GODE RÅD TIL BACHELORPROJEKTET

Af Line Sofie Gluud & Ildiko Veres, vindere af Bachelorprisen 2015

Efter to et halvt års studier er det for de fleste en vigtig milepæl endelig at skulle i gang med at skrive ba­chelorprojekt. I denne artikel beskriver vi nogle af de erfaringer, vi har gjort os undervejs igennem den lange række af op­ og nedture, usikkerheder, frustra­tioner, skuffelser og successer, som vi mødte, mens vi skrev bachelorprojekt i foråret 2015.

IDÉEN, DER BLEV TIL ET VINDERPROJEKT

Idéen til vores projekt blev født i kølvandet på den forrige regerings sammenlægning af Handels­ og Udviklingsministeriet i 2014. Denne begivenhed åbnede offentlighedens øjne for, at dansk udviklings­ bistand i mange år har fungeret som løftestang for dansk international handel, hvilket gav anledning til stor debat på den danske handels-­ og udviklings­politiske scene. Nogle af debattens mest tonean­givende deltagere var interesseorganisationerne Folkekirkens Nødhjælp og IBIS – førstnævnte en stor fortaler for, og sidstnævnte en udpræget kritiker af sammenlægningen.

Med udgangspunkt i en forundring over de to organi­sationers diametralt modsatte positioner gennem­ førte vi et kvalitativt casestudie, som vi hovedsageligt baserede på dokumentanalyse. Ved at analysere casen på baggrund af kulturorienteret og ny­institutionel organisationsteori viste vi, hvordan forskelle i organi­sationskultur fører til holdningsforskelle mellem or­ganisationer samtidigt med, at den fælles institution­elle kontekst tvinger organisationerne til at handle ens på trods af disse forskelle.

Ligesom der er alternative veje til Rom, så er der også alternative veje til din konklusion.

Da vi vurderede, at udfaldet af den offentlige debat om handel og udvikling har en stor betydning for den folkelige opbakning bag dansk udviklingspolitik, diskuterede vi herudover analysens politiske impli­kationer. Vi argumenterede for en række strategier, Handels­ og Udviklingsministeriet kan anvende til at overbevise IBIS og andre kritikere om at arbejde for et synergiforhold mellem handel og udvikling for at gavne såvel Danmark som vores partnerlande. Vi konkluderede, at ministeriet bør søge en ideologisk bundet alliance med udviklingsorganisationerne, hvis fokus er på fattigdomsbekæmpelse, samtidig med at belønne organisationerne for at rådgive de danske virksomheder, der har erhvervsinteresser i udviklingslandene.

ET HÅRDT SEMESTER

Den mest værdifulde evne, man tilegner sig som ba­chelorskribent, er uden tvivl evnen til at udvælge, komprimere og gengive de vigtigste af en uoverskuelig mængde idéer og argumenter, som man når at for­mulere i løbet af fire måneder. Men læringsprocessen frem mod dette er ikke nem. Det er ‘learning by doing’, når det er værst – problemformuleringer skal ændres, idéer skydes ned, darlings må slås ihjel, og tiden er en konstant faktor. Her følger vores erfaringer og et par gode råd.

DATAINDSAMLING

Knapt fire måneder kan føles som en evighed, og man har følelsen af, at alt kan lade sig gøre i den tidsperiode. Derfor er vores erfaring også, at dataindsamlingen kan blive skubbet lidt, fordi man lige skal have projektet helt på plads, før man for alvor går i gang. ’Vi skal nok nå det’, siger man til sig selv. Vi stod dog pludselig i den situation, at vores foretrukne datakilder – interviews – ikke kunne lade sig gøre. Og hvad gør man så? Man går først lidt i panik, men derefter skal man jo tilpasse sin plan. Det er derfor vores råd at komme så tidligt i gang med dataindsamlingen som overhovedet muligt. Chancen for at du rent faktisk kan få dine foretrukne kilder stiger, og du behøver ikke bruge dyrebar tid på at gentænke hele projektet.

Det er dog også vigtigt at pointere, at alting ikke nød­vendigvis behøver gå i vasken, hvis alle pludselig svarer ’nej tak’ på en interview­forespørgsel. Hold fast i den grundlæggende idé, og find alternative måder at be­ svare problemformuleringen på. Det handler i bund og grund om at have tiltro til din egen faglighed. Ligesom der er alternative veje til Rom, så er der også alternative veje til din konklusion.

TIDSPLAN

Når din bachelorvejleder siger, at en god tidsplan er alfa omega for et veludført bachelorprojekt, så er dette ikke tidspunktet til at sidde og blunde lidt på Facebook. Tidsplanen er rygraden i hele din planlægning, og hvis den skrider, så kan du hurtigt komme til at føle, at du ikke har fat i tøjlerne på dit projekt. Tidsplanen i vores proces var benhårdt styret, og heldigvis for det. Da vi i slutningen af forløbet havde tid til både en rette­ og refleksionsfase, som ikke skulle hastes igennem, og en hel nats søvn dagen før afleveringen, så stod vi tilbage og priste os lykkelige for, at der havde været pres på for at nå deadlines i løbet af perioden. Så sæt dig ned og lav den tidsplan – og gå gerne efter en ambitiøs en af slagsen, så du føler presset for at nå deadlines; du bliver glad for det i længden.

Det virker sikkert selvfølgeligt for de fleste, som har slæbt sig igennem et par års studier på Statskundskab. Opgaveplanlægning, problemformulering og dataind­samling er næppe fremmede for den ambitiøse stats­kundskabsstuderende, og rådene kan virke banale og utilstrækkelige. Men hvert projekt og hver proces er forskellig, og derfor skal den enkelte studerende selv finde ud af, hvordan han eller hun får det bedst mu­lige ud af et maraton­forløb, som et bachelorprojekt er. For os var valget af projektformulering og dataindsam­lingen de største udfordringer, og tidsplanen var vores redning.

Afslutningsvist vil vi gerne gribe chancen for at takke vores klynge for gode idéudvekslinger og sparring samt vores vejleder Mette for den til tider hårde, men altid konstruktive kritik.

Artiklen er opdateret den 28. januar kl. 20.54