Fra tyskerfobi til Tysklandseufori

Fra tyskerfobi til Tysklandseufori

Merkel, Döner, fodbold og Berlin! Tyskland er ’wieder’ in, og statskundskabere kan og bør være med på moden. MED ANDRE ORD har talt med den tyske ambassadør, Claus Robert Krumrei, samt prorektor og førende tysklandsekspert Lykke Friis.

Måske har du lagt mærke til, at det netop er Angela Merkel, som Helle Thorning-Schmidt optræder med i Socialdemokratiets kampagne ’Det Danmark du kender’? Måske fulgte du som én af de 1,3 millioner danskere med i efter­året, da tyskerne søndag efter søndag gav Danmark tørt på i DR’s 1864? Ellers er det sikkert ikke gået din næse forbi, hvem der sidste sommer blev verdensmestre i fodbold. Tyskland er ’überall’!

Da Tyskland blev folkeeje
”Forholdet er i dag et forhold mellem tætte naboer, som har en lang fælles historie med op- og nedture. Siden lavpunktet i 1945 har vi skridtvis og med stor indsats fra begge sider opnået et meget venskabeligt og ­kollegialt forhold, som skinner igennem på alle ­områder – politisk, økonomisk, kulturelt og socialt.” Sådan indleder Claus Robert Krumrei beskrivelsen af forholdet mellem Danmark og Tyskland.

Selvom anden verdenskrig for langt de flestes vedkommende fylder stadigt mindre i forståelsen af nutidens Tyskland, kommer man ikke uden om, at krigen i en lang periode definerede det dansk-tyske forhold: ”Lang tid efter anden verdenskrig var tyskerne jo dem, vi ­elskede at hade,” siger Lykke Friis, ”men i dag – 25 år efter murens fald – er Tyskland jo gået hen og blevet hipt. Pludselig bruger danske teenagere udtryk som ’über cool’ og ’viel Spaß’. Vi ser også, at danskerne generelt opfatter Angela Merkel som værende et ’pair of safe hands’ – for nu trods alt at bruge et enkelt engelsk udtryk. Så det dansk-tyske forhold har aldrig været bedre, end det er i dag.”

Og ud af det gode forhold til vores store nabo er især fremvokset en kærlighed til Berlin, som danskerne valfarter til som aldrig før. ”Fremfor alt bliver de mange kulturelle tilbud, shopping-mulighederne og metro­polens afslappede atmosfære værdsat,” fremfører Claus Robert Krumrei som forklaringen på den danske fascination af den hippe tyske hovedstad. Men selvom Berlin er ’toll’, er Tyskland meget mere end Berlin, og både for Danmark og statskundskabere er der mere end bare billig alkohol at hente syd for grænsen.

BRIK – B for Bayern?
Tyskland er nemlig ikke kun vores store nabo mod syd og vores ’Autobahn’ til Europas varmere egne. Først og fremmest er Tyskland vores vigtigste handelspartner. Tyskland udgør nemlig et attraktivt marked for danske virksomheder, blandt andet fordi Tyskland bogstavelig talt ligger i vores baghave – og vel at mærke udgør en stor en af slagsen. Med det in mente efterspørger Lykke Friis, der er bogaktuel med Hund efter Tyskland, også en reel tysklandsstrategi og uddyber:

”Samhandlen mellem Danmark og Tyskland er kolos­salt afgørende for dansk vækst, men meget af samhandlen stopper faktisk helt oppe ved Hamborg. Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i Sydtyskland. I min bog bør B’et i BRIK-strategien, der står for Brasilien, derfor suppleres med B for Bayern og Baden-Württemberg. Vi skal passe på, at vi med vores BRIK-strategier ikke glemmer det, der er lige i vores nærområde.”

Tyskland ligger både geografisk og mentalt i midten af Europa – Claus Robert Krumrei

Claus Robert Krumrei fremhæver ligeledes potentialet i det sydtyske og er generelt positivt stemt over for muligheden for endnu mere dansk-tysk samhandel:

”Med de for nyligt præsenterede initiativer fra den danske regering og Handelskammeret – især det, at man øger fokus på det sydtyske område – er man på rette vej. Fra begge sider af grænsen findes der i mange henseender stadig mere potentiale og ­uop­dagede ­markeder for tyske og danske virksomheder,” siger han.

”Vi taber på den indflydelses­mæssige og handelspolitiske bundlinje ved ikke at fokusere nok på Tyskland” – Lykke Friis

Netop mere handel og et tættere samarbejde mellem Danmark og Tyskland er helt essentielt for Danmark, mener Lykke Friis: ”Der er stadig en stor kløft mellem Tysklands betydning i Europa og så danskernes fokusering på landet. Vi taber på den indflydelsesmæssige og handelspolitiske bundlinje ved ikke at fokusere nok på Tyskland. Hvis man ser på, hvor stor en rolle Tyskland spiller i EU og i international politik, og laver en sammenligning med mediernes dækning, er der altså stadig en stor kløft.”

Europas hjerte
”Tyskland ligger både geografisk og mentalt i midten af Europa. Fra alle de mange naboer har Tyskland altid fået utrolig mange indtryk og er derfor en slags europæisk smeltedigel,” siger Claus Robert Krumrei om det tyske forhold til Europa. ”Tyskland er et spænd­ende og rigt, men også komplekst, land. I Tyskland er der næsten alt, hvad der er i hele Europa. Vi føler os hjemme i EU’s åbne Europa. Vi elsker mangfoldigheden – vores tankegang er meget europæisk. Der­igennem opstår et meget anderledes syn på Europa end i Danmark, hvis tænkning ikke er så europæisk præget.”

Forholdet til Europa udgør til dags dato da også en afgørende forskel mellem Danmark og Tyskland. Hvor vi efter anden verdenskrig har oplevet et Tyskland, som kun er blevet mere europæisk, holder vi danskere stadig meget fast i det danske, og det skinner igennem på store dele af vores ageren med udlandet. Dette nationale fokus kan dog vise sig at være problematisk.

”Især til løsningen af de nuværende problemer – hvad end det drejer sig Østukraine eller flygtninge, bank­unionen eller lukning af skattehuller – behøver vi mere EU og ikke mindre. Det fremtidige dansk-tyske samarbejde ligger dermed også væsentligt i Europa, da vi altid må minde os selv om, at i denne globaliserede og hurtigt voksende, forandrende verden forbliver Europa kun en væsentlig og vigtig aktør, hvis det optræder enigt og i fællesskab. EU’s økonomiske og sociale model har også kun en overlevelses­chance, hvis vi optræder samlet i den internationale konkurrence,” siger Claus Robert Krumrei, som i forlængelse heraf peger på, at en afskaffelse af de danske rets- og forsvarsforbehold ville være fordelagtigt for det dansk-tyske samarbejde.

Det er da heller ikke utænkeligt, at de danske for­behold i fremtiden vil være en (endnu større) hæmsko for et tættere samarbejde mellem Danmark og Tyskland, pointerer Claus Robert Krumrei. Et tættere samarbejde som vel at mærke både økonomisk og indflydelsesmæssigt vil være i Danmarks interesse. Så længe de danske forbehold består, vil det dog ikke være interessant for de øvrige EU-medlemsstater, herunder naturligvis også Tyskland, at høre eller tage hensyn til danske interesser på en lang række områder.

Hvis vikingerne står sammen
Men måske er alt håb ikke ude. Claus Robert Krumrei fremhæver selv mødet tilbage i december 2014 mellem den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier og de nordiske udenrigsministre som et klart eksempel på, at Danmark fortsat vil være en vigtig partner for Tyskland. Lykke Friis mener også, at det kan vække den tyske interesse, hvis de nordiske lande går sammen:

”Så er det pludselig ikke kun lille Danmark og de få stemmer, vi har i EU – nej, så er det pludseligt hele regionen, og så er der noget at hente for Tyskland. Vi må jo nok også vænne os til, at det i stigende grad er den måde, man får indflydelse på i EU-sammenhæng. Især fordi der er kommet så mange lande med.”

På tysk hedder politik ’politik’  
For Danmark er der både indflydelse og vækst at hente ved at fokusere på det tyske, og derigennem bliver Tyskland også interessant for statskundskabere. Helt konkret venter der et forspring ved at have fokus på Tyskland, siger Lykke Friis:

”Se bare på væksten og den politiske indflydelse, som Tyskland har. Ved at få en forståelse for Tyskland får man en viden at trække på, som simpelthen er en fordel, uanset hvor man skal arbejde henne. Man vil have et forspring i forhold til både medstuderende og kolleger på en arbejdsplads, da der desværre ikke er så mange, der har den viden. Mange vil jo have læst i eksempelvis Storbritannien og Frankrig, men hvem er det i sidste ende, der svinger taktstokken? På mange ­områder er det jo Tyskland.”

Lykke Friis opfordrer desuden til at styrke de tyske sprogkompetencer, for som bekendt: ’Mit Englisch kommt man durch – mit Deutsch kommt man weiter’. Opfordringen er hermed givet videre.

mao6_s14

Side 9-VIP’eren

Næste artikel

Side 9-VIP'eren

Redaktionen har headhuntet Martin Vinæs Larsen, ph.d.-studerende og metodeunderviser, til at være forårssemesterets Side 9-VIP’er. Her får du en unik mulighed for komme ind under huden på et af Instituttets velkendte ansigter.