Kenneth Waltz afgik ved døden den 12. maj 2013, kort før han ville være fyldt 89. International politik-disciplinen har mistet sin største teoretiker, instituttet en skattet samarbejdspartner og adskillige af os en mangeårig ven.
Han var skarp og kritisk til det sidste. Så sent som sidste efterår skabte han stort postyr med en artikel i Foreign Affairs, ”Why Iran Should Get the Bomb”. Få dage før sin død havde han spist frokost med Leslie Gelb og Henry Kissinger; her er givetvis faldet vise og hvasse kommentarer til dagens politikere.
Man kan diskutere, om Waltz ”kun” er de sidste 50 års mest indflydelsesrige IP-teoretiker – eller all time greatest i den moderne IP-disciplin. Vi taler under alle omstændigheder om et helt ekstraordinært livsværk. Hans bog ”Man, the State, and War”, der udkom i 1959, er en af discipli-nens helt store klassikere, der bør genlæses og gentænkes med jævne mellemrum. (Til almen intimidering kan tilføjes, at det var hans ph.d.-afhandling!). Endnu større indflydelse fik ”Theory of International Politics” fra 1979, der satte et helt unikt præg på disciplinen. Ikke nok med at den genlancerede realismen i nyt format – neorealisme – den skabte samtidig en revolution i tænkningen om, hvad det vil sige at lave ”teori” indenfor en samfundsvidenskab som IP; og de største alternative retninger er dybt præget af at være ”modtræk” til Waltz: neoliberal institutionalisme, konstruktivisme og post-strukturalisme. Deres programmatiske tekster blev skrevet som kritik eller kommentar til Waltz. Det er ikke kun neo-realister, men stort set alle dagens IP-forskere, der står i dyb gæld til Waltz.
Selvom hans teori er blevet set som indbegrebet af ”mainstream”, har Waltz konsekvent indtaget kontroversielle og kritiske positioner – fra sin meget tidlige modstand mod Vietnamkrigen, til hans markante mindretalssynspunkt omkring spredning af atomvåben. Særligt efter at USA med den kolde krigs afslutning fik en dominerende magtposition, strammede Waltz kritikken af amerikansk politik. Mange af de julekort, min familie og jeg modtog fra Ken og hans kone, var i den periode variationer over temaet: det går godt her – blot ikke med landets politik.
Ken Waltz var en god ven af instituttet og en afgørende inspiration for mange af os. Han har besøgt København hyppigt gennem årene, og på instituttets foranledning blev han æresdoktor ved KU i 1995. Så sent som i 2010 var han her for at deltage i en konference og holdt bl.a. et levende og provokerende oplæg på et CAST/DIIS-arrangement om atomvåbenspredning, hvor et publikum af forskere og praktikere endnu en gang oplevede, at vante forestillinger måtte vige for konsekvent tænkning. Typisk for Kens venlighed og åbenhed blev der også tid til en uformel frokostsnak med IP-gruppen og mange andre gode oplevelser med en af vores disciplins største personligheder.
Vi vil savne ham – og vi vil genlæse bøgerne og undervise nye generationer i en exceptionel teoretikers værk.
Kenneth Neal Waltz (1924-2013).
Professor i statskundskab ved både Berkeley og Columbia University.
Bredt anerkendt som en af de største teoretikere inden for international politik.
Ophavsmand til neorealismen, der søger at forklare fænomener som krig og fred ud fra magtbalancen i det internationale system.
Argumenterede for at en spredning af atomvåben i teorien ville skabe mere fred.
Forfatter til en række bøger bl.a. Man, the State and War, Theory of International Politics og The Spread of Nuclear Weapons: A Debate Renewed