Statskundskab har i september 2017 fået en ny bachelorstudieordning. Anders Berg-Sørensen fortæller her om baggrunden for revisionen og rationalet bag ændringerne, der blandt andet byder på International Politik på første semester og problemløsning i stor stil.
Ved begyndelsen af dette studieår trådte en ny studieordning på bacheloruddannelsen i statskundskab i kraft. 2017-ordningen har som det mest åbenbare budt på en større omlægning af fagene på uddannelsen. Ændringerne er dog mere end blot en opdatering af navnene på og placeringen af de velkendte fag på bacheloren i statskundskab. Ifølge studieleder Anders Berg-Sørensen har en større evaluering og efterfølgende revision af studieordningen udmøntet sig i de ændringer, vi ser i fagkataloget, undervisningen i de enkelte fag og uddannelsen som helhed.
Først og fremmest har man ændret sammensætningen af studiet af formelle årsager. KU’s implementering af fremdriftsreformen betyder, at aktivitetskravet for et studieår er blevet revideret til 45 ECTS-point. Dette krav fungerer ikke sammen med strukturen i 2012-ordningen, så for at passe med det nye aktivitetskrav tæller fagene på den nye studieordning 7,5 eller 15 ECTS-point.
Der er også andre eksterne faktorer, som både har påvirket beslutningen om at revidere bacheloruddannelsen og indholdet af den nye studieordning. Statskundskab har været gennem en institutionsakkreditering, uddannelsen er blevet evalueret af et eksternt evalueringspanel, som kom med kommentarer og anbefalinger til uddannelsens videre udvikling og så har Statskundskab fået en ny strategiplan for 2017-2021, der blandt andet indebærer, at uddannelsen mere specifikt skal fokusere på at lære de studerende at løse politologiske problemer.
Tættere på forskningen
I praksis har studienævnet foretaget en hel del ændringer i uddannelsens opbygning. Resultatet af institutionsakkrediteringens audit trails er et nyt organisatorisk princip, der skal skabe en bedre kobling mellem instituttets forskning og uddannelse. På 2012-ordningen var de enkelte fag organiseret af en fagkoordinator, der stod for at sikre denne kobling. Efter at have været igennem et audit trail, valgte studienævnet at ændre på denne organisering.
»Et af mine principper for revisionen af bacheloruddannelsen har været, at vi bliver nødt til i højere grad at trække hvert enkelt fag og ansvaret for hvert enkelt fags faglige udvikling tilbage i forskningsgrupperne. Så oven på hver forskningsgruppe er der et princip om, at fagene skal være båret af et undervisningsteam,« forklarer Anders Berg-Sørensen og tilføjer, at ambitionen er at inddrage forskningen bedre i undervisningen.
Ambitionen er at inddrage forskningen bedre i undervisningen.
Forskningsgrupperne på Statskundskab er inddelt i The Digital Political Science Group, Demokratisk politik, International politik, Komparativ politik, Politisk teori, og Public Administration and Policy. Sammenholder man forskningsgrupperne med det nye fagkatalog er der en del overlap med fag som International politik, Dansk- og Komparativ Politik, Politisk Teori samt fagene Offentlig Forvaltning og Offentlig Politik.
Sammenhæng og progression
Den nok mest påfaldende ændring i uddannelsen er det nye fagkatalog. Hvis man sammenligner det med fagkataloget i 2012-studieordningen, ser det umiddelbart lidt bagvendt ud. Hvor der før var en forholdsvis skarp opdeling mellem de enkelte fag og mellem hvert semester, har man i stedet valgt at opdele fagområderne i mindre dele, der løber over flere semestre. Eksempelvis har man nu International Politik 1-3, Dansk- og Komparativ Politik 1-3 og Politisk Teori 1-2, som dog i sidste ende stadig fylder nogenlunde ligeså mange ECTS-point, som tilsvarende fag på 2012-ordningen.
Den nye opbygning af fagene har baggrund i anbefalinger fra uddannelsesevalueringen. Uddannelsesevalueringen har taget udgangspunkt i de enkelte undervisningsevalueringer fra 2009 og frem. Resultatet af evalueringen viste, at der var visse aspekter af 2012-studieordningen, som var uhensigtsmæssige. Dels var der ifølge Anders Berg-Sørensen nogle fag, som aldrig rigtig fungerede. Dels kunne man generelt se, at fagene pegede i forskellige retninger, så der ikke var tilstrækkelig sammenhæng imellem dem.
»Der kommer nogle fagsøjler, som meget klarere indarbejder den her vertikale progression«
»Et af de principper, jeg satte op for revisionen af bacheloren, var at der skulle være en klarere horisontal sammenhæng på hvert semester, men der skulle også være en klarere og tydeligere vertikal progression fra, hvad man lærer på første år, andet år, tredje år, og hvordan det bygger videre på, hvad man lærte på de foregående år,« forklarer studielederen.
Man har forsøgt at sikre den såkaldte vertikale progression ved at opdele fagene over flere semestre, så de bliver gennemgående for hele uddannelsen.
»Der kommer nogle fagsøjler, som meget klarere indarbejder den her vertikale progression,« siger Anders Berg-Sørensen.
En anden central del af sammenhængen mellem fagene, er revisionen af metodefagene. Gennem undervisningsevalueringer har man fundet frem til, at der undervises for lidt i kvalitativ metode. Man ønsker derfor at afbalancere forholdet mellem kvantitativ og kvalitativ metode i undervisningen. Desuden er man ifølge Anders Berg-Sørensen efter intern diskussion på instituttet blevet enige om, at der skal undervises i andre metodiske tilgange end, hvad man gjorde på 2012-ordningen.
En international disciplin
Det internationale aspekt af statskundskaben lader til at have fået en mere central placering i uddannelsen, end det var tilfældet på 2012-ordningen. Dette afspejles i, at en væsentlig del af de gennemgående fagsøjler er International Politik og Dansk- og Komparativ Politik. Princippet om sammenhæng og progression er ifølge Anders Berg-Sørensen her blevet tilgodeset:
»Vi kunne se, at hvis man først fik International Politik for alvor på femte semester, som det er i 2012-ordningen, så var der nogle forudsætninger, som man også byggede på i nogle af de andre fag, som man ikke havde fået. Derfor har vi også trukket International Politik ned på første semester,« siger han.
Det internationale aspekt af statskundskaben lader til at have fået en mere central placering i uddannelsen
Dette er for at sikre, at de studerende har en forståelse for de begrebsapparater og mekanismer, som er nødvendige for at kunne forstå de problemstillinger, man gennemgår i de første to år af uddannelsen. Det har også baggrund i det andet princip om bedre inddragelse af forskningen.
»Det er vigtigt at slå fast, at vi ikke lever i en national, territorial ø med statskundskab som en dansk disciplin. Deri ligger en betoning af koblingen mellem den forskning, der finder sted i huset. Vi har alle vores internationale netværk, som vi interagerer med og som er en del af vores egen fagudvikling. Det er også noget, der skal trænge ned og være en integreret del af den uddannelse, man har. Det er for at fremhæve, at vi har en international disciplin,« forklarer Anders Berg-Sørensen.
Problemsolvers
I 2017 trådte også en ny strategi for Statskundskab i kraft. Strategien indebærer blandt andet et klarere fokus på problemløsning.
»Ambitionen er, at det, man skal kunne og have blik for som statskundskaber, er at, man skal være i stand til at identificere problemer, analysere problemer, reflektere kritisk over de forskellige mulige analyser, som man laver af politologiske problemstillinger, og så på et eller andet tidspunkt også komme med policyanbefalinger eller problemløsningsanbefalinger,« siger studielederen.
Det her problemfokus er ifølge Anders Berg-Sørensen en forskydning til, at man som studerende skal være i stand til at identificere og stille spørgsmål i stedet for, at man skal lære det helt tunge teoretiske skyts, før man overhovedet kan lave en eller anden form for analyse. I 2012-ordningen har policyanalyse hovedsageligt været behandlet som en del af National Forvaltning. Nu skal de studerende også præsenteres for en såkaldt problemdreven politologi. Måden man inkluderer problemløsning i undervisningen bygger igen på progressionsprincippet. Uddannelsen starter med Introduktion til Politiske Problemstillinger og slutter med Offentlig Politik, hvor man lærer om policydesign og policyanbefalinger.
»Man skal bygge nogle trin op, så man på tredje år, hvor man har faget Offentlig Politik, vil kunne begynde at arbejde videre med problemløsning og anbefalinger til problemløsning,«siger Anders Berg-Sørensen.
Fagligheden er intakt
Udover at man ikke specifikt lærer at udforme policyanbefalinger på den gamle studieordning, er en uddannelse i politologiske problemstillinger vel ikke så anderledes, end hvad 2012-studieordningen har at byde på. Ifølge Anders Berg-Sørensen har selve det faglige indhold heller ikke ændret sig så omfattende, som det ellers kunne komme til at lyde:
»Man smider jo ikke over 100 års faglig disciplin ud…«
»Man smider jo ikke over 100 års faglig disciplin ud. Fagligheden er jo de subdiscipliner, som man nu engang trækker på og som konstituerer politologi i bred forstand. Derfor er det jo nogle af de samme ting, man læser,« kommenterer Anders Berg-Sørensen.
Han fortæller dog videre, at der med 2017-studieordningen er sket en litteraturmæssig opdatering på første og andet semester i forhold til, hvad der rører sig i de internationale politologiske ’subområder’. De kompetencer, som man lærte på den gamle studieordning, er ikke helt spildte. Da fagligheden på uddannelsen – og dermed også indholdet af de nye fag – er nogenlunde den samme som tidligere, er de studerende, som ikke har haft de særligt policyrettede fag, ikke helt fortabte. Selvom man på 2012-ordningen ikke havde samme ’problemfokus’, skal man nok ikke frygte, at ens uddannelse er helt forældet.
»Det er jeg er sikker på, at folk fra 2012-ordningen også kan, men de er ikke blevet præsenteret for det upfront. Det er ikke det, der har været de styrende aspekter af den måde, I er blevet undervist på, « siger Anders Berg-Sørensen.
Rettet mod arbejdsmarkedet
Grunden til, at løsning af problemer er blevet et styrende aspekt for uddannelsen, er, at man er mere klar over de spørgsmål, som man skal være i stand til at forholde sig til. Udviklingen i samfund og arbejdsmarked betyder ifølge Anders Berg-Sørensen, at det er dén kompetence, der er vigtig at have med i uddannelsen. Det er således evnen til at løse problemstillinger, der bliver central for statskundskabere fremover.
»På den måde skulle det gerne bygge op til et mere fluktuerende arbejdsmarked, som vil være det, I sandsynligvis kommer til at stå i.«
»Det er noget af det, som efterspørges. Det er noget af det, man skal være i stand til – selv hvis man havner i et ministerium. Man skal kunne skrive notatet, som kort analyserer en problemstilling og trækker på den tilgængelige viden og data, men som samtidig kommer med nogle anbefalinger til den siddende minister,« forklarer Anders Berg-Sørensen.
Det arbejdsmarked, som statskundskabere møder i dag, er andet og mere end centraladministrationen: Private virksomheder, NGO’er og internationale organisationer er også fremtidige arbejdspladser. Det er ifølge Anders Berg-Sørensen et meget større felt af mange forskellige arbejdspladser, som statskundskabere breder sig over:
»For jeres arbejdsmarked vil der være store forandringer, hvor der er viden, der bliver forældet, så det kræver en evne til at kunne identificere problemstillinger og stille de rette spørgsmål for, at man så kan erhverve sig den nye viden, som er den vigtige at bruge. På den måde skulle det gerne bygge op til et mere fluktuerende arbejdsmarked, som vil være det, I sandsynligvis kommer til at stå i.«