Vores bedsteforældre voksede op i et Europa, hvor oprettelsen af EU’s forløber i 1952 udgjorde et fredens projekt. Etableringen af det indre marked i slutfirserne gjorde EU til et økonomisk foretagende for vores forældre. Men hvilken rolle spiller Unionen for vores generation af unge europæere? Vi mødte Lykke Friis, prorektor på KU og EU-ekspert.
I 1997 skabte den daværende danske EU-kommissær, Ritt Bjerregaard, røre i vandene, da hun hævede, at EU først og fremmest var et socialdemokratisk projekt. I 2009 var det Venstre-politikeren, Jens Rohde, som i Politikens debatsektion kaldte EU for frihedens projekt. Sidste år tilkendegjorde Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard
så i kronikken ’Vejen til helvede…’, at EU er blevet til ideologiens projekt. Forvirret? Med rette! 17 år efter Ritt Bjerregaards kontroversielle udtalelse er vi nemlig ikke kommet tættere på en konsensus om, hvad EU egentlig er. Det kan skabe problemer for den fremtidige opbakning til EU – især hos de unge.
”Den unge generation opfatter det som normalt, at man for eksempel bare kan krydse grænser, som man ønsker det” – Lykke Friis
”Den unge generation opfatter det som normalt, at man for eksempel bare kan krydse grænser, som man ønsker det. Det er en del af EU’s større identitetskrise, at meget af det, som EU har leveret, opfattes som en selvfølge blandt de unge europæere. EU har behov for et nyt narrativ – en ny fortælling,” siger Lykke Friis, da MED ANDRE ORD møder hende på kontoret ved Vor Frue Plads.
Flere fortællinger
”De enkelte lande skal kunne se sig selv i EU-projektet. Der har dog aldrig været en samlet EU-fortælling. Tyskerne har haft en anden fortælling end franskmændene. Men der har også været overlappende cirkler eller noget fælles gods, om man vil. Når vi lever i en tid, hvor så mange mennesker spørger, hvorfor de skal stemme til Europa-Parlamentsvalget, er der klart behov for at få skærpet fortællingen. Hvorfor er det vigtigt, at Danmark er med i EU? Hvad betyder det for os? Der skal kunne svares bedre på disse spørgsmål, end man gør det i dag, hvis man skal kunne bevare opbakningen til projektet,” siger hun.
Med et Europa-Parlamentsvalg bag os, hvor hver fjerde dansker satte kryds ved det EU-skeptiske parti, Dansk Folkeparti, har det sjældent været mere relevant at klarlægge, hvordan EU-medlemskabet netop gavner Danmark. Lykke Friis ser to hovedargumenter for, at medlemskabet er gavnende:
”Det ene argument er naturligvis samhandlen. Vi har jo adskillige hundredetusinde arbejdspladser, som er afhængige af det indre marked,” fortæller hun og holder en kort tænkepause, inden hun fortsætter: ”Det andet er, at i dag er selv de europæiske stormagter blevet små. Tyskland udgør for eksempel snart under 1 % af verdens befolkning! Man må erkende, at magten på mange måder har haft store-flytte-dag, og jeg ønsker ikke at overlade indretningen af den kommende verdensorden udelukkende til de nye stærke økonomier.”
At magten på den internationale scene i stigende grad har forladt det europæiske kontinent, oplevede Lykke Friis under COP15. På det tidspunkt var hun klima- og energiminister, og hun fortæller, hvordan de europæiske lande ikke kom til orde under vigtige forhandlinger. De var overladt til deres eget ’børnebord’, mens lande som USA, Indien, Sydafrika og Kina forhandlede aftaler på plads.
De kritiske punkter
De unge europæere vokser i dag ikke kun op i et Europa, som globalt set mister indflydelse. Nej, de vokser også op i et Europa, som stadig slikker sårene efter finanskrisen, der bragte kontinentet i knæ. Et Europa, hvor gloser som ’demokratisk underskud’ og ’velfærdsturisme’ ikke ligefrem bidrager til at tegne et flatterende billede af EU. I maj måned kunne Berlingske således konstatere, at forårets heftige debat om velfærdsturisme – eller rettere balancegangen mellem den frie bevægelighed og retten til sociale ydelser – havde efterladt hver anden dansker med et mere negativt syn på EU. Lykke Friis medgiver, at der stadig er plads til forbedring i forhold til EU:
”EU er desuden det eneste eksempel på, at man forsøger at have et overnationalt demokrati” – Lykke Friis
”Efter at have siddet to år i Folketingets Europaudvalg er det min erkendelse, at EU lovgiver for meget. Også på områder, hvor jeg ikke er sikker på, om der virkelig skabes merværdi ved at lovgive på europæisk niveau. Men med det sagt mener jeg ikke, at EU hverken er mere bureaukratisk eller teknokratisk end så meget andet. EU er desuden det eneste eksempel på, at man forsøger at have et overnationalt demokrati. Selvfølgelig kan man være kritisk over for det, men hvis ikke vi havde det, jamen hvad så? Der er jo ikke noget demokratisk i, at stormagterne regulerer tingene imellem sig.”
De unge europæeres projekt
Lykke Friis mener grundlæggende, at EU er et fredsprojekt, for, som hun bemærker, ”det var jo derfor, det blev oprettet.”
Man kan dog også argumentere for, at EU’s hovedfortælling i dag har med globaliseringen at gøre: ”Der er ikke nogen af de europæiske lande, som på egen hånd vil kunne klare sig konkurrencemæssigt, uden at man er med i det europæiske marked. Eller ville kunne spille en rolle på den globale scene, uden at det foregår via EU,” siger hun. Lykke Friis mener dog, at den igangværende konflikt med Ukraine og Rusland i hovedrollerne kan være af afgørende betydning for de unge europæeres forhold til EU. Pludselig har sikkerhedspolitikken nemlig fået et sandt comeback.
”Jeg vil håbe, at der kan komme noget godt ud af Putin-krisen. Altså, at jeres generation kan få et wake-up-call svarende til det, min generation fik i 1989, da muren faldt. Forhåbentlig vil jeres generation komme frem til, at dét at gå ind i et andet land og fuldstændig bryde alle spilleregler er noget, vi er nødt til at gå op imod! Godt nok har den europæiske stemme ikke været stærk, men den har stadig været mere effektiv, end hvis et enkelt land havde lavet sine egne sanktioner mod Rusland,” slutter Lykke Friis af.
Og hvad sidder vi så tilbage med? Hvilket projekt er EU så for os unge europæere, som i fremtiden skal være drivkræfterne bag det? Lykke Friis ser tydeligvis ikke én endegyldig EU-fortælling for os, men måske er vores verden også for kompleks til, at EU kun kan rumme én fortælling. Til at EU blot er ét projekt. Måske er det et freds-, et økonomisk- eller et globaliseringsprojekt. Måske er det alle tre dele. Men først og fremmest bør vi unge se EU som et fælles europæisk projekt, som – på trods af mangler og rigelig plads til forbedringer – er værd at kæmpe for.