Skip to content

Forskere og studerende banker – måske – valgdeltagelsen op

Kan man få flere borgere til at stemme, hvis man banker på folks døre og opfordrer dem til at bruge deres stemmeret? 28 frivillige og tre forskere fra Statskundskab gjorde forsøget i weekenden op til kommunalvalget 2013

“Hej, hvad vil du?”. En ung mand har netop åbnet sin dør kun iført sin åbne badekåbe og boxershorts. Det er lørdag klokken ca. 10.30, og vi har vist lige vækket manden. “Hej, undskyld hvis vi har vækket dig. Vi kommer fra initiativet ‘Vi stemmer sammen’. Vi kom- mer for at opfordre dig til at bruge din stemmeret til kommunalvalget på tirsdag”, forklarer vi den unge mand. Han virker lettere forvirret, tager imod en flyer, siger pænt tak og lukker døren i.

Det er blot en af de mange oplevelser, som vi får i week- enden op til kommunalvalget, hvor vi går dør-til-dør i udvalgte københavnske opgange for at opfordre folk til at stemme. I alt er vi 31 personer, hvoraf de fleste er nuværende eller tidligere studerende på Statskundskab, som har valgt at bruge fire timer af vores weekend på initiativet. Vi går rundt i par og når at banke på 1.598 døre, hvoraf 535 bliver åbnet.

Der er to centrale formål med vores initiativ: For det første er målet på solid videnskabelig vis at undersøge, om dør-til-dør-kampagner faktisk bidrager til at øge valgdeltagelsen i Danmark. For det andet er der den afledte effekt, at vi potentielt kan være med til at øge valgdeltagelsen i København ved at lave projektet.

En væsentlig årsag til at undersøge dør-til-dør- indsatsen er, at en række partier og organisationer i forvejen gør brug af metoden i Danmark, men vi ved ganske lidt om, hvordan det påvirker valgdel- tagelsen. For at svare på, om dør-til-dør-indsatser virker, benytter vi os af et felteksperiment, hvor vi går ud i virkeligheden, påvirker en gruppe af borgere og bageftermåler effekten. Konkret har vi tilfældigt op- delt en række københavnske boliger i to grupper:

En stimuligruppe, der får besøg af os, og en kontrol- gruppe, hvor vi ikke banker på. Da de to grupper er tilfældigt inddelt, kan vi ved at sammenligne deres valg- deltagelsebageftermåleeffektenafdør-til-dør-indsatsen. Den eneste systematiske forskel mellem de to grupper vil nemlig være, om de har haft besøg af os op til valget.

Og virkede det så? Det kan vi desværre ikke svare på endnu. Men vi har allerede nu gjort os nogle værdi- fulde erfaringer. For det første er det i starten en smule grænseoverskridende at gå rundt og banke på folks døre på denne måde. I hvert fald for os som forskere. Vi er trods alt ikke vant til at være i så direkte kontakt med vælgerne, hvilket leder til den anden pointe: Måske er det sundt for os, der gerne vil blive klogere på borgerne, at vi bevæger os mere ud i samfundet. Det fungerer i hvert fald som en påmindelse om, at det er rigtige og meget forskellige menneskers adfærd, som vi forsøger at forstå.

For det tredje håber vi, at projektet kan inspirere kollegaer og studerende. Felteksperimenter som disse er en rigtig god metode til en række problemstillinger, der omhandler, hvordan tiltag kausalt påvirker en større gruppe mennesker. Vi er særligt interesserede i valgdeltagelse og undersøger effekten af en række kampagneformer som eksempelvis breve, SMS’er, de- batmøder og tegnekonkurrencer. Men logikken kan snildt bruges til at studere andet end valgdeltagelse. Faktisk kan man ofte lave sin undersøgelse relativt simpelt og for få ressourcer samtidig med, at kvaliteten af studiets design er ret høj. Derfor er tilgangen oplagt, hvis man sidder med en kvantitativ problemstilling og skal skrive en opgave af en art.