Det flotte, levende og læsbare sprog er en kæmpe gevinst, som mange af os behersker, men som vi ikke må drukne i kringlede ordstillinger og tør tekst.

Har du tænkt på din skrift?

Det flotte, levende og læsbare sprog er en kæmpe gevinst, som mange af os behersker, men som vi ikke må drukne i kringlede ordstillinger og tør tekst.

Er du også frustreret over, at ord som ”således”, ”endvidere” og ”yderligere” dukker op overalt i din tekst? Velkommen i klubben! Her på falderebet af bacheloruddannelsen skuer jeg ud over et hav af opgaver og konstaterer – mens flere medstuderende nikker genkendende – at jeg skriver kedeligere end nogensinde før. Kedeligere, men også mere kompliceret.

Kringlet tekst
Jeg ser, at jeg i brugen af indholdsmættede konstruktioner og kringlede forklaringer har glemt det at skrive godt. At jeg har været så fokuseret på besvarelsen af opgavernes problemstilling, at tiden til flotte formuleringer og lækker skrift er røget i ”sidste øjebliks”-travlhed, manglende plads og andre (dårlige) undskyldninger. Det er rigtig ærgerligt, for jeg savner at skrive godt.
Og jeg ved, at jeg får brug for det senere, for flot sprog er en væsentligt del af god formidling.

I valgfaget ”Magt og Kommunikation i Moderne Miljøpolitik” har jeg ladet mig fortælle, at underviser og undervejs i efterårssemestret 2013 også fødevareminister, Dan Jørgensen, flere gange pegede på det paradoksale i, at nyansatte cand.scient.pol’ere ikke kunne skrive en god pressemeddelelse. Dét var ikke på grund af svigtende evner eller for lavt niveau, nej, nyansatte skulle intet mindre end ”omskoles”, når de startede. Omskoles? Væk med oppustede akademikersætninger og ind med et let tilgængeligt, læsbart sprog. Sådan som både arbejdsmarkedet og danskerne efterspørger det!

Vi kan skrive lækkert!
Jeg mener ikke, at CSS skal være et sproglaboratorium eller en lingvistisk højborg. Jeg mener heller ikke, at fagsproget skal vige for catchy tekst og tomme floskler. Der er ingen tvivl om, at fagsproget er en vigtig markør for statskundskaberen, og at der i fagsproget ligger en vidensmæssig autoritet.

”Vi skal passe på med at forfalde til et klistret snoreværk af lange sætninger og virkelighedsfjerne ord, når det, mange af os senere skal leve af, er et vedkommende og levende skriftsprog”

Jeg mener blot, at vi skal passe på med at forfalde til et klistret snoreværk af lange sætninger og virkelighedsfjerne ord, når det, mange af os senere skal leve af, er et vedkommende og levende skriftsprog. Vi kunne jo starte med at overraske alle og vise, at introkurser i notatskrivning og pressemeddelelser ikke behøves at være en del af startpakken som fuldmægtig forvaltningsmus. At vi statskundskabere stadig kan skrive, og at vi er gode til det!

Næste artikel

Hvad er den europæiske fortælling?

Vores bedsteforældre voksede op i et Europa, hvor oprettelsen af EU’s forløber i 1952 udgjorde et fredens projekt. Etableringen af det indre marked i slutfirserne gjorde EU til et økonomisk foretagende for vores forældre. Men hvilken rolle spiller Unionen for vores generation af unge europæere? Vi mødte Lykke Friis, prorektor på KU og EU-ekspert.