Af Selen Karakaplan
Tirsdag d. 7. februar befinder foreninger fra alle afkroge af CSS og på tværs af institutter sig i Jacques D. Drøftelse af den mulige udflytning af SAMF-fakultetet til Søndre Campus var omdrejningspunktet for mødet. Rygtet om en udflytning, der længe har virket uungåelig, fremstår efter mødet som en uovervejet og forhastet beslutning. Beslutningen er taget i kølvandet på en forhastet proces – og en som man som studerende i fællesskab kan påvirke. Bevarelsen af det stærke studiemiljø med sin mangfoldighed af foreninger, var øverst på dagsordenen.
Dekanen for det Samfundsvidenskabelige Fakultet Mikkel Vedby åbnede mødet med at beundre det mangfoldige studiemiljø på CSS, der har rykket sig positivt og vokset stort siden han var studerende her. Med afsæt i denne estime for foreningslivet slog han tre målsætninger fast for flytningen:
1) Hele SAMF skal flytte sammen og bo samlet.
2) Alle undervisningsaktiviteter på CSS, skal man også kunne have på Søndre Campus.
3) Studiemiljøet skal bevares.
Han understregede flere gange, at flytningen stadig er en proces som foreninger og studerende kan og bør være med til at påvirke.
Som Vedby fremlægger processen virker det som om, at flytningsspørgsmålet har været en deduktiv beslutningsproces, hvor KU’s centrale bestyrelse af primært økonomiske årsager har besluttet, at SAMF skal flytte ud til KUA. Herefter har KU ansat et arkitektfirma, der skal finde ud af hvorvidt flytningen rent pladsmæssigt kan lade sig gøre, hvilket der kommer en konklusion på til sommer 2023. Spørgsmålet omkring hvordan der skal være plads til fredagsbarer, festlokaler, værksteder og studenterpolitiske organisationer står altså uvist. Ifølge Mikkel Vedby var der taget en principbeslutning om, at SAMF skal flytte og nu var man i gang med at analysere, om det kan lade sig gøre, og han “er langt fra sikker på, at man sparer penge på den her operation”. Han udviste sympati og interesse for foreningernes bekymring omkring pladsmangel. Han må dog gentagne gange i løbet af mødet fremhæve, at det i sidste ende er en beslutning, der har stået udenfor hans indflydelse. Vedby opfordrede både foreninger og studerende til at synliggøre, hvad der konkret er af behov ved fordelingen af lokaler, skulle en flytning endegyldigt træde i kraft.
Efter mødet har MED ANDRE ORD talt med Emil Blichmann, der er studenterrepræsentant i bygningsfølgegruppen for projektet. Han deltog i december 2022 i et møde omkring udflytningen. Her fik han indtrykket af, at beslutningen var blevet taget i en prioritering af andre fakulteter, herunder finansiering af Niels Bohr bygningen, der er gået over budget. Flytningen bliver på bygningsfølgemødet præsenteret som højere kvalitet på færre kvadratmeter – men ifølge Emil betyder det om end stadig mindre plads som skal fordeles mellem uddannelserne på fakultetet. Alt andet lige forventer Emil at en spareøvelse af denne kaliber må gå udover foreningslivet. Han mener derudover at Mikkel Vedbys tre målsætninger bør være minimumskravene og ikke succeskriterierne for en eventuel flytning:
”Det bedste Mikkel Vedby kunne ønske er at vi flytter samlet, og når der er plads til os. Det synes jeg virker som meget små krav. Jeg tror helt oprigtigt at han prøver at få det bedste for SAMF indenfor de rammer han kan, men jeg synes det er vagt, at det er det bedste vi kan. Det er latterligt at overveje at flytte før kravene bliver opfyldt.”
Efter bygningsfølgemødet oplevede han, at flere af medarbejderrepræsentanterne i afmagt henvendte sig til studenterrepræsentanterne. De mener, at det er de studerende, der skal handle, hvis der skal ske noget. Han forventer derfor, at det vil stille Mikkel Vedby i en bedre forhandlingssituation omkring kravene ved en eventuel flytning, hvis de studerende udviser engagement og utilfredshed.
Fra frustration til handling
Som en konklusion på foreningsmødet tirsdag blev der nedsat en arbejdsgruppe, der vil følge udviklingen. De vil arbejde for, at studerende og foreninger bliver hørt i en fremadrettet mere gennemsigtig proces. De har første møde allerede på lørdag d. 18. februar og Emil Blichmann udtaler, at han ønsker at være med til at omsætte frustration til handling. Ved slutningen af foreningsmødet stod opfordringen og engagementet til at gøre modstand klart. Foreningernes parathed til at mobilisere studerende var usagt men utvivlsom. Mikkel Vedbys udlægning af beslutningen giver anledning til at tro, at råber man højt nok, vil man også blive hørt.
MED ANDRE ORD følger løbende sagen.