! Redaktionen er efter deadline blevet bekendt med, at faget Gender and Politics for første gang udbydes til foråret 2016. Redaktionen mener dog stadigvæk, at denne artikel er af relevans som en del af en større kri- tik af den generelle mangel på kønsfag på Institut på Statskundskab.