Den 12. november 2013 slog Cent- er for Resolution of Internation- al Conflicts dørene op på Stat- skundskab. Men hvad er CRIC, og hvorfor skal vi have endnu et center på instituttet? MED ANDRE ORD har mødt professor og centerleder Ole Wæver
Center for Resolution of International Conflicts (CRIC) er et opgør med den forskningsdagsorden, der, siden Fogh-regeringen i 2003 lukkede Center for Freds- og Konfliktforskning, har fokuseret på militære tilgange til konflikter. Hos CRIC forsker man nemlig ikke i fred gennem overlegen ildkraft, men i hvordan følelsesdynamikker og kollektiv hukommelse spiller en afgørende rolle for konfliktløsning.
HVAD ER CRIC?
Det er en bevilling på 15,5 mio. kroner fra Det Strategiske Forskningsråd, der har muliggjort opret- telsen af CRIC. Bevillingen skal styrke grundlaget for, at Danmark kan bidrage med ikke-militære løsninger på internationale konflikter, og professor på Institut for Statskundskab, Ole Wæver, er centrets første leder. Da MED ANDRE ORD møder
Ole Wæver, forklarer han, at CRIC kan forstås ud fra to dimensioner. Fagligt-akademisk er CRIC et projekt, der skal forstå konflikter og konflikt- dynamikker, mens det praktisk-politisk er en erkendelse af, at den militære løsning ikke altid virker hensigtsmæssigt.
”Næste gang der opstår konflikter – og vi ser det al- lerede nu i Syrien – er der ikke en militær løsning, som lige ligger på hylden, og som vi griber. På godt og ondt er den lagt død. Og derfor er der i disse år en øget in- teresse for, om man kan bruge nogle andre midler. Om man kan være med til at løse de her konflikter med ikke-militære midler.”
OPTRAPNING OG KOLLEKTIVE ERINDRINGER
Ved åbningsarrangementet den 12. november argumenterede Ole Wæver for, at der generelt har været to missing links i dansk forskning og udenrigs- politik. Dels er optrapningssituationen i konflikter underbelyst, hvilket gør, at politikerne mangler red- skaber til at sætte sig ud over diskussionen om intervention eller ej. Og dels er der behov for et større fokus på den kollektive erindring i konfliktsituationer. Ole Wæver uddyber og forholder sig samtidig ydmygt til chancen for, at Danmark med en konfliktløs- ningsbaseret udenrigspolitik vil blive en spiller på den internationale scene: ”Jeg tror, vi kan styrke danske ak- tørers mulighed for at gøre noget på de her områder. Om vi så også kan få credit for det, dét er noget andet.”
FRED I VERDEN
Da MED ANDRE ORD spørger til ambitionerne, kommer svaret prompte: ”Fred i verden”. Ole Wæver siger det uden at blinke, men han tilføjer samtidig, at Danmark ikke blot skal efterligne Norge og Finland, som begge har satset stærkt på mægling som udenrigs- politisk strategi.
”I forbindelse med Afghanistan-krigen har vi en diskussion om, hvad Danmark har fået ud af det. Og det ender næsten altid med at blive noget i retning af, at statsministeren er inviteret på morgenmad i Det Hvide Hus. Det er bottom-line. Det sjove er, at vi nu snakker så meget om Norge, og dér ender man med den samme konklusion: Altså at deres mæglingsprofil giver dem morgenmad i Det Hvide Hus. Så vores krig i Afghanistan og deres mægling er egentlig to veje til det samme.”
”Mægling er en måde, hvorpå Norge kan varetage sine interesser. Og mægling er en adgangsbillet til indflydelse i det internationale samfund. Man kan få nationale fordele ud af det, men DK må bidrage med noget helt nyt. … Om det så viser sig at have et spin-off, det mener jeg er sekundært. Dér må fred i verden trods alt komme først.”
NYE PERSPEKTIVER PÅ KONFLIKTLØSNING
Ole Wæver er ophavsmand til ”Københavnerskolen”, en anerkendt teori i disciplinen International Politik. Men ”CRIC er ikke Københavnerskole” fastslår Ole Wæver, som gerne vil tage ansvar for den forsknings- mæssige frihed og bredde på centret. Af den grund er Københavnerskolen og spørgsmålet om, hvordan afsikkerhedsliggørelse kan fungere som konflikt- løsningsstrategi blot en delmængde af forsknings- programmet på CRIC.
”Hvis man skal have en overordnet teoriramme, som man skal ud og slå på tromme for, er det ikke Køben- havnerskolen, men bare: Hvad er konflikt som sådan? … Hvad vil det sige, at det er en konflikt? Det er ikke det samme som at sige, nå hvad handler den om?”
Ifølge Ole Wæver er det vigtigt at forstå, at der er forskel på begrebet konflikt og indholdet af en konflikt. Det som CRIC kan, er især at forstå og forske i det særegne ved konflikter som fænomen. ”Hvad er dynamikken i selve konflikten som konflikt?” Det indebærer, at CRIC i høj grad appellerer til sociologien, hvis forklaringsmodeller styrker de politologiske analyser. Centrets viceleder, Poul Poder, er da også lektor på Sociologisk Institut, KU, og han skal bidrage med betydningen af følelses- dynamikker i konfliktløsning, heriblandt frygt som en social kraft.
ET TVÆRFAGLIGT PROJEKT
At tværfagligheden er i højsædet på CRIC stråler ud af de mange forskellige faggrupper, universiteter, organisationer og specialister, der er involveret i projektet. Heriblandt et såkaldt praktikerpanel, der skal være prøverum for forskningen.
”Det er jo ikke fordi, der mangler viden. Vi ved ufat- telig meget om konflikter, men som praktiker har du ikke en chance for at vide, hvad for noget af den viden, du faktisk skal vende dig mod. … CRIC kan måske være med til at gøre, at næste gang vi står i en situation, der ligner optakten til Syrien eller Libyen, så kan vi hurtigere gå sammen og få en proces til at fungere.”
CRIC OG DE STUDERENDE
”Vi vil ikke love noget om undervisning, for vi kan hurtigt komme ud i, at vi både skal lave fred i verden, give et forskningsmæssigt gennembrud, uddannelse osv.” siger Ole Wæver, som da også selv er ærgerlig over, at det er svært for studerende med interesse for konfliktløsning at finde et relevant undervisnings- udbud i Danmark. Til gengæld pointerer han, at oprettelsen af CRIC gør studielivet sjovere, da CRIC fremover vil byde på spændende arrangementer, gæsteforedrag og seminarer. Samtidig er der et par Ph.d’er og en postdoc tilknyttet centret, og de skal undervise. Så mon ikke det bliver til et valgfag eller to i fremtiden? Ambitionerne er i hvert fald tårnhøje på Statskundskabs nye center for konfliktløsning, CRIC.