Skip to content

Voxpop: Statskundskabernes ry på CSS

Vi går op og ned ad hinanden hver dag, men har kun kontakt på dansegulvet. MED ANDRE ORD har spurgt studerende fra de andre studier på CSS om deres syn på statskundskab.

’Politter er højreorienterede mandschauvinister’, ’Psykologi består kun af piger, der prøver at finde ud af, hvad de selv fejler’, ’Sociologer er alle dem, der ikke kom ind på statskundskab’, ’Antropologer kan ikke konkludere noget fra deres alligevel ligegyldige observationsstudier’ og ’Hvem ved, hvor FSV-folkene er?’. Statskundskabere har ofte sin del af fordomme om de andre studier på CSS. Men hvad kan de andre studier, som vi ikke kan, og hvad kan de potentielt set lære af os?

Vi har større blik for det enkelte menneske

Elias Gilling Borgmann, psykologi, 7. semester

Hvad er din største fordom om statskundskabere?

Nu har jeg jo talt med en del statskundskabere efterhånden, og så får man jo afkræftet en del af de fordomme. Men det er jo sikkert sådan noget med, at I bare alle sammen vil være politikere. Eller have jeres vilje igennem på en eller anden måde, om det så er i Folketinget eller som topchef i et ministerium.

Hvad kan psykologer, som statskundskabere aldrig kommer til at kunne?
Jeg tror, at vi har større blik for det enkelte menneske og det individuelle perspektiv. Jeg tror, at vi i virkeligheden kigger på mange af de samme ting, men I kigger på det oppefra og ned, mens vi kigger på det nedefra og op. Så jeg tror, at mennesket i sin helhed og menneskets subjektive opfattelse får mere plads i psykologien.  

Hvad tænker du så, at psykologer kan lære af statskundskabere?
Jeg synes i virkeligheden, at statskundskab er super interessant. Specielt de mere strukturelle forhold, som I bliver kloge på i forhold til økonomi og politik, og hvordan mennesker organiserer sig, synes jeg er super interessant. Det ville jeg i virkeligheden godt have fyldte mere på psykologistudiet.

Der var noget med en gris eller en and

Siri Johnsen, antropologi, 1. semester på kandidaten ’Global Health’

Hvad er din største fordom om statskundskabere?

Når jeg tænker på statskundskab, så tænker jeg på tre forskellige ting: 1) Dengang der var rigtig meget drama omkring jeres rustur, hvor der havde været noget med en gris eller en and, jeg kan ikke huske, hvad det var. I er blevet omtalt som værende lidt edgy på den dårlige måde i forhold til jeres rustur, 2) Så holder I nogle meget gode fester. Jeg kender jer blandt andet fra Jacques D. og 3) Der er altid sygt mange statskundskabere i Studenterrådet for eksempel, I kan godt lide at have jeres mening derude.

Hvad kan antropologer, som statskundskabere aldrig kommer til at kunne?

I forbindelse med feltarbejde for eksempel, som antropologer gør ret meget, er der noget, som vi nok går mere i dybden med. Der er også metode på statskundskab selvfølgelig, men jeg tror, at vi går mere i dybden, når det kommer til kvalitativ dataindsamling, interviews og deltagerobservation, hvor man ofte måske vil bruge længere tid på det, end en typisk statskundskaber vil.

Hvorfor er det vigtigt?

Det er selvfølgelig vigtigt, for at man kan få et unikt indblik i de menneskers liv, som man studerer og analyserer. Så man kan få mulighed for at teste de ting, som folk siger, imod det de egentlig gør i deres hverdag.

Hvad tænker du så, at antropologer kan lære af statskundskabere?

Ikke noget. Jeg kan lige prøve at tænke over det… Vi har også ret meget politik på antropologi, men jeg ved ikke helt, hvad vi kan lære af jer. I må gerne ringe til mig, hvis I finder på noget.

I kommer kun ud i det offentlige

Benjamin Marc Landman, økonomi, 4. semester

Hvad er din største fordom om statskundskabere?

Jeg har en eller anden idé om, at tre fjerdedele af Folketinget er statskundskabere, og ellers kommer I kun ud i det offentlige. Det tror jeg, er den største fordom, som man har.

Hvad kan politter, som statskundskabere aldrig kommer til at kunne?

Matematik. Jeg ved det ikke. Nu er jeg ikke helt præcist inde i, hvad I lærer som statskundskabere. Det billede, jeg har, er, at statskundskab meget mere handler om, hvordan de politiske systemer hænger sammen […] man lærer selvfølgelig noget økonomi mere overordnet, så vidt jeg kan forstå, mens økonomi bare er ren økonomi: Okay, hvad sker der, når vi hæver skatten i forhold til arbejdsindkomsten for eksempel.

Hvad tænker du så, at politter kan lære af statskundskabere?

Jeg tror, at politter godt kunne bruge noget af det perspektiv, som man får med statskundskab. Jeg tror, at I får et bedre overbliksbillede omkring den politiske verden generelt i forhold til økonomer, som kun kender til det økonomiske, og så bliver man ligesom lidt blind. Jeg tror også, at man politisk ender med at være lidt følelseskold, det er jo også den fordom, man ofte har om økonomer.

Vi er bedre til at forstå og bygge bro

Christina Marie Christensen, folkesundhedsvidenskab, 1. semester på kandidaten

Hvad er din største fordom om statskundskabere?

Min største fordom er nok, at de tror, de er lidt bedre end de fleste andre inden for det samfundsfaglige område. Og så har jeg også lidt en formodning om, at de tror, at deres studie er lidt sværere end alle andres.

Hvad kan FSV’ere, som statskundskabere aldrig kommer til at kunne?

Jeg tror, at vi er bedre til tværfaglighed i forhold til det sundhedsvidenskabelige, fordi vi også har rigtig meget humanbiologi og sygdomslære og kan alle de fagtermer, som anvendes inden for sundhedsområdet. Derfor tror jeg, at vi er bedre til at forstå hinanden og bygge bro, hvor statskundskaberne kan være mere konkrete omkring samfundet.

Hvorfor er det vigtigt?

Hvis man gerne vil lave politik på sundhedsområdet, men ikke forstår, hvad sundhedsområdet siger, eller sundhedsområdet ikke forstår, hvad statsorganisatorerne siger, så bliver det lidt svært at blive enige om noget, og så kan der hurtigt komme mange konflikter derigennem.

Hvad tænker du så, at FSV’ere kan lære af statskundskabere?

Jeg tror, at vi kan lære enormt meget af statskundskabere. Vi har jo på ingen måde lige så meget økonomi, og jeg tror også, vi kunne lære meget omkring international politik. […] Man kan jo altid lære af hinanden.

I elsker topstyring og formålsrationalitet

Anna Ravn, sociologi, 3. semester

Hvad er din største fordom om statskundskabere?

Det er, at de er sådan nogle kolde generalister, som bare elsker topstyring, nyttemaksimering og formålsrationalitet. Som sådan siver ind i alle sektorer rundt omkring i samfundet for at topstyre det hele.

Hvad kan sociologer, som statskundskabere aldrig kommer til at kunne?

Meget konkret, så tror jeg, at sociologer er bedre til statistik. Simpelthen bare fordi man har det meget mere. Som sociolog bliver man meget stærk i at kunne se mønstre og kunne forklare de mønstre. Men kvalitativ metode forestiller jeg mig også, at vi bliver trænet meget mere i. Så jeg tror, at sociologer har en force i mere empiriske, projektorienterede undersøgelser.

Hvad tænker du så, at sociologer kan lære af statskundskabere?

Noget som jeg selv savner meget, det er sådan en grundlæggende forståelse for økonomi, og hvordan økonomiske principper fungerer og influerer vores samfund. Faktisk også jura. På den måde så tror jeg, at sociologiens force også lidt er dens ulempe: At man bliver meget dygtig til noget, men der samtidig er nogle ting, som man slet ikke overvejer, for eksempel økonomiske eller juridiske aspekter af samfundet. Jeg tror også, at sociologer nogle gange kan være lidt påpasselige med at arbejde sammen med andre fagligheder, desværre, eller det har jeg i hvert fald fornemmet. Der tror jeg, at statskundskabere måske er lidt bedre til at gribe ud.